Mød din blogger

På RunningBlogs går vi gerne i dialog. Bloggerne står klar til at svare på spørgsmål til dem eller deres indlæg – så skyd endelig løs.
Klik på billede eller navn for at få en beskrivelse af den enkelte blogger samt links til deres blogindlæg.

Om RunningBlogs

RunningBlogs er præcis hvad navnet siger – en samling spændende løbeblogs skrevet af løbeentusiaster fra hele landet med hver deres lidenskab og særpræg.
Bloggen opdateres løbende med nye indlæg fulde af tips og tricks, råd og vejledning, sjove ideer og masser af fede fortællinger.

<<Back

Om bloggeren Henrik Leth Jørgensen

Lige siden mit første orienteringsløb ved Julenisseløbet i Esbjerg i 1988, har løb fyldt en stor del af mit liv. I mange år har orienteringsløb været omdrejningspunktet, både som aktiv udøver, med bl.a. 10 år på landsholdet, og mere end 15 år som træner på alle niveauer indenfor dansk orientering. Jeg har altid haft de lange orienteringsdistancer som favoritdisciplinen, så derfor lå det lige for også at afprøve adventurerace som sport. I 2003 kørte jeg mit første løb. Og siden den gang er det blevet til mere end 1200 timers konkurrencer rundt omkring i verden. Med 128 timers non-stop ved VM i 2010 som et af de absolutte højdepunkter. Og resultatet som nr. 7 ved dette VM, sammen med holdkammeraterne på Team Daredevils, er fortsat den bedste danske placering ved et VM. Eventyret i adventurerace og min tid som løber gjorde, at jeg i 2010 kastede mig over ultratrailløb. Mit første løb var 50 miles til Hammer Trail på Bornholm. Min vindertid på 8 timer og 15 minutter, og at jeg dermed kom i mål inden mørkets frembrud, var medvirkende til at løbets starttid sidenhen er flyttet til midnat, så alle får lov at løbe med lampe. Sidenhen er det blevet til ultratrail i både Alperne og nord for polarcirklen. Det er også blevet til et enkelt knap-så-trail-teknisk ultraløb, nemlig Hærvejsløbet i 2013 hvor jeg endte med at løbe 246 km i pace 6 min/km.