Tagget: ,

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11668
    Profilbillede af Thorsager
    Thorsager
    Participant

    Kan se at denne tråd er tom, så tænker jeg vil starte den op. Jeg tror dette mest af alt henvender sig til begyndere og folk der er i gang med at træne sig op.

    Jeg løber tit mellem 5 og 10 kilometer, så har god erfaring med denne distance.

    Det store spørgsmål er, hvordan man holder hele distancen, især hvis løb er relativt nyt for dig.
    1. Start med at løbe i et stille og roligt tempo, indtil du føler dig klar til at geare op. Dette får pulsen op og varmer dine muskler op, uden at du bliver for hurtigt udmattet. Tricket er også bevidst at holde et lidt lavere tempo end dit løbetempo på den første kilometer.
    2. Hold tempoet. Når du er på 2-3 kilometer, skulle du gerne kunne sætte ind i et behageligt løbetempo. Dette bør du holde, frem for at forcere.
    3. Du vil ramme muren. På et tidspunkt vil du få lyst til at stoppe, men her er det vigtigt, at du bliver ved. Det er den berømte mur. Det kan vare i lidt tid, men hold ud. Når du kommer over den, er det hele meget nemmere. Hvis du vælger at stoppe, så hold i maks 2-3 minutter. På denne måde undgår du at blive kold.
    4. Undgå intervaltræning. Intervaltræning er når du over en kortere distance (100 meter, afhængig af hvad du har lyst til) sætter tempoet op, gerne til næsten spurt. Fordelen er, at pulsen ryger godt i vejret. Derved øges forbrændingen også. Intervaltræning er faktisk godt for forbrændingen og for folk der vil tabe sig. Der er dog et solidt minus ved det: Du bliver hammertræt af det. Derfor skal du gøre dig klart, at det kræver lidt psyke at holde ved i løbet.
    5. Lad dig distrahere. Mange synes løb er kedeligt og at 5/10 kilometer er meget langt, men det kan du gøre noget ved. Sæt noget musik i ørerne, nyd udelivet. Løb en anden rute end den du er vant til. Det lyder plat, men sådanne små ting gør løbeturen lidt nemmere.
    6. Sæt dig nogle delmål. Især hvis du er ved at træne dig op til at kunne løbe 5/10 kilometer, bør du sætte dig nogle delmål. Du løber måske ikke 5 kilometer i første træningspas, men det er også fint. Start med en distance du kan overskue, f.eks. 2 kilometer. Når den er passende, kan du øge distancen. Det kan også være at du skal sætte delmål for din rute, som i at du skal nå et bestemt punkt, før du vender om.
    7. God fornøjelse. Jeg håber du finder lidt inspiration i dette indlæg. Jeg løber selv 10 kilometer et par gange om ugen, når tiden tillader det. Løb er den bedste motion for mig, fordi det er så fleksibelt.
    8. Kommentarer? Hvad er dine erfaringer?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.