Løbetræning_2

Opskrift på en skade

Mit skadesforløb starter som de fleste andres med overtræning og for hurtig optrapning af træningsmængde over en længere periode. Set i bakspejlet, burde jeg have set det komme; men det siges jo, at man lærer af sine fejl. Dette er derfor en opskrft på, hvordan du ikke skal gøre.

Del af løbeprojekt

I det sidste halvår af 2014 er jeg en del af et forskningsprojekt for studiet for idræt på Københavns Universitet. Projektet går ud på at forbedre ens tid på 10 km ved at løbe rolige ture og træne eksplosive sprintintervaller. Det er struktureret således, at vi skal løbe en rolig tur (70-80 % maxpuls) alene på dag 1, mens vi på dag 2 deltager i fælles sprinttræning (10 x 30 sekunders sprint), som efterfølges af to dages pause, hvorefter vi skal løbe en rolig tur som på dag 1, osv.

Forventningsfuld inden jeg skal have taget min første muskelbiopsi som en del af et forskningsprojekt på KU Idræt.

Her ligger jeg forventningsfuld, inden jeg skal have taget min første muskelbiopsi som en del af et forskningsprojekt på KU Idræt.

I forhold til min ugentlige løbemængde inden projektets start er dette en pludselig øgning af især hurtige, eksplosive træningspas. Allerede efter en måneds tid begynder jeg derfor at mærke gener ved min venstre hoftebøjer ved de eksplosive sprintpas. Dette resulterer i, at jeg er nødsaget til at skippe et par træningspas. Desuden begynder jeg at udføre dem med mindre eksplosivitet for at skåne min venstre hoftebøjer mest muligt. Jeg fortsætter dog stædigt projektet og de obligatoriske sprinttræninger, da generne ikke føles som en egentlig skade, fordi smerterne kommer og går.

Indhente forsømte træningstimer

Efter projektets afslutning (som indebærer store forbedringer i kondital og 10 km-tid) får jeg taget mig sammen til at opsøge en fysioterapeut hos Sportsfyssen. Jeg har et par uger forinden fået fjernet en visdomstand, som i den efterfølgende uge giver mig kraftige smerter under løb. Den ugentlige løbemængde bliver derfor kraftigt reduceret til godt 15 km, hvilket er omkring 35 km lavere end ugerne før. Ugen efter bliver jeg syg (formentlig som følge af tandudtræk og dermed nedsat immunforsvar), så det ugentlige kilometerantal igen er nede på 15 km. Så snart jeg er rask igen, skal jeg selvfølgelig (!) ud at løbe igen og ”indhente” de forsømte træningstimer. Trods en nyopstået smerte på ydersiden af højre knæ, som er frembrudt om fredagen på min tredje løbetur ud af fire den uge, tager jeg ud at løbe en lang tur på 20 km om søndagen med Spartas Fællestræning.

Løbetræning trods gråvejr

Løbetræning trods gråvejr, inden knæet siger stop.

Skadet

Allerede efter 2 kilometers løb kan jeg mærke smerten ved højre knæ igen, hvorefter en lang indre dialog starter. Jeg kender ingen til fællestræningen og tænker, det vil være pinligt, hvis jeg vender om eller må ned at gå. Derfor fortsatter jeg ufortrødent, indtil efter den 13. kilometer, hvor jeg efter en kort væskepause ikke kan støtte på mit højre ben mere! Her befinder vi os ved Utterslev Mose med ca. 4 km til Østerbro Stadion, hvor jeg har parkeret min cykel, og som jeg nedtrykt må humpe tilbage til. Dette bliver starten på mit 3 måneders lange skadesforløb.

Jeg kan ikke bøje mit højre ben i en uge, og den overskudsfølelse, jeg har haft, da jeg booker tid til fysioterapeuten, så han kan se på min venstre hoftebøjer og komme skaden i forkøbet, forsvinder som dug for solen. Jeg er i stedet nødsaget til at få tilset mit fuldstændigt skadede højre knæ. I de første par uger prøver jeg 1-2 gange om ugen at iføre mig komplet løbeoutfit, fanger GPS-signal og begiver mig ud på en løbetur med fornyet håb om, at nu vil benet makke ret og fungere normalt igen. Gang på gang bliver jeg dog skuffet og ked af det over, at jeg ikke kan løbe mere end 50-100 meter, inden jeg kan mærke smerten ved knæet igen. Det er dybt frustrerende, og jeg begynder at tvivle på, om jeg overhovedet vil blive i stand til at løbe igen. Efter et par ugers mislykkede forsøg bliver jeg rådet til at holde 3 ugers total løbepause for at give knæet de optimale betingelser for ro og genopbygning.

Løbeskoen blev skiftet ud med cyklen for at holde formen ved lige.

Løbeskoene bliver skiftet ud med cyklen for at holde formen ved lige og komme af med noget energi.

Første løbetur

For at holde formen ved lige begynder jeg at cykle flere længere ture ugentligt. Derudover har jeg fået besked fra min fysioterapeut om at lave nogle genoptræningsøvelser for at styrke knæ og hofte. Det gør det lidt nemmere at undvære løb i dagligdagen, selvom det er hårdt at se alle de glade løbere rundt om søerne i København, som jeg cykler forbi hver morgen. De tre uger går, og efter samråd med en ny fysioterapeut fra Jorcks Studio, da min oprindelige fysioterapeut er stoppet, giver han mig grønt lys til gradvist at starte løbetræningen op igen. Første løbetur er 9 minutter på løbebånd, og jeg er næsten rørt til tårer, da jeg for første gang i otte uger igen formår at løbe knap 2 km.

Glæden ved endelig at kunne løbe igen efter alt for mange uger med alternativ træning.

Glæden ved endelig at kunne løbe igen efter alt for mange uger med alternativ træning.