upsidedown

Når vægttab bliver ens fjende, og løb tager overhånd.. DEL 2..

image1

At bede om hjælp..

Dette er en fortsættelse på et af mine tidligere indlæg, som i kan læse lige her: DEL 1

Jeg sidder i et lille kontor, i Roskilde, overfor en ganske (læs: virkelig meget), veltrænet mand. Jeg kender en smule til ham, da han både træner og kostvejleder min veninde Line, som er OCR topatlet. Jeg har hørt rigtig meget godt om ham, Line har være fuldt ud begejstret og virkelig gjort det klart, hvor meget hans kostplaner ændrer én. Men alligevel sidder jeg overfor ham, med en smule skepsis. Inderst inde i mig selv, helt derinde hvor jeg meget sjældent søger til, er der en lille del der godt ved at jeg sidder her, fordi jeg er kommet på afveje, og jeg spiser alt ALT for lidt, og nok også løber ALT ALT for meget. Men jeg sidder der på baggrund af et ønske om at stramme maven op via kosten (overvægt og 2 graviditeter gør ærlig talt ikke det aller bedste for ens maveskind), det er i hvert fald det jeg har bildt både Line, Nicolai og alle andre ind. Lige bortset fra Michael.. Han ved nemlig hvor lidt jeg spiser, og han er bekymret.. Han har nævnt det et par gange, ofte i spøj (den mand ved altså altid lige hvordan han skal sige tingene til mig). Han kunne blandt andet finde på at spørge mig, når jeg kom hjem med tøj til ungerne, om jeg også fandt noget fint til mig selv i Zafari (den lokale børnetøjsbutik), eller når vi skulle spise frokost, om ikke jeg skulle ud og sidde på fuglebrættet med de andre fugle.. Det virker måske lidt hårdt, men Michael og Jeg har ret sort humor, og sådanne bemærkninger får mig altid til at grine. Og nok også stoppe op og tænke over tingene.

Når man løber af forkerte grunde..

Vi er netop hjemvendt efter en tur på Gran Canaria, hvor Michael et par gange har udtrykt sin bekymring over min kost, og når jeg tænker mig om, så er det måske ikke helt normalt at være mæt en hel dag, når man spiser 1 blødkogt æg til morgen.. På ferien havde jeg også taget løbetøjet med, men nok ikke engang med tanken ”ihhh det bliver dejligt at komme ud af vintertightsene, og løbe i korte rør”.. nej, Nok mest fordi jeg på den måde var sikker på jeg ikke ville tage på den uge vi var væk.. Jep, så meget fylder vægten desværre i mit hoved på dette tidspunkt.. Så meget at når Michael, ungerne og jeg spiste is, kage eller noget andet lækkert, på ferien, så skyndte jeg mig at løbe mens ungerne sov til middag, så det ligesom kompenserede de ekstra kalorier.. Én anden ting jeg opdager på ferien, er hvordan min mave slet ikke kan fungerer, når jeg pludselig begynder at spise mere end et par gulerødder.. Jeg havde så ondt i maven hele ugen, og der gik i hvert fald en hel uge efter vi var hjemme, før jeg kom ordentligt på toilettet.. Og det er klart en god tommelfingerregel på, om din krop fungerer.. Uden at gå i detaljer, så er det bare sundest at komme på toilettet mindst 1 gang dagligt..

Hvad er sundhed egentlig?

Men løbe kunne jeg altså fint, så helt galt kunne det ikke være, overbeviste jeg mig selv om.. Jeg kunne snildt løbe 80-100 km på en uge, blot på en pose gulerødder, så jeg var ikke helt selv nået til erkendelsen af at min krop havde brug for mere energi. Den gjorde jo det jeg bad den om, og jeg var i mit livs form og løb gerne et par halvmarathons om ugen.. En dag på en af mine lange løbeture, hvor jeg altid får tænkt en masse tanker, tænker jeg blandt andet på, hvorfor det er vigtigt for mig at være i form, at være ”sund”??? Og en af de vigtigste faktorer, udover mig selv, er klart min mand og mine børn.. Jeg har altid lovet mig selv, at jeg ikke skulle være sådan en mor der bare faldt hen, når hun fik børn.. En kvinde der stadig flere år efter, gav skylden for overvægten, til hendes graviditeter.. Ikke at der er noget galt med de kvinder, det fungerer bare ikke for MIG.. Been there, done that, En gang overvægtig, ALDRIG NOGEN SINDE MERE OVERVÆGTIG.. Så simpelt er det.. Derudover er det er vigtigt for mig at mine børn lærer glæden ved sundhed, og det at være aktiv..

Men er jeg egentlig sund?? En morgen kiggede min datter op på mig med sine smukke blå øjne og spurgte ”mor, hvorfor spiser du aldrig morgenmad?? Du siger jo det er vigtigt, at man bliver stor og stærk”.. Hmm.. Og jeg er IKKE stærk..  Jeg føler faktisk at man blot kunne puste til mig, og så ville jeg vælte omkuld.. Jeg har styrke i mine ben og i mit sind, der gør at jeg med lethed løber 25-30 km i storm og slud, men stærk, DET er jeg IKKE. Og der slår det mig, at jeg er på vej i den forkerte retning. På vej væk fra alt det, jeg tror på er vigtigt, og al den viden jeg har tilegnet mig, igennem et stort vægttab. Jeg har mistet mig selv, og jeg har brug for hjælp til at komme tilbage på sporet, inden mine dårlige madvaner tager over. Mine børn har brug for en sund mor, der spiser morgenmad med dem, viser dem et eksempel. Min mand har brug for en sund kone, der er energisk og glad, og jeg er bare ingen af delene mere.. Min familie har brug for en kvinde, der sidder sammen med dem søndag middag, og spiser frokost, i stedet for at små spise lidt af nogle mandler (de er faktisk også pænt besværlige at spise med kniv og gaffel)!!!

Powerhealth –> PowerDIG

Så nu sidder jeg så her, overfor Nicolai, som er ejer af powerhealth.dk. Nicolai har vejledt flere topatleter, cykelhold ol., og arbejder ud fra syre/base sammensat kost. Derudover arbejder han ud fra at vi er forskellige mennesker, der reagerer forskelligt på diverse madvarer, osv. Faktisk har han meget af den tankegang jeg engang havde, men desværre har bevæget mig væk fra, helt ubevidst.. Inden man kommer hos Nicolai første gang, skal man bland andet også udfylde et skema, der fortæller hvilken neurotransmitter (kropstype) du er. Kort fortalt vil det sige, at det er din hjernekemi, der afgører hvem du er personlighedsmæssigt, hvordan du reagerer på forskellige ting og madvarer, og derved danner grundlag for hvilke madvarer der er gode eller dårlige for DIG.

Nå, men nicolai spørg ind til min hverdag, og det første jeg siger, med et smil på læben, er at jeg VED at jeg spiser for lidt. Smilet kan måske tolkes som en stolthed, men det er den langt fra. Det er en usikkerhed fra mig, over at skulle side overfor et menneske jeg slet ikke kender, og fortælle ham om MIN kost, på en hel dag, som er SÅ forkert.. Det værste er jo egentlig at, jeg ved det godt. Om nogen, ved jeg lige præcis hvad kroppen har brug for, og hvor vigtig den helt rette kost er og betyder for ens ve og vel, hvad enten du er tyk, tynd eller midt imellem. Jeg lever og ånder for at sørge for at min mand og mine børn får sund og nærende mad, jeg spiser bare ikke selv noget af den.

lookhealthy

Når man mister sig selv..

Men kender i ikke det, når man bare har mistet sig selv?? Når man har mistet fodfæste, og ikke helt ved hvordan man kommer tilbage.. Jeg tror faktisk at det er noget kvinder (kan ikke rigtig tale for mændende her!!!), ofte prøver i løbet af deres liv. At man sætter alt andet foran én selv, og pludselig, før man får set sig om, har man glemt hvad der er vigtigt, hvad der virkelig betød noget for “DIG”.. Glemt hvilke værdier der engang var vigtige for én.. Sådan var det for mig.. At blive mor til nummer to, tog hårdt på mig.. Cecilie har været verdens letteste pige.. Mild, rolig og bare altid NEM.. Og så kom Ollie.. Faktisk er han nok egentlig også ret nem, men når man nu i forvejen havde en ultralet trunte, så var omvæltningen stor med en ret så aktiv dreng.. Og tiden er bare en anden, og mere knap, når man får nummer to. Så for mig blev det bare en dårlig vane, hvor jeg glemte at spise.. Og løb blev mit frirum, et sted hvor jeg ikke var kone, ikke var MOR, men bare var MIG!!

Er det noget jeg er videre stolt af??? Næhh, egentlig ikke.. Jeg var som sådan ikke stolt af at kunne løbe et halvmarathon på en gulerod, sådan blev det bare.. MEN jeg er stolt af, at jeg erkendte at jeg var på vej ud på et skråplan, og bad om hjælp i tide. Jeg har faktisk mistet nogle mennesker der var tæt på mig, igennem denne periode, simpelthen fordi de trak sig, og ikke var enige i min livsstil. (de var slet ikke enige i at jeg løb så meget, og samtidig tabte mig en del).. Jeg har aldrig fået så mange bemærkninger om min vægt, som efter jeg måske lå lidt til den tynde side. Jeg har fået rigtig meget negativ feed back omkring min vægt, efter jeg tabte mig meget, meget mere feed back end jeg nogensinde har oplevet da jeg var overvægtig. Ofte var det, det helt store samtale emne, og noget der godt kunne bruges de første ti minutter på, af en samtale, simpelthen at snakke om hvor tynd jeg var blevet. Og folk skulle lige vide hvor træls der er, hele tiden at få at vide at man er for tynd, om man nu spiser nok, at man var flottere da man var overvægtigt. (JEP, det var der en af mine nærmeste der sagde til mig) Hver gang jeg lagde et løbebillede op på fx fb, skulle der lige kommenteres at pigen for 10 år siden var flottere.. Én har sågar direkte sagt til mig at det var ulækkert at jeg var blevet så tynd.. At JEG var ulækker.. Hmm, ikke det fedeste at få at vide.. Især fordi folk slet ikke ved hvad man går igennem.. Har du prøvet at være overvægtig, og tabt dig, så kender du kampen der hver dag kæmpes i dit hoved, hvor mad, vægt, fedtprocent nok fylder 50% mere, end hos en der aldrig har set skyggen af overvægt. Hvis du har kæmpet med at være for tynd, så kender du til trælse bemærkninger, og ærgerlige blikke, som jeg oplevede langt værre som tynd end som tyk!!

IMG_0758

Dette billede skabte ret meget debat, hvor jeg bla. fik at vide at jeg så syg ud.. Er lige hjemvendt efter 15K her..

Ham der kostvejlederen..

Tilbage i stolen foran Nicolai. Vi fik os en behagelig snak ang daglige rutiner, kendskab til mad, hvad jeg kunne lide og ikke kunne lide. Nicolai er virkelig ikke den fordømmende type, han er så ovenud professionel, og 100% til for at hjælpe DIG igennem, uanset om du er der fordi du, som jeg havde brug for hjælp til at komme i gang med at spise, eller du gerne vil tabe dig, eller blot have en sundere og mere lean krop. På trods af at jeg er den klient af Nicolais, der har haft det mindste daglige kalorieindtag, så har jeg aldrig følt at han var fordømmende.. Jeg har altid følt at han var der for mig og mine behov.. Og det er han stadig når jeg har en af de dårlige dage, og lige har brug for opmuntring.. Jeg tror jeg er en af de sværeste klienter han må have, fordi jeg er SKRÆKSLAGEN for at tage på. Som tiden går, og jo flere målinger jeg kommer til, begynder jeg at stole mere på Nicolai, og at jeg ikke tager på, men ved hver måling er jeg nærmest sikker på at jeg vejer 100 kilo igen, på trods af at jeg fra første til anden måling tabte 4% fedt, og kom ned på en fedtprocent på ca 16%, og derudover øgede min muskelmasse med knap 1 kilo.

Det bedste af det hele, er at jeg føler mig stærkere.. På de dage hvor jeg ikke har pres over alt det mad jeg skal spise (på Nicolais kostplaner går man aldrig sulten i seng!!!), så har jeg det faktisk helt fantastisk. Jeg føler ikke de der energidyk, som jeg førhen har oplevet midt på dagen, når blodsukkeret faldt. Og jeg føler mig STÆRK & SUND!!

upsidedown

Be strong, Be healthy, Be powerfull, Be YOU!

Jeg elsker den måde Nicolai arbejder på, fordi han gør dine kostplaner til DINE.. Dvs at du ikke kører ud fra den samme plan. Nogle mennesker kan tåle lidt flere kulhydrater end andre, osv, derfor er ikke en af hans kostplaner ens. For hver gang man kommer hos ham, går man kostplanen igennem, og så retter han den til, hvis det er nødvendigt, og igen, handler det også om hvorfor du gå der, og hvad dine mål er. Nicolai har, og gør det stadig, rykket til kæmpe store grænser hos mig.. Blandt andet spiste jeg for et par uger siden min første burger i mange mange år, hvor bollen IKKE var lavet på grøntsager, men bagt udelukkende på speltmel (ret stort, for jeg har været fuldstændig kulhydrat forskrækket, da det var disse der blev fjernet fra mig på vægtkonsulenterne). Lige nu er jeg ved at lære at spise alt efter min træning. Dvs når jeg har træningsdage, så spiser jeg kulhydrater i form af, quinoa, sød kartoffel, brune ris, spelt el. Det første jeg gør når jeg vender hjem fra en løbetur, er næsten også altid at spise. STOR FORSKEL!! Jeg forkæler min krop med fx ananas eller dadler, som optages afsindigt hurtig i blodsukkeret, så det bliver stabiliseret hurtigt. (jeg bliver faktisk ret sjældent virkelig træt, heller ikke ovenpå 20+ løb). Nogle gange ryger det ned sammen med pandekager (haps en fantastisk opskrift lige HER), riskiks, eller andet kulhydratrigt. I dag lå min træning sent, og jeg lavede derfor mit postworkout meal som frokost. Men hvad der virker for mig, er ikke ensbetydende med virker for dig.. Og derfor er Nicolai og powerhealth.dk, noget af det bedste du kan gøre for dig selv og sin krop. Nicolai holder ofte kostforedrag, så hvis du blot søger lidt inspiration til hverdagen, så meld dig til et af hans kurser, det giver en SÅ MEGET VIDEN, om hvad der er godt eller skidt for kroppen, og så er man da i gang.. Det koster 299kr, og afholdes som oftest i Roskilde, hvor du bruger 3 timer på at blive lært godt og grundigt op i gode og dårlige madvarer. Hvis du joiner Nicolais gruppe på facebook, powerhealth.dk, så kan du altid holde dig opdateret om nye kurser, men du kan også lige nu nå at tilmelde dig hans næste kursus, som afholdes d. 7/5-15 fra 10-13.. Et direkte link til eventet får du her: Kostforedrag..

havethewill

 

Uanset om du har et issue med mad, som jeg havde, eller hvilken situation du er i, kan jeg varmt anbefale Nicolai. Hans kostplaner har gjort underværker for mig, selvom jeg stadig vejer ca det samme som ved start, dog med flere muskler.. Mine børn og jeg spiser nu morgenmad sammen hver dag, og for filan, hvor er det hyggeligt.. Faktisk spiser Ollie oftere min morgenmad (æg, kylling, a38 med hampprotein el.), frem for havregryn, rugfras, eller hvad der lige står på bordet.. Derudover roste min mand mig forleden, og sagde at det var skønt at se jeg havde fået lidt kulør tilbage i kinderne.. Nicolai har også en kostgruppe på facebook; powerhealth.dk – Kost og ernæring, hop ind i den, og få inspiration til alverdens lækreste retter.. Jeg poster også ofte opskrifter, blandt andet denne lækre frokost, som jeg spiste efter træning i dag.. Vi kalder den NAM NAM salat, og jeg lover jer, den er helt igennem fantastisk god, med alt det bedste til kroppen, efter en hård intervaltur.

image1 (3)

Vietnamesisk inspireret Ananas/agurkesalat, med stegt kylling, mynte & saltede mandler

SNUP OPSKRIFTEN 1prs:

Vietnamesisk marinade (Jeg laver altid en del, og så har jeg det stående i køleskabet til alt muligt lækkert)

2dl vand

1,5dl riseddike

1dl fiskesovs

Saften fra 1/2 lime

1 tsk. honning, eller anden sødning

1 fed hakket hvidløg

1 rød chili (også hakket og med kerner)

Kog vand, eddike, honning og fiskesovs op. Tag det af varmen og bland de øvrige ingredienser i. Hældes på glas, og sættes på køl til det skal bruges.

Salat:

1 stk. kyllingebryst stegt på panden i kokosolie, med salt og peber, skåret i fine strimler

1/2 agurk skåret i fine strimler

1-2 skiver frisk ananas, skåret i fine strimler

1 gulerod, skåret i fine strimler

2 forårsløg skåret i fine skrå skiver

1 stk rød chili skåret i fine skiver, med kerner.

1 god håndfuld fintskåret frisk mynte

1 lille håndfuld knuste salte mandler (lav dem selv, eller køb dem der IKKE er saltet og stegt i olie)

1 dl vietnamesisk marinade.

Bland alle ingredienser godt sammen, tilsæt marinaden, og lad det lige trække 10 minutters tid. Inden servering topper du med knuste mandler.. (jordnødder kunne også være godt)

NB: Tager du måltidet efter hård træning, så smid lidt let kogte risnudler ned i salaten, det bliver den bestemt ikke dårligere af, og så får du nogle gode tunge kulhydrater så kroppen kan lade hurtigt op 🙂

_____________________________________________________________________________

Husk at melde dig ind i RunningBlogs facebookgruppe, så du får besked når der er et nyt indlæg.