Av av av

Jeg har gennem noget tid overvejet at starte i Fitnesscenter for at for styrket core- og ben muskulaturen.
cc
I går skulle det så være, jeg blev lokket med i Fitness Studiet. Edel & Lærke har gået derovre i et stykke tid, men nu har vi besluttet, at vi køber et familieabonnement, så vi kan træne sammen alle sammen.
Jeg lagde stille og roligt ud og varmede op på løbebånd – eller det vil sige efter 1200 m hang det mig ud af halsen og jeg blev kun på fordi jeg ville løbe længere end min datter Lærke der havde løbet 1,9 km. Måske var jeg forhåndsindtaget, men hold nu kæ.. hvor var det kedeligt…det skal arbejdes lidt mentalt inden jeg rigtigt gider bruge det til noget.
Så var det ellers igang med maskinerne. Nu var jeg jo kommet afsted så kunne jeg ligeså godt give den gas, så det blev rykket godt i maskinerne. Jeg endte med at være godt træt da familien gik derfra.

Men var jeg træt i går, så var det da vand i forhold til hvor øm jeg er i dag. Dagen løbetur var en kringlet rute rundt inde i byen, så jeg kunne få så megen læ som muligt. Det regnede og blæste en halv pelikan, så jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne løbe lidt rundt derinde. Det ville give mig lidt læ (forhåbentligt), det ville være lys alle steder og så er det lidt mere afvekslende end at løbe rundt på ensomme landeveje syd for byen.

De flotte lysbogstaver ved havnen

Jeg mødtes med Edel på hendes arbejde og vi fulgtes det første lange stykke inden hun drejede fra og løb hjemad.  Benene var rimeligt trætte efter gårsdagens træning – men det var vand i forhold til hvor øm jeg var i brystmusklerne.  Ikke nok med, at det er hårdt at komme igang igen, nu var jeg meget øm i musklerne samtidig og det strammede godt til ved hvert eneste armsving, Det blive spændende at se hvor øm jeg er i morgen.

 

Det positive ved dagen var, at jeg fik 14  km rundt i byen og både fart, humør og overskud er opadgående…. Sjovt nok hvor lidt det nogen gange skal til at afgøre om en træningstur er gået godt eller skidt. Den i dag gik helt sikkert godt og den gode stemning må bringes med ind i de næste dage.

Sukkerkold

Videre til indholdVidere til værktøjslinje

Kontrolpanel
Forside
Opdateringer

Indlæg
Alle indlæg
Tilføj nyt
Kategorier
Tags

Medier
Bibliotek
Tilføj ny

Sider
Alle sider
Tilføj ny

Kommentarer

Post Grid
Post Grid
New Post Grid
Layout Editor
Settings
Help

Udseende
Temaer
Tilpas
Widgets
Menuer
Header
Baggrund
Editor

Plugins
Installerede plugins
Tilføj nyt
Editor

Brugere
Alle brugere
Tilføj ny
Din profil

Værktøjer
Tilgængelige værktøjer
Importer
Eksporter

Indstillinger
Generelt
Skrivning
Læsning
Diskussion
Medier
Permanente links
Akismet Anti-Spam
Post Views Counter
Minimer menu
Om WordPress
Like2Run
00 kommentarer afventer godkendelse
Tilføj
Vis indlæg
Hejsa, jesper
Log ud
Hjælp Skærmindstillinger
Rediger indlæg Tilføj nyt
Skriv titel her
Sukkerkold
Permanent link: http://like2run.dk/sukkerkold/ ‎Rediger
Tilføj medierVisuelTekst
bilinkb-quotedelinsimgulollicodemoreluk tags
Lørdag morgen havde Edel og jeg aftalt en løbetur, jeg var lidt træt ovenpå en nat med urolig søvn.. men følte mig alligevel klar da vi stod omklædte udenfor klokken 8.

Perfekt morgen langs Gudenå

Vi kom lidt hurtigt afsted, så en halv banan udgjorde det for det lille portion morgenmad jeg normalt altid spiser inden morgenløb.

Vi løb ned mod Gudenå, men slog først lige et sving op gennem skoven for at få lidt højde på. Vi holdt et fint pace og drejede ned på diget og fandt det lille trampede spor, der følger Gudenå. På trods af et fantastisk vejr (frost og klar himmel) kom vi kun forbi et par lystfiskere og et par hundeluftere.

Tempo var stadig fint, men jeg begyndte at føle mig en smule sulten. Fokuserede i stedet på at nyde naturen og fik som vanligt set flere fiskehejre og svaner der kæmper en brav kamp for at få luft under vingerne og løftet deres tunge krop op fra vandet.

Vorup Enge

Kort efter passerer vi folden med de europæiske bisonokser, som Randers Regnskov har sat ud i naturområdet Vorup Enge og samtidig satte mine kræfter også ud. Benene blev bare tungere og tungere og tilsidst måtte jeg helt ned og gå. Heldigvis havde jeg medbragt en post GU chews, som jeg med møje og besvær fik flået op (hvorfor fa… skal de poser være så svære at åbne?)

Op gennem MTB sporene i Månedalen og jeg blev bare mere og mere træt, der blev gået på toppen af alle bakker. Må bare konstarere, at her sidst i januar er der stadig mange

Mens der stadig var overskud

træningskilometre op til en fornuftig grundform. Men der er kun én vej og der en træning træning og masser af kilometer i benene.

Heldigvis er der 7 måneders til at jeg igen skal stå nede i Chamonix og vente på starten af UTMB. Så lur mig om jeg ikke få slidt et par sko eller to inden.
Ordoptælling: 328
Sidst redigeret af jesper den 27. januar 2018 kl. 23:04
Vis eller skjul panel Udgiv
Udgiv
Preview ændringer (åbner i et nyt vindue)
Status: Udgivet Rediger Rediger status
Synlighed: Offentlig Rediger Rediger synlighed
Udgivet: 27. jan 2018 @ 23:01 Rediger Rediger dato og tid
Post Views: 1 Edit
Flyt til papirkurvOpdater
Vis eller skjul panel Format
Format
Indlægsformater Standard
Sidebemærkning
Billede
Link
Citat
Status
Vis eller skjul panel Kategorier
Kategorier
Alle kategorier Mest brugte
Træning
Ikke kategoriseret
Konkurrence
Trail
UTMB
+ Tilføj ny kategori
Vis eller skjul panel Tags
Tags
Tilføj nyt tag

Tilføj

Adskil flere tags med kommaer

Vælg mellem de mest anvendte tags

Vis eller skjul panel Udvalgt billede
Udvalgt billede
Vælg udvalgt billede

Vis eller skjul panel Post Grid – Post Options
Post Grid – Post Options
Options Font Awesome Custom Media
Post Skin

Default skin for this post only

Custom thumbnail source

http://like2run.dk/wp-content/plugins/post-grid/assets/frontend/css/images/placeholder.png

Tak fordi du skaber med WordPress. Version 4.9.2

At løbe er at leve eller er det Vol. 2

Jeg har skrevet en blog om at genfinde gejsten, glæden, gnisten og passionen ved at løbe! Dette er en opfølgning på en tidligere blog, hvor jeg skrev om at ramme bunden. Der skrev jeg blandt andet om det der med tage én dag af gangen, og hvordan man så lander på benene? Jeg har nu nedsat mine egne forventninger, jeg er ovenpå igen, og det vil jeg gerne dele med dig.

 

Resumé

Først og fremmest må jeg tilstå, at jeg skriver for mig selv. At nedfælde tanker er en form for terapi. MEN med det sagt er det en sekundær bonus, at du som læser dette indlæg, potentielt kan bruge mine erfaringer til noget. Jeg kan jo kun håbe. Jeg skriver og deler ud, når jeg har noget på hjerte, et budskab jeg ønsker at viderebringe. Til at starte med vil jeg komme med et kort resumé fra min sidste blog.

2016 var et fantastisk år med flere marathonløb og 2 ultraløb, jeg udviklede mig i den grad som løber. Jeg gik derfor ind i 2017 med tårnhøje forventninger. Men allerede i februar begyndte det at gå ned at bakke med diverse skader. Efterfølgende overhørte jeg samtlige symptomer fra min krop, som skreg på ro. Der manglende overskud til selv de mindste ting. Men jeg var da ikke stresset, jeg skulle bare lige videre til næste uge, så ville alt være godt igen. Jeg hev mig selv afsted på job og til sociale arrangementer. Intet skulle holde glade, aktive og energiske mig hjemme. Så jeg drønede derudaf, kilometer efter kilometer, jeg var jo ultraløber, så kan man da alting! Eller kan man?

Jeg kunne langt fra alting, og det måtte jeg erkende. Jeg ramte bunden, jeg var nede at bide i græsset. Det tog lang tid at komme bare lidt ovenpå igen. Og alt imens jeg kæmpede med det psykiske og med at erkende, at jeg måske kun kunne klare en gåtur eller 5 km løb, så kæmpede jeg også med at bevare mit gode humør. Det var faktisk den sejeste kamp! Jeg synes egentlig ikke, at mit humør led så stor skade, men set i retroperspektiv, så tog jeg grueligt fejl. Og mit til tider triste sind smittede mine nærmeste, særligt min mand. Han blev næsten lige så påvirket, som jeg selv. Det var rigtig hårdt at se ham så ked af det og så magtesløs. Han gjorde ALT, hvad han overhovedet kunne komme i tanke om for at hjælpe mig. Men når jeg havde en dårlig dag, så havde han en dårlig dag. Og det gjorde ondt på mig at se, hvordan min nedtur smittede ham. Og ærlig talt så fælder jeg en tåre, når jeg skriver dette. Men sammen var vi heldigvis stærke, sammen kæmpede vi os langsomt op fra bunden og sammen vandt vi! Og den SEJR var større end at krydse en hvilken som helst målstreg!!

 

Min mand og jeg <3

Min mand og jeg <3

 

Fra nedtur til optur

Ting tager tid, én dag af gangen ja vi kender alle fraserne, men der en vis visdom i disse ord. Tingene tager faktisk ofte længere tid end man har lyst til at erkende. For faktum er at gnisten og glæden ved at tage løbeskoene på først for alvor er vendt retur her i start 2018. Det er en sand befrielse, at jeg GLÆDER mig til at løbe, jeg elsker det igen. Når jeg løber, så føler jeg mig fri! Jeg løber på mindre gode/energiske dage, jeg løber på hamrende gode dage, jeg løber i bund og grund, når jeg har lyst! Det er atter et frirum at tage løbeskoene på, god musik i ørene og bare lade tiden og kilometerne tage mig og lade tankerne vandre. Jeg føler det lidt som om, at jeg har været i et tankefængsel og nu er jeg løsladt.

Jeg er en passioneret løber. Nogle strikker, danser, synger eller på anden vis opnår et øjebliks pusterum, eller opnår ro eller rendyrket glæde. Jeg løber! Og min glæde smitter af i hjemmet, det er tydeligt, og det gør bedre til fantastisk!

 

På vej ud af døren i december, det var en rigtig god dag. Man har kun det sjov, man selv laver.

På vej ud af døren i december, det var en rigtig god dag. Man har kun det sjov, man selv laver.

 

Er jeg så en erfaring rigere? Har jeg mon lært noget?

Der er én ufattelig essentiel ting jeg har lært, og det er ikke at stille krav til mig selv på forhånd. Jeg sætter ikke længere krav om, at i dag skal jeg løbe så og så langt. Jeg har måske en idé om, at jeg gerne vil nå fx 15 km, inden jeg tager afsted. MEN med det sagt, så lytter jeg til kroppen, når jeg er kommet afsted. Kan jeg `kun` holde til 5 km i dag, ja så når jeg nok det længere en anden dag. Det er faktisk ikke så nemt at nå til en sådan erkendelse, som det måske kan lyde til. Det har krævet hårdt psykisk arbejde at ændre på et helt livs indgroede vaner og tankespind.

Jeg har lært, at jeg ikke skal presse mig selv, når min krop og mit sind siger fra. Det nytter ikke noget at hamre mig selv oven i hovedet over, at det ikke altid går strygende derudaf. Det er gode og mindre gode dage for os alle. Selv Supermand og Wonder Woman må også have haft en dårlig dag i ny og næ, tænker jeg. Og `I´m only human` som Rag ´n´bone man synger.

Jeg har også lært, at når man er passioneret og virkelig brænder for noget, så kan det ikke undgås, at der forekommer nederlag i større eller mindre grad. De fleste løbere kan ikke se sig fri for skader i ny og næ, og det er bare brand ærgerligt, når man bliver slået hjem i ludo af en skade. Så handler det for mig lidt om at flytte mit fokus fra det negative og give mig i kast med noget andet, som kan udløse endorfiner/lykkehormoner. Jeg skal helst have lidt aktion for pengene, så min plan B er spinning eller anden HIIT (High Intensity Interval Training). Hav altid en plan B!

Nogle dage kaster jeg simpelthen også bare håndklædet i ringen og smider mig på sofaen med en god bog, fremfor at piske mig selv afsted. For det giver mig faktisk ikke længere nogen særlig tilfredsstillelse at løbe, når energien og motivationen overhovedet ikke er der. Og det er helt ok, at tage en ekstra hviledag. Hold nu op hvor bliver jeg da voksen og klogere!

En fantastisk smuk januar dag! Løbeglæden strålede om kap med solen.

En fantastisk smuk januar dag! Løbeglæden strålede om kap med solen.

 

 

Jeg lever og jeg lærer

Ved at lytte til MIG, så gør jeg et ihærdigt forsøg på at undgå nederlag og atter ramme bunden. Selvfølgelig handlede min nedtur om mange andre ting end løb. Det handlede rigtig meget om hvordan jeg psykisk greb tingene an. Det handlede om alt for høje krav til mig selv, og om altid at skulle præstere og være super overskudsagtig.

Jeg arbejder stadig med mig selv, jeg arbejder på, at være den bedste mig. Jeg føler, at jeg er tættere på end nogensinde, jeg er glad og jeg er mig. Men der skal værnes om glæden, ligesom livet er den skrøbelig.

At løbe er at løbe, men at leve og nogen gange fejle, er det der gør os til mennesker. `Så sæt dig lidt, vi er jo lige ved at lære det, som en stifinder på rette vej`. Vi har ikke uanede mængder af tid, brug din tid med omhu.

Afslutningsvis vil jeg kopiere med Steffen Brandts visdomsord, `Så kys det nu det satans liv, grib det, fang det, før det er forbi`.

 

 

 

Morgenløb

Frisk morgentur gennem byen

Edel møder sent hver torsdag og hver anden torsdag møder jeg først kl 10, det giver os mulighed for at få sendt børnene godt afsted og tid til en morgenløbetur.

Det giver en dejlig start på dagen og mulighed for at kombinere træning med lidt praktiske ting. I dag skulle vi f.eks ind på bibliotket for at aflevere nogle af børnenes bøger (note til mig selv : inden du tilbyder at løbe ind med bøgerne, så husk lige at tjekke antallet og vægten 😉 )

Morgenløb

Frisk tur gennem byen

Vi sendt de 2 mindste afsted med bussen og fulgtes med Emil, der cyler i skole. Det er stadig hårdt at komme igang og jeg føler godt nok, at både Tahtali Run to the Sky & UTMB er langt langt væk. Det bliver ikke bedre af, at Edel bare kan gå ud af døren og starte op i friskt tempo, mens jeg mere minder om en gammel dieselmotor, der først lige skal have banket rust af, tøffe stille og roligt igang inden den finder et passende cruise-tempo. Andre vil nok mene, at en dieselmotor hoster, hakker, sprutter og stinker – men jeg holder fast i min egen sammenligning 😉

Nå men eneste mulighed jeg har er at hægte mig på hendes tempo og så ellers hænge på det bedste jeg har lært. Det hjalp lidt af få afleveret alle bøgerne og vende næsen hjemad. Heldigvis hjælper det som sagt en smule når kroppen bliver lidt varmere og vi endte med en frisk tur på 13,5 km.

Nu håber jeg så, vi kan nå i skoven i weekenden og få lidt bakker og terræn i benene.

Silva Night Owl Trail
, ,

En lang dag

Dagen startede lige lovligt brat.

Havde en aftale med DUUL-drengene om en 25 km træningstur med efterfølgende brunch (og planlægning af vores julefrokost). Jacob skulle hente mig 5:50 og af en eller anden årsag fik jeg stillet vækkeuret til kl 06:00. Så lidt i 6 vågnede jeg ved, art det bankede hårdt på døren. P.. ! Heldigvis havde jeg pakke taste og lagt tøj frem aftenen før. Hurtigt tøj på en kop kaffe og 2 stykker frugt i hånden og så ellers afsted (heldigvis fandt jeg en pakke snøfler i tasken, så var den sunde morgenmad reddet). Da vi nåede Marselishallen var de andre lige startet på løbeturen og ville lige snuppe en kort sløjfe, mens vi vi parkeret.

Afsted det gik ud gennem Marselisskoven, mens løgnhistorierne stod i kø for at blive fortalt. Vi løb ud til iskiosken ude ved Moesgård, fik den obligatoriske selfie . Hjemad tog vi cykelstien og fik et hurtigt bad ved Aarhus Arena.

DUUL på tur

Fællestræningstur inden vores brunch

Per H. stødte til da vi kom til Café Ombord i Jægergårdsgade. Vi fik en lækker brunch, fik talt om vores planer for året og fik ikke rigtig aftalt noget med hensyn til vores julefrokost (typisk os 😉 )

Efter en eftermiddagen sammen med familien vendte jeg snuden mod Karup for at deltage i Silva Night Owl Trail ½ marathon. Et rigtig hyggeligt arrangement efter mørkets frembud.

 

Hyggeligt at støde på mange kendte ansigter inden starten. Afsted det gik og jeg fandt et godt flow, dog lige i overkanten af hvad jeg havde planglagt. Men den tid der går godt kan ingen tage fra os igen. Ruten er godt kringlet men næsten flad, til gengæld var den godt fyldt med mudder og bløde spor. Tempoet holdt fint ud til 16-17 km, så havde mudderet drænet mine ben for kræfter. Det hjalp at gå på et par af bakkerne og jeg fik luntet mig i mål på 2:06. Efter omstændighederne accepteret.

Efter målgang var der sodavand og lækker chili con carne lavet over åben ild. Mad og drikke kunne indtages i klubhuset og havde chili’en ikke givet dig varmen, kunne et varm kop kaffe lige give det sidste. Et rigtig godt arrangement, der varmt kan anbefales.

Heldigvis mødte jeg ikke ulven

Jesper godt på vej rundt i skoven

Haslund Kirke oplyst i den mørke vinteraften

En af de dage

Efter weekendens marathon var planen ellers, at jeg skulle “rulle” et par småture for at få gang i benene først på ugen.
Men et par lange arbejdsdage og et aftenmøde fik hurtigt spoleret den plan. I går kom jeg også lidt senere hjem end planlagt for nu have DSB pludseligt travlt med at overholde køreplanen og kørte på sekundet.
Nå, men hjem kom jeg da og efter aftensmaden sad jeg lidt og kiggede ud på den kolde vinteraften og sneen..motivationen var i bund: var lige kommet hjem til familien, det så koldt ud, jeg var mæt og forøvrigt kom der EM i håndbold lige om lidt 😉
Edel fik heldigvis prikket til min samvittighed og jeg besluttede, at selv 5 små km er bedre end ingenting. Det var virkelig en af de dage for man virkelig skulle skue langt ind i fremtiden og fokusere på årets langsigtede mål : UTMB.Haslund Kirke oplyst i den mørke vinteraften
Fik fundet noget løbetøj frem og så ellers bare afsted…. Det var kold, blæsende og mega glat – men skidt med det, nu var jeg afsted!
Jeg fik kæmpet igennem en lille sløjfe på knapt 5 km og havde det hårdt hele vejen rundt… ikke i benene og ikke kulden.. : mere den der fornemmelse af, at man stadig slæber rundt på 5-6 kg der kom snigende hen over det sidste af efteråret. Det var en naturlig udvikling, når man går fra 100 km løb om ugen ned til 0 og stadig er glad for kager, slik og alt andet der rimer på hygge
Men det går den rigtige vej og det første kg har allerede forladt min dovne krop igen. Heldigvis ved jeg fra tidligere, at der bare lige skal en enkelt succesoplevelse til, så vender hele bøtten oppe i hovedet og jeg kan nærmest gå på vandet. – Så det er bare om at klø på af opsøge succesoplevelserne, så træningen hen over foråret bliver ren fornøjelse.
I weekenden får jeg mulighed for at få nogle gode km i benene igen. Lørdag er der træning med den andre DUUL’er (De Ustyrlige Ultra Løbere), vi skal mødes i Aarhus til en hygge 20 km med efterfølgende brunch, hvor agendaen er planlægning af årets julefrokost.
Hvis benene er nogenlunde friske bliver aftenenes program deltagelse i S.N.O.T (Silva Night Owl Trail), der er et fedt & hyggeligt trail halv- eller marathon med efterfølgende chili con carne.
Kommer jeg ikke til S.N.O.T tror jeg Edel bliver lokket med på en bakketur i skoven søndag morgen…
Vi ser tiden bringer…
,

Så er sæson 2018 skudt igang

Costa Blanca Trail i Spanien den 11 november var min sidste rigtige løbetur indtil idag. I et år med UTMB og Costa Blanca trængte min krop virkelig til en pause, så fra midt i november har det stået på enkelte få tøffe-ture, så jeg ikke helt glemte hvordan man snørrer en løbesko.

Nytårsaften ramte virkeligheden mig, “hov var det ikke noget med, at jeg var tilmeldt et marathon her i januar?” joooo, Stagsevold Trail Cannonball i dag den 14 januar.

Hmmmm straks blev der søsat projekt “Fra 0 til marathon på 14 dage”, 3 løbeture i det nye år nåede det at blive til inden jeg skulle ud på de 42 km.

Fik et lift derned med 4 andre deltagere, 2 jeg kendte og 2 nye ansigter….køreturen blev på vanlig vis fyldt ud med overdrivelser og løgnhistorier 😉

Ruten gik nedenfor Staksrode næsten ude ved Juelsminde og et flere gange var vi lige ud og få udsigten ud over Vejle Fjord.

Det var et par grader frost og det blæste en stiv pelikan ind fra fjorden, så alle deltagerne stod og skuttede sig inden arrangør Dannie Lindved Mortensen sendte os afsted kl 9.

Der skulle løbes henholdsvis 3 eller 6 runder for halv- og marathon.

Jeg lagde stille og roligt ud og tøffede op af bakkerne, der var ingen rigtig stejle bakker med en del lange jævnt stigende (som dog føltes som stejle jo længere hen i løbet vi kom 😉 )

Varmen kom heldigvis ret hurtigt indefra, men kulden gjorde, at jeg ikke rigtig kunne drikke noget, så jeg nøjes med cola & snøfler i depotet. De 3 første runder gik pænt jævnt og pludselig var jeg halvvejs og tiden sagde 2:07.

Herfra havde jeg lavet en aftale med mig selv om, at jeg ville gå på bakkerne. Min lyske begyndte at drille og den gamle skade i højre baglår gjorde desværre også lige opmærksom på sig.. Tiden hed nu cirka 50 min/omgang – men humøret var stadig højt og jeg tøffede troligt videre. Da jeg manglede 4-5 km kom Thomas Staun op til mig og vi valgte at følges det sidste stykke. Vi var begge godt mærkede at bakkerne og det kolde vejr.

Vi fik os sneget hjem i 4:39. Ikke noget prangende tid, men jeg kom nogenlunde igennem og håber så at ømheden i lyske og baglår fortager sig hen over natten.

 

Nu er sæsonen skudt i gang og herfra kan det kun gå fremad 😉

Jesper Elfving igang med årets første marathon

Jesper Elfving igang med årets første marathon

Jesper Elfving, UTMB 2017
, ,

UTMB

4 bogstaver der betyder så meget for rigtig mange trailløbere.

Torsdag den 11 januar, blev der trukket lod blandt de løbere der havde indsamlet de nødvendige 15 point og indsendt en foreløbig tilmelding.

Klokken 10 blev spændingen udløst og 10 danskere var så heldige, at deres navn var trukket op af hatten.

Jeg havde igen smidt et lod i hatten og var lidt i tvivl om jeg ønskede at være heldig eller jeg hellere ville have 2 lodder i puljen næste år (hvis man ikke kommer med i løbet og søger året efter, har man et ekstra lod). Grunden til min tvivl skal ses i, at formen og træningsindsatsen lige nu er meget tæt på 0, som i nul.

Jeg gennemførte UTMB i september sidste år og i november måned gennemførte jeg Costa Blanca Trail og siden har min krop bare trængt til en pause og motivationen har også hængt lidt i bremsen.

Inden jeg kendte resultatet af lodtrækningen, meldte jeg mig til et bjerg trailløb i Tyrkiet (Tahtali run to The Sky), både for at have et mål at træne hen imod og for at hente endnu 5 point, så jeg stadig har muligheden for at søge UTMB næste år.

 

Nå men tilbage til den 11 januar. Jeg var svineheldig og fik trukket mit navn op af hatten igen i år, så hvis ikke det kunne tænde min motivation, så er der intet der kan.

Har man en gang stået ved starten i Chamonix og følt suset, så er der intet over og intet ved siden af – det SKAL opleves. Jeg glæder mig allerede som et lille barn, men ved også af erfaring, at det bliver et langt sejt træk at komme i form og blive klar til den 31 august.

Første step på vejen (efter et par kortere løbeture efter nytår) bliver når jeg i weekenden tager sydover og deltager i Stagesvold Cannonball Marathon. Måske en lidt voldsom start, men man skal jo igang 😉

 

Jeg vil herinde prøve at give et lille indblik i min lange vej hen mod UTMB.

 

Foreløbig har jeg følgende lagt i kalenderen indtil videre

  • Stagesvold Cannonball Marathon
  • S.N.O.T marathon
  • Hamburg Marathon (30 år i træk)
  • Prag Marathon
  • Tahtali Run to The Sky
  • Stafet for Livet (regner med cirka 100 km)
  • Samsø Ultra 100 km
  • more to come
Jesper Elfving, UTMB 2017

Jesper Elfving