Indlæg

camilla bergmann running
,

Øv, nu igen en ankelskade? – Sådan kan den forebygges og behandles

Ankelskader er blandt de mest hyppigste idrætsskader. Dn kan være løberens værste mareridt. At vrikke rundt på foden, og i – værste fald – få en forstuvning er ikke sjovt. Som orienteringsløber og trailløber, løber jeg ofte på ujævnt underlag. Jeg hopper over grøfter. Løber på stenet bund. Ned ad små krogede stier med trærødder. Og det stiller store krav til koordination, styrke og motorik. Nogle gange kan kroppen ikke helt følge med de mange uventede bevægelser. Fødderne kommer ud af kontrol. Og kan nemt resultere i, at jeg vrikker rundt på foden. Antallet af gange jeg har fået ankelskader er ubeskriveligt. Jeg kan ærlig talt ikke huske, hvor mange gange det er. Men det er mange.

vrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskadeGenoptræning i etaper

Hurtigt fik jeg erfaret – i samråd med trænere og fysioterapeuter – hvordan jeg skulle genoptræne og forebygge ankelskader. Jeg fandt ud af, at genoptræningen skulle ske i små etaper. Op på vippebrættet var målet. Men jeg skulle starte i det små, med at stå på ét ben og finde balancen.

 

 

Say RICE

Mine ankelskader kunne variere meget i forhold til, hvor lang tid at skaden varede. Nogle gange, gik der blot en uge, før at jeg var ude i skoven igen med kort og kompas. Andre gange, flere måneder. Det afhang også af, hvor god jeg havde været til at behandle skaden med det samme. Hurtigt kunne jeg sige RICE: Rest – stop aktiviteten. Ice – is på foden og tryk, hvor jeg snørede et elastikbind rundt om foden. Elevation – Op med foden hævet et stykke over hjertehøjde. Man skal egentlig fortsætte princippet 1-2 dage efter at skaden er sket. Hvis det lykkes godt med behandlingen, så vil der ikke komme så meget hævelse og/eller en blå fod.

Mit værste mareridt…

…gik i opfyldelse, da jeg for 3 år siden vrikkede kraftig rundt på foden. Min fod gjorde virkelig ondt. Jeg var i fuld firspring ad en lille trail-sti ned ad Grosse Mountain i Canada. Da jeg vendte snuden hjem til Danmark, gjorde det stadig meget ondt og min fod var fortsat hævet. Jeg opsøgte straks en fysioterapeut, for at få svar på, hvordan jeg kunne komme i løbeskoene igen. Mine egne erfaringer rakte ikke længere, så professionel hjælp var nødvendigt, ellers kunne jeg godt vinke farvel til løb igen.

Jeg besøgte fysioterapeuten (næsten) ugentlig i et ½ år. Hun gav foden et ordentlig vrid. Knoglerne havde forskubbet sig. Nu var de sat på plads, og foden skulle genoptrænes, for at blive stærk igen. Jeg fik lektier med hjemme-træning og øvelser, der skulle hjælpe til at stabilisere foden. Først efter 1 år kom jeg i trailskoene igen, og kunne løbe i terræn og ad små skovstier. Thank god! Det har virkelig være givet godt ud med intensiv genoptræning, rådgivning fra en fagkyndig fysioterapeut og fuld fokus på at komme på benene igen – hurtigt. Det tror jeg, har været grunden til, at jeg kan løbe i terræn igen.

Hvordan kan man forebygge og behandle en ankelskade?

Fornyelig tog jeg en snak med den dygtige fysioterapeut Tine Thomsen. Vi snakkede om, hvordan hun ville anbefale, at man trænede stabilitet i foden, efter at have vrikket rundt. Og hvornår det er bedst at tape sin ankel op, og hvordan man gør det. Tine arbejder hos Aarhus Osteopati i Hans Broges Gade i Århus. Hun har tidligere løbet orienteringsløb, og er i dag tilknyttet juniorlandsholdet og senioreliten i orienteringsløb.

Der kom disse svar fra Tine ud fra vores samtale: 

Camilla: Hvad sker der med anklen, når vi vrikker rundt?

Fysioterapeut Tine: Det der sker er, at der kommer en uventet belastning på ledbåndene i form af en for hurtig og kraftig supinationsbevægelse – i ca. 80 % af alle tilfælde. Det er når anklen vrikker udad, og der kommer for høj belastning samt stræk på de yderste ledbånd.

Camilla: Hvordan kan jeg træne stabilitet i anklen?

Fysioterapeut Tine: I behandling og forebyggelse, efter at have vrikket rundt, ser man på flere faktorer: styrken af anklens muskulatur, bevægeligheden og den neuromuskulære kontrol. Sidstnævnte er et udtryk for koordination og den evne dit nervesystem har til at reagere på en belastning og en for hurtig bevægelse i et led. Den neuromuskulære kontrol – eller styring af et led – er det jeg vil lægge allerstørst vægt på.

Camilla: Når jeg løber orienteringsløb og trailløb, så løber jeg – selv sagt – på ujævnt underlag. Er det ikke nok at træne stabilitet ved at løbe en masse ture på disse typer underlag?

Fysioterapeut Tine: Det er rigtigt, at du træner styringen af leddene, når du løber i skoven, men det er også vigtigt, at træne det i mere trygge rammer, hvor man kan ændre forskellige forhold og belastning, så det passer mere til ens niveau.

Camilla: Har du nogle øvelser, som jeg kan lave for at forebygge og stabilisere mine ankler?

Fysioterapeut Tine: Det har jeg. Men du må først gå i gang med øvelserne efter endt genoptræningsforløb eller på den anden/raske ankel. Det er vigtigt, at man starter forsigtigt op efter hævelse og de værste smerter har lagt sig eller efter en konsultation hos en fysioterapeut. Hvis skaden er sket for nylig, skal du kontakte en fysioterapeut og have vurderet skadens omfang, og have tilpasset genoptræningen, før du må kaste dig ud i øvelserne.

Tines eksempler på øvelser:

Efter hvert sæt af øvelserne holdes der min. 1 minut pause. Øvelserne må meget gerne laves på hver fod, og ikke kun den der mest bliver skadet. Lad være med at lave alle øvelserne til at starte med. Lav dem i rækkefølge, så du starter med øvelse 1, og efter nogle dage uden for mange smerter, og når du kan støtte fuldt på foden igen, integrerer du stille og roligt øvelse 2, 3 og til sidst 4 i din genoptræning.

Øvelse 1 – Udstræk af anklen (i dorsalfleksion/bøj). Sid med benet oppe foran dig, med en stærk elastik/snor/håndklæde rundt om foden, og hold fast med begge hænder. Træk i elastikken, så du forcerer et stort “bøj” i anklen. Vigtigt at gøre på både strakt og bøjet ben, da du udelukker lægmuskulaturen her bedst muligt. Øvelsen skal være smertefri og laves i 15-30 sek., 10 sets, gerne flere gange om dagen.

vrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskade

Øvelse 1

Øvelse 2 – Étbens-stand på BOSU-bold. Stå på ét ben på et ujævnt underlag. Dette kunne være en BOSU-bold, en airex-måtte eller pude. Prøv at holde balancen i 30 sekunder, øg derefter tiden. Gentages 3 sæt.

vrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskade

Øvelse 2

Øvelse 3 – Op på vippebræt. Stå på et vippebræt med begge fødder og hold balancen så længe du kan. Gentages 3 sæt.

vrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskade

Øvelse 3

Øvelse 4 – Nedspring fra kasse til gulv på ét ben. Denne øvelse laves til sidst i et genoptræningsforløb, lige inden du skal tilbage til at træne normalt igen. Stå på en lav kasse eller et trappetrin. Hop ned på gulvet på ét ben og find balancen. Når den er fundet gentages øvelsen. Gentag 4-8 gange á tre sæt. Vær opmærksom på, at der er stor belastning på din ankel her, så mærk efter og stop før din ankel bliver for træt eller du får smerter.

Hvordan kan foden tapes rigtigt op?

Camilla: Hvis nu jeg – måske i samarbejde med fysioterapeut – erfarer, at min fod ikke er helt klar til weekendens trailløb, hvornår er det så bedst, at tape min ankel op?

Fysioterapeut Tine: Jeg anbefaler ikke, at man tager ud og løber trail på en ankel, der muligvis ikke kan klare det, men hvis du har fået situationen clearet med en fysioterapeut, kan det være fint at tape op. Det er selvfølgelig en god idé at tape sin ankel op for at undgå (yderligere) skade, og komme bedre igennem din løbesæson. Tape derfor din ankel op, når der er risiko for vrik og vrid i anklen, men undgå det til dagligt.

Camilla: Jeg vrikker ofte om på ydersiden af foden, hvordan kan jeg tape anklen op?

Fysioterapeut Tine: Til at starte med, er det vigtigt at du finder den rigtige slags tape. Du skal bruge en uelastisk en, altså en tape der ikke kan give sig. Her findes der forskellige udgaver, Leukotape P, Strappal og Dream Tape er nogle af dem. Personligt synes jeg, at Strappal er bedst at arbejde med, men det er meget individuelt. De giver nogenlunde den samme støtte, men kan være forskellige i deres lim og måden de ”rives” på. Inden du går i gang, er det en god idé at rengøre huden og barbere eventuelle hår væk, så kan tappen sidde bedre fast.

Følg Tines guide her til, hvordan du taper foden rigtigt op:

vrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskade1)      Læg en stribe tape rundt om den nederste del af dit skinneben, 5-10 cm over knysten. Sørg for at den ikke er helt lukket, da du ellers risikerer at lukke for blodomløbet.

 

 

 

 

 

vrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskade2)      Placér din fod i neutralstilling (90 graders vinkel ud fra underbenet). Anlæg nu 3 ”stigbøjler”. Start på indersiden af benet ved at fæstne en stribe tape på ankeret, og før tapen ind under hælen, og træk op på ydersiden og op på ankeret. Når du lægger denne stigbøjle, er det en god idé at trække den yderste fodrand lidt op med tapen, så du opnår en strammere tape på ydersiden.

 

 

 

 

vrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskade3)      Nr. 2 stigbøjle lægges på samme måde som den første, men dog placeret bagved og bagom knysten.

4)      Der kan evt. lægges flere lag på, afhængigt af hvor meget støtte du ønsker.

 

 

 

 

vrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskade5)      En tredje stigbøjle lægges nu, men denne gang skal den ligges skråt. Du starter på ankeret på forsiden af underbenet, går ned over forreste del af inderste knyst, under foden og til sidst over forreste halvdel af yderste knyst og skråt ind over underbenet op til ankeret (hvor du startede).

 

 

 

 

vrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskadevrikke-om-paa-foden-camilla-bergmann-ankelskade6)      Du afslutter med endnu et anker, og så er du klar til din løbetur.

 

 

 

 

 

 

Tak for nyttige fif, Tine. Jeg er sikker på at de kan gøre gavn hvis uheldet skulle være ude.

Skal Tine hjælpe dig på benene igen, efter du har vrikket rundt, eller har du brug for vejledning til andre (løbe)skader, så kan hun kontaktes via Aarhus Osteopati’s hjemmeside.  

 

/Camilla

Blogger på www.camillabergmann.dk

Følg mit løberunivers på Instagram: @camillabergmann.dk

Derfor er de spontane løbeture de bedste

Skemalagt træning med høj struktur gør måske mere skade end gavn? Det har jeg erfaret. Når det kommer til løb, skal det være lysten der driver værket.

Min træning har i mange år været planlagt fra punkt til prikke ned til de mindste detaljer. Løbedistance. Tid pr. kilometer. Ruteplanlægning. Underlag. Skovalg. Tøjvalg. Interval tider og -længder. Jeg mister motivationen for at løb, når dagens form ikke kan leve op til forventningerne og træningsplanens målsætninger. Træningen må gerne være overordnet planlagt med forslag til ruter, længder og tider. Specielt op til konkurrencer. Men det er en balance, da der også skal være plads til de spontane, uventede, ikke planlagte løbeture. Det er i de øjeblikke, der er befriende. Du kan give slip på den ellers planlagte hverdag. Bare løbe af sted. Og slippe tankerne løs.

Hvor skal vi hen, du? 

Min løbetur i fredags gav mig inspiration til dette blogindlæg. Fra morgenstunden havde jeg planlagt en løbetur efter arbejde. En hel dag med stillesiddende arbejde gav mig stive ben og et træt hoved, som nok mest af alt havde lyst til at slappe af. Jeg fik dog samlet mig sammen, med tankerne om, at det vil være fedt, at få noget frisk luft og koblet af. Løbeturen var ikke derudover planlagt. Hvor langt havde jeg lyst til at løbe? Hvor skulle jeg løbe hen? Jeg kendte  knap nok den nærliggende skov. ( På trods af at jeg som orienteringsløber kender de fleste Nordsjællandske skove). Hvor hurtig ville jeg løbe? Ja, det var op til mig selv. Efter næste 8 km. havde jeg løbet netop den tur, som jeg havde lyst til. Det var de mest befriende 40 min., og perfekt måde at løbe weekenden i møde.

Camilla Bergmann_milla_runnershigh_løbeblog

De spontane løbeture er de bedste af alle! Hvorfor?

  • Måske fordi jeg kun kan blive positivt overrasket. Jeg har ikke på forhånd planlagt løbetræningens længde og kilometertid. Som ved en fastlagt træning kan – af flere årsager – blive reguleret på. F.eks. kortere kilometer hvis benene er tunge.
  • Det kan også være fordi, at disse ture ofte opstår på tidspunkter, hvor intet andet er planlagt. På min tur i fredags var der ikke nået bestemt, som jeg skulle nå hjem til (som det ofte kan i hverdagen). Det gav ro, at jeg vidste, at jeg – i princippet – havde hele aftenen til at løbe min tur.
  • Jeg bliver ofte draget ud på en spontan løbetur for at komme (lidt) væk fra hverdagen. I situationer hvor jeg – lige pludselig – har brug for frisk luft og en løbetur for at koble fra. Og situationer, hvor jeg bliver “lokket” med og ikke kan sige nej. Fordi man (jo) i virkeligheden rigtig gerne vil ud. Men måske ikke kan tage sig sammen til selv at komme af sted. Det er det gode ved at løbetræne med andre. F.eks. blev jeg ”lokket” ud på en løbetur en fredag eftermiddag for nogle uger siden med et par kollegaer. Vi havde et arrangement med arbejdet om aftenen, og jeg havde planlagt at arbejde længe, indtil vi skulle videre til arrangementet. Jeg havde løbetøj med i tasken – det har jeg ofte fast i tasken. To kolleger stod i løbetøj og spurgte, om jeg ikke skulle med ud på en 5 km tur. Og dér kunne jeg ikke sige nej. Det gav en rigtig god pause og et pusterum.

De bedste løbeture er dem, som du ikke havde forventet.

Håber at dette blogindlæg gav dig inspiration, til at kaste dig ud i spontane løbeture og slippe planlægningen (lidt).

Camilla Bergmann_milla-runnershigh_garmin_løbetid

40 min efter: Spontan løbetur resulterede i næsten 8 km. i Ganløse Ore.

 

/Camilla

Instagram:@camillabergmann.dk

Website: www.camillabergmann.dk

 

Vejen til: [indsæt dit mål her]

Nyt år: 2016             Nyt mål: Forbedring

Skotland

Dette er et klassiske oplæg når et nyt år står for døren, om så forbedring indebærer at sætte en PR på yndlingsdistancen, nå nye milepæle på kilometertælleren eller et mere abstrakt mål som at være mere sund og fremme ens velvære.

Mit mål for 2016 at løbe flere kilometer på mange flere fede trails, og dele hele processen med både op – og nedture her på bloggen. Så hvis du står og har sat dig et stort mål forude, så følg endelig og del dine erfaringer også – jo flere bidrag jo bedre.

 

Erfaring, dette år med hjælp fra Getting Things Done(Mere info), viser at et mål bliver nemmere at opnå hvis man stiller sig delmål og underopgaver. Disse underopgaver i sportens verden variere fra person til person og kan både baseres på hvad man motiveres af, samt ting man ser som en nødvendighed at forbedre for at nå sine mål. For mit vedkommende ligger fokus for 2016 følgende 3 steder – fundet med hjælp fra kæreste, veninde og familie i gaverne under juletræet i år.


1: Kost

2014-10-26 21.49.57Dette punkt er egentlig ikke nyt på listen over ønskede forbedringer og 2015 bød da også på et 3 ugers forløb som vegetar for at se effekten på min præstationsevne som løber – dette dog med manglende konklusion for nu. Egentlig er målet meget simpelt, og jeg er sikker på at jeg ikke står alene med dette: At finde det bedst mulige brændstof til min krop og efterfølgende fastholde denne kost. Egentlig et simpelt mål, men åbenbart utrolig svært at nå. Heldigvis kom fornyet motivation da bogen
Eating on the wild side af Jo Robinson(info) lå under juletræet og det bliver en fornøjelse at flytte fokus fra ”Jeg må ikke spise … og …” til ”Hvis jeg spiser…. Og tilbereder …. så kan jeg præstere bedre”. Netop det at flytte fokus som nævnt ovenfor er derfor første delmål for at nå flere kilometer i 2016.

.

.

2: Mentalitet

Nok ikke det hyppigste fokuspunkt på de mange lister over nytårsforsæt, men dog et væsentligt alligevel efter min mening. Det handler om at have den rette mentalitet under de lange distancer og ikke falde i de mange sorte huller som pludselig dukker op når uret Samsø Marathonviser +2 timer. Det er et velkendt fænomen at møde muren både fysisk og psykisk, og svingninger i humøret er svært at undgå når kroppen begynder at sige fra. Her vil det at være forberedt og kunne takle dette på den mest optimale måde bestemt være værd at forbedre sig på.      Der findes flere måder at øve sig på at takle disse sorte huller, et af dem værende at hoppe over, som man lærer ved bitter erfaring efter at være faldt i nok gange til mange lange løb. En anden måde er at lære at kravle hurtigt op igen hvis man ender nede i hullet. Sidstnævnte håber jeg at blive bedre til med tips fra bogen Running with the mind of meditation skrevet af Sakyong Mipham(info). Med min erfaring kombineret med konkrete teknikker håber jeg at kunne styrke mit sind for dermed at kunne presse endnu flere grænser i 2016.


3: Teknik

20150607_071316De seneste  år har tankerne om teknik ofte fulgt ideen om forfodsløb og denne udvikling har jeg fulgt tæt. Det er dog med tiden gået op for mig at der er mere til tekniktræning end blot hvorledes foden placeres i jorden. Netop det at koordinere, finde balancen og have styrken i kroppen til at kunne forbedre løbeøkonomien og dermed evnen til at udholde udmattelse under længere distancer er et punkt med god plads til forbedring i min verden. Det kan dog være svært at praktisere god løbeteknik og derfor er det vigtigt både at have forståelsen for bevægelsen samt konkrete øvelser med i processen, hvilket jeg håber at finde i bogen Den Perfekte Løbeteknik af Thomas Reckmann(anmeldelse fra løberen), som også lå under træet i år. At forbedre teknikken vil ligeledes kunne øge kilometertallet ved at nedsætte mængden af brændstof kroppen har brug for og, hvis jeg er heldig, spare mig for skader i 2016.

 

Godt nytår!      20150822_201122

Dette er altså mine 3 fokuspunkter i jagten på flere kilometer i 2016, inspireret af 3 bøger.
Andre fokuspunkter kunne også være at løbe flere intervaller, komme mere ud i naturen, finde det rigtige løbsoplæg, styrketræne mere eller hvad dit hjerte begærer. En grundlæggende opskrift på succe er dog at målene er opnåelige og inden for rækkevidde, hvilket kan gøres ved research af dit fokuspunkt, enten via bøger, ved at snakke med venner og bekendte eller på nettet. Så find hovedmålet og derefter 3 konkrete områder som der kan arbejdes på for at nå netop dette mål, samt de præcise handlinger du kan foretage dig inden for de 3 områder – og så kan 2016 ellers bare komme an!

Godt nytår og så ses vi på de små trails i 2016   

 

25 par løbesko – og en invitation til debat

I følge min kæreste har jeg 25 par løbesko. Jeg har ihærdigt forsøgt at forklare ham, at der er forskel på løbesko og sneakers. Han er ligeglad. Har de gummibund og fartstriber, er det løbesko. Han er sådan set ligeglad med antallet. For hans skyld kunne jeg såmænd have 100 par løbesko, hvis det er det, der gør mig lykkelig. Bare jeg dog for pokker ville holde op med at stille dem lige midt i gangen! Men det er vist det, man kalder en anden historie….

Selvfølgelig har jeg ikke 25 par løbesko. Jeg har vel 4 par. Eller. Ok. Måske har jeg 6 par. Men rent faktisk har jeg kun 2 par. Eller måske 3… Jeg har i hvert fald ikke 25 par! (Men det burde jeg naturligvis have!)

20140504_091729Jeg løber på asfalt. Det skulle være så sundt at løbe på græs og i sand og…. Jeg løber altså på asfalt. Ikke så meget fis. Så snart jeg kan komme ned på cykelstien (jaja – jeg VED godt, den er beregnet til cyklister Jeg sværger, jeg altid flytter mig, når der kommer en cyklist), så gør jeg det. Asfalt er meget blødere end fortovsfliser. Og underlaget er mere jævnt. Med mange kilometer bør man sikkert skifte underlag imellem. Jeg skifter i stedet sko. Jeg er træt af bør. I mit løb gør jeg, som jeg vil.

Jeg må i øvrigt heller skynde mig at sige, at dette er IKKE en anmeldelse af løbesko. Jeg er ikke uddannet løbetræner, fysioterapeut eller noget som helst andet løbeorienteret, og jeg ved ikke en hujende fis om løbesko. Og så alligevel….. Jeg har løbet mange km i mange år, så undervejs har jeg vel samlet et og andet op. Det er dog på ingen måde en systematisk undersøgelse eller baseret på en særlige videnskabelig viden om sko (så det kan være jeg står til bøllebank om lidt). Det, jeg ved og mener, er kun baseret på egne oplevelser og lidt ment som en provokation til hele den industri, der er omkring løb. Så er det vel for pokker heller ikke sværere at tage et par sko på og løbe en tur? Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I tænker? Hvad gør I, når I skal vælge sko? Sværger I til løbetests, hvad mener I om barfodsløb, hvad er jeres favoritsko, hvordan vælger I sko osv osv? Så hermed oplæg til debat – som kommende såvel som garvede løbere måske kan blive klogere af!
20131103_204624De første år, jeg løb, fik jeg troligt lavet løbetest. Jeg er godt nok blevet testet til at være mange forskellige ting… Det har jeg nu altid syntes, var lidt underligt… Hvordan kan man pludselig ændre løbestil uden at have forsøgt på det? Og hvad er det egentlig, der definerer en god løbesko for mig? Til sidst droppede jeg helt testene og begyndte istedet at mærke efter, hvad der duer for mig. Hvad gør mine fødder og ben egentlig, når jeg løber? Hvilke sko er rare at have på? Er de bløde eller hårde? Brede eller smalle? Hvordan lander jeg på min fod, og hvor lange er mine skridt? Jeg har købt alle mulige slags sko billigt på nettet, prøveløbet dem og solgt dem igen med kun et lille tab (eller givet dem til min mor, der synes, de såååå smarte i alle de “pangfarver”….). Efterhånden er jeg så blevet klogere på, hvad jeg kan lide – uden hjælp fra alverdens løbe eksperter…. Jeg har lært at mærke, hvad der virker for mig. Det kan naturligvis synes vældig seriøst, men egentlig er det ganske simpelt.

Min svigerfar spurgte mig for nyligt, hvad jeg kigger efter, når jeg køber nye løbesko. Det er meget nemt. For det første leder jeg efter en sko til en neutral løber. Det betyder, at jeg hverken hælder særligt meget indad eller udad på mine fødder, når jeg løber. For det andet kigger jeg efter en sko med et rimelig “hældrop”. Hældroppet er den højdeforskel, der er mellem forfoden og hælen 20130805_203650på din løbesko. Jo lavere hældroppet er, jo tættere er man på det såkaldte “barfodsløb” eller “natural running”. Nogle siger, at man reducerer risikoen for skader ved at reducere hældroppet og istedet lærer at løbe mere på forfoden – jeg er ligeglad. Jeg er hæl-lander, og jeg elsker et relativt højt hældrop. For det tredje kigger jeg på prisen. Jeg synes, at løbesko er horribelt dyre, så jeg køber dem kun på udsalg! Og vigtigste af alt: skoen skal føles rar at have på. Det er lidt som at købe ny sofa. Hvis jeg synker ned i den og tænker “ahhhh – her kunne jeg godt sidde resten af dagen” – så er den hjemme. Vi bliver gode venner. Ligesådan har jeg det med løbesko. Arh-følelsen lyver aldrig.

Og hvad er så meningen? Skal man bare købe et par billige sko i Føtex og så begive sig afsted? Tjah…. For nogle år siden påviste danske forskere, at løbetests til nybegyndere måske er lidt spild af krudt: http://www.dr.dk/levnu/fritid/drop-loebetesten-naar-du-koeber-loebesko.

20151004_112709Men som sagt; jeg er ingen ekspert. For mig er det blevet en følelse – det med skoene. Jeg tilbringer meget tid i dem og løber mange kilometer. Og jeg har i sinde at nyde mine kilometer og i øvrigt være i stand til at løbe i mange år endnu, så jeg vælger det, der føles godt.

Med til historien hører, at jeg i min løbekarriere har haft én skade og 2 blå tæer. 1 skade. På 6½ år (knock on wood)…. Just sayin’…..

Men hvad tænker I?

,

The “Blowjob” fun run

IMG_1562

Finere dykkerdragt skal man længe lede efter

Da jeg trækker i de stramme tætsiddende neopren inderbukser, er min første tanke der falder mig ind ikke, at jeg nu skal ud og prøve noget helt nyt og spændende, der har med et løbebånd at gøre.

Tankerne svømmer istedet henad, dykkerflasker, dykkermaske, fridyk og vand.

 

Det jeg har begivet mig ud i er, at jeg om få minutter skal træde op i, hvad der er helt nyt, revolutionerende og fascinerende indenfor løbebånd.

AlterG anti gravity Treadmill – eller på dansk, anti tyngdekraft løbebånd.

Et løbebånd der for det meste, hvis ikke altid, bliver brugt ved genoptræning efter skader eller lignende.

 

Men hvad skal jeg så her hos Funktionel Fysioterapi (http://funktionelfysioterapi.dk) denne flotte søndag med perfekt vejr til at løbe udenfor.

Jeg er jo hverken skadet eller på anden måde hæmmet i mit løb, så hvorfor vælger jeg så at løbe indenfor på et løbebånd som jeg hader som en i helvede at tilbagelægge mine K på.?

Jo, jeg elsker at prøve nye ting af, jeg er jo en ægte Geek.

Jeg vil se hvad denne maskine kan bruges til, udover at komme tilbage efter evt skader.

 

Det første møde

Det første jeg møder da jeg træder ind i, hvad der ligner en lagerhal, er en dyb bas, og et træningscenter med alt hvad hjertet begærer for den gæve pumper.

Her bliver jeg taget imod af Michael Møller Rønaa, manden der har inviteret mig til at prøve maskinen.

Også han har er stor interesse i at se og høre hvad denne maskine ellers kan bruges til, end til genoptræning.

Derfor vil han høre hvad jeg som ultraløber kan komme med af ideer, som han måske evt. selv har tænkt.

Efter en kort snak om vind og vejr, viser han mig monstrummet.

 

Da jeg ser AlterG maskinen for første gang, kan jeg da godt se at det er et løbebånd. Men det ligner nu mest af alt, et løbebånd med et fortelt monteret, af den slags der normalt sidder på tusindvis af de campingvogne som nogle folk bare forguder i sommermånederne, der delvis dækker over maskinen, med nogle jernrør stikkende ud under kontrolpanelet.

IMG_1559IMG_1560

Hvilket også straks får mig til at tænke på en form for sygehusapperat.

Sporty ser det i hvert fald ikke ud.

IMG_1550

Fuldt monteret i pressingen. Maskinen kalibreres til min kropsvægt

Efter at have påført mig “dykkerdragten”, og herefter stillet mig i hullet af pressingen, skal jeg lynes fast i den kraftige lynlås, som lukker min underkrop inde i teltet.

Det er her der kommer til at ske tryllekunster.

Hele rummet der omfatter fra navlen og ned, og hele løbebåndets bund, er et nu et stort lufttæt rum.

Det er her trykket vil varieres, så det på den måde kan reducere min kropsvægt med op på næsten 60%.

Det første der sker, er at maskinen kalibreres til min kropsvægt, hvilket foregår ved at jeg står helt stille og der pumpes luft ind.

Stille og roligt kan jeg mærke trykket omkring underkroppen, og pludselig bliver jeg “let” på fødderne.
Men kun for et kort øjeblik.

Her bliver jeg lettere på fødderne

For så igen at kunne mærke min egen vægt på fødder igen.

Nu er maskinen klar.

 

Al start foregår stille, hvilket også er tilfældet her.
Tempoet sættes til hurtig gang, og der leges med vægtreduceringen, så jeg på den måde kan vænne mig til det der nu skal ske.

 

Here we go

IMG_1552

Er stille og roligt kommet igang

Jeg lægger ud i 5:4o min/km, og reducere min kropsvægt med 20%, hvilket svarer til, at jeg med et par tryk på knapperne bliver 14,8 kg lettere.

Det kan straks mærkes i knæ og hofter.

En underlig fornemmelse at jogge derud af, men ikke rigtigt føler at det “hårdt”.

Det har dog ingen betydning på at man ikke bliver forpustet.

For idet at man trods alt stadig bevæger sig, så kommer pulsen også i vejret.

Det er dette jeg er ude efter.

At kunne løbe over sine evner så at sige. – Men mere om det lidt senere.

 

 

 

Som en kenayner

IMG_1554

Nu har jeg vænnet mig til maskinen, og jeg reducere nu min vægt med yderligere 10%.

Og der er kontant afregning med det samme.

En svag susen indikere at der nu er mere tryk i “teltet”, og 22,2 kg er nu fjernet.

Lad os bare sige, at jeg vejer nok lige så meget som en kenyaner, men er bleg som en albino.

At kunne blive så meget lettere giver også andre udfordringer.

Jeg lægger mærke til at jeg ligesom bliver nød til at “sætte min fod ned”.

Samlign det evt med at gå i vand til brystet.

Her kender vi alle det med at man lige skal “trykke” lidt mere nedad med sit ben for at ramme bunden. Men uden at have vandets modstand.

Det bliver derved en hel ny måde at løbe på.

Men ikke på den ubehagelige måde.

Bare lige lidt mere, og lidt mere

5% her og 5% der.

10% lettere igen. 40% er nu skåret væk svarende til 29,6 kg lettere.

Nu mærker jeg pludselig, hvordan jeg løber på ydersiden af fødderne. Har jeg aldrig lagt mærke til før. Jeg kan nu virkelig mærke, hvordan mine fødder meget gerne vil lande på ydersiden og rulle hele vejen hen til lilletåen for så til sidst at sætte af med storetåen.

Jeg skal nu koncentrere mig for at sætte foden rigtigt.

Underligt, da det jo normalt bliver gjort per automatik.

Men igen noget jeg bruge maskinen til.

 

Nu skal modsatte effekt afprøves.

Har nu løbet i mit normale tempo, men vil løbe hurtigere.

Jeg sætter derfor tempoet til 3:38 – hvilket er væsentligt hurtigere end jeg vil komme til at løbe ude i det fri.

Til samligning vil dette tempo bringe en løber i mål på marathondistancen på 2:33:00.

Altså sagt med andre ord.

HURTIGT.!

 

Samtidig bliver maskinen indstillet til at “løfte” mig mest muligt.

58% af min kropsvægt er nu forsvundet – hvilket svare til at jeg vejer lige et par gram eller otte over

de 31 kg.

Det føles på ingen måde anstrengende at løbe, godt nok bevæger jeg benene hurtigt, men ikke på samme måde hårdt som når jeg løber almindeligt.

Nu begynder jeg så stille og roligt, at lægge et par procenter til lidt af gangen, derved bliver jeg stille og roligt tungere.

Og der er afregning med det samme.

Bare 2% kan mærkes i fødderne, knæene, og ikke mindst, så bliver jeg straks mere forpustet.

Det fortsætter med at blive hårdere og hårdere, og allerede efter 7% må jeg sætte tempoet ned, da det er utroligt hårdt med dette tempo, nu hvor tyngdekraften igen træder ind og klistre mine fødder fast til løbebåndets overflade.

Da vægtreduktionen er nede på, hvad der svare til 38% af min vægt, må jeg helt opgive at løbe hurtigt.
Det er simpelthen for hårdt.

På vej tilbage til almindelig vægt

Så ned i tempo, til hvad jeg kender til og endda helt ned til 5:00 min/km.

Jeg har virkelig fået et indtryk af hvor stor en påvirkning løb har på kroppen.

 

Men ikke alt er negativt

Hvad dælen får jeg ud af at løbe i denne maskine, hvad er der i det for mig, og hvad kan jeg bruge det til.?

Jeg er ultraløber, jeg ved hvor hårdt man presser kroppen i lange løb, jeg har nemlig selv erfaret det, first handed.

Jeg ved hvor mange kilometer man skal have i benene, og hvordan disse føles efter flere timer på asfalten eller i skovene.

Og ikke mindst, så ved jeg hvor stor betydning det har at restituere korrekt, men også at holde gang i kroppen og komme af med affaldsstofferne der har hobet sig op i musklerne efter de lange løb.

 

Det er her AlterG anti gravity “båndet” kommer ind i billedet.

Der skal somsagt kilometer efter kilometer i benene op til de lange races.

Men man skal også skære ned på dem op til løbene for at kunne præstere optimalt på race day.

Men tænk nu, hvis du kan holde kroppen i gang længere tid op til race day og samtidig få lige lidt flere kilometer på kontoen inden dagen, men uden af presse kroppen, uden at tømme den for energi.

Jeg er sikker på – og jeg vil en dag lade det komme på prøve – at skære ned på på det antal dage hvor jeg normalt drosler ned inden race day, og få flere km i kroppen.

Er ret sikker på at jeg – læs jeg – kan få et bedre løb, ved at have de ekstra kilometer med i regnskabet, men at de er hentet ind, under mindre “stress” for kroppen.

Samtidig er jeg også af den overbevisning, at den kan give mig en meget bedre kondi, da den trods alt får gang i pulsen, forbrænding af fedt, samt udholdenheden, igen, uden at det udsætter kroppen for hård belastning.

Med det in mente, at det ikke bare lige er 30 min på båndet.

Men længere såkaldte træningspas.

 

Samarbejdspartner

Samtidig ser jeg denne maskine som være en god “samarbejdspartner” hvis man gerne vil tilegne sig en ny løbestil.

Pludselig er det meget nemmere at komme op på mellemfoden, eller endda forfoden.

Men det vil kræve timer og flere timer på båndet. Men uden belastningen ved kroppen, og derved kan man – efter min mening – hurtigere få lært teknikken ved ny løbestil.

Den skal selvfølgelig også prøves og trænes under almindelige forhold.

Jeg er game for at prøve det, og vil følge op på det løbende.

Dog bliver det ikke i sammenhæng med ultraløb, men i min stræben på at komme under de sub 3:00:00 timer på marathondistancen.

Men det bliver hårdt.

 

TheGeekRunnerwhite