Expo (http://www.trailwhim.com/?p=270)

Op i R…….. med planer og strategier for energi og giv frit spil til kroppens higen efter mad

OK, indrømmet. Jeg tror jeg mere eller mindre er blevet hjernevasket af Christopher McDougalls bog Born to Run. Løb er noget vi alle er født til – noget vi bare gør. Eller som jeg godt kan lide at tænke det: Løb er ikke en præstation – det er en tilstand. Så hvorfor skal alt det dér med mad og energi være så hypet og kompliceret?

Der er energiprodukter og proteintilskud, gels, chews, tabs, barer og energidrikke, og endeløse diskussioner om de utroooooolig mange mærker og sammensætninger. Samt strategier og planer for, hvornår man skal indtage hvad og hvorfor.

Kan man ikke bare spise det man har lyst til, når man har lyst til det? Hvad sker der hvis man overlader magten til kroppen og lader den tage beslutningerne i stedet for hjernen? Vil det svare til at overlade magten til Minions? Eller vil man ende på sofaen med en trang og higen efter bestemte madvarer, og ligge der som Peter i Blinkende Lygter (”Det skal jeg da ha’. Det skal jeg da ha’, det skal jeg da ha’, Torkild!” ).

I hverdagen

Der er mange fordele ved at træne meget, og en af dem er at jeg – mere eller mindre – kan spise, hvad jeg vil, uden at tage på. Men dermed ikke sagt, at der ingen konsekvenser er, af at spise elendigt mad. Godt nok bliver jeg ikke tyk, men jeg bliver nok heller ikke hurtig.

Men altså – normalt har jeg spist med hjernen og ikke hjertet. Så som: spis nu ordentlig morgenmad, og spis nu ikke for meget af det usunde (typisk om eftermiddagen) og nej, ikke spise nu (rammer mig ofte om aftenen).

Men nu har jeg vendt den om. Jeg spiser med hjertet, hvad jeg har lyst til og når jeg har lyst til det. Det vil nok ikke virke for alle, men meget interessant har jeg aldrig spise så sundt og haft det så godt som nu. Kroppen har fundet en balance med, hvor meget den gider have af de dårlige ting. Jeg har simpelt ingen cravings i øjeblikket. Ingen, ”vi spiser slik til posen er tom”, eller ”vi spiser lige et stykke kage mere” osv.

Og helt ærligt – det er jo ikke fordi de madvarer ikke kan holde sig til i morgen eller dagen efter for den sags skyld. Eller at de forsvinder helt af sig selv inden i morgen? Den der ”vi må hellere spise alt det gode nu” kommer måske fra vores urinstinkter – jeg ved det ikke. Men vi behøver altså ikke være bange for at vi ikke har noget mad i morgen.

Eller måske har kroppen selv fundet en balance, fordi den har fået lov? Lidt som forskellen mellem at gøre noget forbudt og noget som man gerne må. Det forbudte er bare federe, så hvis alt er tilladt, mister man interessen og en balance indtræffer. Jeg ved det ikke, men det virker. Ikke sagt det virker for alle, men det virker for mig. I det mindste lige i øjeblikket. Sært, men fedt 🙂

På træningsture

Jeg bruger mine lange træningsture til at teste energiindtag til races, hvilket med færdigfabrikerede produkter er forholdsvis nemt. Læg en plan ud fra, hvor meget energi der er i produkterne og hold den. Men med rigtig mad som energi, melder der sig 2 nye udfordringer:

1) Hvordan ved jeg hvor meget energi der er i maden, nu når man som jeg synes det er dødsygt at tælle kalorier, og derfor ikke aner hvor mange kalorier der er i de forskellige madvarer?

2) Hvordan hulen tager jeg det med på en løbetur, uden det bliver noget smattet, klistret noget (jeg hader – altså virkelig hader – sukkerklistrede fingre)?

Løsningen på første udfordring blev: Prøv dig frem! Så jeg fik mig lige en lang tung tur, hvor kulhydratdepoterne blev helt tømte, før jeg fandt ud af at tage nok mad med.

Løsning på anden udfordring blev: Tænk ud af boksen. Så hvad kan jeg tage med uden det bliver smattet, klistret, ender ude i lommerne og bare ender med at være pænt ulækkert?

Så her er listerne:

No-go’s:

Bananer (kan ikke mases ned i en lomme – heller ikke selvom man er meget forsigtig – jeg har prøvet!).

Appelsiner/mandariner (er rigtig trælse da de skal skrælles og man ender med små stykker skræl der falder ud af lommerne – og ja, det har jeg også prøvet).

Tomater (nej, dem har jeg ikke testet – men måske skulle jeg alligevel give dem et forsøg?)

Friske bær (de er heller ikke testet, men jeg kan ikke forestille mig hvordan det ville lykkedes). Men det er ellers lækkert med friske bær, så jeg glæder mig til hindbær sæsonen hvor de kan plukkes ude i skoven igen.

Go’s:

Mad: Så hvordan kan man tage mad med, uden at man ender med indpakning som skrald? Well – man pakker maden ind i mad = wraps (tørre mexikanske pandekager).  Og så er der jo mere eller mindre frit slag. Jeg kører i øjeblikket med humus, avocado, salat, mango. Nogle gange kommer der også quinoa frø i. Og jeg har fundet ud af, at det er helt fantastisk at have noget at gumle på, så jeg har altid også rød peberfrugt og gerne gulerødder med ved siden af.

Jeg må dog indrømme at jeg er lidt nervøs på om energien bliver optaget hurtigt nok (jeg mødte en til SOUT 2016 der løb på spegepølse og var gået helt kold), så kroppen har nok også brug for hurtige kulhydrater. Så vi laver ofte hjemmelavede ”carbo cubes” med forskellig sammensætning af: rørsukker, honning, havregryn, nødder, rosiner, peanuts, chokolade, tranebær………..lad fantasien sætte grænserne. Vi lykkedes at lave nogle der ikke klistre alt for meget og der ikke smuldre.

Andre gode snacks: chokolade – tag aldrig på tur uden chokolade!, nødder, rosiner, rød peberfrugt, gulerødder, æbler.

Test af wraps og rød peberfrugt på 32 km langtur. Note til self: en wraps og lidt peberfrugt er ikke nok!

Test af wraps og rød peberfrugt på 32 km langtur. Note til self: én wrap og lidt peberfrugt er ikke nok!

Til VUMB 2016

Første race, hvor rigtig mad rigtig skulle testes på var VUMB 2016. Heldigvis var min skønne makker fuldstændig med på idéen, så der blev pakket mad, mad og atter mad. Til VUMB (som jeg har skrevet om i tidligere blogindlæg), skulle man selv have alt mad med til de to dage. Aldrig har jeg haft så meget mad med til en weekend. Aldrig!

Hvad spiste vi så?

Wraps med humus, avocado og salt, boller med ost, chokolade, nødder, rosiner, gulerødder, ”carbo cubes” og ikke mindst rød peberfrugt. Rød peberfrugt er en fantastisk løbespise. Frisk, knasende og fyldt med vand. Og som en lille service info, kan jeg sige at et ingefærshot er fantastisk at starte 2. dagens morgen på! God stærk én, og så er man ligesom i gang!

Aftensmaden til VUMB. Der blev spist lidt mere friske grøntsager men tilgengæld endte vi med slet ikke at spise kager. Og det plejer ikke at ske med mig i nærheden.

Aftensmaden til VUMB. Der blev spist lidt flere friske grøntsager men til gengæld endte vi med slet ikke at spise kager. Og det plejer ikke at ske med mig i nærheden!

Hvad var så ikke et hit?

Mærkeligt nok var kage ikke det store hit. Det plejer det ellers at være. Og lysten til sodavand (efter løbet) var heller ikke rigtig til stede. Så et eller andet er det sket ift. kroppens lyst, til de hurtige kulhydrater. Dog vokser træerne ikke ind i himlen, og broccoli var ikke et hit. Det er ellers super nemt at have med (smatter ikke), men det er bare for tørt og kedeligt.

Fik vi nok energi, eller gik vi flade?

Jeps – vi fik masser af energi begge dage og ingen problemer med maverne. Mange oplever problemer med maven når de løber på rigtig mad (problemer = et akut behov for et toilet eller hul i jorden). Eneste ting vi skulle optimere på om søndagen, var at medbringe mindre mad på selve løbeturen så vi ikke slæbte rundt på for meget ekstra.

Ultra Interval Challenge

Jeg har også fået testet ”giv frit spil til higen efter mad” her i weekenden under en 24 timers interval udfordring, Ultra Interval Challenge. Udfordringen var at løbe 10 km hver 3. time i 24 timer. Jeg gennemførte udfordringen sidste oktober, og den gang spiste jeg en blanding af almindelig mad (herunder meget kage, slik og sodavand), samt chews/gels lige før løbeturene). Denne gang kørte jeg udelukkende på mad, og spiste hvad kroppen havde lyst til og ikke hvad hjernen mente kroppen burde have brug for.

Mad til 24 timers intervaltræning: wraps, humus, grøntsager, kager, vand, juice, kaffe og kan I se den lille lækre ingerfærshot? Kan anbefales til natturene.

Mad til 24 timers intervaltræning: wraps, humus, grøntsager, kager, vand, juice, kaffe og kan I se den lille lækre ingerfærshot? Kan anbefales til natturene.

 

Resultatet:

Jeg spiste meget sundere end sidst. Fik ikke higen efter kage og sodavand, men havde mere lyst til rigtig mad. Så helt klart en forskel fra sidst jeg deltog i udfordringen. Jeg endte dog med at stå af efter det 6. interval, pga. en lidt irriteret nerve i det ene ben. Energiniveauet var på det tidspunkt stadig super, og det på trods af, at jeg tog 12,5 km intervaller i stedet for de 10 km. (til de matematik-blinde ville det få mig op på 100 km på 24 timer i stedet for 80. 100 er bare sådan et flot tal, så det skal nok prøves næste gang).

Forbrænding af kulhydrater vs fedt

Altså, nu er jeg langt fra en ekspert indenfor ernæring, men jeg ved dog at kroppen har masser af fedtressourcer, der kan række til mange lange timer. Og hvis man som mig er almindelig bygget, så er der altså maser af tage af 🙂 Så bare man har lært kroppen at forbrænde fedt tilstrækkelig hurtigt, er man sådan set OK.

Men hvad så med hjernen? Kan den klare sig uden de hurtige kulhydrater der er i energiprodukterne? Jeg aner det ikke, men jeg synes da det går meget godt. Vi kunne da tænke klart begge dage til VUMB, og fik løbet et klogere løb om søndagen. Og jeg havde stadig en velfungerende hjerne her i weekenden under Ultra Interval Challenge på trods af manglende søvn og med få hurtige kulhydrater.

Så måske skal vi ikke være så bange for at slippe kontrollen og lytte til vores krop, også når det kommer til mad og energi?

Og nej, nu er jeg ikke blevet en sundhedsfreak der kun vil have sunde ting. Et spin off på mit ændrede syn på mad, er at jeg er begyndt at holde af øl igen. Sådan en kold øl i solen efter en god lang tur. Aaaahhhhh.

_____________________________________________________________________________

Husk at melde dig ind i RunningBlogs facebookgruppe, så du får besked når der er et nyt indlæg.