Post-workout meal: Chokolade eller?? PLUS opskrift :)

goal

Kender i det der, når man løber, og virkelig giver den gas (spurter ligesom Phoebe fra Venner agtigt), så meget at når man løber ind i indkørslen, er man tæt på at kaste op??? Lungerne snørrer sig sammen, hovedet dunker, sveden drypper alle vejne fra og kinderne er så brændende varme, at man kunne spejle et æg på dem.. Jeg er ikke videre betaget af at løbe på denne måde, men alligevel har jeg befundet mig i denne tilstand, 2 gange indenfor den sidste måned, og hvorfor skal jeg nok komme ind på senere.. Men først skal i høre hvad det har mindet mig om.. Det har nemlig taget mig med helt tilbage, til min første løbetur EVER..

Når vægten står stille..

Maj 2006.. Rejsen havde været lang, og jeg havde på dette tidspunkt tabt mig ca 25 kilo, udelukkende ved hjælp af vægtkonsulenterne, og vejede omkring 75 kilo.. Jeg levede overvejende sundt, ifht min livsstil inden jeg startede hos vægtkonsulenterne, men jeg var stadig ikke 100% i mål. Det tager lang tid at integrere sundhed som en del af sit liv, hvilket nok også er derfor at rigtig mange har svært ved at holde fast i de sunde vaner, og ender med at kaste håndklædet i ringen, og tage dobbelt så meget på som de har tabt. Jeg havde ligget på omkring de 75 kilo et stykke tid, og vægten ville bare ikke længere ned. Jeg var stoppet med mine vejninger hos vægtkonsulenterne, og der sneg sig nok et lille stykke chokolade (min store last i livet), for meget ned.. Ikke at jeg oplevede vægtstigning, min vægt har kun været nedadgående siden jeg var på mit højeste, men jeg kom bare ikke rigtig videre med målet om at blive løber (og komme under 70 kilo).

Da jeg var overvægtig havde jeg afsindig mange problemer med mine knæ, så selvom jeg virkelig ønskede at mænge mig med det der løbe folkefærd, så vidste jeg også, da jeg startede mit livs rejse, at jeg ville smadre mine knæ, hvis jeg så meget som overvejede løb, det første stykke tid. Derudover havde jeg også en stærk overbevisning om, at man for at kunne betegne sig selv som løber, (ifølge stemmen i hovedet), bestemt skulle kunne presse sig ned i et par af de der løbetights, der så så skide smarte ud, på hende der løb forbi vores hus hver morgen (og vejede maks 40 kilo!!!!!!), men som på mig, mest af alt fik mig til at ligne en champignon, med en ret så rund og fyldig overkrop.

givemechocolat

Den der forårsdag

Jeg havde indtil videre bare gået afsindig mange, og lange, ture, ca 1-2 timer om dagen, men jeg kunne mærke hvordan det hev i mig, når jeg så blev overhalet af en løber. Det så så legende let ud, og jeg kunne mærke den der motivation for selv at blive løber, blusse op i mig.. Så jeg tænkte, at nu skulle det være, og fór ud og købte et par løbesko (LÆS kondi sko, fordi jeg ikke vidste bedre på dette tidspunkt), købte et par dejlig løse jogsere (så jeg slap for at klemme måsen ned i de der tændstiksrør og blot minde mig selv om, at jeg stadig havde tendenser til at ligne michelinmanden), og så gjorde jeg mig klar til mit livs første løbetur.. Joh, jeg har ganske vidst løbet i folkeskolen, til gymnastisk, (og efter bussen) men havde i set mig, ville i være fuldstændig klar over at det bestemt IKKE kunne BETEGNES SOM LØB..

At spurte efter… Chokolade???

Jeg havde planlagt en tur på 3 km, ingen kvaler, dem skulle jeg nok klare.. Og så løb jeg, som løb jeg for livet… Det var jo sådan jeg så diverse løbere, løbe forbi mig hver dag.. Man skulle bare løbe til.. Jo hurtigere jeg løb, jo hurtigere var jeg jo egentlig nok også hjemme igen, tænkte jeg.. Så jeg spurtede, som løb jeg efter den aller sidste Snickers på denne klode, og jeg hostede og jeg hakkede, og bandede det her løb langt væk, men gennemføre, det skulle jeg fanme. Hver gang jeg blev overhalet af en løber, fik den lige en tand op i tempo.. Jeg gav den virkelig alt hvad jeg havde i mig.. Da jeg drejer ind ad indkørslen, var jeg tæt på at besvime, og jeg stod og små brækkede mig lidt i busken, med de vildeste fråde om munden, og snot rendene ud fra næsen. Jeg stoppede stopuret, og tænkte at jeg da nok have løbet distancen på ca 18 min, når nu Michael kunne løbe 3 km på 9,03 min.. Da jeg stopper uret, må jeg lige kigge en ekstra gang, og tørre mine ret så duggede øjne.. 31,14 min havde jeg været om at løbe distancen.. HVAD FILAN, JEG HAVDE JO SPURTET??? (og det meste af turen havde været ned ad bakke). Tjohh, jeg var vel blevet overhalet af samtlige løbere, en af dem havde minimum været 100 år!!!!!, men at løbe én enkelt kilometer på 10 minutter, OG være ved at brække sig efterfølgende, det var jo ærlig talt en smule, ifølge mig selv, til grin.. Jeg kunne jo nærmest ligeså godt melde mig til pensionist fitness i det lokale fitness center, så ringe var formen!!! Men hvordan skulle jeg så blive løber?

Meget mere end bare løb!!!!

Jeg måtte jo nok erkende at det der løb, så absolut ikke var ligeså ligetil, som det så ud.. Lære det skulle jeg nok, men nu skulle jeg lige finde ud af hvordan, for at løbe på denne måde, det var bestemt ikke rart.. Og derudover havde jeg egentlig nok også fået pænt meget ondt i knæerne!!! OG JEG HAVDE VIRKELIG LYST TIL (OG FORTJENT!!!!) DEN DER SNICKERS. Jeg tørrede panden, tog et bad, og satte mig derefter i sofaen med min velfortjente chokoladebar, og min computer, for at finde et passende løbeprogram, for jeg nægtede at give op. Jeg skulle bare, en eller anden dag, kunne sige til Michael, “HA, jeg har lige løbet 3km på 9,00 min, og derfor slået din PR!!!!”

Og hvorfor har jeg så løbet på denne måde, igen igen??? Denne her, jeg løber som var fanden efter mig, selvom det resulterer i krampetrækninger i lunger, hals og svælg, måde??? Det er fordi at jeg, FORHENVÆRENDE 100 KILO TUNGE CAROLINE DER STØNNEDE BLOT JEG SKULLE GÅ OP AD ET PAR TRAPPETRIN, er ved at træne op til mit aller første marathon. JEP, i hørte rigtigt.. Jeg besluttede nemlig i efteråret at jeg, efter gentagne halvmarathoner hvoraf mit første halvmarathon var i foråret 2015, skulle gennemføre det der marathon, som for 11 år siden, virkede som tortur, og som klart kun var for mennesker, som så definitivt IKKE vidst hvad livskvalitet var..

OG JEG GLÆDER MIG..

I slut december startede jeg med personlige løbeprogrammer, designet af Michael T.K Jeppesen, som har Team Guldbamsen, og har adskillelige topplaceringer bag sig, i ruter som 10K, Halvmarathon & marathonløb.. I dag har Michael T.K Jeppesen så testet mig for anden gang, OG jeg har netop færdiggort min anden 3 kilometers all out, test..  Min tid for 4 uger siden hed 14,42, men i dag, kan jeg pavestolt sige at min tid blev 13,15. Hvor sejt er det ikke lige?? Jeg har endnu ikke slået Michael’s PR, men det skal nok komme..

allouttest1

allouttest2

Og jahhhh, det var sindsygt hårdt, men denne gang løb jeg ikke efter chokoladen.. Jeg løb efter mit mål om at klare et marathon på under 4 timer, hvilket er en langt større motivation.. Og lige nu har jeg slet ikke lyst til guffe-lade, men glæder mig totalt meget til forkælelse i form af lækre post-workout pandekager, smurt med peanutbutter, og ananas On The Side, spækfyldt med alt det bedste jeg kan give min krop ovenpå et hårdt løb.. OG fordi jeg fortjener det..

Pandcakes

Snup opskriften:

Alle ingredienser er økologiske, hvilket vil sige at der ikke er efterladt sprøjtegift, pesticider og andet skadeligt for kroppen.. Sundhed starter med det vi putter i munden 😉

40g havregryn

40g boghvedemel

40g valleprotein

3-4 dadler

2 æg

En knivspids salt

1 spsk kanel

1 ½ dl mandelmælk (evt en smule mere hvis æggene er små)

Ingredients

Bland alle ingredienser sammen til en lind dej, og steg derefter på panden i lidt kokosolie. (jeg plejer at få ca 6 pandekager ud af det)

Dej Pandcakeinthemaking

Jeg putter chokopeanutbutter, uden sukker, på mine (mandelssmør er også YUMMI), og med ananas ved siden af.. Prøv det, det er simpelthen for lækkert.. Er pandekagerne kolde, plejer jeg at smøre dem som en mad, men ananas i midten..

NB: Ananas og dadler/abrikoser er ideele til post workout snack, da det går meget hurtigt i blodet, og derved også hurtigere i musklerne, hvorved du lynhurtigt får stabiliseret dit blodsukker.