Vinteren kommer og det bliver mørkere og mørkere…

Den mørke tid nærmer sig og det betyder at vi desværre for en tid må leve med at det er buldermørkt om morgenen, når vi skal i skole og på arbejde. Samtidig med de mørke morgeners komme øges risikoen også for at det regner eller måske endda sner, imens vi er ude at løbe eller transporterer os til enten skole eller arbejde. Det betyder, at sigtbarheden for alle trafikanter er sænket betydeligt, hvorfor vi skal have fundet reflekstøjet frem fra gemmerne eller købt noget nyt. Det er imidlertid ikke helt ligegyldigt hvilket slags reflekstøj, som vælges og slet ikke til de kære små. Efter megen og grundig granskning og undersøgelse af reflekstøj og reflekser i sig selv er her en kort guide til hvad man bør gå efter – hvad end det er til løbeturen eller blot almen udendørs brug.

 

Hvorfor reflekser?

 

Til en start et måske passende at imødekomme tvivlere af refleksers effektiviteten med lidt statisktik. Modsat cykler, hvor det herhjemme er det lovpligtigt at have synlige reflekser både foran og bagpå samt på pedaler og hjul, er der ingen lovgivning om reflekser på tøjet. Og det på trods af at det ifølge Rådet For Sikker Trafik er påvist at brug af refleks på tøjet kan reducere risikoen for færdselsuheld med helt op til 85%. Trygfonden, som på bestilling leverer gratis reflekser til danskerne, opfordrer endda til at bære pangfarvet tøj i trafikken, da dette kan formindske risikoen for uheld med op til 48%. Så ingen tvivl om at reflekser er nødvendige at have på, når det er mørkt, men pas på(!) for reflekser er ikke bare reflekser.

 

En refleks er ikke bare en refleks

 

Reflekser kan variere signifikant i kvalitet, hvorfor det er vigtigt at vælge reflekser, som overholder de tekniske krav til synlighed. De godkendelsesbetegnelser man skal kigge efter på reflekser eller i reflekstøj er EN 13356, EN 471, EN 20471 eller EN 1150. Et vigtigt element i disse tekniske kravspecifikationer for private personer er blandt andet at refleksen skal kunne ses på mindst 140 meters afstand. Desuden skal reflekstøj eller blot reflekser været udstyret med en CE-mærkning, og både det samt ovenstående godkendelsesmærkninger gælder for både børn og voksne med undtagelse af EN 20471, dersom eksempelvis en børnetrafikvest ikke kan opfylde kravene hertil.

 

Hvor skal reflekserne sidde?

 

Det er vigtigt at bemærke at det ifølge Færdselsstyrelsen tilladt at anvende reflekser som designelementer på løbetøj, modetøj og jakker uden at de nødvendigvis har ovenstående mærkninger, så hvis man vil være sikker på at opnå en synlighed, som er forsvarlig og sikkerhedsmæssigt anbefalet, er det under eget ansvar for at kigge ordentligt efter på mærkningerne. Når man har sikret sig at reflekserne er af ordentlig kvalitet og har de foreskrevne certificeringer, er næste skridt at undersøge hvor reflekserne sidder. Dette er vigtigt at forholde sig kritisk til netop dette, dersom uhensigtsmæssige placeringer på tøj og jakker let kan føre usynlighed på de mørke veje.

 

Rådet For Sikker Trafik anbefaler at reflekser skal være placeret, så de er synlige fra alle sider. Det vil sige både på hver sin side samt foran og bagved på tøjet. Det er desuden anbefalet af reflekser, uanset om de er påsyet og en del af tøjet ved køb eller om de påsættes efter, er placeret både lavt og højt på kroppen. Så den ideelle placering er på den øvre del af overkroppen samt på den nederste del af benene. Bærer man en taske på ryggen eller over skulderen, skal man være opmærksom på at denne kan skærme for reflekser på tøjet. Det er derfor en god ide at vælge en taske med indbyggede reflekser eller selv påhæfte nogle reflekser.

 

Samlende er det således en god ide at være opmærksom på følgende:

 

  • Se efter godkendelsesmærkningerne. Disse står typisk inde i tøjet, som vist på billedet nedenfor.
  • Sørg for at reflekserne er placeret så de er synlige fra alle sider.
  • Reflekserne bør været placeret både højt og lavt på kroppen. Det vil sige både på ben og overkrop.
  • Såfremt man bærer taske er det anbefalet også at udstyre den med en refleks, hvis ikke den har i forvejen.

 

Hvad skal man købe?

 

Ejer man ikke løbetøj med reflekser eller en refleksvest eller overtøj med reflekser, hvorfor man derfor overvejer at gå de mørke morgener og ikke mindst aftener i møde ved køb af nyt til sig selv og børnene, er det således en strålende ide ikke blot at gå efter det billigste alternativ, men i stedet sørge for at undersøge certificeringerne og investere i kvalitet. Dette være sig både hvis man er på udkig efter løbetøj og tøj med reflekser i designet eller blot reflekser til påsyning eller påhæftning på tøj og overtøj. Det kan redde liv. Danske FashionForest har lavet en ganske udmærket gennemgang indeholdende en række tøjmærker til børn og voksne, som har reflekser, og som samtidig er super smart.

 

Og med det rette udstyr til løbeturen, de sikreste jakker og det sikreste tøj, så både små og store kan ses i mørket, er det bare at nyde det hyggelige i at det er mørkt om til lidt sent på morgenen og igen tidligt på aftenen og selvfølgelig friske klima, som efteråret og vinteren bringer med sig. Og allermest vigtigt skal vi, selvom vi har reflekser på, passe på hinanden på vejene og alle andre steder.

Hvorfor falder vi?

Motivation og skader.

Hej alle sammen. Mit første indlæg her på bloggen. Så en hurtig introduktion må være på sin plads. Mit navn er Kasper Laursen, 40 år og bor i Horsens. Har altid ondt et eller andet sted.

Udover at være passioneret løber arbejder jeg som familiekonsulent i dagtimerne og driver to webshops i de andre vågne timer. Nultilhundrede og Boliglover hhv. sælgers der strømper og kompression og Bolig interiører.

Jeg har altid ondt et eller andet sted. Ikke af sygdom men nok mere af dumdristighed. Som en god ven, som er fysioterapeut, sagde til mig den anden dag da jeg forhørte mig om lysken problemer. “nå så skulle du også se om den kunne genoptrænes”.

Mine skader og min motivation hænger sammen på både godt og ondt. Når jeg finder noget, et løb, en ny træningsform eller andet, så brænder der en ild i mig for at begive mig ud i det. Jeg kan ikke få nok. Også bliver jeg skadet. Det skal nemlig gå stærkt og hårdt for sig.

Indrømmet jeg er uofficiel verdens mester i at blive skadet. Ikke at jeg er bygget med et skelet der nemt falder fra hinanden men nok mere at jeg er rigtig god til at fravælge at lytte til kroppens signaler. Også bare klø lidt mere på. En egenskab der sikkert bidrog til en masse godt i min ungdom som fodboldspiller og i andre aspekter i mit liv. Men som løber i en alder af 40 år, ja så finder kroppen andre måder at fortælle mig at det er tid til en pause. Men jeg kommer altid tilbage.

Faktisk er de udfordringer jeg nogensiden har haft kun været efter at jeg startede med at blive løber. Jeg startede nok for ca. 6 år siden med at ville løbe. Jeg havde altid tidligere brugt det som træning når der var pause i fodbold da jeg var yngre. Jeg var altid rimelig okay til det og vidste at det var en af mine forcer, at kunne tilbagelægge mange meter i en fodbold kamp. Så jeg besluttede mig for, eftersom fodboldevnerne nok ikke længere havde samme glans som tidligere, at begive mig ud i at blive løber.

Triathlon var ved at brage igennem, i hvert fald for mig, Rasmus Henning var det helt store. Så det var helt naturligt at skulle løbe hvis nu det der tri også skulle prøves af. Jeg besluttede mig først for at løbe Lillebælt halvmarathon. Det gik strygende og jeg gennemførte, fuldstændig udmattet men med vildskab i øjnene, i en tid lige på den anden side af 1.30. Jeg ville ned på 1.20 og gennemføre et fuldt marathon.

Jeg glemte bare at det nok var noget jeg skulle træne længe op til for at kunne løbe dobbelt så langt. Så jeg skaffede en billet til et marathon i Odense. Piece of cake. Overhovedet ikke. Det blev den dårligste oplevelse jeg nogensiden har haft. Regn hele vejen og ruten var 2 runder asfalt hvor man til tider løb rundt i trafikken. Endnu værre blev det da jeg fik overbelastet begge akillesener ved løbet. Det var noget helt nyt for mig. At være skadet og skulle holde mig i ro. Det tror jeg aldrig var sket i hele mit liv. Bare spørg min forældre.

Jeg fik flere gange saltvandindsprøjtninger som hjalp super meget. Men hver gang gik jeg for hurtigt frem i genoptræningen og blev skadet på ny og måtte begynde forfra. Indtil den dag jeg sagde “to hell with it” og bare løb videre. Det var som om det gjorde udfaldet. Af og til døjer jeg  stadig med lette smerte og lidt stivhed om morgnen i akillesenerne, men ikke noget der ikke kan løbes væk. Grundpillen i min fodboldopdragelse, det skal løbes væk!!

Efter at kureret mig selv for mit bøvl med min akillesener gik den næste tid faktisk rimelig godt. Uden store overtræningsskader. For det er, indrømmet, nok derfra jeg får mine skader. Kroppen er 40 men hovedet og viljen er stadig i de tidelige 20’er. Det holder ikke altid at have det sådan. Men det er skide sjovt.

Jeg er ikke så god til at tage vare på mig selv. Læste engang en post på et socialt medie, tror det var fra Moses Løvstad. Ved du ikke hvem han er så find ham på Facebook, hvor han laver en masse outdoor tiltag og har løbet nogle virkelig lange løb. En inspirator. Han skrev lidt om træningsplaner og om at han mærkede efter hvad kroppen fortalte ham fremfor at have en plan der dag for dag fortalte hvad man skal løbe. WHAT tænkte jeg, jeg lytter først når det gør skide ondt og der er et eller andet i vejen. Så derfor har jeg brug for faste holdepunkter i min træning. Noget at læne mig op ad så jeg ikke hele tiden tror det skal være lange løb i terræn med fuld damp.

Da jeg havde overlevet Juelsø Ultra 55K, som blev til næste 60K da jeg løb forkert hele tiden. Blandt andet fordi jeg var kommet i følgeskab med et par seje gutter, Mikael Henriksen, Claus Søndergaard og Thomas Staun. De første et par gutter jeg havde lært at kende da jeg boede i Christiansfeld og Thomas løber jeg af og til med nu da han er fra Horsens, når formen ellers tillader at forsøge at følge med ham. Men på daværende tidspunkt følte jeg mig stærkt kørende og tog dem flere gange på nedløbene. Manglende rutine fra min side. De må have grint godt i skægget hver gang jeg var spurtet fra dem nedad for så lidt senere se mig komme bagfra når jeg havde løbet forkert. De endte selvfølgelig med at sige vi ses i mål til mig og tøffe videre da jeg havde tømt depoterne for tideligt. Rutine vs vilje uden omtanke.

Efter Juelsø havde jeg haft min helt store drøm i sigte 100K på Samsøe. Men som det oftest går med mig tror jeg at efter en ekstrem hård dag i sporet. ja så træner jeg bare videre. Skidt med restitutionen. Det blev dyrt. En muskel i ballen blev helt vildt stram efter et par 22K træningsture i skoven. Så stram at jeg ikke længere kunne løbe 5K. Farveller 100K Samsøe. Jeg døjede med det i længe og af og til popper den lidt frem igen. Men jeg har heldigvis fået lært at strække den ud. Så nu kan jeg tage det i opløbet.

Da jeg var blev frisk igen tog arbejdet fuldstændigt over og tiden til træning var slet ikke at finde et par år. Men i slutningen af 2017 fik jeg igen tid. Fik trænet mig op til at løbe SNOT, Silva Night Owl Trail, i januar. Et mega fedt løb som til 2018 udgaven blev udsolgt på et par timer. Så ramte jeg lidt ind i min gamle baglårs skade igen kort tid efter. Arbejdet tog igen fat da jeg og kæresten ville starte et par webshops op.

Men nu er der kommet mere ro på og formen er igen ved at vise sige. Skaderne er ikke sådan lige at se så der er fuld damp på. Jaaa okay var til Crossfit igår og må sande den står på is, da jeg forstuede albuen. Sådan er det med mig. Fuld af motivation og lyst til at give mig fuldt ud når jeg er igang. Så rammer man af og til noget hårdt.

Men hvorfor falder vi? For at lærer at rejse os igen.

Håber du har nydt indlægget. Vil du vide mere om mig kan du finde det her:

Nultilhundrede.dk/Blog

Facebook/nultilhundrede

Instagram/nultilhundrede

Cold Hawaii Ultra 2017

Cold Hawaii Ultra 2017

Cold Hawaii Ultra 2017

Denne gang kommer der en kort fortælling om dette 50km løb fra Hanstholm til Agger.

Se mere om løbet her

Forberedelse

Forberedelserne til løbet har været meget sporadiske og jeg har ikke fået løbet så meget som jeg burde. Det vil sige at det samlet set er blevet til 45km i September.
Jeg havde dog valgt at jeg ville løbe alligevel for at se hvordan det ville gå.

Udstyr

Det er altid lidt svært at finde ud af hvad man skal løbe i for denne gang var ikke nogen undtagelse
Jeg valgte følgende fra fødderne og op

  • Altra Lone Peak – god plads til tæerne
  • Inov8 Mudsoc – strømper i uld
  • Fusions tights – Lommer til småting
  • Standard løbetshirt – har erfaret at det ikke betyder så meget for mig
  • Inov8 Race Elite jakke – vandtæt anorak
  • Thy Trail Marathon buff –  god til lidt ekstra varme på halsen
  • Aonijie Vest – Vest med mange lommer
  • Tailwind Energi – God energi til at blande i vand
Flatrunner

Flatrunner

Indskrivning

Jeg kom til indstilling fredag da jeg skulle overnatte i Thy. Da jeg kom var jeg den den sidste der skulle med bilen til overnatningsstedet. Vi skulle overnatte på noget der hedder Langebjerggård hvor der er plads til 77, men det var kun 3 der skulle overnatte vi fik et værelse hver. Jeg fik ordnet min seng og gjorde det sidste klar til dagen efter

NOVATEK CAMERA

Langbjerggård

Det var rigtig dejligt at man kunne fokusere på at komme op om morgenen og ikke skulle køre langt for at komme derop. Dagen efter blev vi hentet klokken 8:10 og kører til start da vi kom til starten var der allerede mødt nogen løbere op og der bliver snakket. Senere kom der en bus kørte fra målområdet ved Agger hvor målet var. Der gik ikke så lang tid inden starten gik

Løbet

NOVATEK CAMERA

Starten

Starten

Det startede i regnvejr
Vi startede regnvejr og Løb fra Hanstholm madbar vi løb på stier indtil vi kom på cykelstien, hvor vi skulle løbe 10 km. Det var et rimelig kedeligt transportstykke som vi desværre ikke kunne undgår.

NOVATEK CAMERA

Cykelstien

Kilometerne gik ok at jeg snakkede godt med min løbemakker. Vi kom til depotet i Klitmøller ved ca 12 km og fortsatte mod Nørre Vorupør.
Efter  Klitmøller kom vi ind på nogle små stier. Det var dejligt at komme væk fra asfalten på andet underlag.

NOVATEK CAMERA

Gode stier

Stranden

Det viste sig dog at det ikke var alle stykker der var lige gode. Vi kom til stykke på stranden for at komme til andet depot i Nørre Vorupør ved ca 25km. Stranden var hård at løbe på da fødderne sank et stykke i for hver gang man tog et skridt og vinden kom imod os fra syd øst. Da vi kom til depotet fik vi fyldt godt op da dette var sidste depot inden vi kom i mål.

Stranden

Stranden

Turen forsatte på stranden og underlaget var nu en smule bedre og vi kunne løbe lidt en gang imellem for at få varmen i benene igen. Vi var på stranden i ca halvanden time og 10-12 km. Stranden syntes uendelig og vi kunne blive ved at se løbere langt frem hvilket ikke var godt for motivationen.

NOVATEK CAMERA

Tilbageblik på stranden

Efter stranden

Da vi kom op fra stranden gik turen på markveje til et lille vanddepot. Kort efter depotet var nødt til at slippe min makker da benene var trætte og han var bedre løbende.
Efter at have sluppet min makker løb jeg resten af turen selv. Det var på gode stier og i dejlig natur så det hjælper på det
Løberiet var blevet afløst af at gå løbe intervaller og det bliver mere til en kamp for at komme igennem

NOVATEK CAMERA

Klithede

Flere perioder valgte jeg at løbe til næste markering og derefter gå lidt for så at løbe til næste markering igen. Turen gik ud over klitheden og det var rigtig sjovt at se hvordan det så ud uden den mængde vand der er til Thy Trail Marathon. Desuden løber vi også den anden vej så det er svært at se hvor man er.

Det sidste stykke

I længere tid kiggede jeg efter Lodbjerg Fyr da jeg vidste at herfra var der kun 5-6 km til mål.

NOVATEK CAMERA

Lodbjerg fyr

Lodbjerg fyr kom til syne og benene fik mere energi. Jeg satte mig for at massere mine lægmuskler lidt hvorefter jeg kunne løbe videre. Mål var nu i syne eller jeg vidste ca hvor langt der var der er noget psykologiske at have et punkt man er nået til hvor man ved hvor langt er der tilbage i forhold til at kigge på uret.
På dette tidspunkt var jeg våd og det regnede, men nu gjorde det ikke så meget mere da man var våd hele vejen igennem.

NOVATEK CAMERA

Vejen til mål

Målgang

Jeg kommer til vejen som gik ind mod mål var og var klar over at nu var jeg ved at være der. Da jeg kom tætteere på kunne jeg se min kone der tog lidt billedere og lidt senere kunne jeg også se min datter lige inden jeg løb i mål. Det giver altid noget ekstra at se familen er der.
SlutSiden blev 6 timer og 8 minutter som jeg var ganske godt tilfreds med
Det sluttede i regnvejr

De små ting

Vi fandt hurtigt nyt tørt tøj og det var rart at komme i noget tørt. Man finder hurtigt ud af at på disse lange eller mellemlange tur er det de små ting som man sætter meget pris på når man kommer i mål, hvor tørt tøj var en stor del af det denne gang
Jeg snakkede lidt med min løbemakker om hvordan det er gået. Kort efter gjorde vi klar til at køre hjem. der var mad i løbet men familien havde valgt at vi skulle ud at spise så jeg gav min billet væk Jeg kørte selv derfra og det gik fint.

Reflektion

Efter man er kommet i mål hvor der er gået et par dage tænker man lidt over hvordan løbet egentlig var. Det var et super godt løb med en god stemning men det lange Strand stk i regnvejr kunne jeg godt have undværet.
Fælles for ultraløbet er at der er en afslappet stemning Og alle løbere snakker med hinanden og at høre til hinanden når de løber forbi. Jeg synes at det er hyggeligt at der er en helt anden motivation for løbet end bare at løbe stærkt.
Det kan godt være at man flere gange tænker at undervejs og dette er en dum ide, men når man kommer i mål og kommer på den anden side er det en rigtig god oplevelse.
Det er nok ikke sidste gang jeg kommer til Thy for at løbe Cold Hawaii Ultra og på nuværende tidspunkt har jeg tilmeldt mig Thy Trail Marathon 2018.
God tur derude