superior3

Altra Superior 3.0

Den opdaterede superior version 3.0

Wow et lækkert design. Den grimme ælling er ved at forvandle sig. Første indtryk med denne sko er, at den virker let og aggressiv. Umiddelbart ser den knap så “andefod” agtig ud som den tidligere udgave. Har set frem til at prøve denne sko af i et stykke tid.

 

superior1

 

Den har klart Altra dyderne stadigvæk. Yderst bred forfod samt zero drop.

 

Foden i….

Den sidder rigtig fint på foden og fornemmelsen af et lidt mere tight fit holder stik. Jeg føler at skoen sidder en anelse mere tæt end den forrige udgave – dog på ingen måde noget der irriterer/gnaver indersiden af foden. Den  er let og virker til at være en sko der gerne vil have lidt tempo på…..(som om jeg kan hjælpe med det ;-))

Den vejer 290 g i en størrelse 44.5. Der medfølger stoneguards til at ligge nedenunder sålen i skoen. Disse beskytter mod hårde sten. Jeg har dog aldrig brugt dem, men gjorde det på et par træningsture med superior 2.0. Fungerede fint, men gjorde også skoen tungere og føler lidt man mister kontakten med underlaget.

 

stoneguard

 

Testperioden

Har løbet omkring 100 km i skoen. Det har været på blandet underlag. Frosne stier, i mudder, på bredde tørre skovveje og kringlede singletracks samt en smule asfalt.

Skoen fungerer fint på det meste underlag. Især når stierne er teknisk svære spiller de max. De fordrer til høj skridtfrekvens og jeg var ikke bange for at sparke i rødder, sten osv. Efter nogle timer i skoene fornemmer jeg dog at jeg godt kunne bruge lidt mere komfort. Tror lidt det er en smagssag.

Sålen føles blød og der er fuld kontakt med underlaget. Super flexibel og dejlig “step-ind” fornemmelse. Profilen er tilpas grov til at kunne klare det meste. Når det går hurtigt nedad og der skal drejes skarpt, bider den sig godt fast. Som mange andre typer såler mister den hurtigt grebet i for meget mudder.

superior4

 

 

superior2

 

Skoen er blevet lidt mere forstærket i forhold til tidligere versioner. Der er lidt ekstra gummi rundt ved snuden.

superior6superior5

 

På de korte ture jeg har løbet på asfalt, virker skoen ikke i sit es. Synes der jeg mangler lidt komfort og læg/underben udtrættes. Formentlig kan dette tilskrives min løbestil 😉 Har prøvet skoene en enkelt længere tur hvor jeg oplever dette “udtrætningsfænomen” hvilket jeg ikke i samme grad mærker i storebroderen Altra Lone Peak 3. Når det er sagt er det sko der ligger op til fart og tekniske stier.

 

 

 

Alt i alt

En sjov og hurtigt sko fra Altra. Den klarer sig super i på det meste underlag og gør det, efter min vurdering, rigtig godt på ture op til 3-4 timer. Derefter vil jeg gå efter mere komfort. Den virker mere robust og slidstærk i materialet end tidligere modeller.

Se mange flere detaljer om skoen her. Skoen kan i Danmark erhverves på www.runningfirst.dk.