Mød din blogger

På RunningBlogs går vi gerne i dialog. Bloggerne står klar til at svare på spørgsmål til dem eller deres indlæg – så skyd endelig løs.
Klik på billede eller navn for at få en beskrivelse af den enkelte blogger samt links til deres blogindlæg.

Om RunningBlogs

RunningBlogs er præcis hvad navnet siger – en samling spændende løbeblogs skrevet af løbeentusiaster fra hele landet med hver deres lidenskab og særpræg.
Bloggen opdateres løbende med nye indlæg fulde af tips og tricks, råd og vejledning, sjove ideer og masser af fede fortællinger.

<<Back

Profilbillede af Winnie | En Løbers Bekendelser

Om bloggeren Winnie | En Løbers Bekendelser

Jeg er noget så sært som en nydelsesløber. Selvom jeg har adskillige halve og et enkelt helt marathon i benene, og derfor tilsyneladende BURDE stræbe efter nu at lave en ironman nu, (da det lader til at være trenden for alle langdistanceløbere pt...) er jeg ligesom løbet i den anden grøft. Jeg insisterer på, at det skal være sjovt at løbe! Pr, tid og racepace er blevet lidt ligegyldigt for mig - bare man nyder bevægelsen. Det betyder naturligvis ikke, at jeg er helt blottet for at genkende og nyde (!) den fede følelse af at krydse en målstreg og se det, man har arbejdet hårdt for, blive til virkelighed. Mål kan være godt - for nogle mennesker, nogle gange. Men nogle gange er det måske et mål i sig selv ikke at have noget mål? Jeg synes, der mangler plads til dem, der IKKE har et vildt og imponerede mål, man kan underholde med på facebook. Dem, der (som mig selv) sgu bare ikke er særligt graciøse eller pæne, når de kommer prustende op ad bakken. Dem, som egentlig bare gerne vil have noget frisk luft og en gang imellem har brug for tanken om et glas rødvin for rent faktisk at komme afsted. Dem, som insisterer på at løbe stabilt og roligt - fordi de gerne vil løbe i virkelig mange år endnu. Velkommen til min verden, hvor man både må være uden makeup, snakke med hunde og katte midt i det hele, gå op ad bakker og have en næse, der løber hurtigere end benene!