Forfra!

Du er slået hjem – Start forfra

Hvis man søger en opskrift på en rigtig ærgerlig måde at gøre comeback i løbets univers, så læs bare bare med her! Jeg tror jeg kommer ret tæt på de 100 procent komplet failure.

For lige at bygge det hele op, så skal vi tilbage til sommeren 2006 hvor jeg for alvor fik gjort noget ved løbetræningen efter jeg lagde fodbolden på hylden. På daværende tidspunkt boede jeg i en lejlighed 30 meter fra Rådhuspladsen i København, som derved ikke ligefrem gav mig et luksuriøst udvalg af ruter! Jeg startede med at løbe om søerne som ligger tæt ved indre KBH, hvor der vidst er 6,5 km rundt om alle. Jeg nøjedes dog med 4-5 km pr gang, byggede langsomt på og efter nogle mdr løb jeg aldrig en tur på under 10 km, og en aften midt i januar 2007 besluttede jeg mig spontant for at løbe mit eget halv marathon (1t 35m, uofficiel tid). Jeg kunne slet ikke få nok og løbetræningen blev mit kick, mit helt eget drug jeg bare SKULLE have. Det blev søerne, lidt på Amager fælled og langs Amager Strandvej. Men det var lige meget, jeg løb 50-60 km pr uge (som for mig var meget dengang). Musik i ørene og så ellers bare finde en rytme, cruisecontrol, uden fokus på intervaller og andet der kunne højne mit niveau. Ren nydelse og stadig et godt minde. Men jeg blev i sommeren 2007 virkelig grebet af cyklingen da en kollega fik mig i gang, faktisk med tri for øje, men det blev til alm landevejscykling. Det greb om sig og sidenhen blev det mere og mere struktureret, hvor mit evige vinderinstinkt konstant sørgede for at presse mig til at blive bedre og bedre. Jeg løb dog stadig i ny og næ, men jeg har altid været fascineret af cyklingen og den slog efterhånden løbetræningen helt hjem.

Enkeltstart foråret 2015

Enkeltstart foråret 2015

Men som far i en småbørnsfamilie fik jeg i sommer nok af det store tidsforbrug, og jeg havde længe gået og savnet de gode gamle dage med løbetræningen i 2006/2007. Så juli måned 2015 tog jeg beslutningen om at drosle ned for cyklingen, det super strukturerede træningsprogram efter wattmåleren, den konstante dårlige samvittighed overfor familien over at bruge 3-4 timer på  en træningstur flere gange om ugen og det fravær der tager det meste af en dag når der er løb. Nu skulle min træning være lystbetonet og løb skulle være mit hovedfokus, selvfølgelig suppleret med lidt hygge-cykling og styrketræning i ny og næ. Jeg glædede mig til at komme tilbage til den hurtige omklædning, sko på og afsted fremfor det noget mere omfattende “cirkus” der skal sættes i værk når der venter en lang træning på cyklen. Planen var at lysten skulle styre det hele: Fik jeg lyst til intervaller gjorde jeg det, var det en rolig tur gjorde jeg det, var det styrke jeg gad gjorde jeg det. Stop thinking, just do it 🙂

Så jeg snørerede løbeskoene sidst i Juli og hold k… hvor jeg følte mig som bambi på glatis! Det var helt skævt og jeg følte jeg skulle starte med at lære at løbe på ny. Jeg havde ikke løbet siden julen 2014 hvor det blev til et par ture, og det kunnes mærkes! Men selvom det føltes underligt, så fik jeg følelsen fra dengang i 06/07 tilbage, en følelse jeg sjældent har på cyklen: Mine tanker forsvandt da rytmen først var fundet, og jeg nød bare mine tanker svæve væk kombineret med musikken i høretelefonerne. Det er lidt sværere ved solotræning på cyklen, da farten er væsentlig højere og derfor meget mere at holde fokus på rundt på vejene. Det var FEDT og min kone troede jeg var høj da jeg kom hjem, det var jeg nok også. Jeg ævlede løs om alle de idéer jeg havde fået på 30 min og endorfinerne havde virkelig en fest i min krop! Jeg nød det virkelig, lige indtil 14 dage og en del træninger efter hvor jeg igen tog ud for at løbe. Efter 2 km fik jeg lidt ondt i højre knæ, som jeg tidligere har haft en lille bruskskade i. Den blev lidt værre, men hey, jeg er jo først lige startet og har da ikke tænkt mig at være skadet nu! Så jeg fortsatte rundt de 6 km og næste dag kom regningen: AV! Jeg fik booket en tid hos Brønshøj Fysioterapi og dommen var ret klar, jeg havde lagt for hårdt ud. Ser jeg på mine km-tid har hun jo nok ret, for jeg på trods af jeg ikke havde løbetrænet i LANG tid lå jeg på 4:45-5:00 pr km når jeg bare cruisede afsted. Ingen pauser holdt jeg, det var bare afsted! Jeg burde have løbet langsommere og holdt gå-pauser for at vænne kroppen til det. Men jeg kom jo lige fra en super form på cyklen, hvor jeg “let” tog en 130 km solotur med et snit på 32-33 km/t så formen var der jo… Det var kroppen bare ikke! Utroligt man kan være SÅ dum når jeg, synes jeg selv, efterhånden er godt klædt på med viden om træning, skader mm. Jeg var nok bare som en ko der endelig kommer på græs, det kunne ikke gå stærkt nok.

En tur til fyssen (modelfoto)

En tur til fyssen (modelfoto)

Nå, men jeg måtte stoppe lidt op og i gang med at styrke knæet efter fyssens anvisning. Jeg var samtidig startet op med at spille lidt fodbold igen, som målmand, hvilket jeg også havde savnet længe. Samme dag turneringen skulle sparkes i gang midt i August fik jeg meldt mig ind i crossfit Copenhagen, for nu hvor cyklingen ikke fyldte så meget måtte der da gerne komme lidt flere muskler tilbage på kroppen! Ca 60 min inde i kampen sker der noget, som ALDRIG er sket for mig før: Jeg får simpelthen en fibersprængning i lægmusklen da jeg blot tog et hurtigt skridt hen mod bolden. Ingen slag, sprint eller lign! Jeg har før haft muskelskader, men det smæld har jeg aldrig følt før. Det gjorde afsindig ondt og jeg vidste det kostede mig en del ugers skadesperiode. Jeg kommer lidt tilfældigt med i et idrætsforsøg for folk med akutte muskelskader og ved en MR-scanning viser det sig, at jeg har en delvis overrivning af læggen. Det var godt nok en svær pille at sluge nu hvor jeg lige var kommet i gang med det hele. SMAK-SMAK, først knæet og nu en fiber. Velkommen tilbage Martin, du er slået tilbage til start!

Forfra!

Forfra!

Så den genoptræning via forsøget er jeg stadig i gang med, hvor jeg nu er nået til at kunne løbetræne let. Dvs 5 min let løb, gågang + stræk, 5 min let løb, gågang osv osv osv. Det er virkelig low key, men hey, jeg er i gang! Jeg tror også min kone sætter stor pris på det, for jeg har kunne godt mærke jeg efterhånden var ved at være ret presset når nu jeg ikke kunne få mit cardiofix. Hun sagde i hvert fald forleden: “hvor er det skønt du igen kan træne”! Den bemærkning var ikke til at misforstå 🙂 Derudover kan jeg cykle let og styrketræne, så der er åbent for alle træningskontoer, der er bare ikke så meget på dem endnu. Så ja, jeg er startet helt forfra og laver ikke samme fejl igen. Jeg vil bruge de næste mdr på at vænne led, krop og resten af kroppen til at løbe igen og håber på at kunne deltage i nogle løb efter nytår.

Men jeg vil samtidig teste forskelligt udstyr, tøj, sko mm og derefter blogge om det. Så hvis du har nogle forslag til noget du synes jeg kunne teste, så sig endelig til og jeg vil tage det med i mine overvejelser. Jeg har netop anskaffet mig et sæt af Powerbeats by Dre trådløse høretelefoner som jeg ser meget frem til at teste (Powerbeats høretelefoner). Jeg har kortvarigt prøvet dem herhjemme og lyden er sprød OG de sidder super godt. Det kan godt gå hen og blive min tro væbner de næste mange mdr når mørket for alvor falder på, og musikken igen kan få hen mod runners high 😉

Powerbeats

Powerbeats

4 replies
  1. Diego
    Diego says:

    Spændende blog Martin. Fedt at læse om dine rookie mistakes, øv øv, men godt du er på vej tilbage. Der er intet der slår en god løbetur. Har selv problemer med indersiden af knæet efter et vrid og er stille og rolig på vej tilbage efter 2.5 ugers.. Det føles som en evighed uden løbetræning.. Held og lykke fremover med træningen 🙂

  2. Thomas
    Thomas says:

    Hej Martin. Fedt at læse, jeg har precis det på sammen måde som dig, i år har jeg løbet 70 km, 42 km, 60 km og adskellige halvmarthons, jeg er nu nået til et punkt hvor jeg har fået en løbeskade pga mit ene ben er stærkere end det andet og derfor har taget en masse af belastningen som så betyder skade i det ene knæ, jeg er også tilbage til 5 km løbeprogram og har besluttet mig for at tage det meget mere roligt denne gang og bruge flere år på det end jeg gjorde her.

  3. Martin Lund
    Martin Lund says:

    Hej Thomas,

    Det er virkelig surt for dig og du er da godt nok også slået tilbage til start! Hvad er lægens diagnose udover det ene ben er stærkere end det andet?

Kommentarer er lukkede.