kompression strømper

Kompressionsstrømper, der indkapsler lægmusklen i elastisk stof, er blevet almindeligt tilbehør hos løbere, der skal ud på længere ture. Ideen bag de stramme strømper er, at de letter tilbageløbet af blod fra benmusklerne, og at det har en effekt på såvel løbepræstation som på restitution.

img_1925

Jeg har været så heldig at få lov til at teste et par kompressionstrømper fra www.zestfulcompression.com/da/

Jeg er en løber som ofte får krampe ved længerevarende løb eller ved høje temperaturer. Så kompressionstrømper kunne måske være løsningen for mig.

Jeg har dog ikke altid været fan af kompressionstrømper fordi de har haft en tendens til at klemme mine tæer sammen. Men da jeg får strømperne på fra zestful føles det helt anderledes end ved andre kompressionstrømper jeg har prøvet. Tæerne føles helt frie som om man havde bare tæer.

img_1912

Når man får strømpen på føles den stram omkring læggen og man kan tydelig mærke det let opstrammende op af læggen. Jeg har god erfaring med at have kompressionsstrømperne på 1 times tid før og efter løbesessionen.

Der er mange holdninger til effekten af kompressionstrømper. Nogle studier viser at kompression strømper kan have stor betydning for udholdenhed og løbeøkonomi. Mens andre studier ikke kan påvise nogen sammenhæng. Jeg synes personlig at der er en stor psykologisk effekt i at løbe med kompressionsstrømper. Kompressionsstrømperne giver mig en følelse at læggen får ro, og jeg har ikke oplevet kramper med kompressionstrømper.

Under de løbeture hvor jeg har testet strømperne fra zestful har jeg haft følelsen af at min lægmuskel har fået den nødvendige støtte til at kunne få ro til at arbejde hurtigt og effektivt. Jeg skal dog ikke kunne sige om det har givet mig en bedre løbeøkonomi eller udholdenhed.

Alt i alt er jeg overrasket over kompressionstrømperne fra zestful. De er behagelige at have på og kompressionen virker effektiv. De er helt klart min fortrukne kompressionsstrømper

img_1913

 

Nye løbesko fra ON

For alle os der løber i sko, er det at få nye løbesko jo en stor ting. Det er jo trods alt dem, der skal holde til at gribe mig, når jeg ved hvert eneste skridt hamrer hælen imod asfalten fra 2-5 cm højde og med hele min vægt bag. Ja jeg ved godt, at der er langt sundere måder at løbe på, men der er jeg ikke lige kommet til. Jeg rammer stadig asfalten med en hælelammer hver gang jeg løber en meter.

En ven af mig anbefalede et par sko fra ON, der skulle være som at løbe på en sky! Det har jeg godt nok ikke prøvet, men idéen virkede jo tiltalende – jeg så mig selv løbet 1.000 K båret hen over løbehimmelen med et smil på læben, og selvom det nok ikke sker, så var det en god lejlighed til at prøve noget nyt her et par måneder inden jeg skal løbe maraton i Tokyo.

Inden jeg fik skoene havde jeg været i Kaisersport og købe et par nye indlæg, der er magen til de gamle der var slidt op, og som støtter mig sådan, at jeg kan reducere trykket på mine storetæer, der ellers er noget udsat for tykvabler. Så da skoene kom i går var jeg SÅ klar!

foedder-i-sko

Mine betænkeligheder ved skoene var, om mine indlæg (der jo er designet til almindelige løbesko) kunne passe ind i den nye slim form af disse hi-tech designede sko fra Schweiz og, om de støtter min hæl godt nok til det lange gadeløb, der selvfølgelig er en udfordring for al verdens hælestøtter.

Anmeldelse af sko er jo i sig selv et paradoks, hvor anmelderen forsøger at være så objektiv som mulig, for at give alle læsere en mulighed for at forholde sig til facts og danne sig sin egen mening om det der anmeldes, selvom oplevelsen af et par sko jo af natur er super subjektiv, og kun kan formidles i en forståelse af hvordan løbesko plejer at føles på anmelderens fødder. I det lys vil jeg tilføje, at jeg er den type løber, som ikke går ret meget op i udstyr, og som helst vil gøre løb simpelt (har f.eks. aldrig målt min puls), men det udstyr jeg har, går jeg all in på. Jeg har altid kun ét par løbesko, som jeg kun bruger til løb i alt slags vejr til alle underlag, og som bliver tæsket igennem 3-4 gange om ugen indtil de bliver smidt ud. Så nu da jeg havde fået et par fine nye ON var det klart forventningen, at mine New Balance fra foråret skulle direkte i skraldespanden når jeg kom hjem!

Prøveturen skulle være i dag hjem fra arbejde. 10 K ad Lyngbyvejen, så bliver det ikke mere tro mod min tendens til at løbe lige ud af vejen.

Vinterløb har den fordel, at man ikke sveder helt så meget. Til gengæld er det ofte mørkt, og det betyder, at man skal have en del mere udstyr med, end jeg bryder mig om. Rygsæk, hue, vanter, lidt mere tøj og så naturligvis lysvest.

selfi

Mine sko er ON Cloudflow, som er en ultra letvægtssko til ”performance” og som passer perfekt til mine fødder. Nærmest som en sok, der sidder tilpas stramt til at man føler at foden er pakket ind, samtidig med, at der er god plads til tæerne. Og så ultra let. Min oplevelse på denne prøvetur var, udover en god pasform, at der er tale om en lidt spinkel sko, som jeg håber kan holde til et maraton, men som ikke føles meget robust. Jeg får heldigvis lejlighed til at teste den til halvmaraton nytårs dag, og her må den stå sin endelige prøve ved 21K på asfalt. Min oplevelse er, at den føles lidt ligesom at have bare tæer, samtidig med, at man har en ok blød hæl, som tager fint fra. I dag var der lidt rimfrost, og her bliver skoens forfod lidt udfordret, da den ikke er meget skridsikker, men det går helt sikkert fint langt de fleste dage i DK. Alle sko glider jo lidt i rimfrost. Ellers er det også min oplevelse, at man har godt fat i vejen, at den giver meget kontant afregning, og at man fint kan mærke ujævnheder, hvilket nok gør skoen mindre egnet til skovstier.

Alt i alt en positiv oplevelse af en sko, som jeg varmt kan anbefale, men som dog endnu ikke har givet mig anledning til at smide de gamle sko ud. Jeg beholder de gamle lidt endnu i reserve, til de dage hvor jeg vurdere, at underlaget kræver mere skridsikkerhed og robusthed (og det sker nok aldrig). Men indtil da, vil jeg glæde mig til at løbe en masse kilometre i mine næsten bare fødder med stødabsorbering.

Skoene er købt hos premiumsport.dk, hvor man kan finde alle facts om disse og andre sko fra ON. På siden kan man både shoppe sko og andet løbegear, men også finde nærmeste forhandler, hvor man kan føle før man køber.

Løb forsigtigt derude!

,

Før det store løb – forberedelser til Tokyo Marathon

Du kender det sikkert – forventnings glæde før et løb. Men hvordan forbereder man sig til maraton? Jeg har gjort det før, lagt et fast løbeprogram inspireret af min ynglingsløbebog – elsk at løbe, skrevet for længe siden af Tor Rønnow, og så bare afsted 3-4 gange om ugen. Men denne gang er der bare mere på spil end tidligere. Jeg skal løbe på den anden side af jorden i min kones hjemby – Tokyo den 26. februar. Med en tidsforskel på 8 timer svarer det nogenlunde til, at jeg skulle stå op midt om natten for at løbe en urimelig lang tur. Næsten 50 venner og bekendte har bidraget til min indsamling som charity runner, hvor jeg har samlet ind til Ronald McDonald i Tokyo. Så det bliver – intet mindre, mit livs største løb.

Jeg har løbet en masse halvmaratons og 5 hele. I 2016 udgik jeg af København Maraton, fordi jeg havde været syg i ugen op til, men i 2015 løb jeg min bedste tid samme sted og med negativt split. Hvordan gør jeg Tokyo 2017 til et løb på linje med København 2015?

Siden 2011 har jeg løbet flere gange hver uge, så jeg har prøvet både gode og dårlige løb, og jeg skal finde en formel, så det næste bliver et af de gode – det er planen.

Træning skal der til. I modsætning til tidligere prøver jeg mig med et meget stabilt træningsprogram, for jeg skal jo ikke ”træne op”, jeg skal ”bare” holde mig i form, og så er jeg jo konkurrencemenneske, så jeg vil jo gerne forbedre mig lidt. Vejen dertil tror jeg er, at jeg hver uge træner intervaller, som en del af den faste ugeplan der hedder 10K, 5K (interval), 20K plus. Jeg har holdt mig til denne plan et par måneder nu, og jeg kan se, at det giver resultater For en måned siden kom jeg for første gang på 25K under 2 timer. Eneste afvigelser fra planen er, at jeg skal løbe en tur i skoven før julefrokosten med et par kollegaer på fredag, men ellers bliver det stabilt næsten kun asfalt, og så tager jeg et par halvmara-tonløb hen over julen.

Mad er særligt vigtigt for mig, da jeg har diabetes type 1, men jeg er overbevist om, at mine vilkår er så gode som de skal være, og hvem lider i min alder ikke af et eller andet? Jeg har lagt en nøje plan for hvor mange kulhydrater jeg skal spise, før hvert lange løb, og hvor meget jeg skal indtage under vejs. Jeg er overgået til vingummibarer, som efter min mening er mere praktiske end geler, da de bedre kan deles op. Jeg sørger for massere protein i hvert måltid og supplere gerne med lidt kakao tilsat protein, så mon ikke der er styr på den del også.

Så er der alt det der foregår imellem ørene, også her vil jeg forberede mig. Jeg vil se løbet for mit indre løberblik (eller også vil jeg snyde, og se videoen på Tokyo Marathons hjemmeside), og jeg vil gennemgå alt hvad der skal foregå dagen inden, og på dagen inden løbet. Og så skal jeg huske at glæde mig, selvfølgelig bliver jeg nervøs og skal på toilettet 10 gange inden start, og får våde håndflader og mareridt om, at jeg aldrig kommer igennem, men det er jo Tokyo det her 40.000 løbere – mit første af verdens største!

Om jeg kommer til at nyde at løbe? Det tror jeg, men dagen vil også vise, om jeg får disponeret løbet godt nok til at nyde det. Men det bliver helt sikkert en stor oplevelse, som kun vi løbere får lov at kende.

run-with-heart