camilla runningblogs the protein works

Kan en gentest skræddersy min træning efter mit DNA?

På mine løbeture alene går tankerne på alt mellem himmel og jord. Hvad skal vi have til aftensmad senere? Hvis man samlede alle myrer på ét sted, hvor mange kvadratkilometer ville de så fylde?

På en løbetur for en månedstid siden blev mine tanker draget hen imod emnet gentestning. Hvorfor, kan jeg ikke lige huske. Det var måske noget i retning af, at jeg tænkte på, hvordan jeg kan blive en bedre løber og klogere på, hvordan min aktive krop udnyttes mest optimalt, med den rette søvnmængde, træning og kostsammensætning. Mit DNA – mit livs grundsten og min krops unikke grundlæggende organisme – rummer oceaner af viden om mig, som jeg ikke kender til. Vil en gentest af mit DNA kunne fortælle mig, hvordan jeg kan skræddersy min træning, for at blive en bedre løber?

Skal jeg tage mig sammen og løftet noget mere jern, for at booste min løbeform?

Jeg har tidligere løbet på eliteniveau med en tætpakket kalender fyldt med træning og konkurrencer. I dag er min løbetræning meget lystbetonet, og løbeskoene kommer på fra alt mellem 2-6 gange om ugen. Træningspasset kan variere lige fra 4-5 km. hygge-jog, til en længere moderat tempotur på 15-16 km., til intervaller og fartleg i høj intensitet. I vinterhalvåret erstatter jeg gerne 2-3 løbetræninger med alternativ træning, såsom spinning i fitness center, styrketræning, svømning og yoga. Om sommeren består træningen mest af løb. Faktisk næsten kun løb. Det interesserer mig faktisk ikke så meget, at træne styrketræning. Det er faktisk lidt kedeligt. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at blive klogere på, om en gentest måske vil fortælle mig, at skal tage mig sammen og løfte noget mere jern, for at blive en bedre løber? Samtidig har jeg erfaret, at efter en længere skadesperiode, skal der ikke meget træning til, før, at jeg er på samme niveau igen, som før skaden skete. Er det fordi at jeg gemmer på en masse kræfter tilbage fra min eliteløbertid? Eller fordi at jeg ikke har så høj risiko for skader og derfor hurtig kommer på toppen igen? Hvis det hænger sådan sammen. 

Kan jeg bibeholde turene i sadlen, og stadig blive en hurtigere løber?

Jeg er aktiv cyklist, og tilbringer godt og vel 22 km. i sadlen (næsten) hver dag. I perioder har jeg med vilje sprunget et par cykelture over, da jeg synes, at jeg turene i sadlen giver mig “biker-ben”. Det vil sige, tunge lår, som er tunge at slæbe rundt på, på mine løbeture. Og da det er løb, som jeg gerne vil blive bedre til, har jeg i perioder sparet benene og sprunget cykleturen over, for at benene er friske til dagens løbetræning. Jeg ved ikke om ideen om mine “biker-ben”, er noget som jeg går og bilder mig selv ind? Eller om cykling ikke helt så meget skader min løbetræning? Måske skåner turene i sadlen løber-benene, og er med til at jeg i højere grad undgår skader?

Hvilken søvnrytme er mest optimal for mig, så jeg ikke vågner træt op om morgenen længere?

Jeg er ikke ligefrem typen, der springer ud af sengen om morgenen. Det lyder måske teenageagtigt, men jeg elsker at ligge og snooze den til lige akkurat det sidste. Og jeg har derfor ofte irriterende travlt om morgenen. Jeg får først – sådan rigtig – øjne efter en rask cykeltur, et par kopper kaffe og efter at klokken har passeret 10. Det har undret mig i lang tid, hvorfor jeg kan være så træt om morgenen, på trods af, at jeg sover tungt (og rart) 7-8 timer om natten. Jeg tror ikke, at det er fordi, at jeg er et B-menneske. Tværtimod. Jeg er ofte træt om aftenen (allerede) ved 21-22 tiden, og går (forholdsvis) tidligt i seng ved 22-23 tiden. Jeg har bare brug for at sove meget for at være frisk til den aktive dag. Hvordan vil den optimale søvnrytme være for mig, så jeg ikke er træt om morgenen? Jeg drømmer – bogstaveligt talt – om, at jeg en skønne dag, kan med total overskud, springe ud af sengen når vækkeuret ringer – frisk og veludhvilet.

Burde jeg egentlig fede den noget mere eller mindre på sofaen?

Hvor lang tid skal mine muskler og krop egentlig bruge på at restituere? Tidligere var jeg rigtig dårlig til at bruge den nødvendige tid, som der skulle til for at restituere. Det skrev jeg om i blogindlægget her. Jeg tror, at jeg har fundet balancegangen nu, men jeg vil gerne blive klogere på, hvad mit DNA fortæller om, hvorledes jeg er langsom eller hurtig til at restituere? Måske restitutionstiden hænger sammen med min søvnrytme?

Skal der være mere pasta eller bøf på min middagstallerken, for at jeg får optimal energi indenbords?

Jeg har let til oppustet og ondt i maven, hvis jeg spiser for mange kulhydrater. Øv. Jeg spiser derfor moderate mængder af ris, pasta, kartofler, fuldkorn og havregryn. Blandt andet blev den traditionsrige (og dejlige) morgen-havregryn med mælk, erstattet – for et par år siden – med yoghurt og müsli. Kulhydrater er en vigtig energikilde, som (langdistance)løber, og derfor har jeg ofte tænkt på, om det er okay, at jeg sparer på kulhydraterne, da jeg formoder, at jeg er overfølsom overfor dem? Hvordan er min krops evner er til at optage kulhydrater? Er det okay at fylde middagstallerken med mere bøf end kulhydrater? Eller mangler min krop større mængder kulhydrater, for at få optimal energi indenbords?  


En gentest – Sådan får jeg måske svar på mine spørgsmål 

For et par uger siden tog jeg en gentest hos Athgene, i søgen om at finde svar på mine spørgsmål. Via deres hjemmeside, fik jeg oprettet en bruger, hvorefter de sendte et test-kit til mig. Et par dage efter kom pakken med posten. Jeg var spændt. Optimistisk. Kan en gentest skræddersy min træning efter mit DNA? Det måtte jeg jo finde ud af.gentest-camille-bergmann-athgene-tage-test

Let og enkelt at tage testen:

  1. Inden jeg tog testen, havde jeg sørget for, ikke at spise eller drikke 30 min. før.
  2. Jeg tog mundvatpinden ud af posen, og skrabede på indersiden af munden. 10 gange i den ene side og 10 gange i den anden side.
  3. Derefter vendte jeg vatpinden, så den var nede i røret. Skruede den godt på. Rystede 15 gange.
  4. Og kom røret – med vatpinden inden i – retur i posen og lukkede til, med det selvklæbende tape. Jeg lukkede kassen, og skrev adressen på adresselablen. Og løb ned til postkassen med kassen.
  5. Et par dage efter, fik jeg en mail fra Athgene om, at nu var testen modtaget. Og yderligere et par dage efter, fik jeg en mail om, at de var gået i gang med at analysere min test.
    gentest-camille-bergmann-athgene-tage-testgentest-camille-bergmann-athgene-tage-test

Nu er det blot at vente 3-4 uger på svar.

Jeg glæder mig til at lære min krops unikke univers bedre at kende, så kan jeg få det maksimale ud af den. 

 

/Camilla

Blogger på www.camillabergmann.dk

Følg mit løberunivers på Instagram: @camillabergmann.dk