Billedet er fra NXM som jeg skulle have løbet med min makker

Om at rykke sine mål

De sidste fire uger har været uger fyldt med frustration, rastløshed og frygten om at komme i dårlig form. Det er som om, at hele verden løber fra mig, mens jeg selv bakker ligeså stille baglæns. Sådan føles det for  mig, at være løbeskadet i en verden, hvor folk går så meget op i sundhed, blive sommerklare og være den bedste i deres sportsgren.

I sommers flyttede jeg til Århus, og blev ret hurtig en del af løbeklubben Århus 1900. Min løbetræning var begyndt at give pote, hvilket jeg tydeligt kunne mærke, da vi banesæsonen blev skudt igang her i foråret. Mine intervaller var blevet hurtigere, og jeg havde længe haft en drøm om at kunne løbe 5 km på 18.30 min. Jeg fik derfor udarbejdet et program, af en veninde, som er ved at uddanne sig til løbetræner. Det hele kørte på skinner…. lige indtil, at jeg under en intervaltræning måtte udgå, da jeg fik ondt i lysken. I over en uge havde jeg smerter, og når jeg gik, lignede jeg en der havde skidt i bukserne. Min skade kom på et meget dårligt tidspunkt, da jeg aldrig har haft så mange løb på så kort en tidsperiode, som da jeg blev skadet. Det hårdeste har helt klart været, at jeg måtte melde ud til min kammerat, som jeg skulle NXM 50 km med, at jeg ikke kunne løbe med ham. Vi havde glædet os i flere måneder og brugt oceaner af krudt på at finde/købe udstyr, da man selv skal løbe med oppakning. I går måtte jeg også sætte mit Bestseller startnr. til salg, som jeg igen skulle have løbet med en kammerat.

Billedet er fra NXM som jeg skulle have løbet med min makker

Billedet er fra NXM som jeg skulle have løbet med min makker

Dette indlæg skriver jeg ikke for at få medlidenhed, eller fordi jeg har ondt af mig selv (okay, måske lidt 😉 ). Men mest fordi, jeg tror der er mange der bliver ramt af de samme følelser som jeg under en skade, uanset om det er; løb, styrketræning, cykling eller noget helt andet.

Jeg ved, at jeg nok skal nå mine mål på et tidspunkt, men lige nu er det som om, at en rykker det længere væk, mens jeg halser efter det.