Julsø2016-Toppen 2

Julsø Ultra 2016

Udfordringen

Der var en yderligere udfordring ved dette løb var at det foregik 14 dage efter Ultraløbet fyr til fyr. Jeg har aldrig deltaget i to længere løb med så kort tid i mellem. Ultraløbet fyr til fyr indeholder omkring 400 højdemeter og Julsø ultra er angivet til være 55km og indeholde 1300 højde hvilket også er en udfordring jeg ikke har haft før.

Grej

Grejvalget er altid vigtigt og der er altid mange overvejelser. Mine valg vil blive beskrevet her med en begundelse til hver enkelt ting.

Fødderne

  • Sko
    • Inov8 Ultra 270.
      Super sko med god plads til tæerne hvilket er vigtigt når der skal løbes i længere tid. Der er rimeligt mønster på skoene uden at det ubehageligt på hårdt underlag.
  • Strømper
    • Injini Trail sokker
      Valget af tåsokker skyldes at jeg tidligere har haft problemer med småvabler mellem storetåen og den næste tå.

Kroppen

  • Baselayer
    • Inov8 Race Elite Zip hoodie merino
      Super trøje der giver kroppen mulighed for at ånde og tørre hurtigt. Der er også mulighed for at have hænderne i en lille luffe som er en del af trøjen hvilket er en god mulighed
  • Ben
    • Fusion Tri Pocket
      Løbetights med to gode lommer hvor der kan være 3.4 gels eller pakker med chews. Jeg har også tidligere benyttet lommerne til min løbejakke og telefon.
  • Overkrop
    • Standard tshirt
      Standard løbethirt der efter min erfaring ikke betyder som meget når man benytter et godt baselayer

Andet udstyr

  • Løbevest – Inov8 Race Elite vest
    Super løbe vest med gode lommer og en god pasform. Vesten sidder godt og hopper ikke på ryggen således at skulder belastes og at man ligger mærke til den.
  • Inov8 Softflaske med sugerør
    En god softflaske på 500ml der kan være i lommerne samtidigt med at man drikker af dem. God løsning der giver mulighed for at drikke uden at skulle have flasken op
  • Buff
    Standard buff der giver mange muligheder og ikke fylder meget
  • Vindjakke Salomon S-lab
    Tynd jakke der ikke fylder meget og giver en god værn mod vinden
  • Telefon – obligatorisk
    Oneplus one med endomondo og tilstækkelig batteri til distancen

Energi

  • Gels – GU
    Jeg bruger Gu gels da det er en af de første mærker jeg har brugt og fundet ud af min krop kan arbejde med. Jeg har prøvet flere forskellige men efter min mening har GU den fordel at du kan tage en halv og løbe med den i hånden uden at det kommer ud over det hele.
  • Chews – GU
    Lignede begrundelse som gels og et godt alternativ
  • Andet
    Nøddeblanding fra Aldi med chokolade. Virker godt som alternativ til det søde i gels og chews

Løbsdagen

Vi havde valgt at tage en overnatning på det hotel der var lige ved start. Løbsarrangørene havde lavet en god aftale med Vejsøhus ca 50 meter fra start. Det var rigtig dejligt at overnatte tæt på løbet således at der ikke skal køres inden og man kan stille op frisk og veludhvilet.

Jeg gik ned og fik morgenmaden omkring kl 7 således at maden kunne nå at falde lidt inden starten. jeg gik op og gjorde mig klar til løbet inden jeg gik ned til starten.

Før løbet

Der var omkring 200 friske løbere der var klar til løbet.  Der var en flittig snak og en god spænding blandt løberne. Der var en kort racebreifing hvor vi fik at vide at der var omkring 200o stykker placeret ude på ruten. Det var vigtigt at holde den rigtige retning omkring Himmelbjerget. Der var en kort nedtælling inden starten gik.

Selve løbet

Løbet startede klokken 9 og efter ca 50 m var vi på trail og turen gik langs søen på super lækre spor med mange rødder hvilket gjorde at man skulle være opmærksom hele tiden. Det resulterede også i at jeg sparkede i en rod hvilket jeg kunne mærke flere gange i løbet. Det var fantastisk vejr med højt solskin, et minimum af vind og ca 5 grader. De første km gik hurtigt med gode stier og udsigt over søen. Der var en god snak blandt løberne. Jeg snakkede også med min kommende løbemakker og andre løbere. Efter 12 km kom vi til første depot hvor jeg gjorde et kort stop inden jeg løb videre. Vi forsatte af de små stier og ventede på at vi skulle komme til stigningen op mod Himmelbjerget. Der var en god snak imellem løberne hvilket også gav os lidt ekstra distance da vi løb og snakkede.Vi kom til stigningen op mod Himmelbjerget og jeg mødte konen der hvor jeg fik et billede inden jeg løb videre. vi forsatte mod Ry hvor 3 depot var og det markerede også halvvejspunktet. Vejret var stadig fint og løbet gik fint. Efter depotet skiftede vejret og det blev køligere og mere blæsene. Jeg sluttede mig til anden løber og vi skulle følges til mål. Kort efter depotet begyndte det at sne og jeg var meget glad for min Inov8 Race elite Merino trøje som jeg kunne benytte som vanter. Det var lidt køligt for benene men det gik ganske fint og snakkede fint med min løbemakker og kilometerne gik nemmere end når man løb selv. Vi gik op ad bakkerne og det virkede til at vi havde de samme kampe. Vi snakkede godt og det virkede ikke som om at smerterne var helt så slemme. Vi kom til 3 depot og vi fik at vide at der kom flere bakker på det sidste stykke. Det vidste sig hurtigt at være rigtigt og vi kom til de to knolde lige efter depotet som var meget hårde at komme over. Der var ikke meget energi tilbage i benene og det kunne mærkes i benene når man gik op ad bakkerne. Vi kom over de to bakker og på nuværende tidspunkt var der “kun” 10 km igen som var igennem Nordskoven i Silkeborg. Der var en del bakker og vi gik op ad dem. Vi begyndte at kunne se enden på løbet. Det blev fundet lidt ekstra energi i benen og vi begyndte at løbe mere og pludselig var der kun 2 km igen. Energiniveauet var lavet men vi fandet alligevel energi til at løbe når sporet tillod det. Vi kom ud af Nordskoven og kunne næsten lugte chili con carnen i mål. Vi løb det sidste stykke langs søen og vi kom pludselig til målet hvor vi løb i mål. Slutdistancen sagde 57,5km og jeg takkede min løbemakker for turen. Sluttiden blev 7 timer 29 minutter

De 4 årstider

Det er det første løb jeg har deltaget i hvor vejret bød på 4 årstider. Vi startede med sommeren hvor solen skinnede og der var svag vind. Efter andet depot kom vi til efteråret med stærkere vind og kulde. Kort herefter kom vinteren med snevejr og kulde. Vi afsluttede med foråret hvor varmen kom igen og solen skinnede.

Konklusion

Det var et super godt løb og det vidste sig at benene godt kunne klarer distancen. Selvfølgelig blev benene tunge og energien manglede, men jeg havde ikke fornemmelsen af at det skyldes de tidligere lange løb.

Julsø Ultra er helt klart et løb jeg vil anbefale og der er også mulighed for at deltage på en 33km distance

Kom gerne med en kommentar eller spørgsmål

Billeder

 

Starten er gået og sommeren er over os

Julsø2016-Starten

Udsigt til Himmelbjerget

Julsø2016-Himmelbjerget

På toppen af Himmelbjerget

Julsø2016-Toppen

Udsigt til den første knold efter 3 depot (kan desværre ikke huske navnet)

Julsø2016-Knolden op

Udsigten ned fra knolden

Julsø2016-Knolden ned

God tur i skoven

Julsø2016-Skoven