Inspireret af mørkets magter

Det er den tid på året igen.

Hvis du som mig er helt vild med trailløb, så ved du nok hvad jeg taler om.

Det bliver mørkere – og det bliver tidligere mørkere og mørkere.

Hvis du ikke allerede elsker løb i mørket på små mudrede stier, så lover jeg dig at det vil du komme til at elske når du har læst med her.

Nedløb er sjove i mørket foto: Bjarke Rosenbeck

Nedløb er sjove i mørket foto: Bjarke Rosenbeck

Læs mere

Altra Superior 3.0

Den opdaterede superior version 3.0

Wow et lækkert design. Den grimme ælling er ved at forvandle sig. Første indtryk med denne sko er, at den virker let og aggressiv. Umiddelbart ser den knap så “andefod” agtig ud som den tidligere udgave. Har set frem til at prøve denne sko af i et stykke tid.

 

superior1

 

Den har klart Altra dyderne stadigvæk. Yderst bred forfod samt zero drop.

 

Foden i….

Den sidder rigtig fint på foden og fornemmelsen af et lidt mere tight fit holder stik. Jeg føler at skoen sidder en anelse mere tæt end den forrige udgave – dog på ingen måde noget der irriterer/gnaver indersiden af foden. Den  er let og virker til at være en sko der gerne vil have lidt tempo på…..(som om jeg kan hjælpe med det ;-))

Den vejer 290 g i en størrelse 44.5. Der medfølger stoneguards til at ligge nedenunder sålen i skoen. Disse beskytter mod hårde sten. Jeg har dog aldrig brugt dem, men gjorde det på et par træningsture med superior 2.0. Fungerede fint, men gjorde også skoen tungere og føler lidt man mister kontakten med underlaget.

 

stoneguard

 

Testperioden

Har løbet omkring 100 km i skoen. Det har været på blandet underlag. Frosne stier, i mudder, på bredde tørre skovveje og kringlede singletracks samt en smule asfalt.

Skoen fungerer fint på det meste underlag. Især når stierne er teknisk svære spiller de max. De fordrer til høj skridtfrekvens og jeg var ikke bange for at sparke i rødder, sten osv. Efter nogle timer i skoene fornemmer jeg dog at jeg godt kunne bruge lidt mere komfort. Tror lidt det er en smagssag.

Sålen føles blød og der er fuld kontakt med underlaget. Super flexibel og dejlig “step-ind” fornemmelse. Profilen er tilpas grov til at kunne klare det meste. Når det går hurtigt nedad og der skal drejes skarpt, bider den sig godt fast. Som mange andre typer såler mister den hurtigt grebet i for meget mudder.

superior4

 

 

superior2

 

Skoen er blevet lidt mere forstærket i forhold til tidligere versioner. Der er lidt ekstra gummi rundt ved snuden.

superior6superior5

 

På de korte ture jeg har løbet på asfalt, virker skoen ikke i sit es. Synes der jeg mangler lidt komfort og læg/underben udtrættes. Formentlig kan dette tilskrives min løbestil 😉 Har prøvet skoene en enkelt længere tur hvor jeg oplever dette “udtrætningsfænomen” hvilket jeg ikke i samme grad mærker i storebroderen Altra Lone Peak 3. Når det er sagt er det sko der ligger op til fart og tekniske stier.

 

 

 

Alt i alt

En sjov og hurtigt sko fra Altra. Den klarer sig super i på det meste underlag og gør det, efter min vurdering, rigtig godt på ture op til 3-4 timer. Derefter vil jeg gå efter mere komfort. Den virker mere robust og slidstærk i materialet end tidligere modeller.

Se mange flere detaljer om skoen her. Skoen kan i Danmark erhverves på www.runningfirst.dk.

Brooks Caldera

Omkring “testen”

Jeg har haft mulighed for at prøve Brooks Caldera over cirka en måneds tid. Har løbet små 100 km i dem fordelt over primært trails – både singletrack, tørre skovstier, mudder, sten samt på asfalt.

Bekskrivelserne vil bære præg af hvordan mine fornemmelser har været af skoen. Deciderede facts kan findes her.

 

Førstehåndsindtrykket

Da jeg først fik skoen i hånden tænkte jeg at det lignede en temmelig robust sko. Ikke en let sko, ej heller voldsom tung. Vejede den på min vægt til 320 gram – størrelse 44.5.

Den virker som om den er gjort klar til nogle solide tæsk. Snuden er ekstra forstærket samt indersiden med at lille lag plastik/gummi.

 

caldera6

 

 

Profilen af sålen virker ikke voldsom, så inden brug vil jeg mene at den egner sig bedst til de tørre stier.

 

caldera5

 

 

I brug

Vi har her at gøre med et par rigtig rummelige sko som virker komfortable. Man ligger straks mærke til selve hælen (bunden) på skoen. Første fornemmelse er at man står på en blød tennisbold. Når først man sætter i gang med at løbe, mærkes dette dog ikke så markant. Brooks har lavet en sål som efter sigende skulle “bounce” lidt energi tilbage i selve løbet. Det fornemmes også som en lille tilbagetryk ved brug. Om det har effekt eller ej kan jeg ikke sige.

 

caldera1

 

På tørre stier, sten og grus virker skoen i sit es. Samtidig føles den også rigtig god på asfalt. Selvom der er relativ meget skum i bunden (25-21 mm og dermed 4mm drop) virker det som om der er god kontakt til underlaget. Jeg var i hvert fald i testperioden ikke bange for at vrikke om.

 

På de lidt mindre, lidt mere fugtige og mudrede samt tekniske stier virker skoen en kende klodset og man skøjter relativ let rundt. Ikke et kæmpe problem, men noget der skal tænkes ind i forhold til hvad skoen skal bruges til.

 

caldera2

 

 

Anbefaling/vurdering af skoen

De udstråler at de skal bruges til at løbe langt i. De er komfortable, relativ lette og gør det generelt godt på tørt underlag. Fødderne bliver ikke trætte i dem. Derudover fungerer de også godt til løb på almindelig landevej. Derfor en god transportsko eller ultrasko til løb i stenede områder.

 

 

 

Nye løbesko fra ON

For alle os der løber i sko, er det at få nye løbesko jo en stor ting. Det er jo trods alt dem, der skal holde til at gribe mig, når jeg ved hvert eneste skridt hamrer hælen imod asfalten fra 2-5 cm højde og med hele min vægt bag. Ja jeg ved godt, at der er langt sundere måder at løbe på, men der er jeg ikke lige kommet til. Jeg rammer stadig asfalten med en hælelammer hver gang jeg løber en meter.

En ven af mig anbefalede et par sko fra ON, der skulle være som at løbe på en sky! Det har jeg godt nok ikke prøvet, men idéen virkede jo tiltalende – jeg så mig selv løbet 1.000 K båret hen over løbehimmelen med et smil på læben, og selvom det nok ikke sker, så var det en god lejlighed til at prøve noget nyt her et par måneder inden jeg skal løbe maraton i Tokyo.

Inden jeg fik skoene havde jeg været i Kaisersport og købe et par nye indlæg, der er magen til de gamle der var slidt op, og som støtter mig sådan, at jeg kan reducere trykket på mine storetæer, der ellers er noget udsat for tykvabler. Så da skoene kom i går var jeg SÅ klar!

foedder-i-sko

Mine betænkeligheder ved skoene var, om mine indlæg (der jo er designet til almindelige løbesko) kunne passe ind i den nye slim form af disse hi-tech designede sko fra Schweiz og, om de støtter min hæl godt nok til det lange gadeløb, der selvfølgelig er en udfordring for al verdens hælestøtter.

Anmeldelse af sko er jo i sig selv et paradoks, hvor anmelderen forsøger at være så objektiv som mulig, for at give alle læsere en mulighed for at forholde sig til facts og danne sig sin egen mening om det der anmeldes, selvom oplevelsen af et par sko jo af natur er super subjektiv, og kun kan formidles i en forståelse af hvordan løbesko plejer at føles på anmelderens fødder. I det lys vil jeg tilføje, at jeg er den type løber, som ikke går ret meget op i udstyr, og som helst vil gøre løb simpelt (har f.eks. aldrig målt min puls), men det udstyr jeg har, går jeg all in på. Jeg har altid kun ét par løbesko, som jeg kun bruger til løb i alt slags vejr til alle underlag, og som bliver tæsket igennem 3-4 gange om ugen indtil de bliver smidt ud. Så nu da jeg havde fået et par fine nye ON var det klart forventningen, at mine New Balance fra foråret skulle direkte i skraldespanden når jeg kom hjem!

Prøveturen skulle være i dag hjem fra arbejde. 10 K ad Lyngbyvejen, så bliver det ikke mere tro mod min tendens til at løbe lige ud af vejen.

Vinterløb har den fordel, at man ikke sveder helt så meget. Til gengæld er det ofte mørkt, og det betyder, at man skal have en del mere udstyr med, end jeg bryder mig om. Rygsæk, hue, vanter, lidt mere tøj og så naturligvis lysvest.

selfi

Mine sko er ON Cloudflow, som er en ultra letvægtssko til ”performance” og som passer perfekt til mine fødder. Nærmest som en sok, der sidder tilpas stramt til at man føler at foden er pakket ind, samtidig med, at der er god plads til tæerne. Og så ultra let. Min oplevelse på denne prøvetur var, udover en god pasform, at der er tale om en lidt spinkel sko, som jeg håber kan holde til et maraton, men som ikke føles meget robust. Jeg får heldigvis lejlighed til at teste den til halvmaraton nytårs dag, og her må den stå sin endelige prøve ved 21K på asfalt. Min oplevelse er, at den føles lidt ligesom at have bare tæer, samtidig med, at man har en ok blød hæl, som tager fint fra. I dag var der lidt rimfrost, og her bliver skoens forfod lidt udfordret, da den ikke er meget skridsikker, men det går helt sikkert fint langt de fleste dage i DK. Alle sko glider jo lidt i rimfrost. Ellers er det også min oplevelse, at man har godt fat i vejen, at den giver meget kontant afregning, og at man fint kan mærke ujævnheder, hvilket nok gør skoen mindre egnet til skovstier.

Alt i alt en positiv oplevelse af en sko, som jeg varmt kan anbefale, men som dog endnu ikke har givet mig anledning til at smide de gamle sko ud. Jeg beholder de gamle lidt endnu i reserve, til de dage hvor jeg vurdere, at underlaget kræver mere skridsikkerhed og robusthed (og det sker nok aldrig). Men indtil da, vil jeg glæde mig til at løbe en masse kilometre i mine næsten bare fødder med stødabsorbering.

Skoene er købt hos premiumsport.dk, hvor man kan finde alle facts om disse og andre sko fra ON. På siden kan man både shoppe sko og andet løbegear, men også finde nærmeste forhandler, hvor man kan føle før man køber.

Løb forsigtigt derude!

camilla-bergmann_loeberen_trailsko

Det ujævne underlag kræver sin trailsko

camilla-bergmann_loeberen_trailsko

Foto: framed by Jepsen.

Jeg springer over grøften. Løber til højre ned ad den lille krogede sti med trærødder og løse småsten. Får, med høje knæløftninger, kæmpet mig igennem den barske tunge mosebund. Løber op ad bakken gennem den tætte nåleskov. Og ned ad skrænten på den lille mudrede sti. Når fødderne sætter af på det ujævne underlag klaskes der mudderklatter godt op ad skinnebenene.

Jeg kigger op på den blå himmel og nyder solens stråler mod ansigtet. Stilheden. Den lette brise fra træerne der svajer i vinden. Jeg har glemt alt om tiden. Men afbrydes pludseligt af en bippen og summen fra mit venstre håndled. 60 minutter gør GPS-uret opmærksom på.

I et kort sekund vendes tankerne tilbage på alt det som skete før at jeg snørede løbeskoene. Den tanke får plads et par sekunder, før at jeg stille og roligt falder tilbage til nu’et. Og det som det handler om lige nu. Trailløb!

Inden for de seneste måske 5-6 år er ordet så småt kommet på alle løbers læber. For mig er trailløb mest af alt orienteringsløb – bare uden kort og kompas. Jeg har i mange år løbet trailløb. Tidligere blev det nok bare kaldt ‘terrænløb’ – i hvert fald for mit vedkommende. Terrænløb var en fast del af træningsplanen. Nye trailsko blev skiftet ud hvert halve år. Slidt op. Brugt. Min hæl var ofte ‘tapet op’, enten med vabelplaster eller sportstape. Jeg husker at min mest brugte trailsko var VJ Integrator. Ikke noget stort hit. Men en nødvendig løbesko til terræn på det tidspunkt, hvor markedet for variationer af trailsko ikke lige bugnede.  

Den nye Salomon Speedtrak

I takt med trailløbets popularitetsbølge brød ud, satte andre (sko)mærker ind i kampen om monopol på orienteringsløberens og trailløberens fødder. Salomons trailsko blev hurtigt min bedste ven i skoven. God pasform om foden, der for mig betyder ingen vabler på hælen. Kraftig overdel, der gør skoen slidstærk. Og grov sål med knopper, der giver godt greb med underlaget. 

For et par måneder siden bød jeg de nye Salomon Speedtrak velkommen i skoskabet. De har dog ikke fået lov til at stå (ubrugte) i skabet. De er løb for mig. Trailløb, træningsløb og orienteringsløb – i forskellige terræner af varierede længder og i alt slags vejr.

camilla_bergmann_salomon_loebeblog_runningblogs

Grov profilering

Det er vigtigt for mig, når jeg løber i terræn, at jeg har god føling med underlaget for at fødderne stabiliserer sig bedst (og dermed helst undgår at vrikke om). Salomon Speedtraks hårde ydersål gør, at skoen er hård at brage igennem terrænet med. Jeg savner lidt mere kontakt med underlaget i de terræntyper, hvor der ligger mange grene, sten og andet småkrat. Men skoens grove profileret sål med store knopper, gør dog sit arbejde rigtig godt, når jeg løber i blødt, mudret og moset underlag, da jeg i disse terræntyper har godt greb og kontrol med underlaget. 

camilla_speedtrak_salomonLetvægtssko med en lav profil og tilpas støddæmpning 

Når jeg skal trykke den af på de faste, og ikke så teknisk krævende, store stier, så passer skoen ret godt til stifræs, da den har en fin støddæmpning og her kommer den hårde ydersål til sin ret.  

Slidstærk og kraftig overdel

Overdelen på trailskoen er meget kraftig og det kan mærkes. Den kan virkelig tåle det barske terræn, tæsk fra trærødder, sten og andet i skovbunden. Og selvom skoen allerede er brugt en del gange, så ser den slet ikke så slidt ud på overdelen. Det er et kæmpe plus, at der ikke let kommer huller i skoene – sådan lige med det samme. Generelt er trailskoen ret hård i materialet. Det er supergodt, da jeg kan mærke at tæerne er godt beskyttet og kan brage igennem det ujævne underlaget uden skader på tæerne. 

camilla_bergmann_salomon_loebeblog_runningblogsPerfekt pasform og snørring 

Salomons snørrebånd er super effektive til at få strammet skoen, så den sidder tilpas om foden. Jeg kan snørre skoen, så min fod ikke skøjter rundt i skoen, når underlaget er ujævnt og når der løbes i bakker. Det gør også, at vabler på min hæl bliver væk. Det er et kæmpe plus for mig, der nemt får vabler af for hårde og kraftige sko, som jeg har svært ved at snørre tæt om foden. 

 

Alt i alt, så er Salomon Speedtak en fed trailsko, som faktisk imødekommer mange af mine behov til en perfekt terrænsko til orienteringsløb og trail. Den passer godt til det regnfulde og våde efterårsvejr i Danmark.

Hvilken trailsko skal jeg vælge?

Salomon Speedtrak kan fås hos Løberen. Jeg anbefaler virkelig, at du tager ned i én af deres butikker før, at du begiver dig ud i skoven. Der findes mange forskellige typer af trailsko til mange forskellige behov og fødder, og derfor er det vigtigt, at have prøvet skoen inden du løber af sted.

Det kan være en jungle, at finde de helt rigtige trailsko. Løberen har lavet en fed guide til dig, som søger vejledning til, hvilken trailsko du skal vælge, efter din egne behov.  

camilla-bergmann_loeberen_trailsko

 

 

/Camilla

Blogger på www.camillabergmann.dk

Følg mit løberunivers på Instagram: @camillabergmann.dk

athgene_gentest_camilla-bergmann_forrest-gump_loeb

På opdagelse i mine gener – Jeg er Forrest Gump

Den store lup har været fremme for at kigge nærmere på mit unikke DNA. Jeg tog en gentest, da jeg gerne ville blive klogere på, hvordan jeg vil kunne optimere min træning og ernæring, for at blive en bedre udgave af mig selv.

Hvem er jeg så?

Jamen kort fortalt, så kan mine gener fortælle mig, at; jeg er udholdenhedsløber, der skal styrketræne og løbe flere intervaller end andre løbere, for at blive en bedre løber. Så har jeg normal til lav risiko for at opnå muskulære skader. Jeg sveder som et svin. Er sådan middel god til at optage mine vitaminer A og C, men rigtig god til at optage D-vitaminer. Hurra for den friske luft! Jeg er genetisk tilbøjelige til at spise mindre sukkerholdige produkter, end en person med en øget sød tand. Hmm… det ved jeg nu ikke om holder. Jeg har en normal appetit, og min krop er god til at regulere mit kalorieindtag. Og så er jeg genetisk mere tilbøjelige til at bruge mit fedt i kroppen som brændstof.

Run Forrest Run…  

Hvis Forrest Gump var en virkelig person, så kunne jeg helt sikkert have været i familie med ham – eller i hvert fald have arvet hans gener. Mine gener fortæller mig, at jeg har en stærk udholdenheds profil. Jeg er altså genetisk skruet sådan sammen, at jeg har potentiale til at klare mig godt i aerob træning med lav intensitet og høj træningsvolumen, såsom langdistance løb og cykling.

camilla-bergmann_gentest_athgeneJeg er lykkelig! Langdistance- og udholdenhedsløb har ikke altid være min største interesse, men de seneste år har de længere distancer vundet mere taletid i træningsdagbogen og i den travle hverdag. Derfor er det meget rart at vide, at mine gener fortæller, at min krop genetisk er bygget til lange (skov)ture i løbeskoene.

Selvom der ikke – på nuværende tidspunkt – står så mange udholdenhedsløb på repertoiret (2 x ½ halvmarathon, deltaget i 2 ultraløb med orienteringsløb over 2 dage, 1 x Adventure Race i Silkeborg og en håndfuld ultralange orienteringsløb til DM og junior-VM), så har jeg på adskille træninger fået en masse kilometre i benene og har nemt kunne bruge over en time ad gangen i løbeskoene i skoven. Som Forrest Gump, så rigtigt siger det, da han bliver spurgt hvorfor han løber: “Jeg havde lyst til en løbetur”.

Jeg havde lyst til en løbetur. Lyst til at komme væk fra en stund. Lyst til at nyde naturens farver og vindens brisen. Lyst til at bevæge mig et sted hen, hvor flow er essentielt for den gode oplevelse.

Mine gener fortæller, at jeg er udholdenhedsatlet. Det vil jeg ikke ændre på. Jeg vil fortsætte de lange løbeture og turene i cykelsadlen, da jeg her kan udnytte det maksimale af mine gener.

Av for den da!

Jeg har genetisk medium risiko for bindevævskader (ledbånd/seneskade). Det vil sige, at det tager mig længere tid at helbrede fuldstændigt efter en bindevævskade. Derfor anbefaler testen mig, at tage forebyggende træning seriøst, for at undgå skader. Styrketræning og stabiliserende træning vil være rigtig godt, for hurtigere at komme på toppen igen efter en skade. Samtidig fortæller gentesten også, at jeg genetisk har et lavt potentiale for muskelopbygning, efter styrketræning. Av for den! Det må betyde, at jeg skal tage mig sammen og løfte noget mere jern (end gennemsnittet), hvis jeg skal undgå skader i f.eks. Ankel og knæ, og få større musler.

Tidligere vrikkede jeg ofte rundt på foden. Det har jeg tidligere skrevet om her. Og så bøvler jeg med en gammel knæskade, som spøger i ny og næ, som jeg har skrevet lidt om her. Derfor kommer det nok ikke så meget bag på mig, at mine gener fortæller, at jeg har medium risiko for skader i ledbånd og sener. Ofte, når jeg har vrikket om på foden, har det nogle gange resultereret i forstuvninger og lange skadesperioder, hvor genoptræning – i perioder – var min bedste ven. Jeg er allerede bevidst om, at få varmet godt op før træning og jogget af efter et træningspas, for også at undgå skader. Meeen, jeg kan altså godt blive bedre til at få løftet noget jern, og styrketræne ankler og knæ, for at mindske risikoen for skader og øge stabilitet i leddene. Jeg må nok knibe ballerne sammen og troppe op nede i fitness. Dette resultatet har i hvert fald givet mig et skub til at gøre noget ved det.

Kan bestemt ikke sove sig til en hurtigere løber

Gentesten fortalte – måske ikke helt overraskende – at jeg genetisk er disponeret til at have under gennemsnittet af VO2 max potentiale. Det betyder, at der er visse genetiske variationer, der hindrer effektiv iltforbrug, når jeg træner maksimalt. Jeg vil altså få en mindre stigning i min nuværende VO2 max efter træning, end en person, der har en højere VO2 max potentiale. Sagt på en anden måde: Mine gener har bestemt, at jeg skal æde flere intervaller for at blive en bedre løber, end en person der genetisk udnytter sit VO2 max potentiale højere.

Sandhedens time er kommet. Jeg kommer ikke sovende til løb. Hvis jeg skal blive en hurtigere løber, så kan ikke bare tænke mig til en løbetur i skoven – som andre måske kan – nej, jeg skal rent faktisk trække i løbeskoene og tæske svedende rundt, for at blive en hurtigere løber.

Jeg har faktisk godt haft på fornemmelsen, at jeg skal knokle lidt hårdere (end andre), for at opnå samme niveau. Af løbeerfaringer gennem årene, så har jeg nok ikke rykket så hurtigt, i forhold til mine træningskammerater.

Interval træning er for løbere den bedste måde, at forbedre sin VO2 max. Så vågn op og på med løbeskoene. Og så er det nu først, når hjertet og pulsen virkelig galoperer af sted, at man mærker intensiteten ved løb!

 

camilla_athgene_resultater_af_gentestRulleteksterne

For halvanden måneds tid siden skrabede jeg spyt fra munden med en slags vatpind . Sendte vatpinden retur til Athgene i et glas med blå væske. Hvordan jeg helt præcis tog gentesten, kan du læse mere om i blogindlægget her.  

18 forskellige indblik i mine gener

Hos Athgene får du dine resultater 3-4 uger efter du har taget testen. Athgene har netop lanceret et nyt website, med en nye platform, hvor du øbende, som et abonnement, får mulighed for at få indblik i dine gener ud fra nye kategorier indenfor sport, livsstil og ernæring.


Vil du også gerne på opdagelse i din krops unikke univers?

Brug rabatkoden BERGMANN10 www.athgene.com, og får rabat og fede fordele.

 

Dette indlæg er lavet sammen med Athgene, men sætninger, ord, vendinger og tanker er rent og skær mine egne. 

 

/Camilla

Blogger på www.camillabergmann.dk

Følg mit løberunivers på Instagram: @camillabergmann.dk

Mio min Miiego

Hovedtelefoner.?

Det er en jungle…

Hvad fanden skal man vælge, og hvorfor.?

Skal man gå efter design, navnet, farven, streetcredit, coolness, pris eller lyd.?

Hvad skal man bruge dem til, er det til løb, styrketræning, crosstraining.?

You name it, these ones are fårking sick.!

 

Miiego AL3 Freedom

Disse trådløse hovedtelefoner fra Miiego skulle vise sig at være en helt ny oplevelse for mig at høre musik under mine løbeture.

 

Jeg har egentligt aldrig sådan rigtigt løbet med musik.

Har altid været mest til at nyde “larmen” fra naturen. Lidt som at føle sig som en del af omgivelserne.

Lyden fra mit åndedræt, de lette “bump” for hvert skridt der blev taget, eller bare lyden af “swush swush swush” fra mit tøj.

Det har for mig altid og vil altid være lyden af løb.

 

Men når jeg endelig har haft musik med på de længere ture, så har jeg altid brugt in-ear hovedtelefoner, med tilhørende irriterende ledning, der altid – uanset hvor godt jeg synes jeg havde fikseret den – været i vejen.

Så trak den i det ene øre, så i det andet.

Så viklede ledningen sig omkring et eller andet.

Eller også var det hele bare noget møg.

Men jeg affandt mig med det.

Og når det ikke var ledningen der irriterede, så var det sveden der på en eller anden måde løb ind i mine ører, og på den måde dæmpede for musikken.

Måske det skyldes at jeg har nogle vildt mærkelige ører, selvom de ligner og fungere som alle andre jeg har set.

Men røv irriterende var det i hvert fald.

 

Derfor var det også med en del skepsis og  mistro til, at disse 80´er looking ørebøffer, der ikke nok med at de lignede noget fra dengang hvor alle rendte rundt – i gang – med et par uden på ørerne, koblet til en walkman, der til og med skulle sidde på hovedet via en fjerende bøjle.

Men nu sad jeg her med æsken og havde fået muligheden for at afprøve dem first handed.

 

Førstehåndsindtrykketimg_5856

At sidde med den lille flade pakke foran sig, så er det første man tænker nok ikke lige ørebøffer af den slags der sidder uden på ørerne.

Men efter at have åbnet den, så bliver man overrasket.

img_5857Grundet den fjerende bøjle, kan hovedtelefonerne “krølles” sammen på en sådan måde at de ikke fylder særlig meget.

Så det er med stor overraskelse at se at der er så meget med i denne pakke.

Pakken indeholder nemlig, udover hovedtelefonerne, 1 etui, ledning til opladning, ekstra bløde dimsedutter til at skifte ud med og en brugervejledning.img_5865

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alt sammen pakket ned i den lille og flade kasse.

 

På med dem

Som den lille ivrige dreng der ser gaverne under juletræet, blev disse underligt udseende ørebøffer sat på hovedet.

Og ja, jeg indrømmer gerne, at der lige skulle et par forsøg eller tre til, før jeg lige kunne sætte dem på med et snup tag.

De sidder som sagt uden på ørerne, og deres vægt – hvilken er sølle 42 gram, bæres så af bøjlen bag nakken.

 

Mærker man dem.?

Ja det gør du.

Men det er kun indtil du tager første skridt på din løbetur.

Så registrere du ikke at de sidder der.

Måden de sidder der på dit hoved med hjælp fra bøjlen, og deres sølle vægt, gør at du ikke bliver genert af dem på nogen måde.

Du kan dreje hovedet lige så tosset du vil, de er ikke i vejen på nogen måde.

Ikke hvad jeg har oplevet.

 

Hvordan fungere de.?

Da disse sataner er trådløse, så kobles de til din telefon eller anden form for musikapperat via Bluetooth.

Såre simpelt.

Skide hurtigt.

Pisse nemt.

 

Er det svært.?

Altså nu er jeg på ingen måde teknisk anlagt, og den eneste grund til at jeg er god til at løbe skyldes, at det bare drejer sig om at sætte det ene ben foran det andet, og så gentage det indtil målet er nået.

Så sværere er det ikke.

Tænd for din Bluetooth på din mobil.blue

Hold knappen der sidder i midten på den højre højtaler inde.

Kort tid efter kommer der er en kvindestemme der siger “power on”, herefter kommer der “parring”, og til sidst før du at vide “phone one connected”.

Og så afsted.

 

 

Oplevelsen

Som sagt skulle jeg lige vænne mig til at have dem på.

De sidder på ingen måder stramt eller irriterende, men alligevel skulle man liiiiiige vende sig lidt til det.

At de sidder som de gør, og at de sidder uden på ørerene gør, at man stadig har “kontakt” med omverden.

Jeg hører stadig min vejrtrækning, omgivelserne og min dejlige “swush swush” fra tøjet.

Man kan jo sammenligne med in-ear, som virker støjdæmpende. Og på den måde lukker de vedkommende inde i en falsk trykhedsskal, da de ikke kan høre omgivelserne – heriblandt biler, cykellister og knallerter.

 

Da disse hovedtelefoner har en blød skumgummi beklædning, er de ikke irriterende klistret, og samtidig sørger de for at sveden ikke ender inde i øret.

Nu er det ikke sådan at de bliver ødelagt af sved eller vand. De har nemlig været så smarte at gøre dem “sweat-proof”, hvilket jo er genialt for en som mig.

Det eneste der så sker er, at sveden bare drypper af dem.

Ski´e smart hvis du spørger mig.

 

Nu har jeg brugt dem generelt til løb.

Herunder intervaller, tempo ture og 6 timers ultraløb.

Og de sidder upåklageligt godt.

På intet tidspunkt er de til gene.

De kan føles lidt varme, men det er små ting.

 

Bliver man træt af at høre et nummer eller er lyden for høj eller lav, så vælger man bare det næste eller forrige ved hjælp af de små “usynlige” img_5884knapper der sidder for og bag på siden af den højre højtaler, eller skal man skrue op eller ned, så er det de to knapper der sidder øverst eller nederst, ligeledes på på højre side.

Simple as that…

Det er alt i alt et let, nemt og smart stykke legetøj der kan få tiden til at gå “hurtigere” når du er aktiv.

 

Min egen mening

Disse hovedtelefoner har virkelig overrasket mig, samt set lyset for at løbe uden irriterende ledninger.

Det er nemt og lige til, og så er de pisse nemme at have med sig rundt, da de bare kan krølles sammen og kommes i en lomme eller taske.

Hvis jeg skal nævne positive og negative ting ved dem, så lad os starte med det positive.

 

Positivt:

De er lette

Skide nemme at finde ud af at tilslutte og bruge

Fylder ikke særligt meget

Ok bass

Kan bruges som håndfri

Holder strøm i op til 7 timer

 

Negativt:

Som nævnt i starten, så får de dig ikke til at ligne en supermodel, men igen, når noget bliver prioriteret, så må man give lidt til den anden side

Mellemtonen tager for meget af musikken og gør den lidt “pløret”

For lidt diskant – der burde være mere diskant i dem. Men igen, du løber jo ikke for at få en musikoplevelse. Du løber med musik for evt at give “mere energi” og for at få dig rørt.

 

Pris:

Du vil kunne finde dem rundt om på nettet til den nette sum af ca. 500 kr.

Dette er godt givet ud, da du får meget for pengene

 

 

TheGeekRunnerwhite

 

Dette er et sponsoreret indlæg

camilla runningblogs the protein works

Kan en gentest skræddersy min træning efter mit DNA?

På mine løbeture alene går tankerne på alt mellem himmel og jord. Hvad skal vi have til aftensmad senere? Hvis man samlede alle myrer på ét sted, hvor mange kvadratkilometer ville de så fylde?

På en løbetur for en månedstid siden blev mine tanker draget hen imod emnet gentestning. Hvorfor, kan jeg ikke lige huske. Det var måske noget i retning af, at jeg tænkte på, hvordan jeg kan blive en bedre løber og klogere på, hvordan min aktive krop udnyttes mest optimalt, med den rette søvnmængde, træning og kostsammensætning. Mit DNA – mit livs grundsten og min krops unikke grundlæggende organisme – rummer oceaner af viden om mig, som jeg ikke kender til. Vil en gentest af mit DNA kunne fortælle mig, hvordan jeg kan skræddersy min træning, for at blive en bedre løber?

Skal jeg tage mig sammen og løftet noget mere jern, for at booste min løbeform?

Jeg har tidligere løbet på eliteniveau med en tætpakket kalender fyldt med træning og konkurrencer. I dag er min løbetræning meget lystbetonet, og løbeskoene kommer på fra alt mellem 2-6 gange om ugen. Træningspasset kan variere lige fra 4-5 km. hygge-jog, til en længere moderat tempotur på 15-16 km., til intervaller og fartleg i høj intensitet. I vinterhalvåret erstatter jeg gerne 2-3 løbetræninger med alternativ træning, såsom spinning i fitness center, styrketræning, svømning og yoga. Om sommeren består træningen mest af løb. Faktisk næsten kun løb. Det interesserer mig faktisk ikke så meget, at træne styrketræning. Det er faktisk lidt kedeligt. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at blive klogere på, om en gentest måske vil fortælle mig, at skal tage mig sammen og løfte noget mere jern, for at blive en bedre løber? Samtidig har jeg erfaret, at efter en længere skadesperiode, skal der ikke meget træning til, før, at jeg er på samme niveau igen, som før skaden skete. Er det fordi at jeg gemmer på en masse kræfter tilbage fra min eliteløbertid? Eller fordi at jeg ikke har så høj risiko for skader og derfor hurtig kommer på toppen igen? Hvis det hænger sådan sammen. 

Kan jeg bibeholde turene i sadlen, og stadig blive en hurtigere løber?

Jeg er aktiv cyklist, og tilbringer godt og vel 22 km. i sadlen (næsten) hver dag. I perioder har jeg med vilje sprunget et par cykelture over, da jeg synes, at jeg turene i sadlen giver mig “biker-ben”. Det vil sige, tunge lår, som er tunge at slæbe rundt på, på mine løbeture. Og da det er løb, som jeg gerne vil blive bedre til, har jeg i perioder sparet benene og sprunget cykleturen over, for at benene er friske til dagens løbetræning. Jeg ved ikke om ideen om mine “biker-ben”, er noget som jeg går og bilder mig selv ind? Eller om cykling ikke helt så meget skader min løbetræning? Måske skåner turene i sadlen løber-benene, og er med til at jeg i højere grad undgår skader?

Hvilken søvnrytme er mest optimal for mig, så jeg ikke vågner træt op om morgenen længere?

Jeg er ikke ligefrem typen, der springer ud af sengen om morgenen. Det lyder måske teenageagtigt, men jeg elsker at ligge og snooze den til lige akkurat det sidste. Og jeg har derfor ofte irriterende travlt om morgenen. Jeg får først – sådan rigtig – øjne efter en rask cykeltur, et par kopper kaffe og efter at klokken har passeret 10. Det har undret mig i lang tid, hvorfor jeg kan være så træt om morgenen, på trods af, at jeg sover tungt (og rart) 7-8 timer om natten. Jeg tror ikke, at det er fordi, at jeg er et B-menneske. Tværtimod. Jeg er ofte træt om aftenen (allerede) ved 21-22 tiden, og går (forholdsvis) tidligt i seng ved 22-23 tiden. Jeg har bare brug for at sove meget for at være frisk til den aktive dag. Hvordan vil den optimale søvnrytme være for mig, så jeg ikke er træt om morgenen? Jeg drømmer – bogstaveligt talt – om, at jeg en skønne dag, kan med total overskud, springe ud af sengen når vækkeuret ringer – frisk og veludhvilet.

Burde jeg egentlig fede den noget mere eller mindre på sofaen?

Hvor lang tid skal mine muskler og krop egentlig bruge på at restituere? Tidligere var jeg rigtig dårlig til at bruge den nødvendige tid, som der skulle til for at restituere. Det skrev jeg om i blogindlægget her. Jeg tror, at jeg har fundet balancegangen nu, men jeg vil gerne blive klogere på, hvad mit DNA fortæller om, hvorledes jeg er langsom eller hurtig til at restituere? Måske restitutionstiden hænger sammen med min søvnrytme?

Skal der være mere pasta eller bøf på min middagstallerken, for at jeg får optimal energi indenbords?

Jeg har let til oppustet og ondt i maven, hvis jeg spiser for mange kulhydrater. Øv. Jeg spiser derfor moderate mængder af ris, pasta, kartofler, fuldkorn og havregryn. Blandt andet blev den traditionsrige (og dejlige) morgen-havregryn med mælk, erstattet – for et par år siden – med yoghurt og müsli. Kulhydrater er en vigtig energikilde, som (langdistance)løber, og derfor har jeg ofte tænkt på, om det er okay, at jeg sparer på kulhydraterne, da jeg formoder, at jeg er overfølsom overfor dem? Hvordan er min krops evner er til at optage kulhydrater? Er det okay at fylde middagstallerken med mere bøf end kulhydrater? Eller mangler min krop større mængder kulhydrater, for at få optimal energi indenbords?  


En gentest – Sådan får jeg måske svar på mine spørgsmål 

For et par uger siden tog jeg en gentest hos Athgene, i søgen om at finde svar på mine spørgsmål. Via deres hjemmeside, fik jeg oprettet en bruger, hvorefter de sendte et test-kit til mig. Et par dage efter kom pakken med posten. Jeg var spændt. Optimistisk. Kan en gentest skræddersy min træning efter mit DNA? Det måtte jeg jo finde ud af.gentest-camille-bergmann-athgene-tage-test

Let og enkelt at tage testen:

  1. Inden jeg tog testen, havde jeg sørget for, ikke at spise eller drikke 30 min. før.
  2. Jeg tog mundvatpinden ud af posen, og skrabede på indersiden af munden. 10 gange i den ene side og 10 gange i den anden side.
  3. Derefter vendte jeg vatpinden, så den var nede i røret. Skruede den godt på. Rystede 15 gange.
  4. Og kom røret – med vatpinden inden i – retur i posen og lukkede til, med det selvklæbende tape. Jeg lukkede kassen, og skrev adressen på adresselablen. Og løb ned til postkassen med kassen.
  5. Et par dage efter, fik jeg en mail fra Athgene om, at nu var testen modtaget. Og yderligere et par dage efter, fik jeg en mail om, at de var gået i gang med at analysere min test.
    gentest-camille-bergmann-athgene-tage-testgentest-camille-bergmann-athgene-tage-test

Nu er det blot at vente 3-4 uger på svar.

Jeg glæder mig til at lære min krops unikke univers bedre at kende, så kan jeg få det maksimale ud af den. 

 

/Camilla

Blogger på www.camillabergmann.dk

Følg mit løberunivers på Instagram: @camillabergmann.dk

Det perfekte ernæringstilskud til løberen…

camilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs

…som supplement til en ellers sund kost

Som langdistanceløber, trailløber og orienteringsløber stiller min krop store krav til mit energibehov og ernæringsindtag, for at kunne præstere optimalt til træninger og konkurrencer. Det kræver kræfter at kæmpe sig igennem barsk terræn, løbe op og ned ad bakker, styrke til at løbe på ujævnt underlag, og energi til fysisk at være (løbe)aktiv over længere tid ad gangen.

 

Hvilket sportsernæringstilskud er godt til at holde energien oppe? 

Jeg ser allerhelst, at jeg kan indtage den rette mængde proteiner, kulhydrater og andre energikilder, gennem mine daglige 6 måltider (1 hovedmåltid til morgenmad, 1 mellemmåltid om formiddagen, 1 hovedmåltid til frokost, 1 mellemmåltid før træning, 1 lille måltid efter træning og 1 hovedmåltid til aftensmad).
Men da det være svært, at holde energiniveauet oppe i det daglige med en stor aktivitets- og træningsmængde, vil jeg gerne supplere med sportsernæringstilskud.  Jeg har aldrig været typen, der har proppet mig med det ene og andet kost- og ernæringstilskud, så det er vigtigt for mig, at sportsernæringstilskud er et supplement til den daglige kost og indtages fordi, det gør det lettere for mig, at få den rette energi indenbord. Derudover skal ernæringstilskuddet være et naturligt produkt, da det giver mig tillid til at produktkvaliteten er i top. 

Jeg ledte derfor efter sportsernæringstilskud i forbindelse med disse situationer:

  • Om eftermiddagen inden løbetræning, når jeg går sukkerkold ved kl. 14-15 (et par timer efter frokost). På det tidspunkt mangler jeg energi til aftenens træning, som oftest er kl. 17.30-19 tiden. 
  • Under de lange konkurrenceløb (halvmaraton og længere orienteringsløb – på flere timer eller varighed af flere dags etaper). Når jeg er fysisk aktiv over længere tid (over 1 time), begynder energiniveauet (meget naturligt) at dvale. Så jeg søgte en energikilde, som var effektiv og nem at indtage under løb.  
  • I dagligdagen, hvor jeg ofte træner flere dage i træk, kan det være svært at samle energi til endnu en dag i løbeskoene. Derfor søgte jeg et energiprodukt, som kan modvirke muskelnedbrydning efter en hård løbetur. 

camilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs-runPå baggrund af min søgen efter det rette ernæringstilskud, anbefalede The Protein Works´ ernæringseksperter mig disse 3 energiprodukter:

Valle & Havreknas Proteinbar 

iBACAA pulver 

Dextrose pulver 

En god proteinbar, som supplement til de svære mellemmåltider

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste i “jeg-går-sukkerkold-om-eftermiddagen-familien”. Om eftermiddagen har brug for at kunne snuppe noget nemt, så jeg kan få energi til at præstere på dagens træningspas, som typisk ligger i tidsrummet kl. 17.30-19.00. 

Derudover så jeg har brug for at få noget nemt indenbords 15-20 min. efter træning for optimal muskelopbygning og få en god restitution. Da jeg ofte skal transportere mig hjem efter træning, bade, og i gang med madlavningen, så kan der godt gå ca. 1-2 timer, inden at aftensmaden er klar.  

Proteinbaren af valle og havreknas suppleres til at få energi til dagens træning, og få fyldt energidepoterne op igen efter træning. Jeg skærer energibaren over i mindre stykker (1 bar = ca. 3 stykker). Og snupper 1 bid i en perfekt størrelse til at hapse i munden. Og supplerer den energibar med et stykke frugt (ofte æble eller banan) og nogle dage en grovbolle/1 stykke groft brød med pålæg (afhængig af dagens træningspas).

Let klæberig, smager godt og holder sulten for døren

Jeg er positiv overrasket over, hvor godt The Protein Works’ valle og havreknas bar smager. Sammenlignet med andre energibarer, som jeg tidligere har spist, så er andre barer ofte tørre i konsistensen, hvilket gør den tør at tygge i munden. The Protein Works’ proteinbar er dejlig let klæberig og har en lækker konsistens, som ikke er tør i munden. Den kan nemt spises for at holde sulten for døren – før og efter træning. Den smager godt af dejlig mørk chokolade, så jeg får lyst til at spise mere. 

Proteinbarens lave glykæmiske indeks (GI) og barens høje fiberindhold, kan mærkes i og med, at baren modvirker hurtige stigninger i blodsukkerniveauet og giver derfor mæthedsfornemmelse over længere tid.  

Det et plus, at baren er produceret med 100 % naturlige smagsstoffer. Jeg kan smage, at den smager naturlig, og ikke af nogle kunstige smagsstoffer. Jeg kan anbefale The Protein Works’ valle og havreknas bar som supplement til et mellemmåltid. Den smager alt for godt, og giver en dejlig mæthedsfornemmelse.

Det med småt – oplysninger om kosttilskuddet fra The Protein Works:

  • indeholder naturlig valleproteinisolat af fineste kvalitet og sprødt valleisolat.
  • har en fiberrig kulhydratblanding med lavt GI.
  • er rig på protein, og kan suppleres til en ellers proteinrig kost, som fremmer muskelvækst.
  • kan spises, som let snack, når som helst på dagen – både før og efter træning for at øge proteinindtaget.
  • holder sulten for døren i længere tid. 

1 bar vejer 95 g. og indeholder 19 g. protein. I forhold til andre producenter af energibarer, er det anderledes at denne bar fra The Protein Works er bagt. Det gør dog, at den har en klæbrig konsistens, og gør det nemmere for kroppen at fordøje den. Baren er med valleproteinisolat, som sikrer at kroppen får protein med den højeste biologiske tilgængelighed, så musklerne hurtigere kan reparere sig og vokse. Proteinbaren indeholder også en fiberholdig kulhydratblanding med lavt glykæmisk indeks (GI) bestående af finvalsede og grovvalsede havregryn, jumbohavre, havreprotein og havreklid. Det giver mæthed i længere tid og medvirker til at regulere blodsukkerniveauet. Læs meget mere om Valle og havreknas proteinbaren fra The Protein Works her. 


camilla-the-protein-works-anmeldelse-ibcaaOp på dupperne igen

Efter en god (lang) løbetur skal der selvfølgelig ernæring indenbords for, at blive klar til næste (dags) træning. For at reducere nedbrydningen af musklerne efter en løbetur, blander jeg 2 skefulde pulver (skeen ligger i posen og svarer til ca. 5 g.) af The Protein Works’ iBCAA i et glas vand eller i en drikkedunk (ca. 200-300 ml.). Rører rundt med en ske. Og siger skål i pink “power”. 

The Protein Works’ iBCAA (Betyder Instantised Branch Chain Amino Acids) er i pulverform, og er et optimalt energiprodukt med en blanding af de tre aminosyrer, leucin, isoleucin og valin i et 2:1:1 forhold.

En overraskelse af bær

TPW anbefalede mig smagsvarianten bæroverraskelse. Farven bliver let lyserød og smager dejlig sødt. Ikke for sødt og unaturligt, men lige så vandet får en fin naturlig (sommer)smag, og farve. For meget iBCAA pulver blandet med vand giver en bitter smag. Det har jeg prøvet, men tilsatte blot mere vand, og så blev smagen god.

Forbedre restitutionstiden 

Det er sikkert meget personligt, hvilken effektiv iBCAA har på den enkelte løber, men for mig, kan jeg godt mærke, at energien bygges op igen efter træning. Der skulle dog nogle glas til, at jeg kunne mærke effekten. Jeg ved ikke, om det er fordi at kroppen skulle vende sig til drikken? Samtidig fornemmer jeg ikke den der udmattelse og træthed, på samme måde som tidligere, som jeg godt kunne have efter en længere løbetur. Jeg bliver dog stadig træt efter en hård løbetur – hvem gør ikke det? – men jeg kan godt mærke, at jeg iBCAA giver et skud op ad “ny energiskalaen”.

Benene føles klar til næste dags løbetræning, hvilket gør at jeg får mere udbytte af mine løbetræninger, selvom jeg dagen forinden har trænet hårdt. Jeg drikker både et glas iBCAA både efter en let løbetur på 5-6 km. og efter en hård lang løbetur på 10-15 km. Det er dog efter de længere løbeturer, at jeg mest kan mærke den positive effekt. Jeg tror egentlig ikke, at jeg kan mærke så meget efter de korte lette turer, da jeg ikke bruger så meget energi på dem.

Det er mit indtryk, at TPW’s iBCAA er god til dig, som løbetræner flere dage i træk, og gerne vil opbygge muskelmasse på kort tid og forbedre restitutions processen. 

camilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs-blogging

Det med småt – oplysninger om iBCAA fra The Protein Works:

  • er nem at opblande (ingen klumper, når det kommer i kontakt med vand) og hurtig at optage i kroppen.
  • har et optimalt 2:1:1 forhold mellem aminosyrer.

iBCAA (Instantised Branch Chain Amino Acids) fra TPW er fremstillet af aminosyrene leucin, isoleucin og valin i et forhold 2:1:1. iBCAA er godt til at stimulere opbygning af protein i musklerne og reducere nedbrydningen af musklerne. iBCAA kan også modvirke træthed og forbedre koncentrationsevnen og humøret.

iBCAA’er optages direkte i muskelvævet, og man kan derfor indtage den før eller under træning, ved at hjælpe med til at forebygge muskelnedbrydning og sikre, at musklerne forbliver i en mere positive tilstand under træning. Forskning viser, at leucine (den fremherskende bestanddel af vores iBCAA) kan øge proteinsyntesen med helt op til 33 %, hvis iBCAA indtages efter træning. Proteinsyntesen er den proces, hvor musklerne bruger protein til at genopbygge sig og vokse – så et iBCAA kosttilskud efter træning kan især være vigtigt for sports udøvere, som ønsker at opbygge kvalitetsmuskler.

Aminosyrer med forgrenede kulstofkæder er kendt for at have en bitter smag og være vanskelige at opløse. TPW har sikret, at deres iBCAA pulver er letopløselig og nem at blande med vand. iBCAA-pulver med smag er fremstillet med naturlige smagsstoffer og blandes til en styrkende frugtdrik, som ikke blot er forfriskende, men er understøttet af videnskabelig forskning.  Læs meget mere om iBCCA’en fra The Protein Works her.

 

camilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs-run

Energikilde til før og efter træning

Som supplement til mine mellemmåltider før og efter træning (før omtalte energibar, frugt og grovbolle), drikker jeg ca. 1/2 liter vand med TPW’s Dextrose 1-2 timer før/efter dagens træningspas/konkurrence. Jeg blander 1 ske (skeen ligger i posen og svarer til ca. 25 g.) af TPW’s Dextrose pulver med 1/2 l. vand i en drikkedunk. Ryster. Og så er det bare at sige skål. Jeg tror, at det er meget personligt, hvor meget Dextrose man vil blande i vandet. Faktisk så har TPW skrevet på posen og anbefalet det dobbelte, dvs. 2 skeer pulver blandet med vand. Men for mig er den halve mængde helt fin.

Inden træning/konkurrence kan jeg mærke, at min krop har fået fyldt sukkerdepoterne op, og er klar til at præstere. Jeg har god energi i benene. Jeg kan godt mærke, at Dextrose er ideel, når benene skal have hurtig energi. Og fungerer fint i stedet for at drikke saftevand. Jeg kan godt have svært ved, at få rigelige mængder vand om dagen, så jeg drikker et par glas saftevan, og der er Dextrose-blandingen fin i stedet. 

Smagen er dejlig neutral, ikke for kraftig og smager egentlig ikke af så meget. Og kan derfor også suppleres med andre energiprodukter, bl.a. TPW’s iBCAA. Det har jeg også gjort brug af som energikilde efter løbetræning/konkurrence. 

Det med småt – oplysninger om TPW’s Dextrose:

  • indeholder CARBOGEN® enzymsystem, som øger tilgængeligheden af glukose fra kulhydrater. 
  • en energikilde, der har hurtigtoptageligt kulhydrat med højt GI. 
  • genopfylder glykogen-depoterne.

The Protein Works Dextrose er et kulhydrat med højt GI. Dextrose er en simpel sukkerart med en sød smag, typisk 20 % mindre sød end almindeligt rørsukker. TPW Dextrose indeholder patenterede enzymteknologi CARBOGEN®, som øger tilgængeligheden af glukose fra kulhydrater. Det giver også kroppen mulighed for hurtigt at genopfylde glykogen-reserverne, det giver en øjeblikkelig frigivelse af energi og betragtes som et af de bedste kulhydrater med højt GI til indtagelse efter træning. Dextrosen kan sikre, at muskelcellerne får de næringsstoffer, de behøver for at blive restitueret, genopbygget og genopfyldt. Læs meget mere om The Protein Works’ Dextrose her.

 

camilla runningblogs the protein worksErnæringstilskud til det lange løb

Hvordan jeg kan bruge TPW’s anbefalede produkter, under de lange løb (træning, længere konkurrenceløb, halvmaraton og længere orienteringsløb – på flere timer eller varighed over flere dags etaper), må jeg have til gode. Jeg er (foreløbig) tilmeldt 3 løb i efteråret, hvor jeg har rig mulighed for at prøve produkterne af. 

Til din interesse, er jeg tilmeldt: ParforceTrailløb 20 km. den 9.oktober. Længere orienteringsløb over 2 dage (2 orienteringsløb fredag og 3 orienteringsløb lørdag) i weekenden den 28-30. Oktober. Og 21 km. ved LØBEREN Skovmarathon den 6. november.

 

Kort og godt om The Protein Works

The Protein Works er et originalt og nytænkende sportsernæringsmærke, der er opstået ud fra passionen for kosttilskud, og en vision om at løfte stangen højt, hvad angår produktkvalitet. Når det handler om produkterne, er TPW’s filosofi centreret omkring tre hovedprincipper: Ren, dokumentet og personlig. Kernen og det allervigtigste for TPW, er selve produktet.

De går aldrig på kompromis eller skærer ned nogen steder i deres produktudviklings- eller fremstillingsprocesser, og kan derfor tilbyde enestående produkter. De har stor fokus rettet mod detaljerne, og det betyder, at deres høje kvalitetsniveau opretholdes hele vejen igennem. I forhold til ingredienserne i deres produkter, så bruger TPW kun naturlige farve- og smagsstoffer. Læs meget mere på deres hjemmeside.

 

/Camillacamilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs-blogging

Blogger på www.camillabergmann.dk

Følg mit løberunivers på Instagram: @camillabergmann.dk

 

ACTIVE by Charlotte

 

Så er den her, cremeserien til alle os der elsker at dyrke sport!

Cremeserien indeholder pt. fire forskellige produkter

  • Runners Powderlogo
  • Please Go Away Pain
  • Take Care Spray
  • Biker’s Cream Care

Men bare rolig! Der er flere gode produkter på vej, tjek evt. http://activebycharlotte.com

Jeg vil give jer min ærlige mening om disse fire produkter.

 

Runners PowderRunners Powder

Runners Powder er til alle der døjer med vabler i forbindelse med løb, cykling og lignende. Det er helt simpelt, kom Runners Powder i dine sko og strømper. Du undgår herved vabler og “klamme” fødder”. Runners Powder hjælper dine fødder med at forblive tørre og behagelige, selv under en Ironman eller mange timers sport.

  • Uden parabener
  • Uden parfume
  • Astma-Allergi Danmark certificeret

Min mening

Jeg var meget skeptisk angående dette produkt, men helt ærligt? Jeg er helt vildt begejstret. Selvom at jeg ikke døjer med vabler, så kunne jeg stadig mærke en kæmpe forskel under varme løbeture. Mine fødder forblev tørre og behagelige, og ikke våde og klamme. Dette produkt er helt klart ALLE pengene værd.

 

 

Please Go Away PainPlease go away Pain

Lille, smart og effektiv! Please Go Away Pain passer perfekt ned i lommen, sådan at du altid kan have et “mirakel middel” med når du træner eller konkurrerer hårdt. Please Go Away Pain giver en varm/kold lindring af ømme og trætte muskler.

 

  • Uden parabener
  • Uden parfume

 

 

Min mening

Jeg er normalt stor bruger af Aloe Vera Heat Lotion, men ikke mere! Please Go Away Pain er simpelthen bare bedre på flere områder. Jeg føler at den rammer mine ømme muskler mere præcist, den fylder stort set intet i lommen, og den fungerer som en deo stick, sådan at man ikke nødvendigvis behøver at få cremen på hænderne.

 

 

Take Care SprayTake Care Spray

Døjer du med friktionssår? Så er Take Care Spray helt sikkert noget for dig! Take Care Spray forebygger friktionssår over hele kroppen. Alle løbere kender det, tøjet skaver mellem lårene, under armene, på brystvorterne osv. Men med Take Care Spray, får du et produkt som kan forebygge alle dine problemer. Så hvad enten du er løber, cykelrytter, triatlet eller lignende, så er Take Care Spray helt sikkert noget for dig!

  • Uden parabener
  • Uden parfume
  • Astma-Allergi Danmark certificeret
  • Eco certificeret

Min mening

Jeg har siden min start som triatlet, døjet med hudløshed i nakken. Det er åbenbart meget normalt hos triatleter, da våddragten skaver i nakken ved orientering i Open Water. Men efter at jeg begyndte at bruge Take Care Spray, kunne jeg allerede efter første gang, undgå irritation og hudløshed.

 

 

Biker’s Cream CareBirkers Cream

Michelle Vesterby siger “Because I care about what I put between my legs”

Bikers Cream Care er til dig som elsker at cykle og gerne vil undgå ømhed og slidsår. Cremen er perfekt til lange cykel ture og svedige spinningstimer.

 

  • Uden parabener
  • Uden parfume
  • Astma-Allergi Danmark certificeret

Min mening

Bikers Cream Care er den perfekte buksefedt til cykling og triatlon. Jeg har før prøvet buksefedt som simpelthen bare ikke var “fede” nok, og som ikke kunne holde til sved. Bikers Cream Care er en fed og vand modstandig buksefedt, som tillader dig at cykle eller spinne i ét utal af timer, uden at få slidsår.

 

Min samlede mening om ACTIVE by Charlotte

Charlotte har lavet fire fantastiske produkter, som er perfekte for en triatlet, men som løber, cykelrytter eller lignende, kan du med stor fordel udvælge netop de produkter som passer til dig!

 

 

 

Derfor er løb på asfalt blevet mere spiseligt

Jeg ved det. Det er som kun at servere rejer for en skaldyrs allergiker – til hvert eneste måltid. Jeg kan (åbenbart) ikke tåle den. Den giver mig ondt i knæene. Og får en gammel knæskade til at spøge. Men jeg, som bor i det bytætte Vesterbro i København, får den serveret hver gang på mine løbeture. Jeg snakker om asfalten. Løb på asfalt. Asfalt og jeg aldrig været de bedste venner. Jeg kan bedre lide græs, grus, små og store skovstier. Faktisk er vi så dårlige venner, at jeg forsøger at undgå den. Men det er – selv sagt – umuligt, når grøn natur er et sjældent syn på den (næsten) daglige løbetur.

Løb på asfalt_camilla bergmannAt løbe på asfalt

Tilbage til overskriften på dette blogindlæg. Så er løbeturene på asfalt (dog) blevet mere spiselige. Jeg har lyst til dem. Og jeg prøver ikke at undgå dem.

Nå, okay, hvordan det? Kilden er kølig smertelindring, som skadeforebyggelse, samt pleje, pleje og pleje det ømme knæet efter løbeturene, når den gamle knæskade sniger sig frem. camilla bergmann_ hvedepude_blogindlæg_runningblogs_SuztrainMed kold smertelindring, som skadeforebyggelse af knæet, gør det mig ikke noget, at løbe på asfalt.

For godt og vel 2 måneder siden sendte e-butikken Suztain en økologisk hvedepude til mig. Som de skriver på deres website, så kan den for eksempel hjælpe mod lindring af ledsmerter, opblødning af stive, ømme og trætte muskler, samt menstruations- og lændesmerter. Det må vidst være en mirakel pude, som kan hjælpe enhver løber i restitutionsfasen med pleje et-eller-andet-sted på den trætte og ømme løber-krop, efter et træningspas. Selv sagt, sådan én som mig. Ej, det er måske lidt overdrevet, men forstå mig ret. Når man (jeg) får løbet de fleste kilometre i benene på hård og tung asfalt, så bliver benene ømme på en anden måde sammenlignet med løb på grus, skovstier og græs. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at den tilsende hvedepude skulle gøre nytte, som kold smertelindring på det ofte ømme knæ.

camilla bergmann_løb på asfalt_blogindlæg_asfaltHvordan anmelder man en hvedepude?

En anmeldelse af en hvedepude, vil jeg mene, er meget personligt. Det er svært ikke at have sin egen holdning til, hvordan man benytter en hvedepude, altså i hvilke situationer og hvor ofte den er nødvendig at bruge. Hvis jeg skal opstille disse parametre – og det vil jeg gerne – som en måling for min anmeldelse, så kan jeg fortælle følgende:

I hvilke situationer bruger jeg hvedepuden?

Jeg bruger puden primært i to forskellige situationer. Som kold smertelindring og skadeforebyggende efter mine lange løbeture (+10 km.). Og som lindring af ømme og trætte skuldre om aftenen, når jeg lader op på sofaen inden sengetid.

Hvordan benytter jeg hvedepuden?

De asfaltede løbeture: Jeg løber 3-4 gange om ugen på asfalt. Og forsøger at lægge løberuter, hvor turen går på grus eller skovstier, men det er svært når bopælen er midt i byen. Ruterne er meget forskellige med ligeledes forskelligt tempo – alt mellem 5–13 km . Efter mine løbeture bruger jeg puden som køling på mit ømme knæ. En gammel knæskade, som spøger i ny og næ – ofte efter længere løbeture (+10 km.) på asfalt – bliver plejet og skadeforebyggende med den kolde hvedepude. Jeg har haft skaden i godt og vel 6 år nu, så jeg kender til symptomerne, og ved at kulde gør godt, når disse melder sig. Inden min løbetur lægger jeg hvedepuden i fryseren. Der får den lov til at lægge i ca. 30-1 1/2 times tid – afhængig af træningspasset.

rsz_blogindlæg_running_løbeblog_fryser

I fryseren med dig i en times tid.

Hvedepuden er god til at holde på kulden i lang tid – ligemeget om den har ligget i fryseren i 30 minutter eller i 1 1/2 time. I de 20-30 min., at jeg har puden liggende på knæet, får jeg den samme konstante kulde på knæet. Det er et stort plus, at hvedepuden holder godt på kulden – i alt den tid, som jeg har puden liggende på knæet. Det er ikke godt for huden at lægge kulde direkte på, derfor har jeg et viskestykke imellem.

Jeg har tidligere brugt en slags fryseknækpose og kølefryseposer (kan fås i Matas) ved behandling af skader, såsom når jeg vrikkede om på foden, var øm i mit fodled og havde ondt i knæet. Når jeg knækkede posen eller lagde kølefryseposen i fryseren, så blev den – selv sagt – kold, og skulle straks bruges på det ømme eller skadet sted, for at den kølige smertelindring hjalp. Der er et stort plus, at hvedeposen kan tages ud af fryseren, når den skal bruges, eller køles ned igen, hvis man gerne vil have kulde på igen senere. Derudover er det også et stort plus, at hvedepuden er blød og behagelig, samt kan forme sig med knæet. En fryseknækpose og kølefryseposer er meget hård med stive kanter, hvilket gør det svært at forme sig efter knæets muskulatur – sammenlignet med hvedeposen. Hvedepuden er behagelig og rar at bruge.

 

rsz_camilla_bergmann_hvedepude_blogindlæg_running_løbeblog_runningblogs

Viskestykke på knæet, før den kolde hvedepude kommer på.

blogindlæg_running_løbeblog

Klistret til sofaen de næste 20-30 min.

 

De behagelige aftener: Inden sengetid lægger jeg hvedepuden i mikrobølgeovnen i 5 min. Ud kommer en dejlig varm pude, som de næste 20-30 min. lægges på mine skuldre, når jeg sidder i sofaen inden sengetid. Varmen spredes langsomt fra nakken, skuldre og ned igennem det øverste af ryggen. Det er behageligt. Afslappende. Roligt. Og gør mig træt – på den fede måde altså. Den bedste start på en behagelig natsøvn. Det kan varmt (haha) anbefales at bruge hvedepuden til afslapning og lindring af ømme og trætte skuldre og nakke.

camilla bergmann_hvedepude

5 minutter i mikrobølgeovnen, og så er den dejlig varm.

camilla bergmann_ blogindlæg_

Så er det bare at ligge her de næste 20-30 minutter. Not bad.

Hvor ofte bruger jeg puden?

Hånden på hjertet. Jeg bruger ikke hvedepuden hver eneste gang, at jeg har været ude på en løbetur på den hårde asfalt, eller hver aften på skuldrene foran sofaen. Jeg bruger puden, når mit knæ reelt brokker sig efter en længere løbetur. Det er meget varierende, hvor ofte det er. Dog er det oftest i situationer efter en løbetur, hvor jeg har løbetrænet flere dage i træk – på asfalt. Et skud fra hoften, så bruger jeg hvedepuden, som kulde på mit knæ, 3-4 gange om ugen – hvilket passer meget fint med antallet af træningspas på asfalt.

Mine skuldre er ofte ømme – måske hver dag. Men det er ligeledes svært at vurdere, hvor ofte hvedepuden kommer frem om aftenen. Jeg ville sagtens kunne lægge puden på skuldrene hver eneste aften, da det gør godt og hjælper mod ømheden. Men afhængig af ugens planer, så bliver det ca. 2-3 gange om ugen.

 

Duften af lavendel

Hvedepuden har en svag duft af lavendel. Duften var mere aktiv i starten, da jeg lige havde modtaget puden, men er forsvundet hen ad vejen, efter den er blevet brugt mere og mere. Ærligtalt, så ved jeg ikke rigtig, hvad denne duft skal bruges til i forhold til at behandle med puden. Lavendel udskilles ikke fra puden, så duften forsvinder ud i den blå luft. Når puden lægges i fryseren, så dufter den ikke ligeså kraftig af lavendel i forhold til efter den har været i mikrobølgeovnen. Jeg kan godt lide duften af lavendel. Det er en dejlig og frisk duft. Men, jeg må ærligt sige, at duften virker unødvendig.

 

Lidt om det praktiske, som er værd at tage med

Hvedepuden er lidt stor. Den er lidt tung. Den vejer ca. 2 kg. Det gør den ikke så handy og praktisk, at have med på tur. Faktisk har jeg endnu ikke stået i den situation, hvor jeg har tænkt, “ov ja, jeg kan da lige klemme hvedepuden ned i min taske”. På grund af dens størrelse, har jeg i hvert fald nedprioriteret at tage den med ud af huset.

Det er mega rart at hvedepuden kan bruges i flere sammenhæng. Det er effektivt, at den både kan bruges i situationer, hvor man gerne vil køle og de situationer hvor man gerne vil varme. Det gør, at det ikke er nødvendigt at have flere forskellige puder. Dette er et kæmpe plus.

 

Go eller no go

Alt i alt, så skal hvedepuden fra Suztain have en stor anbefaling. Og et kæmpe go!

Plusserne er store:

  • Kan både bruges til køle og varme lindring – i flere forskellige skade situationer.
  • Holder godt på varme og kulde – i længere tid.
  • Er blød og behagelig, hvilket gør at den former sig efter kroppen.
  • Kan bruges igen og igen.

Minusset er småt:

    • Stor, vejer 2 kg. og uhandy. Det gør at man ikke liiige tager den med på tur. Men så kan den nydes derhjemme.

Derudover er det måske relevant at nævne, at hvedepuden ikke ville kunne bruges i absolut akutte skade situationer, da man sikkert ikke vil have en fryser og/eller en mikrobølgeovn (eller ovn) i nærheden, f.eks. under et løb.

 

runningblogs_suztrain

Hvedepuden bliver brugt efter de lange løbeture på hårdt asfalt.

Det med småt, men ekstrem vigtige

Hvedepuden er sponseret af Suztain. Tusind tak for den. Som I kan læse, så bliver den brugt meget og effektivt.

Fyldet i puden er 100 % økologisk hvede fra Vestsjælland. Puden måler 60 x 20 cm. og vejer ca. 2 kg. Varmepuden fra mærket GreenGenius har mange anvendelsesmuligheder. Denne pude afgiver en behagelig duft af lavendel. Den kan bruges både varm og kold, og være en stor hjælp i mange situationer. For eksempel lindring af ledsmerter, opblødning af stive, ømme og trætte muskler, samt menstruations- og lændesmerter.

Suztain er en e-butik, som har specialiseret sig i non-food-produkter. Produktionerne er både bæredygtige og produceret under socialt ansvarlige forhold.

 

 

Vi ses på de asfaltede løberuter!

/Camilla

Instagram:@camillabergmann.dk

Website: www.camillabergmann.dk

Hvordan anmelder man et par sko?

Som journalist er man opdraget med, at det man skriver eller producerer til tv/radio, det skal være objektivt, så læseren/seeren/lytteren kan danne sin egen mening og holdning til informationen.

Men det er godt nok svært at være objektiv, når man skal anmelde en sko. For her er det virkelig ens egen oplevelse og fornemmelse for skoen, der trænger igennem. For der er ikke andre end dig selv, der har mulighed for at have følelsen, når du tager skoene ud af kassen, tager dem på, snører dem og løber afsted for første gang. Det kan man kun beskrive, og håbe på at læseren kan fornemme, den oplevelse man har fået af skoene.

Hvordan var de så, de her Nike Air Zoom Pegasus, ja anmeldelsen, den kommer her…

Ud af boksen
Jeg elsker, at åbne en kasse med et par nye sko. Man kan føle det rene pap mellem sine hænder, inden låget ryger af kassen, og man kan mærke og høre det knasende papir, når man flår det til side, for at få fat i de nye sko.

I dette tilfælde, et par Nike Air Zoom Pegasus, og mit første par Nike sko nogen sinde, så det var også noget nyt.

Den første åbenbaring. Foto: AGR

Den første åbenbaring. Foto: AGR

Jeg må komme med en tilståelse. Jeg har inden for det seneste år købt mange sko, rigtigt mange løbesko, som jeg også bruger som dagligdags sko, for at mine fødder har det bedst muligt igennem en lang dag, og når jeg løber en tur. Derfor har jeg haft mange sko i hænderne, følt på dem, hvordan er hælen og undersiden? Hvor meget stødabsorbering er der i skoen, og hvordan er den at have på? Alt sammen observationer, som alle har, når de tager et par nye løbesko i brug for første gang.

Derfor var mine forventninger til denne Nike model heller ikke alt for store, men jeg må også tilføje, at efter at have brugt dem i nogle uger, til løb, gang, cykling, køre bil og bare nyde dem, så er det ikke de værste sko, som jeg nogensinde har prøvet, men mere om det senere.

De første indtryk
Ud af kassen kom de og jeg fik dem på fødderne med det samme. Det næste var at skulle snøre dem. 

Jeg har før oplevet, at snørebånd ofte kan gå op, og at sko producenterne ikke altid har haft lige gode erfaringer med, at skabe et snørebånd, der ikke går op. Mine tidligere løbesko fra New Balance (model 1060  /1062/1064) havde et fantastisk snøresystem, men da denne model fra Nike lignede et almindeligt snøresystem, så var jeg lidt bange for, om snørerne ville holde, når jeg løb en tur eller bare brugte skoene til at gå i.

Jeg havde heldigvis ikke noget at have min frygt i. Snørebåndene holdt som de skulle, og rykkede sig ikke en tøddel, alle de gange jeg brugte dem i anmelderperioden.

Første gangs prøvningen, og Nike Air Pegasus Zoom sad bare som de skulle. Foto: AGR.

Første gangs prøvningen, og Nike Air Pegasus Zoom sad bare som de skulle. Foto: AGR.

Ud i skoven første gang
Så var det op af sofaen og gå rundt i stuen. For jeg ville danne mig et indtryk af, hvordan skoen var at have på, inden jeg drog ud på den første løbetur. Pasformen var perfekt, de sad virkeligt godt på mine fødder, og lige meget hvor meget eller hvor lidt jeg strammede snørebåndet, så fulgte skoene med.

Jeg havde fjorten dage inden fået en skade i min venstre hæl, og havde derfor ikke fået løbet eller gået de ture, jeg gerne ville, for at holde formen ved lige, men smerten i hælen var minimal efter jeg fik skoen på.

Jeg ved godt, at en skade ikke går væk, fordi man bruger nogle bestemte sko, og at man reelt bør holde foden i ro, indtil skaden er væk. Men nu er jeg ikke kendt for, at gøre alt det der står i bogen, og jeg trippede for, at komme afsted i skoen. For at mærke dem på asfalten og i den bløde skovbund, og jeg må sige, at jeg ikke blev skuffet.

Jeg var lidt spændt, de første kilometer på asfalten, for den fornemmelse jeg havde haft hjemme i stuen, ville den være de samme ude på vejen, og når skoen blev sat lidt under pres?

Skoen sad perfekt på min fod, og rørte sig ikke ud af stedet og snørebåndet gjorde, hvad det skulle, og holdt skoen tæt omsluttet til min fod. Affjedringen var fin, og skaden i hælen mærkede jeg ikke meget til, så det var en ren fornøjelse at løbe hjemmefra og ud til den nærmeste skov på asfalt.

I skoven var fornemmelsen i fødderne lidt anderledes, men det var fordi at skovbunden jo trods alt er noget blødere at løbe på. Men der var stadig ingen problemer, selv i det lettere ujævne terræn, så gjorde skoene det, som de er skabt til. De holdt min fod på plads, og jeg løb af sted med en herlig fornemmelse for en sko, som jeg ikke havde regnet med. På den første tur (7 km) havde jeg kun positive ting, at sige om skoene, meget positive, og så er den heller ikke hel grim at se på.

Skovbunden var blød, men skoen klarede opgaven til bravour, også når der var sten og ujævnt terræn. Foto: AGR.

Skovbunden var blød, men skoen klarede opgaven til bravour, også når der var sten og ujævnt terræn. Foto: AGR.

Hjemme igen, var jeg meget begejstret. Igen har jeg aldrig ejet en Nike model før, og jeg vidste ikke helt, hvad det var for en type sko, men efter den første løbetur var jeg imponeret og glad for fornemmelsen i fødderne.

Andet end løb
De næste par løbeture gik også godt, men jeg ville også prøve skoen i dagligdagen, for formen, udformningen og farverne gør Nike Air Zoom Pegasus til en udmærket sneaker til brug i hverdagen.

Her klarede skoen også opgaven, om det var på cykel, i bil eller gående, når den yngste skulle hentes i børnehaven.

De blev brugt i bilen... Foto: AGR.

De blev brugt i bilen… Foto: AGR.

...og på cyklen. Foto: AGR.

…og på cyklen. Foto: AGR.

Jeg har været glad for at prøve skoene i de seneste 14 dage i juni 2016, og jeg vil helt sikkert blive ved med at bruge dem fremover.

Men det bliver nok mest som sneakers de kommer i brug, for det er godt nok nogle spacey farver og mønstre som kendetegner skoen, og det vil tiltrække nogle og frastøde andre.

Jeg hører til den første gruppe, jeg syntes virkelig at den er en fed sko, både at bruge og se på, og glæder mig til at bruge den fremover, men mest som almindelig dagligdags sko, jeg forlader ikke mine normale løbesko i denne omgang.

 

 

Jeg vil bare derud af! – Men med hvilke sko?

Samler, udstyrsfanatiker eller blot en med sund fornuft? Kært barn har mange navne afhængigt af hvis øjne der ser – men én ting kan de fleste løbere blive enig om: man kommer rigtig langt med gode løbesko.

skoo

“Du har HVOR mange par løbesko?”

Jeg husker tydeligt mit første møde med løbeverdenen; det var i 2007 og stedet var Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole. Aldrig havde jeg set(og lugtet) så mange løbesko før, men det som undrede mig mest var, at antallet af løbesko langt oversteg antallet af løbere. Hvordan kunne det være når nu løbesko ‘bare’ var løbesko?

Men jeg skulle blive klogere viste det sig. Ligeså langsomt opslugte løbeverdenen mig og begrebet ‘løbesko’ udfoldede sig til flere tusinde udgaver med forskellige drop, mønster og snørrbåndstyper – alle dog stadig med samme formål: at være en god løbesko.

Jeg har siden da selv fået opbygget mig en pæn samling af løbesko, alle med forskellige specialiseringer, udformninger og indeholdende en masse gode historier. Så mød her mine allierede på vejen til det gode løberliv:

De gode gamle

imageMærke: Gummistøvle

Underlag: Regn og mudder

Løbestil:

Min bedste oplevelse: Så tænker I nok “Det er ikke den smarteste løbesko jeg har set”men der er en mening bag. Det var nemlig med disse sko i tankerne at jeg første gang blev konfronteret med de mange holdninger, der findes omkring løbesko: Det var en grå dag under introugerne på min efterskole, og der stod orienteringsløb på programmet – noget som jeg aldrig havde hørt om. Jeg rakte derfor, med vejret i tankerne, hånden op til samling og spurgte: “Kan man godt løbe o-løb i gummistøvler?” Et spørgsmål som, til min store forundring, vakte en vældig latter i salen og som har fulgt mig lige siden.

Samlet rating: ♥♥

De o-løbene

skoMærke: Inov-8 (min udgave er for gammel til at være på siden, men X-Talon 190 kan anbefales)

Underlag: Primært terræn, da sålen er meget mønstret og med stålpigge under, som ødelægges ved asfaltløb.

Løbestil: Primært midtfod- og forfodsløb, da den tynde sål og terrænet gør at man lander længere fremme på foden.

Min bedste oplevelse: Jeg har løbet utrolig mange orienteringsløb i denne sko og det bedste ved skoen må derfor være hvor slidstærk og robust den er. Der er ingen specifik oplevelse, men den har været på tur i Danmark, Sverige, Slovenien, Tjekkiet, Italien og Polen, så det må siges at den har tjent sin pligt.

Samlet rating: ♥♥♥♥♥

De trailløbselskende


DSCF3878
Mærke: Salomon Fellraiser

Terræntype: Trails og terræn. Kan godt klare lidt asfalt også, men det slider på sålen.

Løbestil: Da skoen har 6 mm drop fungere den godt for mig til forfod- og midtfodslanding.

Min bedste oplevelse: Dette var skoene som jeg løb mit første marathon, Samsø Marathon, i. Det var en brutal tur, men i mål kom jeg. Det kan altså ikke anbefales at løbe et marathon der er hovedsageligt asfalt i disse sko – medmindre du er på udkig efter en god mental udfordring selvfølgelig. Til trail og terræn er de dog fantastiske. De går an til orienteringsløb også, under den forudsætning at skovbunden er nogenlunde jævn og at du ikke har for svage ankler. Dette skyldes at  de på trods af lille drop har en solid sål, der kan øge risikoen for vrid i anklen.

Samlet rating: ♥♥♥♥♥♥

De lynhurtige

Mærke: Adidas Climachill Rocket skoII

Terræntype: Asfalt og skovstier.

Løbestil: Dette er en meget let sko(236 g), som hjælper godt til en naturlig løbestil.

Min bedste oplevelse: Denne sko har jeg kun ejet i 3 uger, så det er ikke de store oplevelser i dem endnu. Men en tur i skoven i det danske forår rangere ret højt på listen over løb som øger livskvaliteten, og det har de været med til. Er man til den naturlige løbestil uden for meget påvirkning fra skoen, kan jeg klart anbefale disse.

Samlet rating: ♥♥♥♥♥♥

De specialiserede

DCIM100GOPROMærke: Born2Run

Terræntype: Grusstier og evt. asfalt

Løbestil: Igen en meget let sko, denne dog med zero drop.

Min bedste oplevelse: Dette er en sko for nørderne. Skoene er lavet med udgangspunkt i den meget populære bog om løb: Born to Run, og er derfor en sko med fokus på forfodsløbestilen. Jeg anvender den til at træne netop at lande længere fremme på foden, hvilket giver en solid træning af læggen. Desuden er den utrolig behagelig og let, hvilket gjorde den perfekt til en vandretur i bjergene på Fillipinerne.

 Samlet rating: ♥♥♥♥

At vælge sine sko: Ultra Trail Barcelona

Der findes altså utroligt mange typer løbesko, alle med hver sin specialisering og historie. Det handler bare om at prøve sig frem og finde dem som passer en selv. Så kan man løbe mere, blive mere nysgerrig og spare op til næste par som skal afprøves. MEN hvad gør man så når man skal vælge skoene til sit løb?

Jeg står foran at skulle løbe halvmaratonet til Ultra Trail Barcelona her d. 30 April og skal derfor udvælge mine sko. At se på løbet er ofte den bedste vej til at finde sine sko og det jeg ved om dette løb er:UTBNC højdeprofil

Distance: 21 km

Højdemeter: +- 1000 & højdeprofil:

Terræn: Et par kilometers asfalt til en start og efterfølgende tekniske bjergstier “where the skills of those more used to natural environments will be shown.” som løbsarrangøren skriver.

Min analyse af disse oplysninger er altså:

  1. Det er en lang distance –> de mest minimalistiske af mine sko kan ikke bruges, da jeg ikke er trænet nok til at løbe langt i dem.
  2. Der er mange højdemeter fordelt på flere toppe og det er på små stier –> et godt mønster under skoen kan hjælpe mig meget både op ad hvis der er mudret, og i nedløbende så jeg ikke glider.

Valget falder derfor på mine Salomon Fellraiser, da jeg før har løbet 42km i dem og de har et groft mønster under, som giver et godt greb i det formentlig noget ustabile underlag. Om dette er det rigtige valg vender jeg tilbage med i løbsberetningen i starten af Maj 🙂

50 shades of stone!!!

– En løbsberetning fra Transgrancanaria 2016

 

Det er fredag aften d 4/3-2016.  Trætheden ovenpå en arbejdsuge er ved at melde sig. Ungerne ligger med deres dyner på stuegulvet og ser Disney sjov med deres snolder foran sig. Snart skal der en stor cognac i glasset. Jeg læner mig veltilpas tilbage i sofaen……….Hov, stop nu lige engang. Sofa….Nej, ikke denne gang. Det er et sæde i en fyldt bus.

 En bus fyldt med overspændte trailløbere. Nogle snakker stille sammen, andre er helt tavse og sidder med lukkede øjne – i deres ”løbsbobbel”.

 Forud for netop denne dag er der gået mange, ikke sure, men mange træningstimer i vinterkolde Danmark. Men nu sidder jeg i bussen på Gran Canaria og er på vej fra Maspalomas til Agaete, hvor starten lyder kl. 23.00.

Herefter består menuen af ca 125 km trailløb med 8000 højdemeter. Det forklarer måske lidt af den overspændte mine der er til stede i bussen.

 

– Facts omkring løbet.

Transgrancanaria er efterhånden blevet et ret stort, professionelt og populært trailløb. Det er en del af worldtouren.

Der er 6 forskellige løb at deltage i. Spænder fra 125 km med 8000 højdemeter til 19 km med 300 højdemeter. Der var en del danskere med i løbet. Kendte mange af dem fra tidligere og derudover skulle konen og hendes veninde løbe “maraton” løbet på ca 44 km med 1200 højdemeter.

Det løb jeg skulle deltage i startede i havnebyen Agaete nordvest på øen hvorefter ruten kørte nogenlunde ind midt på øen og derefter stik sydpå til målbyen Maspalomas. Der var et sted mellem 800 og 900 til start på denne rute og på samtlige ruter var der meldt udsolgt.

tgc4ruteprofil

 Udstyr/grej

Af udstyr på dagen havde jeg valgt:

Altra Olympus 2.0 sko (Se beskrivelse af sko i senere afsnit)

Compressport full sock v2

Compressport trail running quad

Compressport trail running short

Compressport trail shirt ss

Compressport arm force

Compressport ultralight visor v2

Compressport ultrarunpack løberygsæk

Inov8 race ultra shell regnjakke

Gloworm x1 pandelampe

Black diamond distance carbon stave

3 Ultimate direction softflasker

Energi: Gel fra gu, proteinbar fra bodylab, energibar fra bonk breaker og 32gi

Suunto ambit peak black 3

tgc10

I dropbag ved hoveddepot efter 83 km var der:

Altra superior 2.0 sko

Compressport trail shirt tank

Mere energi

Eksternt batteri til ur

 

Er så heldig at være compressport og altra ambassadør, så udstyret gik jeg i hvert fald ikke ned på 🙂

“Taktik”

Jeg synes det er rigtig vigtigt op til de her løb at have en overordnet plan inde i hovedet til hvordan løbet skal struktureres. Fra sidste år vidste jeg at vi ville løbe ind i en flaskehals allerede inden vi havde løbet 1 km! Der rammer vi direkte ind i det første bjerg. Her er man fyldt med energi og bare klar til at hamre derudaf……men en rigtig god ide (synes jeg) er at holde sig i den bagerste halvdel. Tage sig god tid, ja sågar blive lidt småirriteret over at det går så langsomt.

Dernæst SKULLE jeg sørge for at drikke nok væske samt indtage saltpiller hver time. Samtidig havde jeg inddelt løbet i 2. I første omgang handlede det om kun at forholde sig til at skulle løbe indtil hoveddepot efter 83 km. Det vidste jeg, at jeg kunne og det virkede rimeligt overskueligt. Bildte mig selv ind, at når jeg kom dertil, så skulle jeg starte et helt nyt løb. Det drejede sig om ca marathon distancen hvilket i hvert inde i hovedet (inden løbet) virkede særdeles overskueligt.

 

Raceday

Omkring 900 løbere står klemt sammen på molen i Agaete. Klokken er. 22.55 fredag aften. Nu går det snart løs og hold nu fast jeg glædede mig.

Vi sætter stille og roligt i gang og rammer den første stigning efter allerede 800 m. de næste 9.5 km giver os 1200 højdemeter. Allerede efter kort tid begynder blæsten at kunne mærkes….Det var ikke lige en del af planen. Det var faktisk koldt. Rigtig koldt. Nå, men fortsæt du bare bassemand, sådan får du bedst varmen. Små to timer efter når jeg toppen, hvor der er depot samt første checkpoint.

Nu går det nedad og allerede efter en halv times tid på vej ned kommer min første krise. For hvert skridt stikker det i maven. Synes også jeg havde lidt kvalme. Hvad sker der lige – det var bestemt ikke meningen….. What to do? I min verden kun en løsning. Sluk pandelampen og lav en afstikker fra ruten og ellers…jaeh… træde af på naturens vegne. Det hjalp. I hvert fald lidt inden successen måtte gentages. Derefter rettede maven sig og jeg kunne begynde at fokusere på selve løbet.

Hen over natten løb jeg flere gange forbi, og blev overhalet af danskere. Super hyggeligt lige at sige hej og få sig en lille snak.

Ellers var der ikke det helt store at berette fra natten. Begyndte så småt at tænke på om jeg kunne nå at passere Fontanales, der var advanced (83 km) løberne skulle starte, inden kl 7.00. Det gjorde jeg sidste år. Passerede depotet og startfeltet ca 6.45, så det var jeg godt tilfreds med.

Fulgtes på dette stykke med en anden dansker, som kendte rigtig godt til ruten. Han fortalte at det sidste og ganske vanvittige nedløb 15 km før mål var erstattet med en ret kraftig ændring af ruten. Det var jeg ikke klar over. Tænkte på det tidspunkt, fedt mand, så ville afslutningen sikkert blive lettere…..Det blev den så absolut ikke….

Efter nogle km med nedløb kom jeg til byen Teror. Husker jeg inden løbet læste en af de kvindelige profiler, Nuria Picas, som havde udtalt sig: “Løbet starter først efter Teror (56 km)”. Hun havde så meget ret!

tgc6

 

Altra Olympus 2.0

Lige en lille afstikker fra løbet. Normalt vil jeg til enhver tid mene at det grej der skal benyttes til løb, skal være testet igennem godt og grundigt for at undgå dumme overraskelser på raceday. Min mavefornemmelse med mine nye sko (kun løbet 50 km i dem) var dog ret god og samtidig havde jeg puttet nogle andre i dropbagen til hoveddepotet.

Altra skoene er kendte for deres MEGET fodformede udseende samt zero drop. Jeg synes de er super behagelige at have på, men hvordan ville de være igennem snart et døgn i bjergene?

Olympus skoen er relativ tung, 330 gram på køkkenvægten i en størrelse 45. Jeg bruger normalt 44.5, men i Altra skoene altså en 45. Den har en super stødabsorberende bund og jeg vægtede komforten rigtig høj. Inden løbet overvejede jeg meget kraftig at bruge Altra superior 2.0. En noget lettere sko, men ikke med nær så meget komfort. Var rigtig godt tilfreds med mit valg.

Skoen har en Vibram sål og, synes jeg et godt greb. Jeg havde fin fornemmelse for underlaget på trods af det meget skum under fødderne. Zero droppet mærkede jeg stort set ikke. Har løbet meget med 4 mm drop.

Skoene blev temmelig meget udvidede undervejs og jeg måtte én gang snørre skoen helt op. Herefter var der dømt “happy feet”. Skoene var virkelig en arbejdssko der kunne tåle nogle tæsk.

Alt i alt en rigtig god fornemmelse af skoene.

Altra        Sådan så de ud efter løbet.

 

transgrancanaria2016-453_53…skoene (og ejermanden) i deres rette element.

 

Ind i varmen

Fra depotet ved Teror begynder en lang og sej stigning. Det var koldt, diset og regnede let da jeg begyndte opstigning. Stigningen synes at fortsætte i det uendelige. Lidt op, lidt ned, nu er jeg snart på toppen….men nej. Kan se folk langt fremme og langt længere oppe. Men endelig, derinde i tågen hører jeg folk heppe og der ved jeg at toppen er ved at være nået. Føler mig ganske fornuftigt løbende på dette tidspunkt og det går nedad rundt i små hårnålesving og der, pludselig, som en anden åbenbaring spredes skyerne og disen. Solen bryder igennem. En løber foran mig nærmest jubler. Jeg gør det samme. Ude i horisonten kan jeg nu klart se Roque Nublo, djævlens tommelfinger, og jeg ved nu at det ikke varer længe inden jeg skal i gang med den sidste store stigning i løbet.

Hurtigt igennem depotet ved bunden af bjerget og begynder opstigning. Det er nu blevet rigtig varmt og forskellen fra at have løbet i regn og diset vejr er markant. Plejer at have det fint i varme, men det her mærkes tydeligt. Jeg koger på opstigningen, men bliver ved med at holde for øje, at det er sidste lange stigning.

Folk omkring mig lider, holder pauser og sidder ned. Er fristet af at gøre det samme, men jeg VIL op på det bjerg og ned til hoveddepotet. Det er det jeg inde i hovedet har sat som første delmål, at komme frem til Garanon. Langt om længe når jeg op til plateauet. Tøffer stille og roligt hen og vender ved checkpoint og herefter er det at sætte næsen op efter at komme ned til depotet.

Apropos checkpoint. Dette løb benytter sig af et system, live tracking, hvilket er et super redskab. Især til dem, der har interesse i at følge venner og bekendte der er i ilden. Der er flere opddatering undervejs i et løb og med ganske gode statistikker også. Et super og pålideligt system.

 

tgc14 tgc13

På vej nedad hører jeg pludselig bag mig: “Halløj, det er da vist endnu en dansker”. På det tidspunkt har jeg ingen anelse om hvordan jeg lå i forhold til andre danskere. Det var den forreste dansker fra Advanced feltet. Det var virkelig tiltrængt med en lille snak der. Han var fyldt med overskud, så det var bare fedt. Måtte dog slippe ham lige inden depotet.

 

Løbets nye fase

I depot skiftede jeg tøj. Satte det eksterne batteri til uret. Fyldte energi i tasken og tog lidt tid til at spise. Var i depotet små 20 minutter hvorefter en vanvittig stejl stigning ville føre os op på rutens højeste punkt, 1938 meter oppe. Den stejle stigning slæber jeg mig over med 2-3 km/t. Fuck hvor er den stejl. Men efter toppen venter et godt langt nedløb.

Der er sten på Gran Canaria. Sten i alle afskygninger. Store, små, skarpe, runde, klipper, ja, you name it. Fødderne får høvl og uanset hvad kommer alle fra transgrancanaria med små remindere.

Løbet er så absolut inde i sidste fase. Stigningerne bliver kortere efterhånden og inden længe var jeg spændt på hvordan ruten ville blive idet der jo var lavet ændringer her på sidste del. Efter depot i Tunte forcerer vi en enkelt stigning hvorefter det tidligere frygtede nedløb ville dukke op. Men hvad ville der vente i stedet?

Ret hurtigt efter toppen drejer vi til højre og løber lidt parallelt med sidste års rute. Et, i mine øjne, evighedsnedløb. Det er relativt svært teknisk, kroppen og hovedet er ved at være trætte og nu skal der virkelig holdes fokus.

Endelig kan anden sidste depot skimtes og der tankes hurtigt op.

Videre opad den sidste “knold”. Begynder at opleve lidt ubehag i kroppen, lidt hovedpine og kvalme. Synes dælme også at jeg sejler lidt rundt. Hvad sker der lige?????

Lidt om energiindtag

Til de her lange løb har jeg til de sidste løb, jeg har deltaget i, haft en fast strategi omkring indtag af energi. I depoterne drikker jeg 2-3 kopper cola. Fylder vand i dunkene og putter en zero tab i den ene. Spiser ost, brød, skinke og peanuts. Helst ikke andet. Ude på ruten har jeg geler, energibarer samt proteinbar. Tidligere tog jeg ca 1 gel i timen, men det holder min mave slet ikke til. Så hellere tage nogle mundfulde af en bar. Og hvis jeg virkelig har krise, så tager jeg en gel hvor jeg synes energien mærkes med det samme…….

Så hvad nu. Der var stadig en del timer tilbage i af løbet, men jeg måtte gøre noget for at rette mig selv op. Selvom jeg havde kvalme og egentlig slet ikke lyst til at spise, så tog jeg en gel. Det var seriøst en super beslutning. Kun 5 minutter efter fik jeg det bedre. Ingen ubehag længere. Fik helt lyst til at løbe igen. Fantastisk. nu var jeg klar til de sidste 15 km.

Det går jo bare ligeud resten af vejen til mål…

Ja god morgen, mand. Bevares. Det går stort set ligeud i fladt terræn med Maspalomas laaaaangt derude i horisonten. Men, for pokker en gang lort at løbe i. Semi store rullesten i én lang uendelighed. På dette tidspunkt er trætheden markant og det er særdeles svært at holde et ordentlig tempo nu. Rullestene bryder konstant rytmen.

 

tgc5 tgc8

 

Tager endnu en gel. Og igen med samme effekt. Føler mig hurtigt frisk i hovedet og ved nu at inden længe rammer jeg Maspalomas. Et af mine mål for denne tur var at kunne holde mig løbende mere til sidst end jeg gjorde sidste år. Med 6 km igen kommer vi fri af det forfærdelige rullestens stykke og nu er det muligt at løbe mere frit. Kroppen og benene har overskud og jeg kan det sidste stykke holde mig konstant, langsomt, men konstant løbende.

Så det er med en kæmpe tilfredsstillelse at jeg efter 20 timer og 54 minutter krydser målstregen. Godt halvanden time hurtigere end sidste år.

Var så heldig at en bekendt fik filmet målgangen 🙂

 

transgrancanaria2016-453_80

Har generelt haft et super løb. Ville dog gerne finde løsningen på hvorfor natten var så problematisk. Men igen. Til de her løb er der kriser som skal overvindes. Sådan er det bare og det er jo også en del af det, der for mig er så tiltalende ved de løb. Kriserne, hvordan kommer man igennem dem og hvordan kan de til næste løb minimeres.

Alle jeg kendte havde en god oplevelse med løbet – her inden start.

 

“The viking Warriors”

tgc3tgc1

 

“The danish chicas”

 

 

 

Transgrancanaria er et løb, der varmt kan anbefales. Fantastisk klima og det ligger på et godt tidspunkt på året. Nu slappes der af inden fokus kan rettes ind mod de næste udfordringer. Først Julsø ultra, dernæst Spor24 og lige inden sommerferie mit egentligt største mål i år (indtil nu) Trail Verbier St Bernard.

 

Vi ses på sporet / Dannie

Om trafiksikkerhed og anmeldelsen af Orbiloc safety light/run.

Egentlig skulle dette ‘bare’ være en anmeldelse af Orbiloc safety light/ run, men efter jeg skrev anmeldelsen kom jeg til at tænke mere aktivt over hvorfor trafiksikkerhed er så vigtig for os løbere, og derfor bliver dette en ‘extented’ version, med lidt reflektion og et par tips og fakta til løbe turen her i den mørke tid.

Helt personligt mener jeg at sikkerheds produkter er altid interessante som løber helt generelt, men i særdeleshed fordi jeg oven i købet bor på landet, og derfor har meget mørke løberuter langs trafikerede veje. Yderligere har jeg et arbejde hvor jeg oplever meget alvorligt kvæstede trafik ofre. Vi løbere er bløde eller lette trafikanter.

Så inden vi snakker om Orbiloc safety light/ run så skal vi lige blive enige om at løb og sikkerhed hænger sammen, når vi løbere nu er de lette trafikanter. Jeg vil ikke gå på kompromis med at være synlig i trafikken. Jeg bliver både som løber og bilist, provokeret over andre trafikanter der ikke lige vil gøre sig den umage at gøre sig synlige, både for deres og min skyld. Når det så er på plads, vil jeg jo gerne indrømme at sikkerhed også gerne må være smart, uden gener for mit løb og sidst, men ikke mindst skal det være let tilgængeligt. Alle disse tre kriterier overholder Orbiloc safety light/ run til fulde.

Det er vigtigt, at de lette trafikanter er synlige i mørke, fordi 41% af uheldene med fodgængere sker i mørke. En fodgængers risiko for at komme til skade i en ulykke i mørke reduceres med ca. 85 % ved at bruge reflekser (http://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/til-fods). Yderligere har jeg fundet ud af, gennem en undersøgelse fra Codan og Børneulykkesfonden, der viser, at hele 77 % motionister har reflekser på, og det er væsentlig flere end den typiske dansker. For lige at runde fakta omkring reflekser af, så forholder det sig sådan at godkendte reflekser er synlige i min. 140 meters afstand. Hvis man vælger diode vest øger man denne afstand markant, og sidst er Orbiloc safety light/ run er synlig i 5 km afstand, hvilket gør den til en uovertruffen makker i dette samarbejde.

Et fif mere er at løbe i venstre side,hvis du er nødt til at bruge cykelstien eller kørebanen, så du kan se biler, der kommer mod dig.

Orbiloc safety light/ run er ikke en lygte, ej heller en lampe. Det er et lille LED lys, med en clips, den vejer ingenting og er på størrelse af en Orreo. Produktet kommer i en lækker æske hvor i der både er brugermanual, som slet ikke er nødvendig, da Orbiloc’en er enkel at anvende. Der er to funktioner så lyset enten blinker eller er tændt konstant, enkel at betjene, selv med kolde fingre. Orbiloc’en kommer yderligere med et arm/ben bånd så jeg enkelt kan tage Orbiloc’en på armen eller benet. Jeg har dog valgt at klikke den på mit lommebælte som jeg altid løber med, og den enkelte clips gør det muligt at sætte Orbiloc’en hvor jeg vil. Hvilket jeg fik behov for forleden dag da jeg var på en eftermiddags løbetur alene, ude på de førnævnte veje på landet. Jeg havde gode ben og den ene kilometer tog den anden, tågen var med til at gøre det tidligere mørkt. Jeg havde diode/refleks vest på, men følte mig rigtig tryg da jeg kunne klikke Orbiloc’en på kraven af min løbebluse. Orbiloc’en er så let at den ikke generede eller hoppede, og gav mig endda en lille smule orienteringslys, så jeg kunne undgå de værste pytter.

image

Jeg er tydeligvis imponeret over produktet, og ville ønske alle mine kære havde dem på både for og bag, hver gang de er ude i trafikken. Faktisk synes jeg at med den kvalitet så er prisen på 299,- fuldt ud rimelig og alle pengene værd!

Psssst….Har jeg sagt at man kan få Orbiloc, safety light/ run i hvid, gul, rød, grøn og blåt lys?

Du kan læse mere og evt. købe den her hvis du er interesseret: http://orbiloc.com/

Omkring reflekser gør det sig gældende at det er vigtigt at vælge godkendte reflekser. Refleksbrikker og refleksbånd skal være mærket med EN 13356 for at overholde de tekniske krav til synlighed. Det betyder fx, at refleksen kan ses på 140 meters afstand. Refleksveste skal være godkendt med EN 471, EN 20471 eller EN 1150.image

Wellness i Winter Wonderland

Rebild Winter Trail

Søndag d 17/1-2016 stod der winter trail på programmet og man må godt nok sige at det levede op til navnet!!! Der blev målt ned til minus 14 grader i området.

 

Havde skrevet lidt med arrangøren af løbet idet jeg gerne ville løbe længere end løbets egentlige distance på 22 km og vi havde aftalt at jeg kunne løbe videre på ruten efter løbet. Planen var at løbe to ekstra runder for at ende på 44 km i alt. ( Omgange á 10,9 km).

Trailadventure

 

Da startnummeret var hentet blev der rigget klar til løbet. Det store spørgsmål var omkring tøjvalg. Hvor meget/lidt skulle der til på sådan en dag.

Jeg valgte at tro på at solskin samt stille vejr ville gøre at det nok skulle blive lunt nok. Så tøjet blevet det almindelig termoløbetøj plus en vest udenover. Det var fungerede super. På fødderne havde jeg for en gang skyld hoppet i noget andet end de sædvanlige Brooks Pure Grit. Havde brug for lidt mere greb, da vi havde fået at vide at ruten var særdeles glat på nogle af nedløbene. Valget faldt på Inov8 terraclaw 250.

 

Klokken 11.00 blev løbet sat i gang hvor omkring 70 deltog på den lange (22 km). 11.15 blev 11km gruppen sendt afsted og 11.30 5 km.

Starten forløb relativ stille og roligt. Det havde kørt lidt rundt i hovedet om jeg skulle give den gas og forsøge at lave en god tid på de 22 km.  De første 3 km var jeg særdeles fristet og følte mig rigtig godt løbende. Jeg havde dog luret nogle hurtige folk på startlisten, såeh…..top 3 kunne jeg da i hvert fald godt vinke farvel til.

Tanken om at skulle løbe igennem forsvandt som dug for solen da vi rammer den første rigtige stigning efter 4 km. Bang….en lang trappe lige op i himlen. Selv på friske ben var den hård!

 

Rebild5

Første bakke veloverstået og videre af de fedeste små singletrack stier. Efter et kort og vildt glat nedløb kommer vi ud på første flade stykke. Her kunne kulden for alvor mærkes. Luften bed i lungerne og buffen røg helt op under øjnene. 1 km længere henne skulle vi i bakkerne igen. Herefter og helt hen til depot ved godt 8.5 km var ruten helt igennem fantastisk. Singletrack op og ned, ind og ud gennem krat og ud på store “sletter” med solen lige i hovedet. Lige præcis på sådanne stykker mærkes det helt ind i sjælen hvor fedt trailløb er 🙂

Rebild3

Rebild2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter depotet er der omkring 2.2 km til mål. Det første stykke steg stille og roligt og på toppen igen et hidsigt nedløb. Nå, nu måtte mål snart være i syne….meeeeeen. Lige en sidste knold skulle forceres. Og hold nu fast den var stejl. Puha. Hmm. 4 gange den bakke skulle nok blive en hyggelig fætter. En lille km senere passerer jeg mål. Smider en zero tab i den ene flaske (som er ved at være små frossen) og napper en gel.

 

Videre ud på anden omgang.

Ikke det store at berette herfra. På nær lige at styrt midtvejs hvor jeg viser ballet trin og stuntman faldteknik i en skøn forening. Hold nu fast det må have været smukt. Fik endda en lille velment trøsteklapsalve med på vejen fra de mange familier der havde fundet vej med kælkene til Rebild bakker den dag. Flot Dannie!!! Men slog mig heldigvis ikke.

Kommer i mål i tiden 2.16 uden at have presset mig selv. Tænker at nu starter løbet for alvor for mig. En af de andre deltagere som er kommet i mål ser på mig, da jeg tager stavene i hånden og ryster på hovedet. Jeg tænker….det her, makker, det er sgu ren wellness.

 

De her løb bruger jeg til to formål. Det ene er, at vænne kroppen til at løbe jævnt i længere tid. Finde en rytme med bare nogenlunde tempo uden at gå voldsomt ned på eksempelvis den sidste time. Samtidig bruger jeg det også til at få prøvet forskelligt udstyr og setup af. De sidste to længere ture jeg har løbet har været med en ny rygsæk fra Compressport. Ultrarunpack 140g.

Denne rygsæk er rimelig minimalistisk og har 3 liters volumen. Der er to store brystlommer til dunke og derudover 8 andre større eller mindre rum til diverse udstyr, barer, gels m.v. Pasformen er rigtig god. Der er en elastik med kliklås rundt om livet og ved brystet en form for elastisk snørrebånd der nemt kan justeres. Den sidder godt og højt på ryggen, har lidt silikone langs bunden hvilket gør at den sidder godt fast på kroppen uden at hoppe for meget rundt. Der er ingen lynlåse hvilket gør at tilgang til diverse lommer er let. Samtidig er de placeret, så man kan komme i dem uden at skulle krænge sin skulder af led!

Den er blevet mit førstevalg til løb der ikke kræver stor oppakning, men til eks UTMB vil jeg skulle bruge noget mere plads. Til den slags løb er der krav til bl.a. regnbukser, 2 stk pandelamper, langærmet trøje, hue og vanter. Her tænker jeg at en model på 6-8 liter vil passe perfekt. Derfor ser jeg meget frem til en evt storebror ;-). Til Transgrancanaria bliver det ultrarunpack med to dunke i brystlommen og en ekstra i et af rummene på ryggen.

 

rebild6

Billedet ovenfor er taget fra en artikel i Nordjyske

rebild7

 

Tilbage til selve løbet… Med stavene i hænderne gik jeg frisk i gang med de sidste to runder. Kroppen og benene har det stadig super og ruten er stadig helt fantastisk. Imidlertid, grundet den hårde frost, begynder det at knibe med at få vand ud af dunkene. Det er mere eller mindre blevet til slush ice. Så jeg beslutter mig at drikke godt i depotet som forbipasseres to gang pr runde. Her er det dog også efterhånden svært at holde vandet flydende men ned, det skal det…. Jeg var jo godt klar over at når jeg skulle løbes sidste runde, at så ville depotet være pakket ned.

Er lige nede og ligge en enkelt gang mere på 3. runde, et knap så smukt styrt, som på første, men dog alligevel et helt-ned-og-få-sne-i-hovedet-styrt.

4. og sidste omgang. Er ved at mærke træthed i benene, men glæder mig stadig over at det generelt kører så godt. Er rigtig glad for mine stave og føler det spreder belastningen lidt væk fra benene og op til overkrop. Så selvom der kommer mange kække bemærkning omkring det at løbe med stave, så kommer de med 🙂 Har ingen muligheder for væske på sidste omgang, men har ikke mærket nogle kramper eller andet spændende komme snigende, så ingen panik. Har fast taget saltpiller (2 i timen) som plejer at modvirke kramper for mig. Slæber mig over den sidste skarpe stigning og tøffer op til mål. Her er arrangøren, Allan Jensen, ved at pakke det sidste ned. Får lige en kort snak med ham inden den går hjemad igen. I hans løbsserie på nu 7 løb hen over året forventer jeg at deltage i 2 eller 3 mere. Spor 24 i maj, highland trail i august og muligvis det nye Mols Bjerge ultra i oktober.

Alt i alt en rigtig god dag i bakkerne. Uret viste 4 timer og 35 minutter.  43,4 km og 1480 højdemeter.  Målet at om løbe jævnt blev overholdt. Løb ca 2 minutter langsommere på sidste halvdel og egentlig ikke på noget tidspunkt haft krise. Tog 2 stk saltpiller for hver omgang. Spiste en bar samt to gels plus diverse i depoterne.

De næste par weekender står den på back to back ture inden jeg går i gang med at trappe ned frem mod Transgrancanaria.

Skynd Jer at komme ud i sneen. Stierne er ovenud smukke pt.

/ Dannie

Rebild1