Klog af skade – eller hvordan jeg kom igang med forfodsløb

Der er gået et år siden jeg skiftede, og jeg kan faktisk næsten ikke huske, at jeg har været “hæl” løber. Hvad jeg husker er, at min kone nævner for mig, at der er en fysioterapeut i Aarhus har oprettet et løbe hold, hvor man kan lære at løbe forfodsløb.

Jeg vidste ikke meget om fordfods- (eller fladfods eller hvad andre nu kalder det…) løb, ikke andet end, hvad jeg for et års tid forinden havde læst mig til i “Født til løb” af Christopher McDougal, og forsigtige søgninger på det altopslugende internet.

Jeg havde læst bogen, og var blevet overrasket, men havde så lagt den fra mig igen. Nu mente konen så, at “du har klaget lidt over knæet, siden du er blevet opereret i det, og er det her ikke noget af det, som du har ledt efter?”

Det var det måske nok, men jeg anede jo intet om forfodsløb. Jeg var glad for mit hællanding, og mine NB 1038 og 1040. De virkede for mig, og var det ikke bare fint nok?NB 1040

Hjælp til at komme i gang
Jeg var dog nysgerrig, og sendte en mail til fysioterapeuten, og om der stadig var plads på holdet. Jeg fik sporstrengs en mail retur, at der var masser af plads. Jeg skulle bare komme forbi til en 1 1/2 times løbeanalyse, og derefter ville der være fem gange teknik træning, hvis jeg var interesseret i at ændre min løbestil.

Puha, det vidste jeg jo ikke endnu, men jeg skrev tilbage, at det lød spændende, og jeg kunne da altid blive lidt klogere på det at løbe. Jeg havde haft de sædvanlige skader tidligere, og var også en enkelt gang blevet opereret i knæet, så hvad kunne der ske ved, at man besøgte en fysioterapeut, fik en omgang løbeanalyse og noget tekniktræning?

Hvad jeg ikke regnede med var, at hvis jeg ville lægge min løbestil fuldstændig om, så måtte jeg kun løbe 100 meter om dagen i starten. Man kan da ikke bare løbe 100 meter…eller kan man?

Jo det kunne man godt
Jeg havde mine dejlige og fantastiske NB 1040 neutrale løbesko med til fysioterapeuten, hun lyttede til mig, og kiggede på mine sko. Hun hørte på min (meget lange) fortælling omkring, hvordan jeg var blevet løber (bare rolig, den skal jeg nok kede jer med på et senere tidspunkt…). Hun spurgte ind til mine skader, og hvorfor jeg havde overvejet forfodsløb. Hun viste mig sine egne sko, en fivefinger, og jeg tænkte godt nok, at det var meget meget meget anderledes, end hvad jeg var vant til at løbe i.

Jeg fik dog også at vide, at det ikke var nødvendigt at skifte med det samme, hvis jeg ikke havde lyst, men at jeg kunne løbe på begge måder, hvis jeg ikke var helt klar til at skifte til en anden løbestil.  Fivefinger

MEEEEEEEn….

Tænkte jeg, hvis jeg skal prøve noget nyt, så skal jeg gå all inn. Så efter et besøg hos Keeprunning i Aarhus, så kom jeg hjem med to par nye løbe sko. En Fivefinger Bikila Evo (til korte ture) og en Skora Tempo (til de længere ture – troede jeg).

Det vil jeg fortælle mere om i mit næste indlæg, der kommer inden alt for længe, også lidt om, hvordan 100 meter blev til 65 km.