Indlæg

Weekenden efter en personlig rekord..

Som overskriften siger, vil dette indlæg handle om weekenden efter min pr. tid.

________

13497661_510810129119003_5945663029883915013_o

Aarhus City Halvmarathon

19. Juni deltog jeg i Aarhus City Halvmarathon for 3. år i træk. Planen var, at jeg skulle lave ny personlig rekord. i Aarhus igen i år. Alt gik efter planen og jeg kom i mål i tiden 1,23,03. Jeg tog ca 2,5 minut af min tidligere pr. på halvmarathon distancen.

Nå.. Nok om forrige weekend, dette indlæg skulle handle om denne weekend.

 

 
_____

Weekenden stod på Runway Night Run (10km) og Suldrup Sø Løb (Halvmarathon).

Planen var ren hygge i roligt tempo, for at få det sidste stivhed ud af mine lægmuskler fra Aarhus.

Jeg havde inviteret min kæreste og én af vores Runners DK ambassadører, Sanjin på Cafe Visa, til aftensmad og snak, inden at vi skulle til Runway Night Run.

Runway Night Run foregik på Aalborg Lufthavn’s operative område og løbet foregik selvfølgelig om natten! Kl 02.00 skulle 10km starte og 02.15 lød startskuddet for 5km distancen.

_

Klokken var 01.45 og vi begyndte at gå ud om startstregen. Efter at have fået mit startnummer på, havde jeg ændret mine planer. Der skulle gives gas idag!  Der var mørkt og stille på landingsbanen. Cirka 20 sek før starten, kunne vi høre en kamphelikopter komme nærmere. Lige da helikopteren fløj over os, lød start skuddet! Wauw, sikke en oplevelse!

Starten gik og én lille gruppe på 3 løbere gik i front. Jeg kunne ikke helt hænge på, så jeg lavede min egen “chasing group” Jeg lå på en solid 4. plads og kunne hverken se løbere foran eller bagved. (Det skal lige siges, at man kunne kun se folk 10-15 meter frem, inden at de forsvandt i mørket og det skarpe lys fra landingsbanen) Da jeg passerede 5km mærket skete der noget uventet, jeg kunne pludselig se én løber foran. DET VAR EN FED FØLELSE! Jeg hentede meget langsomt ind på ham, og ved 6km mærket gik jeg roligt forbi. (Jeg kunne længe høre hans vejrtrækning bagved mig)

Ved 8km mærket blev vi blandet med 5km distancen og jeg havde pludselig INGEN mulighed for at høre om han kom bagfra, så kæden skulle holdes stram. Og det blev den.

De sidste 200 meters opløb til målstregen føltes som 13475121_512997605566922_4364336779281917347_oevigheder! Jeg kom simpelthen bare ikke tættere på og tankerne fløj igennem hovedet.

02.35,10 passerede jeg målstregen. Jeg var færdig, fuldstændig færdig, men samtidig ovenud lykkelig med min nye pr. på 10km i min “hygge weekend”

Tiden blev 35,10 minutter og jeg tog knap 3 minutter af min tidligere pr.

Jeg var super glad og overrasket over min pr. men havde jeg dummet mig?.. Jeg skulle jo også løbe halvmarathon om søndagen.

1Kl. 05.15 lagde jeg i min seng. Mine ben var urolige, mine lægge var meget spændte og adrenalinen rase
rundt i kroppen. Jeg skulle sove!

Lørdag lavede jeg absolut intet aktivt!

__

Søndag kl 9.45 lød startskuddet til 1. udgave af Suldrup Sø Løb og jeg skulle selvfølgelig have endnu en halvmarathon i bogen, i min kamp mod klub 100 1/2 marathon.

Jeg skulle løbe med min gode løbekammerat, Tom. Tom og jeg lagde os i front fra start og vi snakkede hele vejen rundt! Trods snak, hygge og mere end 2 minutters snak i et af depoterne, kom vi i mål som nr 1 og 2, i tiden 1.36.10.

213528645_1728404900764891_2517742621937412049_o

Som løber går tingene ikke altid som planlagt.. Specielt ikke når man får ét startnummer på maven!

Sådan løber du 21 km trail med overskud

Overskriften kan godt virke – for nogle – en smule provokerende. Alle ved at trailløb er en hård løbedisciplin. Op og ned ad bakker. Langs små stier. Hoppe over rødder og grene. Springe over grøfter. Og ja, det var en meget hård og løbeteknisk rute ved lørdagens 21 km trailløb Copenhagen Exhaust Trail. Ruten var ikke for tøsedrenge. Med 2 runder i ‘Det Danske Schweiz’ (Ravneholm) efterfulgt af 2 runder i Geelskov med 2 gange op ad Holtekollen, fik jeg ædt 700 højdemeter. Selvom den kuperede rute trak tænder ud. De ømme lår kunne mærkes op ad trapperne til lejligheden på fjerde sal. Og smerterne i læggene skulle strækkes ud. Så blev de 21 km. trail gennemført – med overskud. Hvilket var hele pointen med løbet.

Camilla Bergmann til Copenhagen Exhaust Trail

Foto: Carsten Nøhr Nielsen/Frame The Action.

Mine 7 gode råd til 21 km trail

Indrømmet, det er ikke første gang at jeg løber i bakker. Før trailløbet fandt jeg gamle fif og noter frem som fortalte, hvordan man angriber bakker. Krydret med mine oplevelser fra trailløbet, vil jeg dele mine erfaringer med jer.

 

 


1.Turbotonser eller hygge-mormor
Afstem dine egne forventninger. Deltager du i løbet for at opnå en bestemt placering? For at løbe på en bestemt tid? Eller deltager du for at være med og gennemføre? For mig var det, at gennemføre og have et godt løb, målet i sig selv. Derfor var det vigtigt for mig, at det var en god oplevelse og jeg havde overskud til at gennemføre – alle 21 km.

2. Glem tiden og nyd turen
Rute og terræn er meget uforudsigelig til trailløb. Det betyder, at du ikke kan ramme den samme kilometertid kilometer for kilometer. Mit Garmin-ur fik kun opmærksomhed, når jeg var nysgerrig på, hvor mange kilometer jeg havde løbet. Jeg løb på kilometertider lige fra 5:30 til 8:50. Min erfaring er simpel: Glem uret og nyd i stedet naturen.

3. Find (væske) balancen
Jeg har løbet flere halvmarathon uden at drikke (særlig meget) vand undervejs. Væskebalance handler i bund og grund om tidligere erfaringer. Jeg havde ikke noget væskebælte, kamelbak eller lignende med på turen. Jeg drak udelukkende de steder, hvor arrangørerne havde opstillet væske – vand og saft (på toppen af Holtekollen). Som tommelfingerregel er mine erfaringer, at man skal drikke før man bliver (alt for) tørstig. Her kan temperatur, løbslængde og tid være afgørende for valget af, hvor meget væske man har brug for at indtage. Læs evt.  Team Danmark eksperters råd.

4. Flyv op ad bakke
Til trailløbet lagde jeg mærke til, at mange løbere tager sig på lårene, når de løb op ad bakke. Det er vildt anstrengende, at angribe bakker på den måde. Da benene også skal trække armene med op ad bakken, ved den løbestil. I stedet, så brug armene til at trække dig op ad bakke. Løb på forfoden. Tag små skridt. Og tænk på at holde overkroppen oprejst, så du kan få luft ned til lungerne.

5. Cruise ned ad bakke 
Jeg lagde også mærke til, at mange løbere løber med små langsomme skridt ned ad bakke. Det så ud til at benene bremsede, og det så anstrengende ud. Jeg overhalede en del løbere ned ad bakke ved – ganske enkelt – at lade benene køre i frigear og rulle afsted. Jeg tager lange skridt og lader benene gøre resten.

6. Undgå (for meget) syre i benene
21 km er langt. Og når ruten går op og nede hele tiden af snørklende små stier, så er der potentiale til at opleve syre i benene. Min ‘syre-taktik’ var, at undgå at syre i lårene for hurtigt og for meget. Det kan ikke undgås at få tunge ben, men du kan sagtens arbejde med din syregrænse. Da jeg kunne mærke, at det blev for tungt i benene, så begyndte jeg at løbe langsommere eller gå. Jeg tror, at turen havde været meget hårdere, hvis jeg havde løbet rundt med (alt for meget) syre i lårene.

7. Smil!
Selvom det er hårdt at løbe i bakker og 21 km er langt. Så kan man komme langt med et smil. Og en positiv (mental) indstilling. Husk, at det er ligeså hårdt at løbe i bakkerne for ens konkurrenter, så giv ikke op. Selvom det kan virke anstrengende, så giver et smil overskud til resten af ruten.

Camilla Bergmann til Copenhagen Exhaust Trail.

Foto: Carsten Nøhr Nielsen/Frame The Action.

Jeg havde overskud til at nyde løbeturen. Det dejlige vejr. Og den fede stemning ude på ruten. For mig har det været et succesfuldt trailløb. Med ømme stænger her dagene efter.

Håber at du kunne bruge mine erfaringer og fif 🙂

/Camilla

Instagram:@camillabergmann.dk

Website: www.camillabergmann.dk

 

Camilla Bergmann til Copenhagen Exhaust TrailEr du nysgerrig på at vide mere om Copenhagen Exhaust Trail?

Trailløbet blev afholdt for 2. gang af Søllerød Orienteringsløb. Så vidt jeg ved er det stadig på “vi prøver os frem”-stadiet. Og derfor ved jeg ikke, om klubben planlægger at arrangere det igen til næste år. Men hvis de gør – står jeg klar til start (igen).
Læs mere om løbet her.

 

Alle billederne er taget af dygtige Carsten Nøhr Nielsen/Frame The Action. 

Eventyret der hed Speed Trail Barcelona

Tres – dos – uno:

 Glitter overalt og så afsted!

“Hende der går mod startfeltet nu, det må jeg nok også hellere” og “Nu giver de den godt gas på trommerne, så starter vi nok snart” var  således jeg ræsonnerede mig frem til startlinjen og ud på mit første bjergløb:Ultra Trail de Barcelona.

Det hele startede dengang jeg …

Tak til Salomon for billed og en fed aften!

Tak til Salomon for billed og en fed aften!

For god ordens skyld begynder vi lige lidt inden startskuddet gik. Mere præcist til et utrolig motiverende foredrag med Emelie Forsberg afholdt af Salomon Trail Academy torsdagen forinde løbet (løbet gik lørdag). Udover den åbenlyse motivation det giver at høre en så garvet trailløbers historie, fangede følgende gode råd min opmærksomhed:

  1. Løbeglæden er altid det vigtigste
  2. For at løbe mest effektivt nedad, gælder det at minimere tiden din fod er på jorden, for at minimere stødet igennem kroppen. Det vil sige: bare giv los

Dette var den perfekte optakt til løbet, og efter at have nydt nogle lækre kanelböller og en kort nats søvn kunne vi vende snuden mod Barcelona.

 CPH–>BCN

I Barcelona satte vi (min kæreste og jeg) kursen mod den lille by Begues hvor løbet afgik fra dagen efter. Da vi kom frem viste byen ingen tegn på, at der snart skulle storme 2000 løbere igennem de små gader, og pladsen hvor start og mål skulle være var blot et hyggeligt caféområde. Vi overnattede hos en lokal familie med både hund og hest, som virkelig tog sig godt af os.

Lørdag var løbsdag og vi startede morgenen med en god gang frosties med chokolademüsli og kage – så var depoterne fyldt op og klar. Den hyggelige caféområde var over natten forvandlet til et stort start og målområde fyldt med entusiastiske løbere. Da starten til både ultra(100k), lang(70k) og maraton var gået da jeg ankom, var der allerede konfetti i startområdet, hvilket gav en rigtig hyggelig stemning.

Lad eventyret begynde!

Tres – Dos – Uno” og så afsted til lyden af trommer og med glitter om ørene igennem de små gader i den lille spanske by og ud mod bjergene! Min distance på 21 km bød på den lille sum af 1000 højdemeter(svarende til næsten 7 gange op ad Himmelbjerget) så naturligt nok ramte vi temmelig hurtigt bjergene. Og derfra var turen intet mindre end fantastisk! Stejle bjergsider med tæt krat der bestiges i tåge efterfulgt af åbne singletracks med et drys af sten og en udsigt man ikke kan få nok af.

Kurvebilledet var også meget varierende og bød på en masse fede nedløb, hvor netop taktikken med at give slip kom til sin ret. Det blev dog vanskeligere i slutningen af løbet, da jeg tydeligt kunne mærke min storetånegl løsne sig – et udfald jeg var helt forberedt på, men som krævede lidt ekstra energi at ignorere i nedløbet.

Den sidste del snoede sig endnu engang igennem de små gader, som fortsat var fyldt med heppende mennesker og stor glæde, og afsluttende med en tur på den røde løber hvor medaljen blev lagt om halsen. En helt igennem fantastisk oplevelse!

Den nørdede evaluering

Vejret var godt til en vikingtype som mig, der løber bedst i skybrud og 10 grader frem for høj sol og 25 grader. Det bød på overskyet og 12 gader ved start, men blev lidt varmere ud over dagen og solen kiggede da også frem en enkelt gang eller to. Med det sagt, så er 12 grader i Barcelona noget anerledes en 12 grader herhjemme, da luftfugtigheden altså giver en noget anderledes følelse af varme. Det betød at jeg havde fået ALT for meget tøj med mig, og løb derfor med både min skaljakke, tynde løbejakke, handsker og buff i rygsækken stort set hele turen – ups. Men om ikke andet var det god træning og mere god erfaring til fremtiden – løbeoplevelsen ændrede det ihvertfald ikke på.

Skoene jeg løb i var mine Salomon Fellraiser(Evalueret på her), som i udgangspunktet er ideelle, men måske en tand for lille. Jeg har tidligere løbet Samsø Maraton i disse sko med samme resultat: jeg mistede mine negle. Optimistisk som jeg er, tænkte jeg at de skulle afprøves igen på en længere distance – nu var mine negle jo blevet pæne igen… Learning by doing – and doing it again hedder det åbenbart for mig, og jeg må vist snart sige jeg har lært lektien og gå på udkig efter en erstatning.

Energimæssigt ramte jeg dog plet med følgende opskrift(jeg løb i 3 timer)

  • Salt tabletter: én før og én under løbet
  • Én gel efter 6 km + cola
  • 1/4 shotblock efter 10 km
  • En kvart nutellamad efter 16 km
  • og selvfølgelig en masse vand.

 

 

 

…Og de levede lykkeligt til deres dages ende

Således begyndte vi vores miniferie i Barcelona. I dagene efter humpede vi rundt i den fantastiske by som Barcelona er, badet, spiste tapas og drak mojitos – lige som det skal være. Dette er klart et anbefalelsesværdigt oplæg. Selvom der ikke er løb netop i den periode du vil rejse, så besøg Begues og tag op i bjergene og løb på de fedeste singletracks – det ligger kun 30 min fra Barcelona. Afslut dit ophold med en tur i de Arabiske bade i Barcelona – den direkte vej i himlen.

Lidt nyttige links:

Så er der ikke andet at sige end: god tur til Barcelona 🐾

Jeg vil bare derud af! – Men med hvilke sko?

Samler, udstyrsfanatiker eller blot en med sund fornuft? Kært barn har mange navne afhængigt af hvis øjne der ser – men én ting kan de fleste løbere blive enig om: man kommer rigtig langt med gode løbesko.

skoo

“Du har HVOR mange par løbesko?”

Jeg husker tydeligt mit første møde med løbeverdenen; det var i 2007 og stedet var Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole. Aldrig havde jeg set(og lugtet) så mange løbesko før, men det som undrede mig mest var, at antallet af løbesko langt oversteg antallet af løbere. Hvordan kunne det være når nu løbesko ‘bare’ var løbesko?

Men jeg skulle blive klogere viste det sig. Ligeså langsomt opslugte løbeverdenen mig og begrebet ‘løbesko’ udfoldede sig til flere tusinde udgaver med forskellige drop, mønster og snørrbåndstyper – alle dog stadig med samme formål: at være en god løbesko.

Jeg har siden da selv fået opbygget mig en pæn samling af løbesko, alle med forskellige specialiseringer, udformninger og indeholdende en masse gode historier. Så mød her mine allierede på vejen til det gode løberliv:

De gode gamle

imageMærke: Gummistøvle

Underlag: Regn og mudder

Løbestil:

Min bedste oplevelse: Så tænker I nok “Det er ikke den smarteste løbesko jeg har set”men der er en mening bag. Det var nemlig med disse sko i tankerne at jeg første gang blev konfronteret med de mange holdninger, der findes omkring løbesko: Det var en grå dag under introugerne på min efterskole, og der stod orienteringsløb på programmet – noget som jeg aldrig havde hørt om. Jeg rakte derfor, med vejret i tankerne, hånden op til samling og spurgte: “Kan man godt løbe o-løb i gummistøvler?” Et spørgsmål som, til min store forundring, vakte en vældig latter i salen og som har fulgt mig lige siden.

Samlet rating: ♥♥

De o-løbene

skoMærke: Inov-8 (min udgave er for gammel til at være på siden, men X-Talon 190 kan anbefales)

Underlag: Primært terræn, da sålen er meget mønstret og med stålpigge under, som ødelægges ved asfaltløb.

Løbestil: Primært midtfod- og forfodsløb, da den tynde sål og terrænet gør at man lander længere fremme på foden.

Min bedste oplevelse: Jeg har løbet utrolig mange orienteringsløb i denne sko og det bedste ved skoen må derfor være hvor slidstærk og robust den er. Der er ingen specifik oplevelse, men den har været på tur i Danmark, Sverige, Slovenien, Tjekkiet, Italien og Polen, så det må siges at den har tjent sin pligt.

Samlet rating: ♥♥♥♥♥

De trailløbselskende


DSCF3878
Mærke: Salomon Fellraiser

Terræntype: Trails og terræn. Kan godt klare lidt asfalt også, men det slider på sålen.

Løbestil: Da skoen har 6 mm drop fungere den godt for mig til forfod- og midtfodslanding.

Min bedste oplevelse: Dette var skoene som jeg løb mit første marathon, Samsø Marathon, i. Det var en brutal tur, men i mål kom jeg. Det kan altså ikke anbefales at løbe et marathon der er hovedsageligt asfalt i disse sko – medmindre du er på udkig efter en god mental udfordring selvfølgelig. Til trail og terræn er de dog fantastiske. De går an til orienteringsløb også, under den forudsætning at skovbunden er nogenlunde jævn og at du ikke har for svage ankler. Dette skyldes at  de på trods af lille drop har en solid sål, der kan øge risikoen for vrid i anklen.

Samlet rating: ♥♥♥♥♥♥

De lynhurtige

Mærke: Adidas Climachill Rocket skoII

Terræntype: Asfalt og skovstier.

Løbestil: Dette er en meget let sko(236 g), som hjælper godt til en naturlig løbestil.

Min bedste oplevelse: Denne sko har jeg kun ejet i 3 uger, så det er ikke de store oplevelser i dem endnu. Men en tur i skoven i det danske forår rangere ret højt på listen over løb som øger livskvaliteten, og det har de været med til. Er man til den naturlige løbestil uden for meget påvirkning fra skoen, kan jeg klart anbefale disse.

Samlet rating: ♥♥♥♥♥♥

De specialiserede

DCIM100GOPROMærke: Born2Run

Terræntype: Grusstier og evt. asfalt

Løbestil: Igen en meget let sko, denne dog med zero drop.

Min bedste oplevelse: Dette er en sko for nørderne. Skoene er lavet med udgangspunkt i den meget populære bog om løb: Born to Run, og er derfor en sko med fokus på forfodsløbestilen. Jeg anvender den til at træne netop at lande længere fremme på foden, hvilket giver en solid træning af læggen. Desuden er den utrolig behagelig og let, hvilket gjorde den perfekt til en vandretur i bjergene på Fillipinerne.

 Samlet rating: ♥♥♥♥

At vælge sine sko: Ultra Trail Barcelona

Der findes altså utroligt mange typer løbesko, alle med hver sin specialisering og historie. Det handler bare om at prøve sig frem og finde dem som passer en selv. Så kan man løbe mere, blive mere nysgerrig og spare op til næste par som skal afprøves. MEN hvad gør man så når man skal vælge skoene til sit løb?

Jeg står foran at skulle løbe halvmaratonet til Ultra Trail Barcelona her d. 30 April og skal derfor udvælge mine sko. At se på løbet er ofte den bedste vej til at finde sine sko og det jeg ved om dette løb er:UTBNC højdeprofil

Distance: 21 km

Højdemeter: +- 1000 & højdeprofil:

Terræn: Et par kilometers asfalt til en start og efterfølgende tekniske bjergstier “where the skills of those more used to natural environments will be shown.” som løbsarrangøren skriver.

Min analyse af disse oplysninger er altså:

  1. Det er en lang distance –> de mest minimalistiske af mine sko kan ikke bruges, da jeg ikke er trænet nok til at løbe langt i dem.
  2. Der er mange højdemeter fordelt på flere toppe og det er på små stier –> et godt mønster under skoen kan hjælpe mig meget både op ad hvis der er mudret, og i nedløbende så jeg ikke glider.

Valget falder derfor på mine Salomon Fellraiser, da jeg før har løbet 42km i dem og de har et groft mønster under, som giver et godt greb i det formentlig noget ustabile underlag. Om dette er det rigtige valg vender jeg tilbage med i løbsberetningen i starten af Maj 🙂

Krigskorrespodent i “Sibirien” med skarpladte våben – The Movie

Så kom den.

Filmen I alle har ventet på.

IMG_2561

 

Dette indlæg er derfor en opfølgning på mit sidste ved titlen “Krigskorrespodent i “Sibirien” med skarpladte våben”.

Dette er nemlig filmen bag indlægget.

Herunder er linket til filmen samt et link til “historien”.

Selve “historien”: http://runningblogs.dk/krigskorrespodent-i-sibirien-med-skarptladte-vaaben/

Filmen: https://youtu.be/i7R-Oj7-el0

 

Denne film kan desværre ikke ses på mobiltelefoner – uanset mærke eller styresystem – ej heller på ipads eller lignende.

Dette er ikke noget jeg har bestemt eller indstillet den til.

Men er besluttet af youtube.

Dog virker den perfekt almindelige computere.

Her kan de også nydes på en stor skærm 🙂

 

God fornøjelse.

Og smid gerne en kommentar herunder.

 

Her kan du se de andre film jeg har lavet.

Skærmbillede 2016-02-18 kl. 20.14.00 Skærmbillede 2016-02-18 kl. 20.14.13

 

TheGeekRunnerwhite

 

Fuck it, im drunk…

Inden du starter på denne blog, så gør dig selv den tjeneste at lytte til dette nummer:

Luk øjnene, og du kommer i den rette stemning til denne blog

Skærmbillede 2015-12-28 kl. 22.59.35

Rumjacks – An irish pub song

 

Shite, here i go again…. (skrevet med irsk accent hahaha)

 

Halv syv – hvis ikke det var tidligere – mine drenge stormer min del af sengen alt imens der råbes “TILLYKKE FAR”.

Jep det er min fødselsdag, det er søndag den 8 november, og der skal løbes halvmarathon i Fruens Bøge, og det er ikke min fødselsdag der dernede skal fejres, nej der skal også fejres selveste Rickys marathon nr 100. Men det er nu ikke dette dette indlæg skal handle om.

It´s my birthday, and i drink if i want to…

Jeg skal fejre min dag med dette løb, og hvilken bedre måde er der at fejre det på, end at drikke lidt øl.

Nå ja, det skal lige gøres under et halvmarathon.

Umuligt.?

Næh nej.

Dumt.?

Det er sgu en helt anden side af sagen.

Men jeg er grundig i mine forberedelser.

Har brugt længere tid ved ølhylderne i Kvickly end jeg bruger på valg af skoene til løbet.

Jeg havde forudbestemt mig for at finde en lys pilsner, der var tynd som vand, i det håb at de ville ryge lige ned i løgneren.

Men ender med at købe tre Boston lager.

Lager.?

Aner ikke hvad det er.

Men jeg synes flasken er flot.

Nå, øllene er kolde, køleskabskolde, og temperaturen udenfor er dejlig, omkring de 12 grader, så ned i tasken ryger de tre bajere.

Jeg løber den lille kilometer der er ned til start ved Åfarten på Odense Å i Fruens Bøge.

Til stor forbløffelse for de andre løbere, stiller jeg mine øl op mellem de andre 100 og nogle stykkers energidrikke, saftevand og hvad der ellers står på de små borde.

Dog er det ikke til større overraskelse end normalt, for de ved, at når The Geek Runner stiller op, så sker der altid et eller andet “åndsvagt”.

Han er jo lige så tosset som en stiv irer på en pub.

Jeg griner lidt for mig selv ved tanken om, at jeg om små 5 kilometer skal åbne, bunde, og så blæse videre efter den første øl.

Du er sgu da fuldstændig sindsyg.

Og så på tom mave. – Gider ikke spise morgenmad inden et halvmarathon. Det er ren rutine og jeg anser det for en hvilken som helst træningstur som alle andre distancer.

Så er forberedt på hurtig virkning af de gyldne dråber.

Nå, her står jeg så, velkomsttalen er ovre, der tælles ned i høj råben fra alle løbere.

Bip, biip, bip, biiiiiiip og det fortsætter, med bipperiet fra de mange løbeure, da løbet starter.

23 min senere står jeg igen ved start.

Flaske nr. 1

Flaske nr. 1

Fsspts siger den første øl jeg fanger på bordet, da jeg åbner den med en anden øl.

Nu skal vi se om jeg kan klare det.

Flasken sættes for munden, og der åbnes.

Smager utroligt nok rigtig godt, temperaturen er forbløffende god.

Jeg er overrasket over hvor let den glider ned. Kan faktisk ikke erinder at jeg på noget tidspunkt har drukket en øl hurtigere.

Eller jo, men det har nok været udenfor, bag en busk, hvor vi gemte vores medbragte Nap pilsnere, til halbal i Odder ved Århus.

Sådan gjorde man jo som ung i starten af halvfemserne.

Gjorde I ikke.?

 

Nå, jeg skal ikke hænge for langtid i depotet og spytte i øllen.

Jeg er jo blevet overhalet af en snes andre løbere, alt imens jeg har stået som den enesomme ridder i en bar, helt alene med min bedste ven “pils” fra USA.

Så…

Af sti af sted går det.

Over en distance på 800 meter laver jeg ikke andet end at bøvse den ene bøvs efter den anden som en anden pirat der ved en fejltagelse har kommet cola i sin rom.

Tror sgu jeg har kunne sige hele alfabetet min 3 gange på den lille kilometer der går.

Men stadig er det ikke nogen form for ubehag.

Jeg ser ligefrem frem til den næste øl der venter på mig.

En ting der hele tiden er opmærksom er den del af kroppen der skal registrere når jeg kan mærke alkoholen i kroppen.

– Nu skal det lige siges at jeg bliver fuld af bare to øl, og ved tre er jeg skøjtende.

Så det er spændende.

Nu ved jeg ikke hvad der er mest hårdt.

Om det er hårdest for mig, at jeg drikker øl under et halvmarathon, eller for de andre der bliver overhalet af en bøvsende, øllugtende løber, de tidligere suste forbi.?

Det må de og kun de selv finde svaret på.

1 kilometer til næste øl, nu går det lige ud. Benene kører bare. Alt føles normalt.

Udover en underlig lyst til endnu en øl.

Jeg svinger ud af sidste sving, og der, lige dernede på bordet, står den næste øl og lyser som var det Jesus der stod ned fra himlen.

Griber fat i den, og igen, åbner den i et snuptag med en af de andre flasker.

Pfuf siger det, lækker lyd.

Nu kigger depotpigerne godt nok på mig.

Jeg sender dem et “Hey, how are you doing´” og sætter den brune flaske for læberne.

Mums, slurp, ahhh. Øllen er væk.

Øl nr. 2

Øl nr. 2

Jeg er Superman, He-man, Hulk, im The Special One, im The Geek Runner, skriger min lille mand indeni mig.

Wrummm, og jeg er afsted igen.

1, 2, 3, 4, 5 og 6, 7 og 8, sådan, de er bag mig igen.

Im unstopable… Ingen skal overhale mig.

Negativt split blev der sat på denne omgang.

Andenrunde var altså hurtigere end den første.

Hæj, er øl doping.?

Fuck it, det kører.

Der er nu minimalt med bøvs på denne omgang.

Lækkert, ikke at det gør noget, var jo vildt sjovt.

Nu kan jeg pludslig mærke lidt, da jeg svinger ind på Langelinie.

En dejlig brusende fornemmelse i kroppen.

Fra top til tå.

En let snurren. Men kun lige så man kan ane det.

Jeg falder i snak med en anden løber, som til sin store forbløffelse ser, at det er “stodderen” fra “baren”, der pludselig er på hans side.

Jeg synes ikke det er blevet hårdere at løbe, min puls er kun steget med et enkelt slag, og det er endda med det i tankerne, at min skridtkadence er steget med 3 skridt.

Underligt.

Men så er der noget om at øl er godt.

Hahaha

Op, ned, ligeud, højre og venstre går det.

Nu er det der igen.

Depotet.

Stopper op, smiler til en forbipasserende gående hundelufter imellem slurkene af øllen, til stor overraskelse for personen.

Øl nr. 3

Øl nr. 3

#Yep, it´s a lager, baby”.

Når jeg at tænke lige inden det gyldne fyld er væk.

Væk med øllen. Miip miip.

Im gone.!

Sidste tur rundt.

Og endnu engang var der negativt split. Yderligere nogle sekunder var skåret af.

Vi ligger tæt på de 23 min rent pr omgang.

Og det er med øl i benene.

 

Øv.. Der er ikke flere øl efter denne omgang.

Men så kan jeg se frem til at mærke øllene i kroppen denne omgang.

Og rigtigt nok.

Den tidligere snurren er nu mere mærkbar.

Cool, im drunk running.

“Please police, done pull me over”.

Benene føles lette, snurrende og som gelly nu.

Klasse.

Men Kan jeg holde de negative splits, kan jeg overhovedet klare sidste runde.

Langelinie bliver passeret, i bedste stil, som stod man der foran spejlet op diskoet, og synes man lignede en million efter man lige havde spyttet lidt i kummen, og med tis på skoene.

Ens dømmekraft var vist ikke helt så god i byens største brandert.

Snurre rundt om Jensens Bøfhus, ishuset, får lidt sved på panden af den kommende traildel, alt imens benene ekser lidt mere end normalt.

Cykelsti, ikke langt igen.

Sætter tempoet op, nu går det nedad, depotet, målet, sætter i spurt – får en helt god fart på.

Bum, 21.1 klikker ind, uret stoppes, det pustes ud, og så, im done.

Tilbage til depotet hvor min bedre halvdel står sammen med mine drenge.

Alle med flag i hænderne.

De skulle bare lige vide, at far render rundt og drikker i skoven på en højhellig søndag.

Jeg har gjort hvad jeg troede ikke var muligt, at drikke øl, tre øl, på distancen 21.1K.

Fantastisk.

Endnu et “mål” er krydset af.

 

Stolt, "stiv" og klar til fødselsdag

Stolt, “stiv” og klar til fødselsdag

 

Lettere snalret men ved godt humør, står jeg der med den super seje Batman medalje om halsen, tre tomme øl i hånden og glad for, at jeg nu skal hjem og have kage, samt rom og cola og hygge med min dejlige lille familie.

 

Batman medalje og tre tomme lager.

Batman medalje og tre tomme lager

 

Det var en skøn dag i Fruens Bøge, og ikke mindst sammen med familien.

Ikke sidste gang jeg har gjort dette.

Næste gang må der gerne være lidt flere øl indblandet.

Så keep an eye on The Geek Runner.

 

TheGeekRunnerwhite

 

 

 

CPH Half 2015: Mit første halvmarathon

CPH Half 2015. Løbet, som jeg har haft i kalenderen i over et halvt år i forvejen, og hvor min deltagelse gang på gang er blevet taget op til genovervejelse. Lige så mentalt hårde månederne inden løbet har været, lige så positivt overraskende ender løbet med at udarte sig på dagen.

Forhistorien

Som følge af en knæskade tilbage i februar og en irriteret venstre hoftebøjer (læs tidligere indlæg: Opskrift på en skade), er jeg meget opmærksom på langsom progression under mit genoptræningsforløb, og det er først i slutningen af juli, jeg begynder at løbe ture på over 5 km. Jeg begynder gradvist at øge mit ugentlige kilometerantal efter tommelfingerreglen om maksimalt 10 % stigning hver uge. Det går også ganske fint, indtil midten af august hvor jeg er ude at løbe med en god ven, og den ene kilometer på forunderlig vis tager den anden. Turen ender på 14 km i stedet for de planlagte 10 km, og skaden i mit højre knæ, som jeg har troet er et overstået kapitel, dukker pludselig op på ny. Efter at have dunket mig selv i hovedet tilpas mange gange og frustreret gennemtænke, hvorfor jeg – igen – har givet den for meget gas, skruer jeg gevaldigt ned for løbemængden og op for frekvensen af mine skadesforebyggende styrkeøvelser. Håbet om deltagelse ved CPH Half er stadig til stede, om end det er falmet lysegrønt.

Mirakeltape?

To uger inden løbet har jeg endnu ikke løbet længere end 14 km, og jeg har maksimalt løbet 8 km uden smerter i knæet. Jeg tager derfor ud på en 10-km tur, hvor jeg har fuld fokus på min krop og sætter farten ned, hver gang jeg mærker det mindste til knæet. Tidligere på året har jeg hørt et oplæg om skadesforebyggende løbetræning af en fysioterapeut, som har snakket godt om effekten af kinesiotape. Under kyndig vejledning fra YouTube-videoer får jeg derfor tapet mit knæ op med nyindkøbt KT-tape, inden jeg begiver mig ud på 15 km mandagen inden løbet. Tapen virker på mirakuløs vis efter hensigten, og jeg løber de 15 km uden problemer.

Optapet knæ med vidunderproduktet: kinesiotape.

Optapet knæ med vidunderproduktet: kinesiotape.

Beskeden fra min krop er derfor ikke til at tage fejl af: jeg er klar til CPH Half søndag, i hvert fald med hjælp fra kinesiotape. Jeg beslutter mig for at se løbet som en oplevelse, og da jeg i øvrigt skal til polterabend dagen inden løbet, vælger jeg at sætte overliggeren overordentligt lavt for ikke at skuffe mig selv. Natten inden løbet får jeg regnet mig frem til nogle mellemtider for hver femte kilometer, hvis jeg skal gøre mig håb om at nå mit realistiske bud på 1 t 50 min eller mit noget mere optimistiske bud på 1:47.

Selve dagen

Jeg vågner tidligt søndag morgen efter 6-7 timers søvn og føler mig på ingen måder udhvilet. Jeg sørger for at spise et solidt morgenmåltid 3 timer inden løbsstart og drikke vand og kaffe til. På min vej hen mod startområdet, mærker jeg for alvor den forventningsfulde spænding i kroppen. Regnen siler ned, og jeg hører flere beklage sig over vejret, men for mig føles det bare helt perfekt, og jeg kan ikke lade være med at smile og glæde mig til tuen. Jeg glæder mig helt vildt til at mærke stemningen på ruten, opbakningen blandt tilskuerne og distancen i benene!

0-5 km

Jeg vælger at placere mig bagerst i min tildelte startgruppe (1:30-1:45), godt bagved pacesetterne for 1:45, da jeg umuligt tror, jeg vil være i stand til at løbe i noget der ligner den tid. Jeg har en uge inden løbet tilfældigvis stødt på en erfaren fyr inden for halvmarathondistancen, som har givet mig nogle fif til disponering af løbet. Han har rådet mig til at lægge ud i en hurtig pace for at ”kickstarte” kroppen. Jeg ved dog, at mit knæ generelt er gladere for en rolig opstart, og med mit vigtigste mål om at gennemføre med en god oplevelse for øje, vælger jeg at starte ud i et roligt tempo, der hedder 5:00 min/km. Jeg har altid problemer med at holde tempoet nede i den første del af løbet, men denne gang lykkes det, formentlig fordi frygten for, at mit knæ vil sige fra, overskygger alle tanker og forhåbninger om en god tid. Min første splittid er derfor 25:09 min med en gennemsnitspace på 5:02 min/km.

Flyvende til CPH Half 2015 med kinesio-optapet knæ.

Flyvende til CPH Half 2015 med kinesio-optapet knæ.

5-10 km

Planen for de næste 5 km er, inspireret af mit møde med den erfarne halvmarathon-gut, at spare på kræfterne, så jeg også kan sikre mig et godt løb på den sidste halvdel af distancen. Min planlagte pace er 5:10 min/km, men det viser sig at være sværere end forventet at skrue ned for tempoet ude på ruten. Opbakningen blandt tilskuerne er fantastisk, der er stort set musikoptrædener for hver anden kilometer, og min kæreste følger mig cyklende på sidelinjen fra den sjette kilometer og et par km frem. Desuden kan jeg mærke, at kroppen har god energi, og så vil det jo næsten være en skam ikke at udnytte potentialet. Jeg runder derfor den tiende kilometer i tiden 50:09 min med en gennemsnitsfart på 5:00 min/km for 5-10 km.

10-15 km

Efter 10 km-mærket er det målet at give tempoet et nyk opad, som jeg er blevet rådet til af halvmarathon-fyren, og planen hedder derfor oprindeligt 5:00 min/km. Benene er fortsat gode, og jeg bliver nærmest båret afsted af de jævnlige musikindslag og glæden ved mit fortsat velfungerende knæ. Jeg sørger dog for at holde lidt igen, da jeg jo stadig har en pæn del af turen tilbage, og jeg godt er klar over, at jeg er en del foran min forventede tid. Samtidigt kan jeg se, hvordan jeg langsomt haler ind på 1:45-ballonerne, som er startet en solid afstand foran mig. 15-km-mærket bliver passeret i tiden 1:14:35 med en pace på 4:54 min/km for 10-15 km.

Totalt overskud til CPH Half 2015.

Totalt overskud til CPH Half 2015.

15-20 km

Den erfarne halvmarathon-gut har her fortalt mig, at jeg bare skal give den det sidste, jeg har, og at det er efter de 15 km, det begynder at gøre ondt. Det længste, jeg nogensinde har løbet før, er knap 17 km tilbage i januar, så jeg er desuden spændt på, hvordan min krop vil reagere på den lange distance. Jeg har planlagt at løbe 4:50 min/km, men i stedet for at have øjnene klistret til mit GPS-ur, lytter jeg til kroppen og lader benene sætte hastigheden. Ved 17 km-mærket overhaler jeg 1:45-ballonerne, og jeg kan samtidigt fornemme, at jeg overhaler flere og flere på min vej. Min krop har det stadig forbløffende godt, og jeg er bare så glad for, at mit knæ ikke brokker sig. Jeg sørger desuden for at spænde op i core og balder, hver gang jeg mærker det mindste til min venstre hoftebøjer, så jeg ikke risikerer at hænge i hoften. De 20 km bliver rundet i tiden 1:37:52 med en pace på 4:40 min/km for 15-20 km.

20-21,1 km

Efter 20 km-mærket giver jeg den fuld gas, og jeg slutter af med at spurte op ad målopløbet. Jeg rammer målstregen i tiden 1:42:39 med en total gennemsnitspace på 4:48 min/km. Jeg kan næsten ikke få armene ned af glæde, og jeg er bare ét stort smil, da jeg kommer i mål, mens den dér “Runner’s High”-følelse sidder i kroppen flere dage efter. Det må have lyst ud af mig, at jeg var oven ud tilfreds med min krops bedrift, for det første en kvindelig hjælper i målområdet spørger mig om er, om jeg har haft et godt løb: JA! Jeg havde et FANTASTISK løb!

I did it! Første halvmarathon i hus!

I did it!! Første halvmarathon i hus!

Halvmarathon gone wrong..

I min træningsperiode op mod H.C Andersen Marathon (www.hcamarathon.dk) i oktober måned, havde jeg tilmeldt mig et halvmarathon i Christiansfeld. Et lille lokalt løb som blev afholdt i forbindelse med byens vinfestival. Jeg havde vundet løbet forrige år på halvmarathon distancen for kvinder og havde derfor modtaget en fribillet til dette års løb (www.christiansfeld-loebeklub.dk). Halvanden måned inden løbet havde jeg deltaget i mit første marathon i København, som jeg gennemførte i tiden 3 timer og 47 min. Løbet i Christiansfeld var derfor den første længere distance jeg skulle ud på efter mit marathon og samtidig den første længere tur i mine nye Brooks Pure Cadence løbesko, som skulle testes af inden H.C. Andersen Marathon i oktober. Forud for løbet var jeg spændt, men jeg var klar på at give den fuld gas, da min form (på trods af lidt for meget grillmad) var på toppen!

Siden sidste års løb i Christiansfeld var jeg kommet i betydelig bedre form og min ambition med løbet var derfor, at slå min PR (personlig rekord) og komme ind i tiden 1 time og 30 min. Løbet tog dog en uventet drejning og i stedet for at løbe de magiske 21,1 km., kom jeg og to andre løbere ud på 28 km. og var derfor først i mål efter 2 timer og 9 minutter..

droplet-161679_640  På løbsdagen stod det ned i stænger og da ruten kun var markeret med blå spray pile, var flere af pilene visket ud og ruten var derfor meget utydelig. Dette medførte at jeg og et par andre løbere, drejede af det forkerte sted og kom ud på de forkerte stier. De ekstra kilometer var selvfølgelig ærgerlige, da jeg havde sat næsen op efter, at slå min personlige rekord på halvmarathon distancen, men da løbet ´kun´ var træning op mod H.C Andersen Marathon i Odense, var det egentlig udmærket at komme ud på en længere rute.

normal_ian-symbol-light-bulbEfter løbet har jeg tænkt meget over, hvad der skulle være gjort anderledes, så jeg ikke var løbet forkert. Jeg er kommet frem til den konklusion, at det er vigtigt, at man som løber ikke bare følger efter de øvrige deltagere, men at man husker at bruge sin sunde fornuft og er ekstra opmærksom på pile, skilte og markeringer, når vejret er dårligt og man deltager i et mindre løb, hvor bemandingen på ruten er minimal. Hvis uheldet endelig sker og man farer vild (ligesom os), er det vigtigt at man forsøger at bevare roen og den positive tankegang i stedet for at blive negativ og opgive løbet. Da det gik op for os, at vi var løbet forkert og vi stod midt i skoven, i mørke og med regnen sivende ned af os, gik der da også mange bitre tanker gennem hovedet, da ens mål med løbet nu ikke kunne realiseres. Jeg fik dog hurtigt sagt til mig selv, at jeg skulle se det gode i det dårlige og få det bedste ud af løbet, da intet jo er så dårligt, at det ikke er godt for noget 🙂

thumbs-up-clip-art-104499 På trods af den uheldige oplevelse, er jeg dog klar på at stille op til næste år, dog med mere forberedelse og måske med en gennemgang af ruten inden start. På den måde sikrer jeg mig i hvert fald, at det ikke er mig der farer vild og hvis alt går vel, kan jeg forsøge at lave en ny PR, der forhåbentlig er endnu bedre!

 

12166779_10153795558954587_1276044142_n

Halvmarathon til Herning Nordea Løbet i 2014