Indlæg

Mio min Miiego

Hovedtelefoner.?

Det er en jungle…

Hvad fanden skal man vælge, og hvorfor.?

Skal man gå efter design, navnet, farven, streetcredit, coolness, pris eller lyd.?

Hvad skal man bruge dem til, er det til løb, styrketræning, crosstraining.?

You name it, these ones are fårking sick.!

 

Miiego AL3 Freedom

Disse trådløse hovedtelefoner fra Miiego skulle vise sig at være en helt ny oplevelse for mig at høre musik under mine løbeture.

 

Jeg har egentligt aldrig sådan rigtigt løbet med musik.

Har altid været mest til at nyde “larmen” fra naturen. Lidt som at føle sig som en del af omgivelserne.

Lyden fra mit åndedræt, de lette “bump” for hvert skridt der blev taget, eller bare lyden af “swush swush swush” fra mit tøj.

Det har for mig altid og vil altid være lyden af løb.

 

Men når jeg endelig har haft musik med på de længere ture, så har jeg altid brugt in-ear hovedtelefoner, med tilhørende irriterende ledning, der altid – uanset hvor godt jeg synes jeg havde fikseret den – været i vejen.

Så trak den i det ene øre, så i det andet.

Så viklede ledningen sig omkring et eller andet.

Eller også var det hele bare noget møg.

Men jeg affandt mig med det.

Og når det ikke var ledningen der irriterede, så var det sveden der på en eller anden måde løb ind i mine ører, og på den måde dæmpede for musikken.

Måske det skyldes at jeg har nogle vildt mærkelige ører, selvom de ligner og fungere som alle andre jeg har set.

Men røv irriterende var det i hvert fald.

 

Derfor var det også med en del skepsis og  mistro til, at disse 80´er looking ørebøffer, der ikke nok med at de lignede noget fra dengang hvor alle rendte rundt – i gang – med et par uden på ørerne, koblet til en walkman, der til og med skulle sidde på hovedet via en fjerende bøjle.

Men nu sad jeg her med æsken og havde fået muligheden for at afprøve dem first handed.

 

Førstehåndsindtrykketimg_5856

At sidde med den lille flade pakke foran sig, så er det første man tænker nok ikke lige ørebøffer af den slags der sidder uden på ørerne.

Men efter at have åbnet den, så bliver man overrasket.

img_5857Grundet den fjerende bøjle, kan hovedtelefonerne “krølles” sammen på en sådan måde at de ikke fylder særlig meget.

Så det er med stor overraskelse at se at der er så meget med i denne pakke.

Pakken indeholder nemlig, udover hovedtelefonerne, 1 etui, ledning til opladning, ekstra bløde dimsedutter til at skifte ud med og en brugervejledning.img_5865

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alt sammen pakket ned i den lille og flade kasse.

 

På med dem

Som den lille ivrige dreng der ser gaverne under juletræet, blev disse underligt udseende ørebøffer sat på hovedet.

Og ja, jeg indrømmer gerne, at der lige skulle et par forsøg eller tre til, før jeg lige kunne sætte dem på med et snup tag.

De sidder som sagt uden på ørerne, og deres vægt – hvilken er sølle 42 gram, bæres så af bøjlen bag nakken.

 

Mærker man dem.?

Ja det gør du.

Men det er kun indtil du tager første skridt på din løbetur.

Så registrere du ikke at de sidder der.

Måden de sidder der på dit hoved med hjælp fra bøjlen, og deres sølle vægt, gør at du ikke bliver genert af dem på nogen måde.

Du kan dreje hovedet lige så tosset du vil, de er ikke i vejen på nogen måde.

Ikke hvad jeg har oplevet.

 

Hvordan fungere de.?

Da disse sataner er trådløse, så kobles de til din telefon eller anden form for musikapperat via Bluetooth.

Såre simpelt.

Skide hurtigt.

Pisse nemt.

 

Er det svært.?

Altså nu er jeg på ingen måde teknisk anlagt, og den eneste grund til at jeg er god til at løbe skyldes, at det bare drejer sig om at sætte det ene ben foran det andet, og så gentage det indtil målet er nået.

Så sværere er det ikke.

Tænd for din Bluetooth på din mobil.blue

Hold knappen der sidder i midten på den højre højtaler inde.

Kort tid efter kommer der er en kvindestemme der siger “power on”, herefter kommer der “parring”, og til sidst før du at vide “phone one connected”.

Og så afsted.

 

 

Oplevelsen

Som sagt skulle jeg lige vænne mig til at have dem på.

De sidder på ingen måder stramt eller irriterende, men alligevel skulle man liiiiiige vende sig lidt til det.

At de sidder som de gør, og at de sidder uden på ørerene gør, at man stadig har “kontakt” med omverden.

Jeg hører stadig min vejrtrækning, omgivelserne og min dejlige “swush swush” fra tøjet.

Man kan jo sammenligne med in-ear, som virker støjdæmpende. Og på den måde lukker de vedkommende inde i en falsk trykhedsskal, da de ikke kan høre omgivelserne – heriblandt biler, cykellister og knallerter.

 

Da disse hovedtelefoner har en blød skumgummi beklædning, er de ikke irriterende klistret, og samtidig sørger de for at sveden ikke ender inde i øret.

Nu er det ikke sådan at de bliver ødelagt af sved eller vand. De har nemlig været så smarte at gøre dem “sweat-proof”, hvilket jo er genialt for en som mig.

Det eneste der så sker er, at sveden bare drypper af dem.

Ski´e smart hvis du spørger mig.

 

Nu har jeg brugt dem generelt til løb.

Herunder intervaller, tempo ture og 6 timers ultraløb.

Og de sidder upåklageligt godt.

På intet tidspunkt er de til gene.

De kan føles lidt varme, men det er små ting.

 

Bliver man træt af at høre et nummer eller er lyden for høj eller lav, så vælger man bare det næste eller forrige ved hjælp af de små “usynlige” img_5884knapper der sidder for og bag på siden af den højre højtaler, eller skal man skrue op eller ned, så er det de to knapper der sidder øverst eller nederst, ligeledes på på højre side.

Simple as that…

Det er alt i alt et let, nemt og smart stykke legetøj der kan få tiden til at gå “hurtigere” når du er aktiv.

 

Min egen mening

Disse hovedtelefoner har virkelig overrasket mig, samt set lyset for at løbe uden irriterende ledninger.

Det er nemt og lige til, og så er de pisse nemme at have med sig rundt, da de bare kan krølles sammen og kommes i en lomme eller taske.

Hvis jeg skal nævne positive og negative ting ved dem, så lad os starte med det positive.

 

Positivt:

De er lette

Skide nemme at finde ud af at tilslutte og bruge

Fylder ikke særligt meget

Ok bass

Kan bruges som håndfri

Holder strøm i op til 7 timer

 

Negativt:

Som nævnt i starten, så får de dig ikke til at ligne en supermodel, men igen, når noget bliver prioriteret, så må man give lidt til den anden side

Mellemtonen tager for meget af musikken og gør den lidt “pløret”

For lidt diskant – der burde være mere diskant i dem. Men igen, du løber jo ikke for at få en musikoplevelse. Du løber med musik for evt at give “mere energi” og for at få dig rørt.

 

Pris:

Du vil kunne finde dem rundt om på nettet til den nette sum af ca. 500 kr.

Dette er godt givet ud, da du får meget for pengene

 

 

TheGeekRunnerwhite

 

Dette er et sponsoreret indlæg

24 timers ultraløb i Beograd på 6 flasker vin

Jeg sidder i flyet og tænker “hold nu kæft, jeg har lige løbet et ultraløb på 200,2 kilometer, og alligevel ligger det mig så fjernt.”

 

Fårk main..!

Never ever, leave without your Topo´s

Klokken er kun 04:26, og her står jeg på gaden ude foran vores ejendom og venter på mine løbebodies.
Hvem fanden går også med til at stå så tidligt op af egen fri vilje.?
Not me, hell no.
Men denne dag var en undtagelse.
Grunden er endnu mere sindssyg. Turen går nemlig Beograd, Serbien.
Skal have min ilddåb indenfor 24 timers løb.
Her vil du så nok lige indskyde: “hvorfor fanden tage helt til Serbien for at løbe.?”
Jamen det lød spændende og i selskab med tre super ultraløbere, så var svaret klart et ja.

Den hvide BMW holder brummende ind til vejkanten, kufferten bliver smidt bagi, og så er vi afsted.
Eller skal vi lige rette kuffert til håndbagage.
For det eneste jeg har valgt at medbringe er løbetøj og løbesko.

Kastrup lufthavn. Vi får tjekket ind, og smidt os i en sofa af en art i lufthavnen, der slappes max af. Kan mærke jeg allerede har været oppe i et nogle timer og at jeg ikke er vant til den slags.

 

Here we go

Boarding – WRUUUM, touch down…

14489769_10154530477299437_925626476_o

Ja – den er sgu god nok, det er en taxa. Det siger manden…

Vi starter med at opleve Beograd fra dens bedste turistmæssige side med det samme.
Hurtigt bliver vi hijacked af en pirattaxa og betaler 4 gange så meget som taxaturen skulle have kostet.
Men fårk det, vi er fremme. Eller rettere, vi bliver sat af ca 1K fra vores hotel og skal nu, med hjælp fra ikke engelsk talende serbere, en helvedes masse håndtegn og pegen fingre, prøve at finde hen til vores hotel.
Mit første indtryk af den by jeg skal løbe i er, at den er trist at se på.
Den bærer tydeligt præg af, at det ikke er her man ligesom gør noget ud af, at vedligeholde bygninger.
Man lader dem nærmest forfalde.
Var sgu aldrig sket i gode gamle DK.

 

 

We´re here

Hotel fundet, tjek ind done, på med løbetøjet og afsted.

14522267_1304863366192691_1418656984_o

Den Serbiske udgave af San Franciscos gaderHotel fundet, tjek ind done, på med løbetøjet og afsted.

Flyveturen – de to timer man har siddet klemt sammen i sædet – skal ud af kroppen.
Og det kom bag på mig, hvor bakket Beograd er.
Jeg har aldrig været i San Francisco, men jeg vil mene, at dette er den Serbiske version af SF.
For satan det går op og ned. Høje kantstene, der kun adskiller kilometervis af brostens belagte veje, sporvogne lavet af genbrug af konservesdåser fra før krigstiden, og vejkryds, hvor bilerne kører med “skyklapper” på.
Interessant sted at løbe.
Men det glemmer man hurtigt og glæden ved at løbe lidt, overskygger alle andre tanker.
9K løbet, lidt for meget end det beregnet.
Men vi skulle lige inspicere parken hvori løbet skulle afholdes.
Super fedt sted.

img_5332

Det gamle fort, set nede fra parken

Tre af de fire løbere. Set fre venstre: Thomas Andersen, mig, Thomas Steenberg

Tre af de fire løbere.
Set fre venstre: Mig, Thomas Andersen Thomas Steenberg

img_5335

Donau floden set fra toppen af fortet

Løbet afvikles i en virkelig flot park, her ved Kalemegdan fortet i den del der hedder Lower town. Med en lækker udsigt udover der hvor de to floder Sava og Donau løber sammen.
Og så ligger det ikke mere end 700 meter fra vores hotel. Dog op og ned af bakker.
Nu skulle vi jo ikke bruge al vores energi på denne løbetur, så efter et kort visit på toppen af fortet – og wauw et fedt trailløb man kunne lave her – vender vi næsen hjemad, eller rettere, hen til den nærmeste “købmand”, – der skal lige kigges og planlægges mad til vores depot under løbet -, ender med, at vi i stedet kommer hjem med 4 stk halvliters lokal øl.
Og de skulle jo drikkes inden man måtte tage et bad. Sådan er reglerne jo. Eller….
Så down the hatch…

Øl smager altid bedre efter endt løb

Øl smager altid bedre efter endt løb

 

Uden mad og drikke, dur helten ikke…

Bad – tøj på – ud af døren…

Nu skal vi ud i byen og spise.

Casa Nova – stedet der blev vores stam sted de næste par dage – er et klasse spisested, med super lækkert mad med et italiensk touch.

Vi bestiller hver to retter mad – Det tog så også lige en halv time og finde ud af hvad vi gerne ville sætte tænderne i.
Og det var endda med valg af vin.

14455940_1304860499526311_128328078_o

Bruchetta med tomat & bøffel mozzarella

Ind kommer der de mest indbydende bruschetta, og hertil får vi en utrolig og overraskende god sprød hvidvin – fra Serbien.
Hvem ville have troet at de laver så god vin.
Det er jo helligt vand med smag det her.
I hvert fald smager det af mere. For flasken er tom efter forretten.

Ceasar salad, kylling med broccoli og dagens suppe bliver nu båret ind til vores bord.
Og her kommer flaske nr 2.
Man siger jo at vin til tider smager fantastisk grundet omstændighederne man befinder sig i på det tidspunkt man drikker druerne.
Men denne er bare alt for god, og i en klasse for sig selv.
Vi burde måske slet ikke røre alkohol så tæt på vores løb.
Men lidt hygge har vi vel lov til at have.

Alt i alt hygger vi os på Casa Nova. Og denne hygge bliver ikke ødelagt af regning. På ingen måde.
9100 af deres valuta – kan ikke huske hvad det hedder, vi kalder det derfor serbiske kroner resten af turen.
Men det svare til det sølle beløb på 551 danske kroner.
Det er jo sindssygt.
4 x 2 retter mad, to store flasker vand med bobler (danskvand), en cola zero, og to flasker vin.
Det er jo sindssygt. Løbesko er jo dobbelt så dyre.!
Det skal fejres.
Så derfor ryger vi videre i byen, som de top seriøse idrætsudøvere vi er, tænkte vi jo på vores kommende løb. Eller gjorde vi.?

 

Hygge skal der til

Podrum Winart – nok en af de cooleste vinbar jeg længe har set.
Træborde, bænke, designer stole, vinduer ud mod gaden fra gulv til loft, alt sammen smedet sammen med dybe toner af lækker house fra den kvindelige dj, der har opstillet sin arbejdsplads på tomme vintønder.
Fra, hvad der ligner en dansk kassemedarbejder, strømmer der nu den største viden omkring vin, ud af dennes mund.
Vi prøver igen chancen og napper en serbisk rosé.
Som bomuld der stille dupper vores hals med rosenvand.
Wauw det er godt.
Kort fortalt.

14454089_1304863106192717_1013697897_o

Der var 1 der var 2 der var 3 der var 4 flasker vin…

Vi bunder 4 flasker mere inden vi stille og roligt slingre hjemad, endda med et pizzaslice i hånden, i bedste dansker stil, overhældt med chili og hvidløg.

Go´nat

 

Wakey wakey rise and shine

Utroligt nok vågner jeg frisk dagen efter, og stille dribles der ned i restauranten i kælderen, hvor vi skal mødes og have morgenmad.

En morgenmad der er en vinder værdig.

14488890_1304863099526051_1900717030_o

Hjemmebagt brød, flødeost, salat, tomat & serrano skinke

Her bliver der serveret sandwich med serrano i friskbagt brød smurt med flødeost og tomat. Ergo, det er ren carboloading.

Ikke lige den morgenmad man vil have hældt ud af æsken i DK.

Men den faldt i god jord denne morgen.

De andre vælger kokkens omelet, og selvom jeg ikke spiser æg, så så den faktisk lækker ud.

 

Planen er stram – vi har hver dag fået lavet en tidsplan, som bliver holdt MEGET stramt.

fullsizerender

Altid godt med en struktureret dag

Men det er godt, for så er der styr på tingene.

I dag skal vi have handlet ind til vores eget lille depot under løbet.

Jeg synes det er rart at man selv har styr på sin mad. Så ved man hvad der er at spise, og at man kan li´ det.

Dog er jeg elendig til at spise under løb – men mere om dette senere.

Så efter endt morgenmad napper vi en Pink Taxi til et af de to store indkøbscentre og går i krig.

Igen er det overraskende billigt at handle.

Vi smider toastbrød, honning, græsk yoghurt, nødder, frugt, drikke yoghurt, vand, Redbull (just in case), müsli mm. i kurven.

Alt dette og så uden at blive ruineret.

Så er det hjemad.

 

Ved spisetid går vi rundt i gaderne og leder efter et sted at spise, men det ender igen med at vi sætter os ind på Casa Nova – for anden gang denne dag, da vi allerede har indtaget frokosten selv samme sted.

Jeg sagde jo det var blevet vores stam sted.

Det bliver dog kun til en enkelt øl denne aften.

 

Race day

Uret ringer klokken 07:30.

Efter en velsmurt morgenmad og møde, samler vi vores ting og gør klar til en kort tur i en Pink Taxi.

img_5903

På vej op til vores eget depot

Men med vores oppakning, ligner det mere at vi er på vej hjem fra en ferie, end til starten på et løb.

To trolley og en kæmpe sportstaske bliver hevet ud af taxaen, og vi går vores udsendte spejder og vores personlige hjælper Hr Steenberg i møde.

Han har allerede været der i en time for at sætte vores eget depot op.

Vi har været så heldige, at løbsledelsen har lånt et pænt hvidt havebord og tre stole til os.

Vi kommer jo også hele vejen fra Danmark, og da det normalt kun er serbere, slovener og makedonier der deltager i løbet, er det nok derfor de er lidt mere hjælpsomme end normalt. Vi er i hvert fald glade for det.

 

Der bliver tjekket ind, og rigtigt nok, så vil vi blive registreret manuelt hver gang vi passere start.

I det lange hvide telt ved start/mål, er der plads til en masse mennesker på stole, som under hele løbet vil tælle hver og hver eneste omgang vi har løbet.

Med nummeret og race shirt i hånden, vender vi tilbage til vores depot.

Der bliver lige tid til en times afslapning, inden vi bevæger os tilbage til startområdet.

En kort tissepause, en banan og noget vand bliver slugt.

 

3 2 1, vi er igang…

Ved start bliver der sagt en hel masse på serbisk, vi forstår ikke en brik af noget som helst af det der bliver sagt  i mikrofonen, som er unødvendig, da løbslederen snakker højere end den lyd der kommer ud af den ene og alene højtaler vi står ved.

Men da folk begynder at række hænderne op, går det op for os, at dette er en præsentation af alle løberne.

Samtidig sidder der en ivrig person i det lange telt og vinker febrilsk til den løber der bliver nævnt.

Jeg får en kvinde, der sidder “gemt” bag bogstavet “B”.

Hun skal fra kl 12:00 og de efterfølgende 6 timer, tælle mine omgange.

God fornøjelse…

 

Da kirkeklokkerne ringer ind kl 12:00 sharp, sættes løbet igang.

14618861_1313972685281759_1290654120_o

De 4 glade super løbere fra Team Thoni Mara Runners

Stille tøffer vi afsted i et lavt lavt lavt tempo.

Det gælder ikke om at komme under 20 min på 5K, der skal virkelig tænkes over tempoet, da jeg skal holde mig i gang de næste 24 timer.

Under de første mange runder, kan jeg ikke lade være med at se alle de andre løbere an.

Der er en del der farer afsted, og det eneste jeg tænker er “Fårk, der har jeg ingen chance for at følge med, ej heller mulighed for en podie plads.”

Men det skulle senere vise sig at være løgn og en forkert antagelse af de andre løbere.

 

I det hele taget tegner det godt det her

Eftersom det er en rute på sølle 1300 meter, havde jeg troet at jeg allerede fra starten, ville være ved at blive sindssyg, men det er endnu ikke startet.

Optil løbet har jeg trænet på en rundstrækning på 1310 meter, bare for at vende mig til at løbe rundt og rundt og rundt.

Der er nemlig en fed opbakning rundt på ruten, og da den ligger i en park, finder jeg hurtigt noget at kigge på hele tiden.

Det lyder måske lidt underligt, og mange vil nok sige at det er noget vrøvl.

Men på en eller anden måde finder jeg på noget at underholde mig med hele tiden.

Og sammen med dette, kan jeg så lægge en super fede hygge vi skaber alle fire løbere, når vi enten lige løber sammen kort, passere hinanden eller støder sammen ved depotet.

Sådan kommer de næste mange timer til at gå.

 

Efter lidt over 4 timer…

…rammer jeg marathondistancen for første gang på de 24 timer.

Jeg føler mig på ingen måde træt fysisk eller psykisk.

14585850_1313972768615084_533749713_o

Fyldt med overskud og energi, passer jeg de første 42K på lidt over de 4 timer

Der løbes med utroligt meget overskud. Så meget at jeg faktisk har løbet for hurtigt, da mit tempo er omkring de 5:40min/K.

Alt for hurtigt, i hvert fald til at kunne fortsætte i det tempo meget længere endnu.

Derfor starter der også en indre kamp om at få kroppen til at sætte farten ned.

Samtidig er jeg jo godt klar over, at for højt tempo, tømmer mine depoter for hurtigt.

 

Det er stadig dejligt vejr, da klokken runder 18:00, og vi er alle godt løbende endnu.

De frivillige tæller stadig i deres lille “bur” ved start/mål, og hver gang kigger man lige over til dem, får et vink, et smil og en kommentar med på vejen, og man vinker glad igen.

 

Nogen fortsætter

Nu er det så slut for alle 6 timers løberne, der startede samtidig med os. Og de stopper selvfølgelig brat op lige efter de runder mållinjen.

De har jo lige løbet i hele 6 timer.

Hvilket giver en pludselig opstået flaskehals, som vi andre så skal passere igennem, hvilket gør det svært og forvirrende for tællerne at spotte os, samt bare at komme forbi alle disse løbere.

Og her sker det.!

 

Nej nej nej…

Pludselige sker der noget med mine omgange.

Jeg har hele tiden styr på hvilke nummer/omgang jeg er kommet til. – Noget skal jeg jo tænke på.

Jeg ved jeg har overhalet Andersen med to omgange, og da jeg spørger ham hvor mange runder han har løbet, og svaret ikke stemmer overens med mit tal, viser det også at jeg havde ret.

Så næste gang jeg kommer forbi stregen og hører det samme nummer igen, så går jeg i selvsving.

Alt imens jeg løber, får jeg højt kommunikeret til dem “Come on – it´s wrong – it´s fucking mental.!”

Da jeg runder vores eget private depot, beder jeg Steenberg om at undersøge det.

Beskeden jeg får, stemmer ikke overens med noget som helst.

Derfor tager jeg selv kontakt til min tæller efter endnu et par runder.

Det er sindsygt irriterende at have i baghovedet “tæller de nu rigtigt.?”, for jeg vil hellere have min fokus på alt andet end de skide omgange.

Da klokken viser 19:30 og mørket falder på, står der pludselig en race official midt på vejen ved start/mål.

Han råber til mig da jeg passere ham i lunte tempo, at de har rettet fejlene og derved lagt to omgange mere til mig.

“Det var fandme også på tide de indrømmede fejlen.”

 

DJ McMuffin

Pludselig banker der en dyb bass i gennem stilheden i parken.

Men okay, det er sgu da meget fedt med lidt tyskertramp, nu hvor jeg har valgt ikke at løbe med musik i ørerene.

Men lige så pludselig det startede lige så hurtigt endte det.

Nå pyt.

Jeg skal jo bare sætte det ene ben foran det andet og koncentrere mig om det.

Jeg begynder så småt at lægge mærke til at der nu er færre løbere på ruten, og ser det som et tegn på, at der er nogle der har valgt at tage en lur/hvil, og så give den gas senere på natten.

Samtidig har en større mængde unge mennesker, valgt at slå sig ned lige ved siden af vores eget depot.

Det skal senere vise sig at være deltagere til 12 timers løbet, som starter kl 21:00.

Jeg bliver hurtigt træt og frustreret over dem, da de på ingen måde viser hensyn til os løbere der allerede er i gang, da de står halvvejs ude på stien og går frem og tilbage med hovedet under armen så det ender med at vi til tider må løbe zigzag mellem dem, for at komme forbi eller for at komme ind til vores depot.

 

21:00 sharp

Sendes de mange løbere afsted. – Igen til stor gene for udsynet for tællerne, men jeg holder styr på mit omgangstal og kan efter en runde vide mig sikker på at jeg ikke er blevet overset denne gang.

Feltet af 12 timers løbere bliver hurtigt splittet i dem der giver den gas og holder knap 2 timer og dem der – som jeg – løber fornuftigt og velovervejet.

Da jeg nærmer mig start/mål, må jeg tilpasse mig tempoet med gruppen foran og bagved, da jeg ikke ønsker at blive overset i mængden der i disse grupper kommer forbi tællerne.

Herefter er det op i tempo, og udenom den “hurtige” gruppe.

Stierne har jeg igen for mig selv, og der overhaler jeg stille og roligt de 24 timers løbere der i starten havde sat et alt for højt tempo.

For hver gang jeg overhaler en løber, giver det mig et boost og en tilfredsstillelse.

Men jeg er allerede selv blevet overhalet af et par hurtige løbere. Som jeg derfor har valgt ikke at fokusere på, da de tydeligt ligner nogle der er vant til denne slags løb.

 

Pludselig dukker der flere og flere unge mennesker op i parken.

De begynder at hænge ud på bænkene. Her hygger de sig som så mange andre unge der skal bruge en lørdag aften/nat til noget “fornuftigt”.

Men hvorfor de lige har valgt en park som opholdssted finder jeg ud af lidt senere.

Der på bænkene langs ruten, sidder de nu og hører musik fra deres skrattende mobiltelefoner, alt imens de enten ryger smøger eller suger på noget der helt sikkert ikke er ren tobak.

Det sidste er nok det mest sandsynlige.

Det er da også med en vis skepsis jeg passere dem gang på gang. De er jo egentligt fredelige. Men et eller andet i mit baghoved siger, at de godt kan finde på at “irritere” os løbere.

Denne tanke forsvinder dog hurtigt, da der pludselig kommer en bil kørende direkte ind gennem parken, over stier, græs og veje.

“Hvad fanden sker der lige der.?”

Det skal vise sig, at det kun er den første af mange.

 

BUM BUM BUM…

Så kom musikken tilbage igen, for fuld styrke.

Hold nu kæft det er højt.

Det viser sig at der er fest i bedste Dj McMuffin stil oppe på ruinen.

Det er derfor alle de unge mennesker har valgt de sidste timer, at være i parken.

Stille og roligt er de alle – næsten alle – smuttet op mellem murene, og vi løbere har igen parken for os selv.

Men det betyder ikke at der hele tiden kommer små grupper af mere eller mindre stive fyre gående, eller grupper af piger, hvor temaet og/eller konkurrencen den aften er, at have så lidt tøj på i kulden som overhovedet muligt.

Bilerne er dog taget til i mængden og jeg tæller de første 7-8 stykker der kører rundt i parken.

Trods alle disse mennesker og Über der åbenbart denne aften har valgt at omlægge alle deres ruter gennem parken og de hashrygende unge mennesker, så er det nu meget godt med lidt musik til at få gang i fødderne.

 

De første 12 timer er gået

Klokken er over midnat, og jeg har holdt mig i gang uafbrudt siden starten på løbet.

Dette var et af mine mål, og det ser ud til at fungere.

Men da det er blevet væsentligt koldere i vejret og Andersen og Steenberg begge har overbevist mig om, at det altså er ok lige at sidde ned i kort tid med benene oppe, giver jeg efter og sætter mig.

Men jeg træffer straks den beslutning, at denne tid skal bruges på at få skiftet mine trailshorts ud med lange tights, samt at skifte til en tør langærmet trøje og få påmonteret en jakke udover.

11 min er gået, og jeg er på vej igen, tør og dejlig varm.

Klar til det “rigtige” race starter.

 

Nu er det at fårene skilles fra bukkene

Om natten i det koldere vejr, træt pga mangel på søvn, giver folk som regel efter for trætheden og gir sig selv lov til at hvile sig.

Jeg derimod, giver mig selv lov til, at gå en hel runde, enten når jeg har løbet 8 runder – hvilket er lidt over 10K, eller når jeg spiser.

Det er ligesom et kødben for mig.

Og det med at spise er sgu ikke min stærke side.

 

Jeg har fået svært ved at spise

Eller det rettere – selvom det lyder mærkeligt – så siger hjernen “spis”, men min hals snøre sig sammen og jeg kan derfor ikke sluge maden.

Tidligere i løbet, har jeg fået stukket en super lækker pandekage i hånden, lavet af Helles mor, og det samme gør Andersen.

Han sluger sin efter nogle få hundrede meter.

Jeg må smide den sidste fjerdedel væk efter halvanden omgang – altså knap 2K.

På ingen måde kunne jeg få det ned.

Jeg puttede det bare ud i kinderne, for hjernen sagde jo “kom med det” men halsen sagde “FANDME NEJ”.

Det er blevet en kamp for at spise.

Dog popper jeg saltsticks som var det 25 grader varmt og de var M&Ms.

De ryger ned med vand eller Endure fra 32Gi. Det kan jeg derimod drikke – hold da kæft.

Glæden ved flydende “kost” er så stor, at man efterhånden kan se mængden af væske på min mave.

For selvom jeg lader vandet oftere end jeg lige havde regnet med jeg ville gøre, så begynder maven at bule lidt ud.

Kort efter finder jeg ud af, at agurk, rent faktisk er muligt for mig at spise, så bliver der også her om natten tygget en hel del.

Steenberg er dog fast besluttet på at jeg SKAL have noget andet i mavesækken.

Så hurtigt stikker han mig en bøtte med græsk yoghurt.

Det var jo som at komme i himlen.

Det glider ligeså nemt og ubesværet ned i maven.

Og så gav det mig lige en grund til at gå en omgang.

 

The few

Vi er ikke mange løbere tilbage på ruten ved 03:00 tiden og jeg er ligesom gået ind i mig selv.

Andersen er krøbet til køjs, da han valgte at stå lidt over pga hans ene knæ – dog er han stadig med i løbet.

Helle derimod, hun sover lunt og varmt i soveteltet på første time.

Alt imens de gør det, der tøffer jeg stille og roligt rundt med bassen i baggrunden som et dukkende lydbillede til det flotte scenarie der i mørket udspiller sig, lige der hvor Donau og Sava floderne mødes.

Jeg begynder så småt at kigge op på den mørke himmel henover borgen.

Det jeg kigger efter og allerede på dette tidspunkt mener at kunne se, er de få lysstråler der farver himlen i andre farver end meget mørk sort.

Sagt på en anden måde.

Jeg søger efter tegn på, at dagen er ved at komme.

Det er selvfølgelig med den viden i mit lille hoved, at det er way to early for sunlight.

Men jeg bilder mig i hvert fald ind, at det fra dette tidspunkt er begyndt at blive lysere.

 

Parken vågner stille op

Der dukker flere og flere løbere op på stierne. De har åbenbart ment, at de burde stå op fra deres hi i teltene og lige nuppe en tyve runder mere, inden løbet slutter.

Det er tydeligt at se forskellen på os der har løbet uafbrudt, og dem der er mere eller mindre udhvilet.

Nogle af dem der har fortsat gennem nattens mørke, ligner nogen af de unge mennesker der slingre hjem fra festen på fortet.

Nogle løbere slingre fra den ene side til den anden, andre svajer som var de en tynd gren i en storm.

Men en ting er næsten ens for os alle.

Vores blikke er stift rettet fremad. Koncentrationen for at fortsætte lyser ud af vores matte øjne.

Vores fælles mål er bare at gennemføre.

 

Endelig er solen kommet frem fra sin gemmen på den anden side af Jorden.

14618900_1313975488614812_575478547_o

Efter mange timer med et stort indtag af væske, kan man nu se hvordan min mave er fyldt op med væske

Det lysner, og det samme gør udsigten til at komme i mål.

Steenberg er frisk og det at blive “pisket” af en ultraløber der har haft og stadig har sin vante gang på det danske landshold for ultraløbere, giver en masse energi.

Hvis der er nogen der ved noget om det at løbe langt, samt at holde sig kørende i mange mange mange timer, så er det ham.

Han løber stadig rundt på banen sammen med os.

Dog ikke hele tiden, men det er nok til at give ekstra energi og blod på tanden.

Når ikke lige han er i depotet så står Andersen der.

Også her får man skulderklap og opmuntrende ord at høre.

Det er fandme fedt at få deres opbakning.

 

Den magiske grænse er nær

Jeg mangler kun 20 runder eller hvad der svarer til 26K for at komme over den magiske grænse på de 200K.

Det er ikke tid der er mest af, men det kan lade sig gøre, hvis jeg ikke stopper op.

Jeg vil på det her tidspunkt mene, at jeg er noget af en pivskid.

Jeg tror vist nok jeg får beklaget mig en del gange til de to herrer.

Men de bliver ved med at få mig videre.

Jeg har stadig det samme problem som tidligere i løbet.

Jeg kan ikke spise noget.

De sidste 5 timer lever jeg af, agurk, vandmelon, appelsin, og to bæger græsk yoghurt, som jeg har fået stukket i hånden af Steenberg – da han kunne høre jeg var sulten.

Magic ears…

 

22 timer inde i løbet

Klokken er nu blevet 10:00, og der er ikke længe til at jeg endelig med god samvittighed kan sætte mig ned på min flade.

Steenberg og Andersen har luskede en del rundt nede ved start/mål, og og holdt øje med de forskellige løbere.

For pludselig får jeg at vide, at jeg ligger i en top tre, og derved til en podieplads.

Det bliver nævnt at jeg ligger på en anden plads.

Hvilket jeg pludselig begynder at modargumentere.

Det er jo åndssvagt hvis jeg ligger til anden plads, ham der, hvor efter jeg referer til en anden løber, han har jo overhalet mig en hel del gange.

Men jeg bliver bare bedt om at holde mund og klemme balderne sammen.

De sidste 70 min skal jeg da også love for at jeg finder noget energi jeg ikke har vidst jeg havde tilbage.

14632508_1313975915281436_1829289180_o

Steenberg har lagt sig bag mig, da han ikke må ligge foran og på den måde pace mig – læg mærke til vores fuldstændige ens “benstilling”

For med hjælp fra Steenberg og et GoPro følgende mig rundt på ruten. Bliver mit tempo skruet op til 5:15min/K fra mit daværende 7:00min/K.

Det er jo en forrykt pace at begynde på, med så langtid igen, og ikke mindst med så mange K i benene.

Men jeg kan holde den og der klikker endda en K ind med et snit på 4:45.

Dette beviser jo bare, at man kan meget mere end man lige regner med.

Al denne pludselige energi jeg får, gør så samtidig, at jeg overhaler ham jeg tidligere refererede til, med ikke bare 1, nej, men med hele 6 gange.

Vil lige påpege, at han de sidste par gange, havde han valgt at gå rundt.

Men det gør mig stadig ikke sikker på en anden plads.

I realiteten er jeg ligeglad – jeg skal bare i mål, ramme de 200K, og hvis der oveni kan komme en podie plads, så er jeg hverken til at stikke eller hugge i.

 

Så tæt på

Ved tredje sidste omgang råber jeg ud til Andersen, at han skal hente et tæppe til mig.

Jeg er nemlig ret sikker på at jeg vil falde om når jeg er færdig.

To om gange igen.

De magiske 200K nærmere sig.

Jeg kigger på det store ur ved målstregen.

Jeg kan sagtens nå en runde mere.

Men kan jeg nå 2.?

Jeg mangler en halv runde og kigger på uret.

Der er sgu tid nok til en sidste runde.

På den sidste runde kan jeg ikke rigtigt huske hvad der sker omkring mig.

Jeg kan dog huske at jeg bliver meget følelsesladet på et tidspunkt.

Det er jo stort det her.

Jeg kan huske at jeg løber som var der en sindssyg klovn efter mig.

Ud af tunnelen, 300 meter igen.

14625800_1313976045281423_1876299381_o

24 timers løb er vel overstået

Helle står og venter før målet på mig, jeg hører hende sige et eller andet, men min fokus er på bannerendsc_0651 der hænger lige over målstregen.

Der, for helvede, jeg klarede det. Jeg er i mål…

 

Done, finito, ende, slut

img_5494

Done, og jeg er faldet sammen

Kort efter målgang “falder” jeg om og får lagt mig ned.

Nu kan jeg mærke hvor træt min krop er.

Hurtigt får jeg et tæppe omkring mig, og mine sko bliver taget af.

Alt imens jeg ligger der på asfalten, kan jeg hører en af løbslederne spørge om jeg er ok.

Hvilket en fra holdet svare ja til.

img_5495

Og jeg kan ikke komme op…

 

Det bliver dog ikke til megen afslapning der midt i det hele.

Jeg skal op og have en tør trøje på, så jeg ikke går hen og fryser.

Nu bliver det spændende og se om jeg virkelig nåede en podieplads. De 200K er i hvert fald hjemme.

 

Glædens sødme

Efter lidt tøjskifte, sidder jeg så sammen med alle de andre og venter på at få resultaterne at vide.

Og hold da kæft jeg er nysgerrig.

Så nysgerrig at mit falkeblik kan spotte mit navn på et af diplomerne.

Nærmere bestemt det første han skal læse op.

FÅRK…

En tredje plads.

HELL YEAH…

Jeg kom sgu på podiet. Hvor er det fedt, stort, sejt. Jeg er pavestolt af mig selv.

Men så nemt er det sgu heller ikke lige.

Jeg skal jo op på det satans podie. Og jeg vil jo ikke ligne en krøbling.

Så jeg får gang i benene, humper op til det, og som en 98 årig gigtplaget mand, får jeg kæmpet mig de to trin op på podiet.14572739_1313976051948089_1571583945_o

Det er da så fedt det her.

Først får jeg stukket et diplom i hånden, for hernæst at modtage en pokal. En stor en endda.

Ja ja, den er sgu ikke videre køn, nok mere usmagelig grim at se på.

Men det er en pokal. Sådan en har jeg ikke.

Får en medalje hængt om halsen, og så er det tid til nr 2.

Det viser sig, at jeg kom igennem de 200,2K kun 4:30 min efter nr 2.

Og så kan man ellers sidde her og tænke på – at hvis jeg bare havde startet mit sindssyge løb blot 5 min tidligere, havde jeg så taget anden pladsen.?

Jeg ved det sgu ikke. I bund og grund er jeg også ligeglad.

Jeg satte fire nye personlige rekorder på de sidste 24 timers løb.

1: At holde mig i konstant bevægelse i 24 timer

2: At slå mit tidligere længste løb på 163,3K

3: At løbe 200+K

4: At få en podieplads

Nu skal jeg bare hjem sammen med de andre.

Der skal slappes af inden vi skal ud og fejre det senere med god mad, og en flaske vin eller to.

 

Keep moving

Efter et veltrængt bad, med en del besvær med at tørre alt fra navlen og nedefter, ligger jeg i sengen og slapper af til tossekassen.

Der er blevet slugt tre smertestillende, for at komme på forkant med uroen der så småt er begyndt at melde sin ankomst i kroppen.

I løbet af de tre timer vi har aftalt der er til at slappe af, inden turen går på restaurant, får jeg sovet ca. 1,5 time.

Så da der bliver banket på min dør og vi går afsted, er jeg overraskende “frisk” taget i betragtning af, at jeg ikke har sovet siden lørdag kl 07:30 til nu søndag hvor klokken er 17:00. – Jo, altså lige på nær de 1,5 time jeg fik.

Resten af dagen bliver nydt i det gode selskab, dejlig mad, lækker vin, og ja, et smut på Podrum Wineart.

 

Im coming home, coming home

Fire dage er gået i Beograd, løbet er overstået, benene er lettere ømme og min gang kan til tider noget nær sammenlignes med en ands.

Men humøret er højt hos os alle.

Alligevel sidder jeg i flyet på vej hjem og tænker “hold nu kæft, jeg har lige løbet 200,2 kilometer, og alligevel ligger det mig så fjernt.”

Dagene er gået hurtigt, og når jeg tænker tilbage på al den tid jeg brugte på at gøre mig fysisk klar til dette løb, og det jeg har oplevet, og det er jo ikke få ting.

Så er det ret svært at tænke på.

Det er som om alt er en stor pløre af fede og fantastiske oplevelser.

Alt sammen kommet i en pose, rystet godt og grundigt, for så at komme ud som et puslespil der først nu skal samles.

Men lykken og suset over at have opnået det jeg har gjort, med den kæmpe hjælp og støtte fra familie, venner og holdet der var med i Beograd har gjort, at denne oplevelse vil jeg altid kunne fortælle nye, sjove og spændende historier fra.

Der vil altid komme en ny ting, der lige dukker op i hukommelsen, der lige giver det hele et nyt twist.

14467169_1304860382859656_1126298312_o

Team Thoni Mara Runners 2016, Beograd, Serbien Fra venstre: Thomas Andersen, Rasmus Gade Elm, Helle Poulsen & Thomas Steenberg Et fantastisk hold at dele en fantastisk oplevelse med

 

Nu skal der kigges fremad.

Men først skal der slappes lidt af. – dog stadig med løb.

 

TheGeekRunnerwhite

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det perfekte ernæringstilskud til løberen…

camilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs

…som supplement til en ellers sund kost

Som langdistanceløber, trailløber og orienteringsløber stiller min krop store krav til mit energibehov og ernæringsindtag, for at kunne præstere optimalt til træninger og konkurrencer. Det kræver kræfter at kæmpe sig igennem barsk terræn, løbe op og ned ad bakker, styrke til at løbe på ujævnt underlag, og energi til fysisk at være (løbe)aktiv over længere tid ad gangen.

 

Hvilket sportsernæringstilskud er godt til at holde energien oppe? 

Jeg ser allerhelst, at jeg kan indtage den rette mængde proteiner, kulhydrater og andre energikilder, gennem mine daglige 6 måltider (1 hovedmåltid til morgenmad, 1 mellemmåltid om formiddagen, 1 hovedmåltid til frokost, 1 mellemmåltid før træning, 1 lille måltid efter træning og 1 hovedmåltid til aftensmad).
Men da det være svært, at holde energiniveauet oppe i det daglige med en stor aktivitets- og træningsmængde, vil jeg gerne supplere med sportsernæringstilskud.  Jeg har aldrig været typen, der har proppet mig med det ene og andet kost- og ernæringstilskud, så det er vigtigt for mig, at sportsernæringstilskud er et supplement til den daglige kost og indtages fordi, det gør det lettere for mig, at få den rette energi indenbord. Derudover skal ernæringstilskuddet være et naturligt produkt, da det giver mig tillid til at produktkvaliteten er i top. 

Jeg ledte derfor efter sportsernæringstilskud i forbindelse med disse situationer:

  • Om eftermiddagen inden løbetræning, når jeg går sukkerkold ved kl. 14-15 (et par timer efter frokost). På det tidspunkt mangler jeg energi til aftenens træning, som oftest er kl. 17.30-19 tiden. 
  • Under de lange konkurrenceløb (halvmaraton og længere orienteringsløb – på flere timer eller varighed af flere dags etaper). Når jeg er fysisk aktiv over længere tid (over 1 time), begynder energiniveauet (meget naturligt) at dvale. Så jeg søgte en energikilde, som var effektiv og nem at indtage under løb.  
  • I dagligdagen, hvor jeg ofte træner flere dage i træk, kan det være svært at samle energi til endnu en dag i løbeskoene. Derfor søgte jeg et energiprodukt, som kan modvirke muskelnedbrydning efter en hård løbetur. 

camilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs-runPå baggrund af min søgen efter det rette ernæringstilskud, anbefalede The Protein Works´ ernæringseksperter mig disse 3 energiprodukter:

Valle & Havreknas Proteinbar 

iBACAA pulver 

Dextrose pulver 

En god proteinbar, som supplement til de svære mellemmåltider

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste i “jeg-går-sukkerkold-om-eftermiddagen-familien”. Om eftermiddagen har brug for at kunne snuppe noget nemt, så jeg kan få energi til at præstere på dagens træningspas, som typisk ligger i tidsrummet kl. 17.30-19.00. 

Derudover så jeg har brug for at få noget nemt indenbords 15-20 min. efter træning for optimal muskelopbygning og få en god restitution. Da jeg ofte skal transportere mig hjem efter træning, bade, og i gang med madlavningen, så kan der godt gå ca. 1-2 timer, inden at aftensmaden er klar.  

Proteinbaren af valle og havreknas suppleres til at få energi til dagens træning, og få fyldt energidepoterne op igen efter træning. Jeg skærer energibaren over i mindre stykker (1 bar = ca. 3 stykker). Og snupper 1 bid i en perfekt størrelse til at hapse i munden. Og supplerer den energibar med et stykke frugt (ofte æble eller banan) og nogle dage en grovbolle/1 stykke groft brød med pålæg (afhængig af dagens træningspas).

Let klæberig, smager godt og holder sulten for døren

Jeg er positiv overrasket over, hvor godt The Protein Works’ valle og havreknas bar smager. Sammenlignet med andre energibarer, som jeg tidligere har spist, så er andre barer ofte tørre i konsistensen, hvilket gør den tør at tygge i munden. The Protein Works’ proteinbar er dejlig let klæberig og har en lækker konsistens, som ikke er tør i munden. Den kan nemt spises for at holde sulten for døren – før og efter træning. Den smager godt af dejlig mørk chokolade, så jeg får lyst til at spise mere. 

Proteinbarens lave glykæmiske indeks (GI) og barens høje fiberindhold, kan mærkes i og med, at baren modvirker hurtige stigninger i blodsukkerniveauet og giver derfor mæthedsfornemmelse over længere tid.  

Det et plus, at baren er produceret med 100 % naturlige smagsstoffer. Jeg kan smage, at den smager naturlig, og ikke af nogle kunstige smagsstoffer. Jeg kan anbefale The Protein Works’ valle og havreknas bar som supplement til et mellemmåltid. Den smager alt for godt, og giver en dejlig mæthedsfornemmelse.

Det med småt – oplysninger om kosttilskuddet fra The Protein Works:

  • indeholder naturlig valleproteinisolat af fineste kvalitet og sprødt valleisolat.
  • har en fiberrig kulhydratblanding med lavt GI.
  • er rig på protein, og kan suppleres til en ellers proteinrig kost, som fremmer muskelvækst.
  • kan spises, som let snack, når som helst på dagen – både før og efter træning for at øge proteinindtaget.
  • holder sulten for døren i længere tid. 

1 bar vejer 95 g. og indeholder 19 g. protein. I forhold til andre producenter af energibarer, er det anderledes at denne bar fra The Protein Works er bagt. Det gør dog, at den har en klæbrig konsistens, og gør det nemmere for kroppen at fordøje den. Baren er med valleproteinisolat, som sikrer at kroppen får protein med den højeste biologiske tilgængelighed, så musklerne hurtigere kan reparere sig og vokse. Proteinbaren indeholder også en fiberholdig kulhydratblanding med lavt glykæmisk indeks (GI) bestående af finvalsede og grovvalsede havregryn, jumbohavre, havreprotein og havreklid. Det giver mæthed i længere tid og medvirker til at regulere blodsukkerniveauet. Læs meget mere om Valle og havreknas proteinbaren fra The Protein Works her. 


camilla-the-protein-works-anmeldelse-ibcaaOp på dupperne igen

Efter en god (lang) løbetur skal der selvfølgelig ernæring indenbords for, at blive klar til næste (dags) træning. For at reducere nedbrydningen af musklerne efter en løbetur, blander jeg 2 skefulde pulver (skeen ligger i posen og svarer til ca. 5 g.) af The Protein Works’ iBCAA i et glas vand eller i en drikkedunk (ca. 200-300 ml.). Rører rundt med en ske. Og siger skål i pink “power”. 

The Protein Works’ iBCAA (Betyder Instantised Branch Chain Amino Acids) er i pulverform, og er et optimalt energiprodukt med en blanding af de tre aminosyrer, leucin, isoleucin og valin i et 2:1:1 forhold.

En overraskelse af bær

TPW anbefalede mig smagsvarianten bæroverraskelse. Farven bliver let lyserød og smager dejlig sødt. Ikke for sødt og unaturligt, men lige så vandet får en fin naturlig (sommer)smag, og farve. For meget iBCAA pulver blandet med vand giver en bitter smag. Det har jeg prøvet, men tilsatte blot mere vand, og så blev smagen god.

Forbedre restitutionstiden 

Det er sikkert meget personligt, hvilken effektiv iBCAA har på den enkelte løber, men for mig, kan jeg godt mærke, at energien bygges op igen efter træning. Der skulle dog nogle glas til, at jeg kunne mærke effekten. Jeg ved ikke, om det er fordi at kroppen skulle vende sig til drikken? Samtidig fornemmer jeg ikke den der udmattelse og træthed, på samme måde som tidligere, som jeg godt kunne have efter en længere løbetur. Jeg bliver dog stadig træt efter en hård løbetur – hvem gør ikke det? – men jeg kan godt mærke, at jeg iBCAA giver et skud op ad “ny energiskalaen”.

Benene føles klar til næste dags løbetræning, hvilket gør at jeg får mere udbytte af mine løbetræninger, selvom jeg dagen forinden har trænet hårdt. Jeg drikker både et glas iBCAA både efter en let løbetur på 5-6 km. og efter en hård lang løbetur på 10-15 km. Det er dog efter de længere løbeturer, at jeg mest kan mærke den positive effekt. Jeg tror egentlig ikke, at jeg kan mærke så meget efter de korte lette turer, da jeg ikke bruger så meget energi på dem.

Det er mit indtryk, at TPW’s iBCAA er god til dig, som løbetræner flere dage i træk, og gerne vil opbygge muskelmasse på kort tid og forbedre restitutions processen. 

camilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs-blogging

Det med småt – oplysninger om iBCAA fra The Protein Works:

  • er nem at opblande (ingen klumper, når det kommer i kontakt med vand) og hurtig at optage i kroppen.
  • har et optimalt 2:1:1 forhold mellem aminosyrer.

iBCAA (Instantised Branch Chain Amino Acids) fra TPW er fremstillet af aminosyrene leucin, isoleucin og valin i et forhold 2:1:1. iBCAA er godt til at stimulere opbygning af protein i musklerne og reducere nedbrydningen af musklerne. iBCAA kan også modvirke træthed og forbedre koncentrationsevnen og humøret.

iBCAA’er optages direkte i muskelvævet, og man kan derfor indtage den før eller under træning, ved at hjælpe med til at forebygge muskelnedbrydning og sikre, at musklerne forbliver i en mere positive tilstand under træning. Forskning viser, at leucine (den fremherskende bestanddel af vores iBCAA) kan øge proteinsyntesen med helt op til 33 %, hvis iBCAA indtages efter træning. Proteinsyntesen er den proces, hvor musklerne bruger protein til at genopbygge sig og vokse – så et iBCAA kosttilskud efter træning kan især være vigtigt for sports udøvere, som ønsker at opbygge kvalitetsmuskler.

Aminosyrer med forgrenede kulstofkæder er kendt for at have en bitter smag og være vanskelige at opløse. TPW har sikret, at deres iBCAA pulver er letopløselig og nem at blande med vand. iBCAA-pulver med smag er fremstillet med naturlige smagsstoffer og blandes til en styrkende frugtdrik, som ikke blot er forfriskende, men er understøttet af videnskabelig forskning.  Læs meget mere om iBCCA’en fra The Protein Works her.

 

camilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs-run

Energikilde til før og efter træning

Som supplement til mine mellemmåltider før og efter træning (før omtalte energibar, frugt og grovbolle), drikker jeg ca. 1/2 liter vand med TPW’s Dextrose 1-2 timer før/efter dagens træningspas/konkurrence. Jeg blander 1 ske (skeen ligger i posen og svarer til ca. 25 g.) af TPW’s Dextrose pulver med 1/2 l. vand i en drikkedunk. Ryster. Og så er det bare at sige skål. Jeg tror, at det er meget personligt, hvor meget Dextrose man vil blande i vandet. Faktisk så har TPW skrevet på posen og anbefalet det dobbelte, dvs. 2 skeer pulver blandet med vand. Men for mig er den halve mængde helt fin.

Inden træning/konkurrence kan jeg mærke, at min krop har fået fyldt sukkerdepoterne op, og er klar til at præstere. Jeg har god energi i benene. Jeg kan godt mærke, at Dextrose er ideel, når benene skal have hurtig energi. Og fungerer fint i stedet for at drikke saftevand. Jeg kan godt have svært ved, at få rigelige mængder vand om dagen, så jeg drikker et par glas saftevan, og der er Dextrose-blandingen fin i stedet. 

Smagen er dejlig neutral, ikke for kraftig og smager egentlig ikke af så meget. Og kan derfor også suppleres med andre energiprodukter, bl.a. TPW’s iBCAA. Det har jeg også gjort brug af som energikilde efter løbetræning/konkurrence. 

Det med småt – oplysninger om TPW’s Dextrose:

  • indeholder CARBOGEN® enzymsystem, som øger tilgængeligheden af glukose fra kulhydrater. 
  • en energikilde, der har hurtigtoptageligt kulhydrat med højt GI. 
  • genopfylder glykogen-depoterne.

The Protein Works Dextrose er et kulhydrat med højt GI. Dextrose er en simpel sukkerart med en sød smag, typisk 20 % mindre sød end almindeligt rørsukker. TPW Dextrose indeholder patenterede enzymteknologi CARBOGEN®, som øger tilgængeligheden af glukose fra kulhydrater. Det giver også kroppen mulighed for hurtigt at genopfylde glykogen-reserverne, det giver en øjeblikkelig frigivelse af energi og betragtes som et af de bedste kulhydrater med højt GI til indtagelse efter træning. Dextrosen kan sikre, at muskelcellerne får de næringsstoffer, de behøver for at blive restitueret, genopbygget og genopfyldt. Læs meget mere om The Protein Works’ Dextrose her.

 

camilla runningblogs the protein worksErnæringstilskud til det lange løb

Hvordan jeg kan bruge TPW’s anbefalede produkter, under de lange løb (træning, længere konkurrenceløb, halvmaraton og længere orienteringsløb – på flere timer eller varighed over flere dags etaper), må jeg have til gode. Jeg er (foreløbig) tilmeldt 3 løb i efteråret, hvor jeg har rig mulighed for at prøve produkterne af. 

Til din interesse, er jeg tilmeldt: ParforceTrailløb 20 km. den 9.oktober. Længere orienteringsløb over 2 dage (2 orienteringsløb fredag og 3 orienteringsløb lørdag) i weekenden den 28-30. Oktober. Og 21 km. ved LØBEREN Skovmarathon den 6. november.

 

Kort og godt om The Protein Works

The Protein Works er et originalt og nytænkende sportsernæringsmærke, der er opstået ud fra passionen for kosttilskud, og en vision om at løfte stangen højt, hvad angår produktkvalitet. Når det handler om produkterne, er TPW’s filosofi centreret omkring tre hovedprincipper: Ren, dokumentet og personlig. Kernen og det allervigtigste for TPW, er selve produktet.

De går aldrig på kompromis eller skærer ned nogen steder i deres produktudviklings- eller fremstillingsprocesser, og kan derfor tilbyde enestående produkter. De har stor fokus rettet mod detaljerne, og det betyder, at deres høje kvalitetsniveau opretholdes hele vejen igennem. I forhold til ingredienserne i deres produkter, så bruger TPW kun naturlige farve- og smagsstoffer. Læs meget mere på deres hjemmeside.

 

/Camillacamilla-the-protein-works-anmeldelse-blog-runningblogs-blogging

Blogger på www.camillabergmann.dk

Følg mit løberunivers på Instagram: @camillabergmann.dk

 

44km44videoer – Et lidt skørt projekt

44 km 44 videoer

abonner abonner

Det er konceptet jeg vil prøve at følge de næste 16 uger op til mit løb.

Videoerne vil dække bredt og være af varierende længde – nogle vil være fokuseret udelukkende på motivation, andre på skader, udstyr og hvad der ellers følger med i en løbers hverdag. Så hvis det lyder som noget du kunne tænke dig at følge med i, så hold øje med bloggen og abonnerabonnerabonner på YouTube. (:

Ps. Jeg er ingen professionel løber, jeg har lige været skadet og jeg har aldrig løbet så langt før – så det her projekt er bare dokumentation på et lidt skørt, meget hårdt og forhåbenligt fantastisk eventyr (:

KLIK HER FOR AT SE VIDEO #1

Jagten på de perfekte kosttilskud..

Jeg har længe jagtet de kosttilskud som passer perfekt til mig, og nu behøver jeg ikke at lede længere. TheProteinWorks’ eksperter har samlet de helt rigtige produkter til mig. Jeg ønskede nogle produkter som kunne modvirke muskelnedbrydning og træthed i forbindelse med min øget trænings mængde.

14169613_10209140370999761_1234904035_n

“ONLY THE DEDICATED” Limited t-shirt fra TPW

TheProteinWorks anbefalede mig følgende produkter:

  • All In One protein The Works™
  • Protein Pancake Mix
  • Chokolade Nøddesmør
  • Valle & Havreknas Proteinbar

 

Som tak for disse lækre produkter, vil jeg nu give jer min ærlige mening om produkterne.

 

 

 

ALL IN ONE PROTEIN THE WORKS™

Hvad siger producenten?

All in One Protein The Works™ er en banebrydende, alt-i-en proteinformel, som er udviklet med revolutionerende PepForm® leucinpeptider. Den er udviklet til at fremme muskelopbygning, og indeholder en blanding af førsteklasses valleproteinkoncentrat og valleproteinisolat, optimale doser af kreatin, glutamin, leucin og et “TPW™ Dual Phase Carb System”, som specifikt er sammensat med henblik på at fremme musklernes restitution og vækst.

123

Næringsfakta : All In One Protein

PepForm® leucinpeptider fremmer udnyttelsen af leucin og Digezyme® for at fremme absorbering og optagelse. Resultatet er et proteintilskud, som er enestående hvad angår kvalitet og ingredienser.

  • Banebrydende formel til muskelopbygning
  • Indeholder PepForm® leucinpeptider
  • Over 29 g protein pr. portion

Læs meget mere om produktet her: http://dk.theproteinworks.com/all-in-one-protein-the-works

Min mening om ALL IN ONE PROTEIN THE WORKS™

Jeg har gennem min tid som sportsudøver prøvet mange forskellige kosttilskud, dog uden held. Men nu har jeg endelig fået noget som jeg kan mærke at virker! All In One Protein er en sammensætning af protein, kreatin og kulhydrat, som er den perfekte kombination for styrke- og udholdenhedstræning. Efter at jeg er begyndt at indtage All In One Protein, kan jeg virkelig mærke at trætheden ikke sætter så tidligt ind, og jeg føler at jeg får meget mere udbytte af min hårde træning. Bedst af alt, så smager denne protein drik vidunderligt uanset om du blander med mælk eller vand, og den klumper IKKE!

Jeg kan derfor varmt anbefale All In One Protein til alle som ønsker at få mere ud af sin styrke- og udholdenhedstræning.

 

Protein Pancake Mix

Hvad siger producenten?

Proteinpandekagemix fra The Protein Works™ er en proteinholdig, lavglykæmisk snack med en fantastisk smag. Den indeholder en tredobbelt proteinblanding af valle-, mælke- og æggeprotein, ren fin havre, mellemkædede triglycerider og det naturlige sødemiddel stevia.

 

12

Næringsfakta : Protein pancake mix

Med over 30 g protein pr. portion indeholder TPW™ proteinpandekageblandingen fem gange så meget protein som en traditionel pandekage. Den er ideel til morgenmad eller som en nem snack, og hvis du prøver vores pimping-forslag, er de utroligt alsidige!

    • Proteinrig og kulhydrater med lavt GI
    • Utrolig alsidig morgenmad eller snack
    • Indholder Ren fin havre, MCT’er og Stevia

 

 

Læs meget mere om produktet her : http://dk.theproteinworks.com/protein-pancake-mix

Min mening om Protein Pancake Mix

Hvem elsker ikke pandekager som er lette at lave, smager fantastisk og samtidig bidrager til det perfekte protein indtag? Jeg gør i hvert fald! Denne pandekage mix fra TPW er den helt perfekte sammensætning af seriøs kost og snack. Som TPW selv skriver, så indeholder en portion fem gange så meget protein som en traditionel pandekage, og dette gør den til det helt perfekte snack måltid. Selvom kost og ernæring skal være seriøst, kan man stadig godt tillade sig at tilføje nogle lækre og knap så sunde ting til sin kost engang imellem. Jeg kan varmt anbefale at blande nogle små stykker chokolade i blandingen, og derefter pynte med banan, jordbær eller lignende. Pandekage mix’en kan både blandes med vand og mælk, og den klumper slet ikke.

Jeg kan derfor varmt anbefale Protein Pancake Mix til alle som ønsker lækre, sunde og proteinholdige pandekager.

 

Chokolade Nøddesmør

Hvad siger producenten?

Chokolade Nøddesmør er et rigt smagstilsat nøddebaseret smørepålæg, der er blevet unik kreeret af traditionelle chocolatiers og ledende ernæringseksperter. Cashew- og hasselnødder fusioneret med raw indonesisk chokolade, økologiske kakaonibs blandet med sacha inchi olie for at skabe noget der smags- og teksturmæssigt kun er overgået af produktets egen fantastiske næringsprofil.

1

Næringsfakta : Chokolade Nøddesmør

Chokolade Nøddesmør er tilmed utrolig alsidig, med tusinder af anvendelsesmåder. Uanset om du ønsker at tilføje lidt lækkert smagsmæssigt til din shake, bruger det som smørepålæg på et stykke ristet brød eller blot nyder det direkte fra bøtten med en ske, så er Chokolade Nøddesmør en perfekt tilføjelse til ethvert måltid og enhver snack eller opskrift.

    • Indeholder rent indonesisk chokolade
    • Rig på det sunde sacha inchi olie
    • En overbærende, helt naturlig nøddesmør

Læs meget mere om produktet her : http://dk.theproteinworks.com/chokolade-noddesmor

Min mening om Chokolade Nøddesmør

Nu er min sunde livsstil fuldendt! Jeg er storspiser af Nutella og pålægschokolade, men ikke mere. TPW har lavet det perfekte produkt, Chokolade Nøddesmør. Smagen er slet ikke som Nutella, heller ikke som Peanut butter. Smagen i Chokolade Nøddesmør fra TPW er meget bedre og naturlig! Nøddesmøret indeholder stykker af cashew- og hasselnødder, hvilket giver det “crunch” og en super lækker konsistens. Man kan med stor fordel tilføje Chokolade Nøddesmør til sine Protein pandekager. TPW har virkelig skudt papegøjen her, og udviklet det perfekte produkt til folk som savner Nutella og søde sager.

Jeg kan derfor varmt anbefale Chokolade Nøddesmør til alle med en sød tand og trang til Nutella.

 

Valle & Havreknas Proteinbar

Hvad siger producenten?

Valle og havreknas proteinbaren hæver niveauet for formulering af proteinbarer. Det er en helt unik havreproteinbar af næste generation, som genopfinder den traditionelle havreproteinbar og skaber en ny banebrydende og utroligt velsmagende snack.

4

Næringsfakta : Valle og havreknas proteinbar

Den er ikke blot proppet med højkvalitets valleproteinisolat, valleisolatflager og lavglykæmiske kulhydrater; denne banebrydende proteinhavrebar er 100 % naturlig, inklusive de mørke chokoladestykker og naturlige aromastoffer. Valle og havreknas-proteinbaren er ideel til alle, der gerne vil tabe fedt, opbygge god muskelmasse eller spise en snack, som holder sulten for døren.

    • Helt naturlig proteinhavrebar med valle
    • Proteinrig snack, ideelt til ethvert mål
    • Fiberig kulhydratblanding med lavt GI

Læs meget mere om produktet her : http://dk.theproteinworks.com/whey-oat-crisp-flapjack-protein-bar

Min mening om Valle og Havreknas proteinbar

Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen “TheProteinWorks har gjort det igen!” En lækker og handy bar, som virkelig er rig på energi og med stykker af mørkt chokolade. En sand symfoni for mine smagsløg. Allerede efter første bid, var jeg solgt! Jeg kunne mærke energien strømme, min krop er glad. Denne bar kan bruges i en travl hverdag, når du er på farten eller når du lige har lyst til noget “nemt og lækkert”. Baren er selvfølgelig også lavet af 100% naturlige ingredienser, hvilket bare gør den endnu mere lækker. Baren er ikke som alle andre “tunge” og kedelige protein barer. TPW Valle og Havreknas proteinbar minder mere om en lækker mueslibar, med “crunch”

Jeg kan derfor varmt anbefale Valle og Havreknas proteinbar til alle som ønsker den perfekte og lækre proteinbar.

 

Og som lovet kan I få 25% rabat på hele ordren hos www.theproteinworks.com.

I skal blot bruge rabat koden “RUNNING25” , og derved få 25% rabat på hele ordren. Som en ekstra bonus kan I oprette en bruger via dette link http://dk.theproteinworks.com/referral-program/MTAzMzY4NGoydA==/  og få gratis protein med i jeres første ordre på over 100 kr.

 

25% rabat kode : RUNNING25

Henviser kode ved oprettelse af bruger : SJ1033684

 

Refer-a-Freind-Free-Protein

Video: Guide – The Perfect Summer Run

Video – The Perfect Summer Run

RunItWild – Guide: The Perfect Summer Run is a video filmed on the beautiful island called Langeland. It gives you a few hints on what to focus on to find the perfect summer run, and maybe you will be inspired to go on your own adventures this summer (:

Link below:

————-> RunItWild – Guide To The perfect summer run <—————