Mit første ultraløb – Julsø Ultra 60k

Træningen op til ultraløbet

Mit første ultraløb skulle jo egentligt have været Nordkysten (Ultracup) i august 2017, men det satte en fiber i læggen en stopper for. I bakspejlet var det et rigtigt godt valg at undlade at forsøge at løbe Nordkysten, for det ville have været et set-back af dimensioner. I stedet kunne jeg nu glæde mig over, at jeg kun ca. 3 uger senere så småt var i gang med at træne mig op igen, og så var det jo på tide at finde nye mål.

Ultraløb var fortsat et mål, jeg drømte om. Så mens jeg holdt skadespause, besluttede jeg mig for at finde et ultraløb i foråret 2018, hvilket ville give mig ca. 8 mdr. til at træne. Jeg havde hørt om Julsø Ultra – også at det skulle være et af de hårde løb. Det lå perfekt i slutningen af april, så jeg kunne bruge det til at holde mig i gang henover vinteren. Som sagt, så gjort, og jeg meldte mig til 60k – nu var der kun én vej !!

Det var let nok at melde mig til. Nu skulle der så også lægges en plan, så jeg kunne blive helt klar til det krævende løb. For ikke nok med at det var 60km – der var også 1450 højdemeter (arrangørernes måling siger 1780 højdemeter), der skulle forceres, både op på den ene siden og ned på den anden, og når nedløb ikke hører til ens stærke sider, så frygtede jeg faktisk begge dele lige meget.

I forhold til planlægningen af min løbetræning, var jeg bevidst om, at jeg skulle være mere stringent i planlægning af progressionen i træningen. To fiberskader i løbet af kun et halvt år talte sit tydelige sprog: jeg havde enten ikke styr på træningsbelastningen, eller også var jeg ganske enkelt ikke god nok til at lytte efter min krops signaler, når der var ved at være en overbelastning under opsejling.

Derfor var det første, jeg gjorde, at lave en træningsplan – bagfra. Jeg tog udgangspunkt i, hvor mange timer, jeg forventede at ville løbe om ugen de sidste tre uger inden tapering op til ultraløbet, og med denne viden kunne jeg så regne baglæns til udgangspunktet for træningens start i september, og se om det virkede fornuftigt i forhold til, hvor jeg var på det tidspunkt.

Træning ved Vejrhøj primo marts

Træning ved Vejrhøj primo marts

Udgangspunktet i september blev således 4 timers løbetræning om ugen (ca. 30 km på trail) og med konservativ progression og restitutionsuge hver 4. uge, så ville det bringe mig på 9½ time om ugen (ca. 75-80 km) de sidste tre uger inden tapering. Hovedparten af træningen skulle foregå som trail enten på Det Hvide Spor i Bidstrupskovene eller på Vejrhøj for at få trænet så mange højdemeter som muligt.

Derudover lå alle km de første mange måneder i MAF tempo. Dette var nok mest fordi, jeg ikke er vild med intervaltræning og tempoløb. Men jeg vidste, at for at booste formen mod slutninge op til løbet, så skulle der intervaller til, og de blev lagt på de sidste 6 uger inden løbet.

Det er første gang, jeg har prøvet at planlægge så lagt et træningsforløb, men for mig gav det god mening at have en fast ramme at holde mig til, så jeg ikke lige pludselig kunne blive ”lokket” til lige at løbe 10 km ekstra en uge (og dermed øge min risiko for skade).

Styrketræning var et nyt aspekt, som kom ind i træningen. Indtil da havde jeg primært trænet lidt core og hofter, men nu blev jeg anbefalet, at det skulle være en regelmæssig del af træningen, så jeg fik en stærk krop at løbe på. Jeg valgte træning med kettlebells, hvor 4-5 forskellige øvelser var tilstrækkeligt til at gøre en forskel. Allerede den første måned kunne jeg m mærke en markant forskel i forhold til overskud, når jeg løb. Desværre gjorde min lænd lidt vrøvl (gammel defekt) mod slutningen af træningsperioden, så jeg blev nødt til at stoppe styrketræningen ca. 1½ måned før løbet og fokusere kun på løb.

Det var den mere fysiske del af træningen – og ikke den største af mine udfordringer, for det var mest et spørgsmål om at få snøret skoene og komme afsted. Hvis jeg overholdt træningsplanen, så skulle min krop nok kunne gennemføre Julsø Ultra.

Træning på Det Hvide Spor - 3 uger senere

Træning på Det Hvide Spor – 3 uger senere

Den anden – og langt mere udfordrende del – var den mentale forberedelse på løbet, hvor der var tre åbenlyse udfordringer:
– Den ene var at skulle løbe hele vejen helt alene. Ingen i min løbe-omgangskreds er lige så tåbelige som mig at synes, at det ultraløb kunne være en fed udfordring, så jeg kunne ikke umiddelbart forvente at have selskab undervejs på ultraløbet.
– Den anden var i det hele taget bare at løbe så langt. Under træning oplevede jeg ofte, at når jeg kom ud omkring 17-18 km på trail, så blev jeg lidt ”klynke-agtig” – det hele var hårdt og lidt en lidelse. Jeg kunne simpelthen ikke styre den negative spiral, mine tanker tit fandt ind i.
– Den tredje var min alder – eller rettere tvivlen, om det nu var en totalt tåbelig udfordring at udsætte min krop for, når jeg har passeret de 50 og kun har løbet i 3 år med to HM og et M på ”bogen”. Men lige præcis der fandt jeg også min motivation – kunne jeg forberede min krop godt nok til rent faktisk at kunne klare udfordringen?

Tilbage til den første udfordring med at skulle løbe alene. Det var i og for sig rimelig enkelt at træne, det ville bare kræve, at jeg også trænede alene det meste af tiden. Det kom lidt af sig selv, for når der skal trænes så meget trail, og mine løbevenner primært er til asfalt, så er der kun mit eget selskab på turene.

Jeg gjorde så heller ikke ret meget for at opsøge løbefællesskaber i starten – ikke før jeg i starten af februar mistede motivationen lidt til al den alene-træning. Her valgte jeg at opsøge jeg et løbefællesskab på Vejrhøj, hvor jeg sammen med nogle garvede trailløbere løb min første 30 km tur med 860 højdemeter. Det blev så også dagen, hvor jeg måtte erkende, at der var vildt langt til 60 km og næsten det dobbelte i højdemeter!!

Den dag gik det op for mig, at jeg måske alligevel var lidt udfordret på fysikken, og jeg begyndte at justere lidt på træningen og fik lagt nogle B2B-ture ind i programmet, som enten strakte sig over 2 eller 3 dage. Det gjorde en stor forskel, både fordi jeg blev udfordret på at løbe på en træt krop på den sidste dag, så det byggede mig op både fysisk og mentalt til at kunne håndtere at løbe på træt krop, indtil den sidste km om søndagen var tilbagelagt.

Den anden mentale udfordring – mit mindset, og den negative spiral, som mine tanker ofte faldt ind i, var en helt anden udfordring, og jeg vidste intet om, hvordan jeg kunne træne det. Ved en tilfældighed deltog jeg i en venindes kurser i Loven om Tiltrækning. Det var slet ikke relateret til mit løb, jeg var blot nysgerrig efter at opleve, hvad hun underviste i. Det viste sig at være en øjenåbner, for man lærte bl.a. teknikker til at styre sine tanker. Målet var at lære at fokusere på det, der virker / det positive – og undvige de negative tanker, når de meldte sig. Det virkede forholdsvist enkelt og ligetil, så det begyndte jeg at arbejde med på mine lange træningsture, når ”klynkeriet” var under opsejling. Jeg måtte dog også erkende, at det ikke er helt så enkelt at ændre gamle vaner.

En anden hjælpende hånd fik jeg fra min løbemakker Jørgen (ham der elsker at piske mig rundt til intervaltræning). Han havde flere gange korset sig over mit mindset … og en dag sagde han ordene:  Smerte er uundgåeligt, lidelse er valgfrit !!   DET blev mit mantra – både i de sidste par måneders træning og under Julsø Ultra, for det var jo rigtigt. Det er umuligt at undgå smerte, når man træner så meget eller løber så langt, men jeg kan selv vælge, om det skal påvirke mig negativt – altså om jeg tager det ind, eller jeg bare konstaterer, at ”nu gør det ondt” – og det må det gerne.

Så trods en mindre motivationskrise i februar måned, så fulgte jeg min 8-måneders træningsplan til punkt og prikke og havde fået hjælp til energistrategi, som var testet under træning, og til indhold af dropbag … så nu kunne Julsø Ultra 60k bare komme an – jeg følte mig klar!!

Indsamling til Kræftens Bekæmpelse

Under min træningskrise fandt jeg på at kombinere mit ultraløb med en indsamling til Kræftens Bekæmpelse. Mine venner, familie, kolleger og andre, som havde lyst, kunne ”spille” på de km, jeg ville komme til at løbe til ultraløbet.  Flere var meget opfindsomme, således at de første mange km gav et meget lille beløb, og når vi nåede til de sidste 10, så sponserede de et noget større beløb. Der var mange, som støttede op omkring dette initiativ, og det var med til at holde min motivation til at løbe de mange timers træning, og jeg er sikker på, at det til løbet ville motivere mig på de sidste km, hvor jeg sikkert ville være godt brugt.

Julsø Ultra april 2018

Så blev det lørdag den 28. april, og jeg troppede op i god tid i Silkeborg sammen med min veninde Ayoe, som var hepper og ville følge mig rundt og møde mig ved Himmelbjerget og de to sidste depoter. Vejret var fint – 10 grader, vindstille og umiddelbart ingen varsel om regn. Løbevesten var pakket og dropbag klar.

De allerførste km lover godt ...

De allerførste km lover godt …

Min plan var at starte langsomt ud – ikke hurtigere end tempo 6:30 – og gå op ad alle bakker, for jeg anede ikke, hvad der ventede mig til sidst i løbet, så jeg måtte hellere økonomisere lidt med kræfterne. Det gik også fint som planlagt. Turen startede med er dejligt langt fladt stykke, så man kunne få gang i benene, og jeg var ret god til at overholde min plan. En af de ting, jeg havde overvejet, var, om jeg kunne finde vej (når jeg nu kom til at løbe alene til sidst) – men hele ruten var tydeligt mærket op med små orange flag og gul minestrimmel, så der var ingen risiko for at blive væk.

Efter 3-4 km blev jeg indhentet af to kvinder, som løb sammen. De havde samme plan med at løbe stille og roligt og gå op ad bakkerne, så jeg blev inviteret til at følges med dem, hvilket jo var hyggeligt. Lidt senere blev vi indhentet af en lille gruppe mænd, og tempoet blev sat bare en snert i vejret. Jeg kunne hurtigt mærke, at det ville gå ud over min plan, så jeg lod mig falde lidt bagud og fandt ind i mit eget tempo igen.

2t22 - Himmelbjerget i sigte ...

2t22 – Himmelbjerget i sigte …

Det var et fantastisk område at løbe i – søer og bøgeskov, som var ved at springe ud og lækre spor. Ved 12k begyndte de seriøse stigninger … 4 i rap – Åsen, Store Knøs og Lille knøs, hvor jeg løb på en hylde på siden af bakken (bjerget) – og så sluttede vi af med Himmelbjerget, som jeg så langt nede fra efter 2t22 min. På toppen stod min Mor og Ayoe og tog imod mig. Her var knap 19k og de første 524 højdemeter tilbagelagt, og jeg var ved godt mod og benene var helt fine endnu.

Herefter startede nedstigningen mod Ry, hvor depotet var ved 28k. Denne del af turen var for det mest ligeud, men jeg kunne så småt mærke de første 21k og de hårde stigninger i benene. Her indhentede jeg de to kvinder, som jeg havde fulgtes lidt med i starten. Den ene af dem virkede til at have udfordringer, og jeg valgte ikke at slå følge med dem men holde mig til mit eget tempo. Ved depotet var der rigtig god stemning. Jeg havde mulighed for supplere mine gels fra min dropbag og Ayoe fyldte mine flasker med energidrik. Jeg valgte ikke at skift tøj, for det jeg havde på fungerede fint nok temperaturmæssigt.

Fed fed fed natur :-)

Fed fed fed natur 🙂

Så startede jeg ud på sidste halvdel af løbet. De 30k blev rundet efter 4t12. På dette tidspunkt begyndte jeg at dele turen op i 5k intervaller – mere overkommelige bidder, og det fungerede rigtigt fint. Jeg vekslede mellem gang og langsomt løb og min manglende teknik på nedløb begyndte at straffe mig – det gik næsten lige så langsomt nedad som opad. Ved 35k var jeg kommet forbi Laven og kunne kigge over på Himmelbjerget på den anden side af Julsø – en helt surrealistisk oplevelse, at der havde jeg været kort forinden, og at jeg var løbet hele vejen herover.

Turen fortsatte nu i fruentimmertempo henover nogle seriøse bakketoppe, og skoven var helt fantastisk at løbe i. Det begyndte at småregne, men inde i skoven dryppede det kun lidt, så jeg valgte ikke at tage regnjakke på. Da jeg kom ud af skoven og var på vej mod det sidste depot ved ca. 46k, så tog regnen til, og jeg fandt regnjakken frem – godt valg!  Ved sidste depot stod Ayoe klar igen til at fylde mine flasker, og jeg fyldte på med lidt cola og SNØFLER … fantastisk spise på dette tidspunkt af løbet. Her sad flere tilskuere under paraplyer og heppede på os – der var i det hele taget en helt fantastisk stemning og opbakning hele vejen rundt på ruten.

En af de mange bakketoppe ...

En af de mange bakketoppe …

Jeg fik at vide, at nu var der kun 13k tilbage til

mål … hvad jeg ikke vidste var HVILKE 13k, der ventede mig. Det var bakketop på bakketop på bakketop … 14 i alt … sluttende af med turen op til Dronningestolen to gange i rap – ikke mindre end 440 højdemeter på 13k !!  Mine knæ var ømme, så jeg gik ned ad nedløbene og mine ben var så trætte, at jeg gik også op ad stigningerne (det havde jeg så til fælles med de fleste andre løbere, som overhalede mig). Selv de sidste 2k hen til målet var svære at løbe, men henover målstregen SKULLE jeg løbe !!  🙂

... og straks efter fulgte en ny ...

… og straks efter fulgte en ny …

Jeg var i mål – 9t 11min efter start – og mit første ultraløb var veloverstået. Benene var godt medtagne og min første reaktion var ”aldrig mere” … men det er nok alligevel en sandhed med modifikationer.

Den fysiske udfordring var til stede. Jeg kan ikke helt se, hvordan jeg kan træne bedre for at være mere fysisk velforberedt til et sådan løb, men det må jeg prøve at finde ud af.

Den mentale udfordring – der var jeg vildt positivt overrasket over, at jeg ikke på noget tidspunkt havde haft udfordringer med hverken at løbe så meget alene eller problemer med mit mindset. Et par enkelte gange havde jeg tænkt ”nå ja … det SKAL jo for pokker gøre ondt” – men jeg havde ikke lidt og jeg havde heller ikke på noget tidspunkt haft tanken, at nu var det nok.

Er stolt over min meget fine præmie :-)

Er stolt over min meget fine præmie 🙂

Så alt i alt en fantastisk oplevelse – både fysisk og mentalt – i et fantastisk flot naturområde … og jeg er voldsomt stolt af min fine Julsø Ultra 2018 kop!

Gamle koner kan også gennemføre ultraløb 🙂

Og hvad angår indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse, så fik jeg løbet 7.657 kr. ind i alt.

 

 

Julsoe Over målstregen

Over målstregen