tgc2

50 shades of stone!!!

– En løbsberetning fra Transgrancanaria 2016

 

Det er fredag aften d 4/3-2016.  Trætheden ovenpå en arbejdsuge er ved at melde sig. Ungerne ligger med deres dyner på stuegulvet og ser Disney sjov med deres snolder foran sig. Snart skal der en stor cognac i glasset. Jeg læner mig veltilpas tilbage i sofaen……….Hov, stop nu lige engang. Sofa….Nej, ikke denne gang. Det er et sæde i en fyldt bus.

 En bus fyldt med overspændte trailløbere. Nogle snakker stille sammen, andre er helt tavse og sidder med lukkede øjne – i deres ”løbsbobbel”.

 Forud for netop denne dag er der gået mange, ikke sure, men mange træningstimer i vinterkolde Danmark. Men nu sidder jeg i bussen på Gran Canaria og er på vej fra Maspalomas til Agaete, hvor starten lyder kl. 23.00.

Herefter består menuen af ca 125 km trailløb med 8000 højdemeter. Det forklarer måske lidt af den overspændte mine der er til stede i bussen.

 

– Facts omkring løbet.

Transgrancanaria er efterhånden blevet et ret stort, professionelt og populært trailløb. Det er en del af worldtouren.

Der er 6 forskellige løb at deltage i. Spænder fra 125 km med 8000 højdemeter til 19 km med 300 højdemeter. Der var en del danskere med i løbet. Kendte mange af dem fra tidligere og derudover skulle konen og hendes veninde løbe “maraton” løbet på ca 44 km med 1200 højdemeter.

Det løb jeg skulle deltage i startede i havnebyen Agaete nordvest på øen hvorefter ruten kørte nogenlunde ind midt på øen og derefter stik sydpå til målbyen Maspalomas. Der var et sted mellem 800 og 900 til start på denne rute og på samtlige ruter var der meldt udsolgt.

tgc4ruteprofil

 Udstyr/grej

Af udstyr på dagen havde jeg valgt:

Altra Olympus 2.0 sko (Se beskrivelse af sko i senere afsnit)

Compressport full sock v2

Compressport trail running quad

Compressport trail running short

Compressport trail shirt ss

Compressport arm force

Compressport ultralight visor v2

Compressport ultrarunpack løberygsæk

Inov8 race ultra shell regnjakke

Gloworm x1 pandelampe

Black diamond distance carbon stave

3 Ultimate direction softflasker

Energi: Gel fra gu, proteinbar fra bodylab, energibar fra bonk breaker og 32gi

Suunto ambit peak black 3

tgc10

I dropbag ved hoveddepot efter 83 km var der:

Altra superior 2.0 sko

Compressport trail shirt tank

Mere energi

Eksternt batteri til ur

 

Er så heldig at være compressport og altra ambassadør, så udstyret gik jeg i hvert fald ikke ned på 🙂

“Taktik”

Jeg synes det er rigtig vigtigt op til de her løb at have en overordnet plan inde i hovedet til hvordan løbet skal struktureres. Fra sidste år vidste jeg at vi ville løbe ind i en flaskehals allerede inden vi havde løbet 1 km! Der rammer vi direkte ind i det første bjerg. Her er man fyldt med energi og bare klar til at hamre derudaf……men en rigtig god ide (synes jeg) er at holde sig i den bagerste halvdel. Tage sig god tid, ja sågar blive lidt småirriteret over at det går så langsomt.

Dernæst SKULLE jeg sørge for at drikke nok væske samt indtage saltpiller hver time. Samtidig havde jeg inddelt løbet i 2. I første omgang handlede det om kun at forholde sig til at skulle løbe indtil hoveddepot efter 83 km. Det vidste jeg, at jeg kunne og det virkede rimeligt overskueligt. Bildte mig selv ind, at når jeg kom dertil, så skulle jeg starte et helt nyt løb. Det drejede sig om ca marathon distancen hvilket i hvert inde i hovedet (inden løbet) virkede særdeles overskueligt.

 

Raceday

Omkring 900 løbere står klemt sammen på molen i Agaete. Klokken er. 22.55 fredag aften. Nu går det snart løs og hold nu fast jeg glædede mig.

Vi sætter stille og roligt i gang og rammer den første stigning efter allerede 800 m. de næste 9.5 km giver os 1200 højdemeter. Allerede efter kort tid begynder blæsten at kunne mærkes….Det var ikke lige en del af planen. Det var faktisk koldt. Rigtig koldt. Nå, men fortsæt du bare bassemand, sådan får du bedst varmen. Små to timer efter når jeg toppen, hvor der er depot samt første checkpoint.

Nu går det nedad og allerede efter en halv times tid på vej ned kommer min første krise. For hvert skridt stikker det i maven. Synes også jeg havde lidt kvalme. Hvad sker der lige – det var bestemt ikke meningen….. What to do? I min verden kun en løsning. Sluk pandelampen og lav en afstikker fra ruten og ellers…jaeh… træde af på naturens vegne. Det hjalp. I hvert fald lidt inden successen måtte gentages. Derefter rettede maven sig og jeg kunne begynde at fokusere på selve løbet.

Hen over natten løb jeg flere gange forbi, og blev overhalet af danskere. Super hyggeligt lige at sige hej og få sig en lille snak.

Ellers var der ikke det helt store at berette fra natten. Begyndte så småt at tænke på om jeg kunne nå at passere Fontanales, der var advanced (83 km) løberne skulle starte, inden kl 7.00. Det gjorde jeg sidste år. Passerede depotet og startfeltet ca 6.45, så det var jeg godt tilfreds med.

Fulgtes på dette stykke med en anden dansker, som kendte rigtig godt til ruten. Han fortalte at det sidste og ganske vanvittige nedløb 15 km før mål var erstattet med en ret kraftig ændring af ruten. Det var jeg ikke klar over. Tænkte på det tidspunkt, fedt mand, så ville afslutningen sikkert blive lettere…..Det blev den så absolut ikke….

Efter nogle km med nedløb kom jeg til byen Teror. Husker jeg inden løbet læste en af de kvindelige profiler, Nuria Picas, som havde udtalt sig: “Løbet starter først efter Teror (56 km)”. Hun havde så meget ret!

tgc6

 

Altra Olympus 2.0

Lige en lille afstikker fra løbet. Normalt vil jeg til enhver tid mene at det grej der skal benyttes til løb, skal være testet igennem godt og grundigt for at undgå dumme overraskelser på raceday. Min mavefornemmelse med mine nye sko (kun løbet 50 km i dem) var dog ret god og samtidig havde jeg puttet nogle andre i dropbagen til hoveddepotet.

Altra skoene er kendte for deres MEGET fodformede udseende samt zero drop. Jeg synes de er super behagelige at have på, men hvordan ville de være igennem snart et døgn i bjergene?

Olympus skoen er relativ tung, 330 gram på køkkenvægten i en størrelse 45. Jeg bruger normalt 44.5, men i Altra skoene altså en 45. Den har en super stødabsorberende bund og jeg vægtede komforten rigtig høj. Inden løbet overvejede jeg meget kraftig at bruge Altra superior 2.0. En noget lettere sko, men ikke med nær så meget komfort. Var rigtig godt tilfreds med mit valg.

Skoen har en Vibram sål og, synes jeg et godt greb. Jeg havde fin fornemmelse for underlaget på trods af det meget skum under fødderne. Zero droppet mærkede jeg stort set ikke. Har løbet meget med 4 mm drop.

Skoene blev temmelig meget udvidede undervejs og jeg måtte én gang snørre skoen helt op. Herefter var der dømt “happy feet”. Skoene var virkelig en arbejdssko der kunne tåle nogle tæsk.

Alt i alt en rigtig god fornemmelse af skoene.

Altra        Sådan så de ud efter løbet.

 

transgrancanaria2016-453_53…skoene (og ejermanden) i deres rette element.

 

Ind i varmen

Fra depotet ved Teror begynder en lang og sej stigning. Det var koldt, diset og regnede let da jeg begyndte opstigning. Stigningen synes at fortsætte i det uendelige. Lidt op, lidt ned, nu er jeg snart på toppen….men nej. Kan se folk langt fremme og langt længere oppe. Men endelig, derinde i tågen hører jeg folk heppe og der ved jeg at toppen er ved at være nået. Føler mig ganske fornuftigt løbende på dette tidspunkt og det går nedad rundt i små hårnålesving og der, pludselig, som en anden åbenbaring spredes skyerne og disen. Solen bryder igennem. En løber foran mig nærmest jubler. Jeg gør det samme. Ude i horisonten kan jeg nu klart se Roque Nublo, djævlens tommelfinger, og jeg ved nu at det ikke varer længe inden jeg skal i gang med den sidste store stigning i løbet.

Hurtigt igennem depotet ved bunden af bjerget og begynder opstigning. Det er nu blevet rigtig varmt og forskellen fra at have løbet i regn og diset vejr er markant. Plejer at have det fint i varme, men det her mærkes tydeligt. Jeg koger på opstigningen, men bliver ved med at holde for øje, at det er sidste lange stigning.

Folk omkring mig lider, holder pauser og sidder ned. Er fristet af at gøre det samme, men jeg VIL op på det bjerg og ned til hoveddepotet. Det er det jeg inde i hovedet har sat som første delmål, at komme frem til Garanon. Langt om længe når jeg op til plateauet. Tøffer stille og roligt hen og vender ved checkpoint og herefter er det at sætte næsen op efter at komme ned til depotet.

Apropos checkpoint. Dette løb benytter sig af et system, live tracking, hvilket er et super redskab. Især til dem, der har interesse i at følge venner og bekendte der er i ilden. Der er flere opddatering undervejs i et løb og med ganske gode statistikker også. Et super og pålideligt system.

 

tgc14 tgc13

På vej nedad hører jeg pludselig bag mig: “Halløj, det er da vist endnu en dansker”. På det tidspunkt har jeg ingen anelse om hvordan jeg lå i forhold til andre danskere. Det var den forreste dansker fra Advanced feltet. Det var virkelig tiltrængt med en lille snak der. Han var fyldt med overskud, så det var bare fedt. Måtte dog slippe ham lige inden depotet.

 

Løbets nye fase

I depot skiftede jeg tøj. Satte det eksterne batteri til uret. Fyldte energi i tasken og tog lidt tid til at spise. Var i depotet små 20 minutter hvorefter en vanvittig stejl stigning ville føre os op på rutens højeste punkt, 1938 meter oppe. Den stejle stigning slæber jeg mig over med 2-3 km/t. Fuck hvor er den stejl. Men efter toppen venter et godt langt nedløb.

Der er sten på Gran Canaria. Sten i alle afskygninger. Store, små, skarpe, runde, klipper, ja, you name it. Fødderne får høvl og uanset hvad kommer alle fra transgrancanaria med små remindere.

Løbet er så absolut inde i sidste fase. Stigningerne bliver kortere efterhånden og inden længe var jeg spændt på hvordan ruten ville blive idet der jo var lavet ændringer her på sidste del. Efter depot i Tunte forcerer vi en enkelt stigning hvorefter det tidligere frygtede nedløb ville dukke op. Men hvad ville der vente i stedet?

Ret hurtigt efter toppen drejer vi til højre og løber lidt parallelt med sidste års rute. Et, i mine øjne, evighedsnedløb. Det er relativt svært teknisk, kroppen og hovedet er ved at være trætte og nu skal der virkelig holdes fokus.

Endelig kan anden sidste depot skimtes og der tankes hurtigt op.

Videre opad den sidste “knold”. Begynder at opleve lidt ubehag i kroppen, lidt hovedpine og kvalme. Synes dælme også at jeg sejler lidt rundt. Hvad sker der lige?????

Lidt om energiindtag

Til de her lange løb har jeg til de sidste løb, jeg har deltaget i, haft en fast strategi omkring indtag af energi. I depoterne drikker jeg 2-3 kopper cola. Fylder vand i dunkene og putter en zero tab i den ene. Spiser ost, brød, skinke og peanuts. Helst ikke andet. Ude på ruten har jeg geler, energibarer samt proteinbar. Tidligere tog jeg ca 1 gel i timen, men det holder min mave slet ikke til. Så hellere tage nogle mundfulde af en bar. Og hvis jeg virkelig har krise, så tager jeg en gel hvor jeg synes energien mærkes med det samme…….

Så hvad nu. Der var stadig en del timer tilbage i af løbet, men jeg måtte gøre noget for at rette mig selv op. Selvom jeg havde kvalme og egentlig slet ikke lyst til at spise, så tog jeg en gel. Det var seriøst en super beslutning. Kun 5 minutter efter fik jeg det bedre. Ingen ubehag længere. Fik helt lyst til at løbe igen. Fantastisk. nu var jeg klar til de sidste 15 km.

Det går jo bare ligeud resten af vejen til mål…

Ja god morgen, mand. Bevares. Det går stort set ligeud i fladt terræn med Maspalomas laaaaangt derude i horisonten. Men, for pokker en gang lort at løbe i. Semi store rullesten i én lang uendelighed. På dette tidspunkt er trætheden markant og det er særdeles svært at holde et ordentlig tempo nu. Rullestene bryder konstant rytmen.

 

tgc5 tgc8

 

Tager endnu en gel. Og igen med samme effekt. Føler mig hurtigt frisk i hovedet og ved nu at inden længe rammer jeg Maspalomas. Et af mine mål for denne tur var at kunne holde mig løbende mere til sidst end jeg gjorde sidste år. Med 6 km igen kommer vi fri af det forfærdelige rullestens stykke og nu er det muligt at løbe mere frit. Kroppen og benene har overskud og jeg kan det sidste stykke holde mig konstant, langsomt, men konstant løbende.

Så det er med en kæmpe tilfredsstillelse at jeg efter 20 timer og 54 minutter krydser målstregen. Godt halvanden time hurtigere end sidste år.

Var så heldig at en bekendt fik filmet målgangen 🙂

 

transgrancanaria2016-453_80

Har generelt haft et super løb. Ville dog gerne finde løsningen på hvorfor natten var så problematisk. Men igen. Til de her løb er der kriser som skal overvindes. Sådan er det bare og det er jo også en del af det, der for mig er så tiltalende ved de løb. Kriserne, hvordan kommer man igennem dem og hvordan kan de til næste løb minimeres.

Alle jeg kendte havde en god oplevelse med løbet – her inden start.

 

“The viking Warriors”

tgc3tgc1

 

“The danish chicas”

 

 

 

Transgrancanaria er et løb, der varmt kan anbefales. Fantastisk klima og det ligger på et godt tidspunkt på året. Nu slappes der af inden fokus kan rettes ind mod de næste udfordringer. Først Julsø ultra, dernæst Spor24 og lige inden sommerferie mit egentligt største mål i år (indtil nu) Trail Verbier St Bernard.

 

Vi ses på sporet / Dannie