Indlæg

, ,

Fra 0 til 60k … hvad skete der lige der ??? (del 2)

Del 2:  Fra halv- til helmaraton

 

Mit halvmaratoneventyr i Berlin … for et eventyr var det: Jeg nåede mit mål med en sluttid under 2 timer, trods vandstop i depoter og et tab på 2 min. på et toiletbesøg.

Til gengæld lærte jeg, at man ikke skal løbe med en skade – på den hårde måde. Løbet kostede mig en skadepause på 3 måneder. Helt stop i 2 måneder (prøvede til nogle gange, men måtte opgive), og så startede jeg så småt op i juni måned i ultralangsomt tempo … så udfordring fra min vanvittige veninde eller ej om at debutere i både halv- og hel-maraton samme år som jeg fyldte 50, kunne jeg vist godt droppe alt om.

Jeg havde fortalt min gamle coach ”løbe-Jørgen” (således nick-named af min løbeveninde Ida og mig) om min venindes udfordring. Da jeg så småt startede op igen i juni, så mente han, at hvis udviklingen fortsatte positivt, så kunne jeg måske godt nå det – og så løbe HCA maraton i oktober måned. PYHA … jeg kunne godt mærke præstationsangstens kolde sved brede sig. Et er et halvmaraton – noget helt andet er et maraton. Det er helt uoverskueligt lang – som fra Horsens til Århus (godt nok på motorvejen – men alligevel) eller fra Roskilde til Hillerød.  Hvem i alverden løber lige sådan en tur … FRIVILLIGT !!

Hmm … ja … det havde jeg jo så måske tænkt mig at gør … trods alt 🙂

Og det gik faktisk ganske godt med at komme i gang igen. Lysken artede sig, og jeg byggede stille og roligt flere km på henover juli måned. Men løbe hurtigt – tempo og interval – det kunne jeg ikke, så brokkede lysken sig med det samme. Så det blev langsomt tempo i samtlige træningspas … 6:30-7:00 – ren MAF-træning, og jeg æææælskede at have fået løbeskoene på igen, og det var så fantastisk at mærke, at trods to måneder uden løbesko, så var grundformen ikke helt væk.

Hen mod slutningen af juli ramte jeg de 20-21k igen på en træningstur – godt nok langt fra min tid i Berlin, men det vigtigste var, at distancen var på plads, så turde jeg tro på, at jeg kunne træne mig fornuftigt op til at kunne gennemføre HCA. Jeg fik lagt en træningsplan for de sidste 2 måneder inden løbet, og så var det ellers tid til at købe billet – nu fangede bordet!

Hele tiden blev der lagt på distance – uden at røre ret meget ved tempo. Ida var med på rigtigt mange træningsture, og det var rigtigt hyggeligt.  Tempoet blev naturligvis lidt hurtigere, fordi jeg kom i bedre form, men stadig MAF-træning/snakketempo (til Idas uforbeholdne begejstring!). Først i slutningen af august var jeg helt smertefri , så jeg begyndte at lægge lidt tempo ind som kortere intervaller i mine lange træningspas, der lå mellem 26, og 32k i de tre sidste uger, hvor jeg peakede.

På vej mod HCA lå der jo lige en Cph Half i september – 2 uger før min maraton. Den hav20160918_1520141de jeg ”fået lov” at melde mig til under forudsætning af, at løbet blev brugt som træningsløb frem mod HCA, så jeg ikke brændte alt mit krudt af inden mit egentlige mål. Planen var, at jeg skulle forsøge at løbe Cph Half i mit Berlin HM tempo de første 15k, og hvis jeg så havde mere i skoene, så måtte jeg give den gas de sidste 6k til mål.  Hvis dette forsøg gik godt, så var planen, at mit HM-tempo skulle forsøges som mit maratontempo i Odense 14 dage senere. Jeg sprudlede – havde aldrig i mit liv været i bedre form.

Jeg stillede til start ved Cph Half sammen med en flok fra løbeklubben. Startskuddet gik, og vi kom afsted. Hvis du ikke selv har deltaget i Cph Half, så vil jeg bare sige, at der er sindssygt mange løbere, og enkelte tilskuere går bare henover løbebanen uden at se sig for eller tage hensyn til løberne. Nå … fred være med dem.  Det gik forrygende … tempoet lå stabilt mellem 5:35 og 5:40 de første 15k – uden at jeg følte, at jeg skulle anstrenge mig. Så da 15k skiltet  var passeret, var det lige før jeg udstødte et højt indianerhyl … og satte tempoet yderligere en tand i vejret … bare fordi jeg kunne !!!

Jeg kom i mål i ny PR: 1:56:52  –  og det var jo slet ikke meningen. Men hold nu helt op, hvor var jeg glad. Jeg var helt tilbage i form, hvor jeg havde været til Berlin. Senere, da jeg kom hjem, opdagede min coach fra Berlin-løbet, at jeg også havde sat PR på den sidste del af løbet – nemlig 5k i 26:30.  Måske ikke hurtigt i manges øjne, men for mig, som kun havde løbet i 1½ år, så var det helt fantastisk !

 

Så oprandt dagen … HCA maraton

Efter Cph. Half var der så to ugers tapering, hvor jeg tog den helt med ro og blev klar til den – på det tidspunkt – største udfordring . Ida tog med til Odense for at tage en tur på HM-distancen. Min mor kom også til Odense og min ældste datter, som på det tidspunkt gik på efterskole på Fyn – begge dog kun som tilskuere.20161002_1743091

Jeg var spændt … følte mig klar … stillede mig ved 4 timers ballonerne, som jo var målet, hvis jeg skulle holde tempoet fra Berlin hele vejen. Vi startede ud, mine ben ville ikke rigtigt finde tempoet, jeg følte mig tung og besværet. Ruten var HM-ruten og den skulle vi løbe 2 gange, så da vi nåede til 5k skiltet, så stod der også lige efter 26k … og der – på første runde efter 5 havde jeg det, som om jeg allerede havde løbet 26k.  Der kunne jeg godt mærke, at det her ville blive en hård dag på kontoret!

Men jeg holdt ved. Stædigheden satte ind, og jeg fandt langsomt en rytme. Jeg kiggede ikke på uret – droppede alt om at følge balloner – fokuserede bare på rytme. Da jeg nåede rundt første gang og havde løbet halvdelen, havde jeg allermest lyst til at stå af. Bare tanken om, at det her kun var halvvejs, var næsten ubærlig. Men så stod min Mor og Julie ved vejen og heppede på mig, og jeg måtte jo så tage mig sammen. De var jo ikke kommet for at se mig løbe en HM – ej heller havde jeg betalt penge for kun at løbe en HM, så nu måtte jeg lige tage mig sammen og så tage en runde mere – om ikke andet, så for at få erfaringen at bygge videre på. Utroligt hvad man kan nå at tænke på få sekunder.

cj-hca-m-6

Ja, det VAR hårdt !!

Så jeg hankede op i mig selv og fortsatte … ud på de sidste 21,1k … baaare lige et HM mere !

Jeg lukkede mig inde i min løbeboble … fokus udelukkende på vejen og på rytmen. Og så alligevel … ved 30k var der et stort digitalt ur, og til min store overraskelse viste det 3:00:00.  Jeg havde altså løbet 30k på knap 3 timer (det var bruttotiden, det talte), så mit tempo var ikke helt skævt i forhold til mit mål … jeg var VILDT – men glædeligt overrasket, og jeg forsvandt ind i min boble igen.  Jeg husker, at jeg jublede, da jeg nåede 32k – det var den længste distance, jeg havde løbet til træning, og jeg var stadig ok løbende. Det fortsatte ok … frem til 36k, så skete der et eller andet.  Det var ikke muren jeg ramte (det havde jeg prøvet til træning, så det vidste jeg godt, hvordan det føltes). Men mine lår blev med et til beton. Resten af mig – inklusiv mit hoved – forsøgte at piske dem afsted, lokke dem afsted, nurse dem afsted – jeg havde vildt mange snakke med “aben” på min skulder, men lige lidt hjalp det. Så jeg måtte ned og gå … men i mål SKULLE jeg. Ikke noget med at give op, når jeg nu var nået ud på 36k.

Resten af vejen var en blanding af gang og småløb. Muntre og opmuntrende bemærkninger fra mine medløbere (de kunne jo se skiltet på min ryg, som blev uddelt inden løbet ”Hjælp – det er mit første maraton”), og jeg kunne se det ene efter det andet km-skilt blive passeret. Flere løbere sad eller stod i kanten med kramper (så jeg var ikke alene i mine lidelser), og jeg havde bare fokus på at holde mig i gang. Da jeg fik øje på stadion tænkte jeg alligevel, at NU måtte jeg i løb, for jeg skulle ikke gå rundt derinde foran alle tilskuerne, så jeg satte i et ynkeligt luntetempo, som holdt hele vejen i mål: 4:17 gennemførte jeg i … og jeg var glad … mest over at det var overstået 🙂

Jeg fik krammet Mor, Julie og Ida (hun havde sat PR på sin HM !!) og gik så ind for at få lidt at drikke og spise – og en gang massage.

Godt nok nåede jeg ikke mit tidsmål, men 4:17 er en meget flot debut (ikke mindst i min alder, som løbe-Jørgen ville sige)  😉 … og så lærte jeg rigtigt meget om mig selv og om løbetræning af det løb. Bl.a. at jeg kan, hvis jeg sætter sig det for og holder ved hele vejen. At selvom man træner i langsomt tempo, så bliver man også hurtig.  Og så var der også den læring, at det med at løbe en HM 14 dage før et M – det er sgu nok ikke så god en ide, når man ikke kan styre sig og sætter 2xPR. (det hævnede sig med de tunge ben til HCA maraton) !!
cj-hca-m-5

Jaaaa … i mååååål !

 

,

Hej. Jeg hedder Kirsten, og jeg er runstreak’er!

Runstreak….. Runstreak?    Runstreak!   Hvad er det for noget? Er det ikke noget med nøgenhed og store stadions?! Nej, nej, bare rolig. Ikke noget med at få grimme billeder op på nethinden nu. Ingen grund til panik. 🙂 Runstreak er, at man løber hver dag. Som i hver evig eneste dag. #runeverydamnday !

Hvorfor?

OK altså. Runstreak er, at man løber hver dag. Jeg faldt over det i et blogindlæg af Ellen Westfelt fra Pace on Earth og tænkte, at det må jeg da også prøve .

Nej, helt ærgerligt var det nok netop ”tænke” at jeg ikke gjorde. Det var i hvert fald ikke særligt gennemtænkt. Jeg læste indlægget og næste dag smuttede jeg på en ikke planlagt tur, bare for at starte streaken. Og så var jeg jo ligesom i gang, ikk?

I'm a streaker! :)

I’m a streaker! 🙂

Jeg spurgte lidt omkring (nok mest min ven ”Google”), og fandt frem til nogle amerikanske regler der definerer runstreak som minimum 1 mile (1,6 km) hver dag. Så den nappede jeg.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at en tur på 1,6 km ikke rigtig giver mig så meget, så jeg ligger ofte på 3 km som mine minimum ture. Her kommer jeg lige i gang, kroppen bliver gennemvarm, og jeg får løsnet op i kroppen.

Betyder det så, at jeg runstreaker for at få gang i kroppen hver dag? Nej – det er ikke derfor.

 

Men hvorfor så?

Ved at runstreake tager jeg  ”skal jeg løbe i dag eller ikke” ud af ligningen. Altså: Jeg skal ikke til at diskutere med mig selv om det er ok at droppe min løbetur i dag, og tage den i morgen i stedet (tro mig – jeg har haft laaaange snakke med mig selv om det her!). Er det så derfor jeg streaker? Er det en måde at planlægge min træning på, og komme afsted?

Jeg troede, at det var grunden i et stykke tid, men nej. Det er heller ikke derfor jeg runstreak’er.

 

Men altså hvorfor så?

Er det så for at få tilstrækkelig km i kroppen? Umiddelbart troede jeg, at runstreaking automatisk ville få mig til at bygge noget mængde på i min træning. Men den holder jo ikke, hvis man udskifter en 12 km tur og en hviledag ud med 2 3 km ture fordelt på de to dage, vel? Det er jo simpelt matematik!

 

OK – er det så for ”fame and glory”?

Nu sidder jeg nu godt nok og skriver et blogindlæg om det, men helt helt ærligt, så betyder det ikke rigtig det store, hvad andre mennesker synes om at jeg runstreak’er. Selvfølgelig er det super fedt, hvis jeg kan inspirere andre til at følge deres hjerte og bevæge sig ud af deres komfortzone.

Men det er ikke derfor – det handler om noget i mig selv.

 

OK – hvorfor pokker er det så?

Tja, jeg ved det faktisk ikke helt. Det tætteste jeg kan komme det, er at jeg – når jeg står ”face to face” med Dragen til Dragon’s Back Race d. 22. maj, kan sige til mig selv: Helt ærligt: Du har løbet 256 dage i træk. Du kan også nappe de næste 5!

……..Håber jeg!

 

Men det hele handler om at have det sjovt

Og det har runstreak ved flere lejligheder sørget for:

Jeg har løbet i cirkler i 30 min på Helidækket på et cruiseskip. Nok det mest hjernedøde jeg til dato har lavet!

OK udsigt, nu når helidækket er det eneste sted, man kan løbe :)

OK udsigt, nu når helidækket er det eneste sted, man kan løbe 🙂

Sene Aftenture, selvom det kan give bagslag, ved at jeg har svært ved at falde i søvn lige efter en løbetur.

Aftentur i frostvejr, i selskab med "sort is". Det får lige én til at være vågen!

Aftentur i frostvejr, i selskab med “sort is”. Det får lige én til at være vågen!

Pendleløbe efter hotyoga . Jeg troede på forhånd, at det ville være det dummeste ever. Men det har vist sig, at jeg har nogle af de fedeste løbeture lige efter hotyoga. Fedt at lære en ny side af sin krop at kende.

Kendskab til mærkelige parkeringssteder når jeg pendleløber. Når man nu nogle dage ikke kan tage sig sammen til at løbe fra ”standard pendlerpladsen”, så finder man de særeste steder at smide sin bil, så man kan få en pendlertur væk fra trafikken.

Smuk start på dagen :)

Smuk start på dagen 🙂

Sidde til diverse aftenmøder i løbetøj. Skole-hjem samtaler, forældremøder, forældrerådsmøder, planlægningsmøder. Jeg tror snart jeg når dertil , hvor folk tror jeg kun ejer løbetøj. Nogle gange er jeg selv i tvivl.

Udelukket brugen af almindelig strømper. Jeg er gået all in på løbeuldsokker. Jeg skal jo alligevel skifte til løbetøj lige om lidt. Og man kan da også snige sig til at have yogatights på på arbejde, ikk? J

OK, måske var det liiiige til kanten, at tage SÅ farverige yogatights på på kontoret!

OK, måske var det liiiige til kanten, at tage SÅ farverige yogatights på på kontoret!

 

Jeg er dog ikke nået til punktet hvor den almindelig BH er skiftet ud med sporttoppen. Uhm – OK nogle dage er jeg. Men sig det ik til nogen, ok? 🙂

 

Og om at håndterer nederlag

Et af mine store nederlag er morgenløb. Eller mangel på samme. Jeg har sagt det utallig gange: Jeg er ikke en morgenløber. Men jeg gad virkelig godt være det. Men jeg tror mit vækkeur er ved at miste alt respekt for mig. Det tager mig simpelthen ikke seriøst mere, når jeg sætter det til ”tidligere end normalt”. Jeg tør vædde på, at det tænker: ”Ja, ja – det er godt med dig. Du stiller mig og bare frem når jeg ringer. Så hvorfor gider du overhoved vågne en time før du står på, bare for at stille mig frem? Helt ærligt”. Så jeg har op til flere gange endt med en plan B, der var løb rigtig sent om aftenen.

Den dér følelse af, at man synes man selv er træls – den har jeg gode muligheder for at arbejde med som runstreaker.

 

Men hvad så, når jeg er syg? Eller småskadet?

Ja se – nu bliver det rigtig interessant.

Jeg vil lige understrege, at jeg ikke er fortaler for at træne når man er syg /skadet. Men jeg har så alligevel ”sneget” mig igennem. Men med MEGA meget lytten til min krop undervejs.

Kroppen har i perioder været presset i bund pga. sygdom (jeg havde en seriøst mande-forkølelse her i vinters, med feber og hele turen), og her løb jeg alligevel. Det var tæt på at jeg trak ”jeg bryder streaken pga. sygdom” kortet, men ville så alligevel hellere vende om på turen, end slet ikke at give den et skud. Og se – jeg opdagede at man faktisk godt at løbe en lille bitte langsom tur med feber i kroppen, uden at man får det værre af det. Man sejler bare lidt rundt, men sover så til gengæld bedre bagefter J

Og jeg har også være igennem klassikeren med en mindre forstuvning/forvridning af anklen. Klassikeren med, at man vrikker om på foden på løbeturen – vi kender den vist alle sammen. Jeg tror der var to ting, der fik mig igennem runstreaken på en småskidt ankel: 1) var at jeg de seneste par år har fået styrket mine fødder og ankler, ved trailløb og en hel del løb i minimalistiske sko. Og 2) at jeg kender min krop så godt, at jeg kunne mærke hvad jeg kunne få den til, samtidigt med at give en ro til at reparerer skaden. Så det blev nogle uger med fladt asfaltløb, i roligt tempo og korte ture. Samt ikke mindst en pæn del hotyoga, hvor anklen stille og roligt blev arbejdet med.

Men altså – jeg opfordret ikke til at man træner på sygdom/skader, men at man lytter til sin krop og bruger aktivitet/træning til at hele kroppen med. Det med skader og smerte, er så utrolig komplekst, men også pokkers interessant, og hvis I er interesserede i hvordan vores hjerne fuckr med os på det her punkt, så tjek denne film ud:

 

Bliver jeg så ved med at runstreak?

Well – er jeg på 205 dage i dag, og med 51 dage til start på Dragen, ville det da være skørt ikke at fortsætte, ikk? 🙂

,

Running Community: 8 Instagram løbe profiler, du skal følge

Instagram er et mekka af inspiration til løb, skønne naturoplevelser, træning osv. Vi elsker at dele vores udsøgte oplevelser med hinanden, og vi elsker at blive inspireret til selv at drage ud i den store verden og opleve. Instagram er et Running Community.

Med godt og vel 3 uges eksistens, har RunningBlogs taget sine første spæde skridt på Instagram. I forrige uge havde jeg æren af at sidde bag tasterne på profilen. Det gav mig inspiration til dette blogindlæg. Jeg følger selv en masse skønne og inspirerende løbere, som giver mig inspiration til nye løbeture og oplevelser i naturen. Måske de også kan inspirere jer? Derfor vil jeg dele min top 8 liste over Instagram løbe profiler, som du skal følge.

Listen er nok – i den grad – præget af at jeg interesserer mig for trailløb. Det krydrer og giver liv i min hverdagen i det flade København, hvor asfalt overskygger alt det grønne.

Enjoy

8 Instagram løbe profiler,
du skal følge

Sat op i vilkårlig rækkefølge.

1.

@tinaemelie

Instagram_8 løbeblogs_Camilla Bergamann Instagram_8 løbeblogs_Camilla Bergamann_fede oplevelser

Emilie Forsberg er svensker. Hun er én af de bedste ultraløbere og sky-runnere i verden. Og så er hun (vidst) kærester med Kilian Jornet, som er noget af en legende inden for trailløb og sky-running, og er blandt de bedste i verden. De flytter begge to trailløb op på et helt andet niveau, når “hygge-løbe-turerne” blandt andet løbes  op og ned ad bjerge som Mont Blanc eller andre i (næsten) lignende højder.

2.

@runningbambiii

Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_trailløb Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_løbe oplevelser

Sabine fra Tyskland viser sit løbe-univers med løbetræning, alternativ træning og hverdags stunder. Hun løber både trailløb og byløb, og krydrer ofte sine billeder med et sjovt tvist.

3.

@salomonrunning

Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_salomon Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_running

Selvom at Salomon nok – højest sandsynligt – er interesseret i at sælge deres produkter, så er profilen alligevel inspirerende, da billederne er nærværende og levende. De har i hvert fald skjult deres “reklame” godt, men formoder at knytte brandet til bestemte løbe situationer – ofte i vilde og ekstreme oplevelser.

4.

@phillippreiter007

Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_runnerhigh Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_vilde oplevelser

Den unge tyske dreng på 25 år Phillipp Reiter er ikke kun en dygtig trail- og ultraløber, han tager også hammer gode billeder (som bl.a. også deles på Salomons profil). 

5.

@runningadventure

Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_running adventure IInstagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_run

Profilen er rimelig nyoprettet, og deler skønne løbebilleder i vilde landskaber. Profilen er som en slags dele profil, så hvis du har et skønt relevant billede, så tilføj @runningadventure i din tekst, og så kan det være at det er dit billede, som bliver delt på profilen. Det gør profilen levende, at det er billeder fra forskellige personligheder.

6.

@thehilaryann

Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_adventure Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann_oplevelser

Hilary kommer fra Vancouver i Canada. Jeg har selv vandret og løbet trailløb i Canada og USA – af flere omgange – så det er helt nostalgisk for mig, at se hendes inspirerende billeder fra disse områder.

7.

@yngsen

Instagram_10 løbeblogs_Camilla Bergamann IMG_5503

Norske 21-årige Yngvild Kaspersen er hurtigt blevet et internationalt anderkendt navn inden for trail- og ultraløb og sky-runner. Den tidligere fodboldspiller har skiftet fodboldskoene, bolden og det flade græs ud med ekstrem løb i bjerge og vilde natur oplevelser.

 

8.

@RunningBlogs

RunningBLogs på Instagram_millarunnershigh RunningBlogs på Instagram_milla runnershigh

Og så skal du selvfølgelig også følge os, RunningBlogs på Instagram. Hver uge overtager en ny blogger profilen, og tager dig med ind i sit spændende løbe-univers. Jeg elsker at se billeder fra løbebloggers oplevelser og høre mere om deres erfaringer.

Bliv en del af Running Community 


Instagram Running Community_camilla bergmann runningblogs Mini guide – kom i gang med at Instagram’me den

Med min egen arbejdsmæssige baggrund inden for kommunikation, marketing og sociale medier, synes jeg, at dette blogindlæg stod (lidt) tomt, hvis jeg ikke gav nogle af mine egne erfaringer med på vejen. Min mini guide bygger på guldkorn fra skolebænken, min egen (flittige) brug af mediet og en ordentlig portion sociale medier-nørderi.

  • Rom blev ikke bygget på én dag

    Med mindre du har vundet x-faktor og er blevet kendt – næsten bogstavelig talt – fra den ene dag til den anden, så kræver det en del tid (og tålmodighed) at opbygge en nice Instagram profil, som andre kender til.

  • Hvad er en succesfuld Instagram profil for dig?

    Er dit mål at få tusindvis af følgere? At bruge alle dine vågne timer på at like og kommentere andres billeder? Gør op med dig selv, hvordan du vil bruge profilen, og – ikke mindst – hvor meget tid du vil bruge på den.

  • Den skal passes, plejes og fodres

    Som barn legede jeg med sådan et lille virtuelt kæledyr i en nøglering, kaldet en tamagotchi. For at den kunne leve skulle jeg give den mad og passe den. Det gælder også med din Instagram profil:
        Hver aktiv og pas profilen. Like og kommenter andres billeder. Ligesom Facebook er Instagram bygget op omkring en uløselig algoritme, som viser billeder i dit feed afhængig af, hvad du tidligere har liket og kommenteret, og som Instagram derfor godtager er din interesse. Samtidig spredes din profil også, og det giver mere interesse, måske flere følgere og kommentarer til din profil.
        Plej profilen ved at bruge (de rigtige) hashtag, så andre kan finde dig i søgefeltet, når de søger på bestemte hashtags. Og brug ikke for mange hashtags, da risikoen for at dine billeder havner et sted, hvor det er irrelevant er stor. Allier dig evt. med en Instagram-ven. Har du været ude på en løbetur med en ven, så få ham til også at nævne dit navn, når han ligger selfien op ad jer fra løbeturen. På den måde kan det give interesse for hans følgere også at tjekke din profil ud.
        Foder profilen med en masse lækre og fede billeder. Instagram er et billedligt univers. Vi vil se fede og inspirerende billeder – og gerne øjebliksbilleder. Del derfor dine fede oplevelser fra løbeture, eller andet som du har på hjertet. Læg varierende billeder op. Husk kvalitet fremfor kvantitet i dine billeder. Ingen vil se på en profil kun fyldt med dårlige, uskarpe og uinteressante billeder. Så vent heller til ham fotografen har redigeret sine billeder færdig fra løbet, end at bruge det slørede billede som din ven tog af dig i målopløbet.

 

Vi ses i det digitale univers.

/Camilla

Instagram:@camillabergmann.dk

Website: www.camillabergmann.dk

UltraIntervalChallenge – 24 timers online sjov iført løbesko!

UltraIntervalChallenge er en udfordring jeg faldt over inde på Facebook sidste år. Den bliver stablet på benene af Pace of Earth ca. 3 gange om året, og det er super sjovt. Altså, hvis man synes det er sjovt at løbe 10 km hver 3. time i 24 timer. Start (hvis man er i tidszone med Stockholm) er midnat mellem fredag og lørdag og så bare derudaf til den sidste tur lørdag aften med start kl. 21.

Jeg har været med to gange før. Første gang gennemførte jeg alle intervaller, men anden gang, missede jeg de to sidste. Nok mest pga. en småskade jeg ikke var helt ovre på det tidspunkt, men det at jeg løb 12,5 km hver gang i stedet for 10 km hjalp nok ikke på det. Typisk mig!

Nå, men det sjove er faktisk alt det ind imellem løbeturene. Her poster man på Facebook og/eller Instagram, og kan følge med i hvordan det går de andre. Man kan opmuntre de andre og selv blive opmuntret, se fotos fra de andres løbeture og ikke mindst blive inspireret af hvad de andre deltagere har gang i af mere eller mindre skøre ting. Man må nemlig meget gerne være lidt kreativ og humoristisk nå man poster efter hver tur, da det bliver belønnet.

Der er nemlig præmier. Yeah! Jeg elllllsker præmier! Så for at være med i konkurrencen om fede fede præmier (se hvad de diskerede op denne gang på udfordringens hjemmeside), skal man poste med et bestemt tema for hver interval man har løbet. Denne gang var temaerne følgende:

#interval1: Be prepared (altså: hvordan har vi forberedt os?)

#interval2: Stay Awake (hvad gør vi for at holde os vågne?)

#interval3: Run with a magic mantra (hvad er mit motto)

#interval4: What do you wear for luck? (hvad har jeg på for held og lykke)

#interval5: Greetings (med denne skulle vi fortælle hvorfor vi deltog i udfordringen)

#interval6: Energy (ja – hvad spiser/drikker vi)

#interval7: Best Pep Talk (hvem af følgende ville vi spørge om hvad: Scott Jurek, Anton Krupicka og Timothy Olson)

#interval8: Celebration (hvordan fejre vi har taget det sidste interval)

Hvad jeg svarede til de forskellige udfordringer kommer jeg tilbage til. Og vandt jeg noget? Ja, det kommer jeg også tilbage til 🙂

Win-win – ja, ja det lyder kliche-agtigt

Men altså – man kan da lige så godt udnytte sommeren og så pakke telt og jetboil og finde et fedt sted at løbe, ikk?

Så jeg tog til Nationalpark Thy. Det er et af de vildeste og smukkeste steder jeg kender i Danmark, og hvis du ikke har været der endnu, er det altså bare om at komme afsted! Ja, jeg elsker virkelig landskabet deroppe, og da jeg skal løbe Thy Ultra Trail deroppe til august, tænkte jeg at det var en god ”undskyldning” for at tage derop og træne lidt i terrænet.

Interval nr. 1: Be prepared

Min forberedelse (ud over at købe mad, skaffe vand og tjekke hvor det nærmeste toilet var) var at finde et snedigt sted til teltet. Og hvis jeg selv skal sige det, fandt et ret genialt sted. Gemt i en gryde i klitterne, lige nede hvor havet/vinden, ikke kunne høres så meget, men stadig tæt nok på, til at jeg var lige ved stranden.

#interval1 - Be Prepared. Den klarede jeg ved at finde et feeedt sted til basecamp.

#interval1 – Be Prepared. Den klarede jeg ved at finde et feeedt sted til basecamp.

Og – tada – Pace on Earth var enige, og jeg vandt en Craft Weather Jacket for fotoet af min basecamp. YEAH! Det tror jeg, at jeg bliver meget meget glad, for når jeg skal løbe Dragon’s Back Race til maj (om 295 dage, 21 timer og 19 minutter).

Nå men altså, stedet til teltet var genialt, lige indtil siden for den første interval nærmerede sig, og det begyndte at tordne. Regn er OK, men tordenvejr – især tordenvejr i mørke – er jeg altså bare totalt meget slet ikke gode venner med. Faktisk skræmmer det nærmest livet ud af mig, så det var totalt udelukket, at jeg skulle ned på stranden eller ud i klitterne og løbe. Og skoven – ja den var jo et par km væk! Såååå – lige der var mit sted nu ikke så genialt alligevel.

Så jeg sad put i mit telt og fulgte med i tordenvejret og overbeviste mig selv om at klitterne der omgav mig, var højere end teltet. Lyn slår aldrig ned i et telt, vel? Øhhh, vel?

Interval nr. 2 – Stay Awake

Ved 2-3 tiden var tordenen lidt løjet af – den var ikke så tæt på mere – men jeg var simpelthen for kylling til at turde satse på at det bare lå ude til havs og/eller at det ikke kom mere. Så jeg skippede også interval 2, der skulle have startet kl. 03. Det gode ved det var, at jeg fik en lille times lur mellem ca. kl. 4 og 5, og fik læst i en helt fantastisk bog. Det er nu noget særligt at sidde i et telt, helt alene, midt i klitterne i Thy og læse Historien om det hele.

02_Stay Awake

“interval2 – Stay Awake. I selskab med “Historien om det hele”.

 

Interval nr. 3 – Run with a magic mantra

Kl 06:00 var jeg endelig i gang!

20 meter i klitterne og jeg var gennemblødt. Hurra for højt vådt marehalm!

Men hold da op, det var bare skønt at være i gang. Jeg kunne ikke mærke, at jeg kun havde fået sovet en lille times tid – kroppen var bare SÅ klar til endelig at løbe. Næsten så klar, at jeg lige måtte følge lidt med på pulsen, så jeg ikke kom til at give den for meget gas. Det kan godt være at min mantra er ”pridelastsalotlongerthanpain, men jeg skulle jo gerne holde til resten af intervallerne.

Turen var simpelthen skøn. Jeg tog den ca. 5 km op ad stranden, drejede ind i klitterne og fandt tilbage ad hvad der bød sig af stier.

03_Run with a magic mantra

#interval3 – Run with a magic mantra. #pridelastsalotlongerthanpain

Interval nr. 4 – What do you wear for luck?

Før UltraIntervalChallenge gik i gang, havde ikke lagt planer for hvor jeg ville løbe hvilke intervaller. Tidligere havde jeg målt nogle ruter op på forhånd, men denne gang tog jeg den bare efter hvad jeg lige lystede. Jeg holdt øje med hvornår GPS uret sagde 5 km og satsede så på, at der nogenlunde var lige så langt tilbage, selvom jeg valgte en lidt anden vej.

Det var der så ikke helt hver gang! Ups.

Så interval 4 ville have været endt på ca. 12, men jeg stoppede før, for hov da – solen er kommet frem – og hov da – her kan man købe kaffe og betale med mobilen.

Lessons learned: Hav altid din mobil med på løbeture. Også til fotos selvfølgelig! 🙂

Temaet for denne interval var “hvad har jeg på som ”held og lykke ting”? Faktisk har jeg ikke noget løberelateret jeg altid skal have med mig, men – løb eller ikke løb – så jeg har altid mine tibetanske/nepaliske ørering på. Jeg købte dem i Nepal for et par år siden, af den kæreste tibetaner, og de minder mig altid om at nyde livet her og nu!

#interval4 - What do you wear for luck? Løb eller ikke løb, så har jeg min tibetanske/nepalesiske ørering på.

#interval4 – What do you wear for luck? Løb eller ikke løb, så har jeg min tibetanske/nepalesiske ørering på.

Nå men, jeg kunne nu se at det tog længere tid at løbe på stranden og i klitterne end den ”almindelige” times tid jeg er om en rolig 10 km. Især med alle de foto pause jeg tog undervejs. Klokken tikkede afsted, og jeg var da lidt bekymret for, om jeg ville få restitueret nok imellem intervallerne. Men det måtte briste eller bære – jeg var på sightseeing! 🙂

Interval nr. 5 – Greetings

Kl. 12:00. Så var solen fremme. Frem med solbrillerne og solcreme, musik i ørene og af med singletten.

Note til self: Når man vælger at tage solcreme på inden man smider singletten, mangler man solscreme på mave og ryg. Ja, jeg siger det bare!

Solen er fremme :)

Solen er fremme 🙂

 

På denne tur valgte jeg at tjekke Vesterhavsstien, da Thy Ultra Trail følger stien mere eller mindre hele vejen. Det første stykke jeg løb på var kørespor og så blev det single track. 5 km ud og samme vej tilbage. Nøj, en lækker tur!

Interval nr. 6 – Energy

Kl. 15:00, og så var stranden blevet indtaget af folk. Og selvom jeg løb i vandkanten for at nyde havet, var det egentlig hyggeligt med lidt selskab omkring mig.

Nogle gang er simpelt godt. Bare ud og hjem i skøn natur. Og lige en kop kaffe og løbe på – se det er livet!

#interval6 - Energy. Kaffe: #runnersfuel.

#interval6 – Energy. Kaffe: #runnersfuel.

Nå men, på dette tidspunkt var jeg nok ikke så civiliseret at se på mere. Jeg var ude på mit 4 interval, var godt svedig, klisteret af solcreme og blæst nogenlunde godt igennem. Men så er det jo godt man ikke møder nogle man kender. Ups – så er det jo lige dér hvor man møder nogle man kender. Min veninde tog det meget pænt, men hendes teenage datter var vist langt fra overbevist om, at jeg ikke er en eller anden “weirdo” man helst ikke skal ses i selskab med.

Interval nr. 7 – Best Pep Talk

Kl. 18:00 – interval nr. 7 (nr. 5 jeg skulle ud på), og jeg havde stadig helt friske ben. Så jeg overvejede om jeg skulle fortsætte efter nr. 8 (mit nr. 6), så jeg kunne komme op på 8 intervaller ialt. Altså at løbe et kl. 00:00 og det sidste kl. 03:00, men jeg synes det ville blive for kedeligt. Det betyder faktisk rigtig meget, at se hvad de andre har løbet, og hvordan det går for dem efter hvert interval. Der er noget fællesskab over at følge med i hvordan det går andre og at løbe de to sidste alene, ville bare blive ensomt.

Så jeg besluttede – på trods af at benene stadig var super –at den næste skulle blive den sidste.

Interval nr. 7 var egentlig tænkt som ”lad mig nu finde den sti jeg ikke fandt i interval 4”. Det lykkedes så heller ikke denne gang.

SÅ jeg valgte så at sige F… it og så bare tæske rundt i klitterne. Og og ned og op og ned og op og ned……….. Til dét, kan jeg på det kraftigste anbefale Magtens Korridorer. Johans Olsens stemme og klitterne i Thy er et perfekt match! (den havde han nok ikke lige set komme :)).

#interval7 - Best Pep Talk ever. Thy er vildt, men det er ikke Wales - jeg kunne godt bruge en coach.

#interval7 – Best Pep Talk ever. Thy er vildt, men det er ikke Wales – jeg kunne godt bruge en coach.

Temaet for dette interval var jo: Hvem vil jeg så spørge om hvad? Jov, jeg vil spørge Anthon Krupicka om at coache mig. Thy er vildt, men det er ikke Wales, og jeg kan bruge alt den hjælp jeg kan få, i mine forberedelser til min date med Dragen.

Interval nr. 8 – Celebration

Kl. 21:00 og det var det tid til den sidste interval. Og denne havde jeg planlagt. Jeg ville tage den op og ned at stranden – og så en dukkert. Keep it simple.

Stranden var nu næsten tom, og jeg startede 15 min før tid, for at få det bedste med af solnedgangen. Og hold da op en solnedgang 🙂

Solnedgang ud over et blikstille Vesterhav. WOW.

Solnedgang ud over et blikstille Vesterhav. WOW.

Og dukkerten var den bedste måde at fejre intervallerne på! Åh, hvor skønt!

"interval8- Celebration. Ingen bedre måde at fejre på, end en aftendukkert i Vesterhavet.

“interval8- Celebration. Ingen bedre måde at fejre på, end en aftendukkert i Vesterhavet.

Næste gang?

Helt sikkert!

Denne gang tog jeg afsted alene, for at prøve at holde den kørende helt alene. Kun ”me, myself and I” kun i online selskab med alle de andre deltagere i UltraIntervalChallenge.

Bortset fra, at jeg snakkede en del med mig selv, og sang med på sangene når jeg løb (bare rolig – vist nok kun når der ikke var andre i nærheden), klarende jeg det helt fint. Altså, hvis man lige ser bort fra at jeg ”kyllingede ud” på de to første pga. tordenvejr. Men det havde jeg nok også gjort, selvom der var andre med.

Næste gang tænker jeg at det kunne være fedt at finde et shelter et sted, tænde op i bålet, smække en stor gryde suppe over, og så bare løbe og hygge. Er der nogle der vil med?

P.S: Og husk lige et medbringe mere end ét par sko. Selv i solskin, er det svært at få dem tørre imellem intervallerne. Just saying 🙂

, ,

Video: Guide – The Perfect Summer Run

Video – The Perfect Summer Run

RunItWild – Guide: The Perfect Summer Run is a video filmed on the beautiful island called Langeland. It gives you a few hints on what to focus on to find the perfect summer run, and maybe you will be inspired to go on your own adventures this summer (:

Link below:

————-> RunItWild – Guide To The perfect summer run <—————

,

Den ultimative træning til ekstrem maraton

Jeg løber glad med armene over hovedet. Jeg har trætte ben. Ømme fødder med flere vabler. Og er øm i nakken. De seneste 16 timer har været den vildeste løbeoplevelse i den svenske natur. 20 km trailløb med 5-6 kg. på ryggen langs små stier og grusveje ad det svenske vandrespor Skåneleden. Og overnatning i det fri.

Det hele startede med en simpel idé

Nogle dage før løbeturen, falder snakken ved middagsbordet på, hvor vi skal tilbringe weekenden i Sverige. Vi havde længe snakket om en vandretur langs Skåneleden, som vi har gjort så mange gange før. Da min kæreste så spørger, om vi skal tage ud på vores egen mini NXM (Nordisk eXtrem Maraton), siger jeg et højt og rungende JA! Vi har længe snakket om, at det kunne være en fed oplevelse at deltage i det danske Nordisk eXtrem Maraton, som foregår i Silkeborg i maj, så det kunne være oplagt at få en lille smagsprøve på, hvad der kan vente os på sådan et løb.

Vi fandt hurtigt ud af på et kort, at blot 1 times kørsel fra lejligheden på fjerde sal på Vesterbro i København lå en perle af svensk natur. Med bakker, skovstier og naturskønne søer. Her kunne vi støde på Skåneleden.

Vejrudsigten havde lovet solskin med lidt skyer og 15-20 grader.

Nu var det bare at gå i gang med planlægningen til den ultimative træning til ekstrem maraton…

Har du husket det hele?

Torsdag aften blev der pakket, så vi var klar til at tage af sted fredag eftermiddag. Alt udstyr havde vi i forvejen. Eller rettere, vi tog det med som vi havde, som kunne bruges. Jeg har ikke helt styr på, hvor meget mit udstyr vejer og fylder i forhold til andet lignende. Måske er der noget af udstyret, som kan findes i lettere udgaver og med mindre areal og fyld-mængde. Her tænker jeg også i forhold til den rygsæk, som havde med på turen. Jeg lånte en Osprey Talon 33 l. af min kæreste. Rygsækken sad godt på ryggen og hoppede ikke for meget fra side til side, så den burde være god til mig. Men måske jeg vil kunne nøjes med en 22 l. eller 25 l., hvis jeg pakkede mere effektivt og udstyret også var tiltænkt, at skulle være i en mindre rygsæk.

IMG_5015

Rygsækkene er ladet med

Telt – The North Face, vejer ca. 1,8 kg. Teltet er købt i USA for nogle år siden. Min kæreste tog hele teltet i hans rygsæk. Det havde han dog ikke behøvet – erfarede vi – da det sagtens kan deles op, så en tager teltdugen og den anden tager teltstængerne.

Sovepose – Robens dunsovepose Lite 300. Den vejer ca. 0.90 kg., og har et meget lille areal, når den er sammenpakket. Komfort temperatur for kvinder er +9, hvilket var ret optimalt til en sommernat ude i skoven.

Silke lagenpose – Sea to Summit. Lagenposen kunne jeg måske godt have undværet, da soveposen var rigelig varm.

Liggeunderlag. Lille selv-oppusteligt underlag.

Uld undertrøje og bukser – Norsk AKLA uld-undertrøje. Mega lækkert og varmt, som var perfekt til at tage på efter løbet. Jeg kunne i hvert fald holde varmen.

Ekstra t-shirt – lavet af bambus fra det danske mærke LIDO Design. Den er meget behagelig at have på, og varmede godt. Men jeg havde måske ikke behøvet den, da uld undertrøjen var rigelig skiftetrøje at have på i den lune sommervarme.

Dun jakke – The North Face. Dunjakken er i den milde ende, og derfor ikke for varm til en sommeraften. Derudover så fylder den ikke så meget, hvis man pakker den ned i en pakpose. Den var top fin at have på.

Buff – Trimtex. En buff er altid godt at have med i forbindelse med overnatning i det fri. Da den kan bruges som hue, halstørklæde, pandebånd eller lignende. Jeg synes, at det var rart at have den på for at holde hovedet varmt.

Gasblus – MSR Reactor. Der kan være ca. 1 l. i den. Så det var lige, hvad vi behøvede.

Mad og drikke. Menuen stod på en frysetørret madpose til os hver fredagaften. Blandingen bestod af nogle ris, kikærter og karry. Vi savnede noget kød til maden – mest af alt for smagen. Til maden blev der serveret dejligt svensk frisk vand fra hanen. Inden vi hoppede i soveposerne fik vi en kop te – som vi også kunne varme os på. Lørdag morgen stod menuen på en frysetørret madpose til deling. Her bestod blandingen af nogle små spagettigeskurer med lidt grønt og oksekødstykker. Til at skylle det ned med, fik vi en kop frisk brygget instant kaffe fra posen. Som formiddags snack – under løbeturen – havde vi medbragt en pose blåbærsuppe og en lille pose tørret pork fillet snacks (minder om saltet bacon stykker – god protein kilde).

Derudover havde vi medbragt hver en 1 l. vandflaske, en ske og en mug. Og kort over Skåneleden, mobiltelefon, Dankort, tandbørste, tandpasta, underbukser, lidt toiletpapir og en lille 80 ml. hånd desinfektions gel.

 

Let the adventure begin…

IMG_0641Fredag kl. 20.00 – Starten gik til vores egen mini eXtrem Maraton

Vi forlod den sorte Volvo mutters alene på P-pladsen øst for den lille svenske by Genarp. Området ved P-pladsen var samlingspunkt for flere løberuter og MTB-spor. Vi fandt hurtigt de orange prikker på træerne og pæle, som indikerer Skåneleden. Da vi allerede fra start havde planlagt at afvige fra Skåneleden sidst på ruten lørdag, havde vi også taget et kort med over Skåneleden. Udstyret med kort, kompas, løbetøj og rygsæk begav vi os ud på vores egen mini NXM i den lune sommeraften.

 

 

 

Camilla Bergmann_Skåneleden_Sverige_fredag aften

Fredag ruten: 5,37 km. fra Genarp til Bilarp.

Fredag kl. 20.40 – Ankomst til lejren

Garmin-uret sagde 5,37 km og 128 højdemeter, da vi ankom til lejren ved området i skoven, kaldet Billarp på kortet. Det blev til en lille løbetur på knap 35 min. Men det gjorde ikke så meget, at starte roligt ud på løbet, da jeg må indrømme, at jeg skulle vænne mig til at have 5-6 kg. ekstra på ryggen. Vi fandt en åben græsplæne ved et hus, hvor vi slog teltet op. Vi havde planlagt, at overnatte her, da vi vidste at der var vand, så vi kunne tanke op. Ved huset var der en udendørsbruser, hvor vi kunne hente vand. Vi vidste dog ikke, hvor rent vandet var, så derfor kogte vi det inden at det skulle drikkes – så vi var på den sikre side. Velkomst-øllen i ægte Nak og Æd-stil måtte vi dog tænke os til.

Camilla Bergmann_Skåneleden_Sverige_egen NXMI

Det nordiske køkken: Kokken (iført uld underbukser) i køkkenet laver lækker gourmetmiddag til restaurantens to gæster.

 

IMG_0649

4-stjernet hotel: Teltet er sat op med udsigt ud over den flotte natur.

 

IMG_5039

Luksus tørrerum: Løbetøjet hænger til tørre, så det forhåbentlig er mindre svedig dagen efter.

 

Camilla Bergmann_Skåneleden_Sverige_lørdag del 1

Lørdag del 1: 11, 78 km. fra Bilarp til Häckebergasjön.

Lørdag kl. 10.23 – Dagen derpå, endnu en gang i svedigt løbetøj

Efter et godt og solidt morgenmåltid, iførte vi os det sure og (stadig) lidt svedige løbetøj fra dagen før. Vi kunne begge mærke, at benene var gode. Terrænet var ikke så barsk, som vi havde forventet. Ruten gik langs grusveje og mindre stier, hvor det var let at løbe. Der var lidt bakker, men ikke så høje og stejle, som vi havde troet. Men det var helt fint. Vejret var kanon lækkert med solskin og ca. 18-19 grader. Kilometrene passerede vi hurtigt. Og humøret var højt.

 

Camilla Bergmann_Skåneleden_Sverige_egen NXMI_orienteringsløb

Skoene snøres. Nu er vi klar til endnu en dag i trailsporet.

 

Camilla Bergmann_Skåneleden_Sverige_egen NXMI_ud i naturen

Sporet var let at løbe i.

Søvand, søvand, søvand

Efter 1 time og 10 minutter kunne vi se vand – søvand. Det er Häckebergasjön, hvor vi forinden havde planlagt at gøre et blåbærsuppe-pit-stop. Det var dejligt, at få lidt vand, blåbærsuppe og saltet bacon stykker i maven. Vi var ikke som sådan sultne. Og vi havde heller ikke løbet os helt ud. Men det var dejligt, at få et lille hvil inden at benene skulle i gang igen.

Camilla Bergmann_Skåneleden_Sverige_egen NXMI_friluftsliv

Blåbærsuppe og skøn udsigt til søen. Så bliver det ikke mere idyllisk.

 

Camilla Bergmann_Skåneleden_Sverige_lørdag del 2

Lørdag del 2: 3,33 km. fra Häckebergasjön til Genarp.

Lørdag kl. 12.07  – Det sidste stykke 

På med det svedige og kolde løbetøj – igen. Den sidste del på ruten var ikke så lang. Vores lille blåbærsuppe-pit-stop gav energi til benene, så det sidste stykke gik som en leg, og benene var flyvende de sidste 3, 33 km. Halvdelen af det sidste stykke på ruten foregik på asfalt – ca. 1,5 km. Det ville vi selvfølgelig gerne have undgået, men det gik fint med at løbe i vejkanten, hvor der var noget græs.

 

Camilla Bergmann_Skåneleden_Sverige_egen NXMI_tur langs skåneleden

En lille foto-pause tæt på mål.

 

Camilla Bergmann_mini NXM

Der er overskud til at vinke til kameramanden, når “målstregen” krydses.

Lørdag kl. 12.26 – 16 timer efter…

….løber jeg glad og træt med armene over hovedet. Jeg kan se den sorte Volvo står, som vi forlod den. Vi er tilbage ved udgangspunktet. Dog fyldt med nye oplevelser og indtryk. Benene er trætte. Fødderne er ømme og jeg har flere vabler. Og nakken og skuldrene er stive som bræt. Men det er det hele værd, for de seneste 16 timer har været den sjoveste og vildeste løbeoplevelse i den svenske natur. Vi fik i alt løbet ca. 20 km trailløb.

 

 

 

 

 

 

De værdifulde trænings erfaringer

Af træning skal man lære, lykkes og fejle, så man til konkurrence kan præstere og yde sit bedste.

Efter turen har vi derfor erfaret:

  • Vi kan sikkert godt optimere vores udstyr, så det fylder mindre i rygsækken og vejer mindre. Eller rettere, frem med pengepungen og investere i et nyt gear, der er lettere at tage med på sådan en slags tur.
  • Vores rygsække kan sikkert godt pakkes anderledes, således at det tungeste er nederest og tættest mod ryggen.
  • Når der kommer (endnu) mere fart og tempo på – ved en konkurrence – kan vi sikker godt bruge nogle (flere) energikilder, som giver os mulighed for at komme op igen. Det kan f.eks. være, at have en drikkedunk med som indeholder energidrik, som kan indtages undervejs. Ligeledes at medbringe nogle myslibarer, noget chokolade, nødder eller lignende, som kan indtages undervejs under løbet.

 

Mon ikke vi med disse erfaringer efter en super god tur, kan findes på startlisten til næste års Nordisk eXtrem Maraton til maj. Hvem ved 😉

/Camilla

Instagram:@camillabergmann.dk

Website: www.camillabergmann.dk

,

Du bliver en hurtigere løber af at ligge på sofaen

Alle løbere ved at træning nedbryder kroppen. Vi bliver trætte og udmattet. Vi har brug for hvile, for at blive klar igen til næste træningspas. Vores krop er dog indrettet sådan, at efter hvile bliver kroppen endnu stærkere, hvis den vel at mærke får tilpas mængde hvile.

Af fejl bliver man klogere

Jeg er blevet klogere – efter mine erfaringer fra godt 8-9 år siden – på træning og restitution. Jeg var ofte småsyg – ca. hver 2. måned. Jeg kunne aldrig rigtig komme mig over sygdom, da jeg stadig småtrænede, for ikke at miste for mange dage uden træning. Jeg havde mange aktiviteter med andet sport, skole osv. Jeg fik overbelastningsskade i mit venstreknæ. Jeg var ofte træt og uoplagt til træning og konkurrence. Mine præstationer var ikke forbedret. Jeg løb dårlige tider. Jeg havde mange sure træninger. Jeg var besat af at blive bedre, med det gik bare ikke sådan. I forhold til min høje træningsmængde og mine træningsoplevelser kan det sagtens være tegn på overtræning.

Respekt for restitution 

Jeg erfarede, at jeg skal have respekt for at tage mig tid til at restituere, for at blive en hurtigere løber. Og at restitution ikke er at fare rundt til andre (sports)aktiviteter. Men at min krop  rent faktisk har brug for at flade ud på sofaen. Ikke hele tiden, vel at mærke. Jeg skal holde mig lidt i gang, for eksempel ved at cykle eller løbe rolige ture. Jeg erfarede, at balancen mellem restitution og træning var svær at finde.

Camilla Bergmann - Af (meget) træning bliver man klogere

Superkompensation – løbernes yndlings ‘buzzword’ 

Restitution handler i bund og grund om, at give kroppen ro og hvile i en periode. Det er under restitutionen at kroppen bliver stærkere og klar til det næste træningspas. Og så handler det om, at få den rigtige kost med det rette næringsindhold. Men hvilke kulhydrater der er gode at indtage efter en lang løbetur og hvordan man får fyldt proteindepoterne op efter styrketræning, handler dette blogindlæg ikke om.

Jeg kan godt mærke, at jeg bruger mere tid på restitution i dag end for 8-9 år siden. Jeg forsøger at mærke efter i kroppen, men må indrømme, at jeg har svært ved at afgøre inden træning, om benene er friske eller tunge.  Der er også mange vejledninger, som siger forskellige råd i forhold til, hvornår man skal begynde at løbetræne igen efter restitution. Det er den rigtige timing mellem træning – træne for lidt og for meget – og hvile, der findes i balancegangen. Det hedder superkompensation. Det vil sige, at kroppen bliver stærkere end udgangspunktet – altså før man begyndte træningen. Og det er her, at vi bliver hurtigere til at løbe.

Præsentationsevne

Kilde: Aerob og anaerob træning af Michalsik og Bangsbo, Danmarks Idrætsforbund 2002

Fremgang i illustration

Restitutions behov og mængde er individuelt. Derfor er det så svært at finde ud af. Du kan sagtens modtage råd og vejledning fra eksperter og trænere. Men du skal selv prøve dig frem og erfare, hvad der er bedst for dig. For tidlig træning kan resultere i overtræning (den midterste kurve). For lang tids restitutions pause kan resultere i ingen fremgang af ens træning (den nederste kurve). Derudover er det også individuelt, hvor aktiv man kan være i sin restitutions periode for at blive klar til træning igen. F.eks. kan jeg godt bruge restitutionstiden på at løbe små ture og cykle til arbejde. Men samtidig giver det mig også energi, at flade ud på sofaen engang imellem og være sammen med venner. Find frem til, hvilke aktiviteter der giver dig energi – og giv dem prioritet i hverdagen.

 

3 gyldne erfaringer

  • Lyt til kroppen. Jeg stoppede op, da jeg synes at det var mærkeligt, at jeg var så ofte syg og havde ondt i knæet, når jeg løb. Det er magten ved kroppens signaler – den siger fra når den ikke kan mere.
  • Find balancen. Prøv dig frem – over en længere periode – for at finde balancen mellem hvile, aktivitet og hård træning.
  • Skriv træningsdagbog og notér dit energiniveau ved træning og konkurrence.

 

Hvad er dine erfaringer?

Du fik måske ikke nogen ny (revolutionerende) viden i forhold til restitution, og jeg gav nok ikke nogle videnskabelige ekspertråd i mit blogindlæg. Men jeg håber, at du kan bruge mine erfaringer.

Har du er erfaringer med overtræning? Brugt for lidt eller for meget tid på restitution, hvilket har resulteret i at du ikke har mærket fremgang?

restitution og løbetræning hop og spring

/Camilla

Instagram:@camillabergmann.dk

Website: www.camillabergmann.dk

6 trin – sådan kommer du (også) i gang med pendlerløb

Den ultimative guide: Gør 7,5 transporttimer til løbetræning

Jeg elsker at udnytte transporttid til træningstid. Cyklen har altid været min foretrukne transportform. Jeg er nok typen, der ”cykler til alt”. Tidligere til skole. Nu til arbejde. Til træning. Til konkurrencer. Jeg kunne fortsætte.

Gør 7,5 transporttimer til løbetræning

3, 2, 1, start pendlerløb.

Men én ting, som jeg ikke tidligere havde tænkt på; at udnytte transporttid til løbetræning. Jeg havde tænkt, at det var for besværligt at bruge løb som transportform. Hvad med bad efter turen? Hvad med ens dagligdags tøj? Og andre spørgsmål, der gjorde det hele upraktisk at løbe som transportform, havde hobet sig op. Men med en presset kalender, kunne jeg godt se, ideen med at udnytte ellers ”spildt tid” til dagens træning. Og fandt så det mest oplagt, at løbe hjem fra arbejde.

Hurtigt blev cyklen skiftet ud med løbeskoene. Ruten er 11 km. Den tager ca. 50 min., hvilket er ca. 10 min. langsommere end på cykel eller med bus og s-toget. Løbeturen går langs kedelige asfalterede, trafikerede veje med mange biler, mennesker og lyskryds. Trods min kærlighed til skov, natur og ikke mindst manglende tålmodighed, når det gælder om at vente på grønt og løbe zik-zak imellem mennesker og biler, så elsker jeg den løbetur. Dagens træning er klaret. Aftenen er stadig ung, når jeg kommer hjem. Og jeg får ny energi, da arbejdspresset fra dagens arbejde har nået at lægge sig, inden jeg træder ind ad døren derhjemme.
Kort sagt, jeg er blevet mega meget fan af at bruge løb som transportform hjem fra arbejde.

I løbet af de 10 måneder, jeg foreløbig har pendlerløbet, har jeg samlet mine erfaringer. Måske du kan bruge dem, hvis du også går med tanken om, at gøre (bedre) udnytte af din transporttid.

 

6 trin – sådan kommer du (også) i gang med pendlerløb

  1. En ordentlig rygsæk
    Gør op med dig selv, hvor meget du vil eller er nødsaget til at løbe med. Jeg har valgt at løbe med dagens tøj, min pung, mobil, briller, firmakort og andre små ting. Det hele er pakket i en lille 15 l. deuter rygsæk (speed lite). Jeg har valgt, at efterlade sko og jakke på arbejdet. Det fylder og vejer for meget, og bliver derfor taget med hjem en anden dag. Lige meget, hvor meget du vælger at løbe med, så er det alt afgørende at rygsækken sidder godt på din ryg. Det er træls, at løbe med en rygsæk, som hopper fra side til side på ryggen – måske endda det gør ondt i ryggen eller giver gnavesår. Min rygsæk har perfekt pasform til at løbe med. Den kan strammes ind på maven og ved brystet. Det gør, at rygsækken sidder godt tæt på ryggen.
  2. Kom i gang i sommerhalvåret
    Sol og sommer er ofte mest motiverende, når det gælder om at komme i gang med udendørs sport og aktiviteter. Det er tidligt lyst og sent mørkt. Hvilket giver god energi til løbeturen. Jeg startede i august, og kunne godt mærke, at det var svært at komme i løbeskoene når det var mørkt, koldt og der lå sne. Så trak fitness medlemskabet (desværre) mere. Samtidig kan det også kræve noget mere praktisk koordinering, når man fra morgenstunden er iført stor vinterjakke og store vinterstøvler, og hvordan man så lige får koordineret sin løbetur hjem, og om man kan undvære jakke og støvler til dagen efter.
  3. Øvelse gør mester
    Da jeg startede med at pendlerløbe hjem fra arbejde, fik jeg enormt ondt i mine knæ. Min rute er 11 km på asfalt. Og det var flere år siden, at jeg sidst havde løbet (så) langt på asfalt. Med tiden har knæene vænnet sig til ruten og den hårde asfalt. Samtidig skulle jeg vænne mig til, at løbe med rygsæk. Tidligere havde jeg enkelte gange – i forbindelse med adventure race og trailløb – løbet med en lille rygsæk – ofte kun med en vanddunk i. Med tiden tilvant jeg mig, ved at der var lidt ekstra kilo at slæbe på.
  4. Hav (nogenlunde) en fast pendlerløbe dag
    Gør op med dig selv, hvilken dag passer bedst i løbet af ugen i forhold til andre gøremål? I forhold til anden ugentlig (løbe)træning? Klubtræning? Konkurrencer? Det hjælper mig meget, at have en (nogenlunde) fast dag(e) om ugen, hvor jeg kan planlægge, at jeg løber hjem fra arbejde. Mine yndlings dage er fredag og mandag. Fredag, da det ellers er svært at finde tid til træning denne dag og så er det bare super dejligt at løbe weekenden i møde. Mandag, da det passer godt ind i min (ellers ret løse) træningskalender.
  5. Planlæg ruten inden du løber afsted
    Det kan godt være, at du ikke kan løbe den samme rute, som du kører i bil eller transporterer dig på anden vis. Tjek derfor ud på et kort inden, hvilken rute du kan løbe. Måske du også kan tilpasse turen, så du kommer igennem noget skov, park eller andet smukt på din løbetur. Jeg løber den samme rute, som jeg cykler. Men varierer nogle dage ruten, så jeg løber lidt længere og ser noget nyt på min vej. For mig er min rute på 11 km perfekt længde. Det er ikke for kort og heller ikke for langt. Men måske, at du har længere hjem fra arbejde, og må kombinere løbeturen med tog eller bus, noget af vejen. Har du til gengæld ”for kort” vej hjem, så kan du evt. løbe en længere rute, så du får de antal kilometer, som du ønsker.
  6. Det velfortjente bad
    Efter en løbetur trænger vi vidst alle til et bad. Det smarte ved, at løbe hjem fra arbejde, er, at der står et varmt bad og venter på én. Vælger du, at løbe til arbejde eller andre aktiviteter, kan det nok godt kræve lidt koordinering i forhold til bad.

    Camilla Bergmann - løber til arbejde. Den ultimative guide: transporttid til løbetræning

    Home Sweet Home. Efter 11 km løb hjem fra arbejde.

Husk, jo hurtigere du løber hjem fra arbejde – jo, hurtigere kan du komme hjem og lægge på sofaen med din yndlings serie i flimmerkassen.

God transport-træning!

/Camilla

Instagram:@camillabergmann.dk

Website: www.camillabergmann.dk

Vejen mod Marathon Des Sables 2017

“Jeg deltager i verdens hårdeste løb, for at få andet end et eventyr. Jeg deltager for at finde ud af, om jeg er så stærk, som jeg tror jeg er…også når jeg ikke behøver at være det!”

Valget var ikke særligt svært, for det jeg ved, jeg vil opnå, betyder langt mere end det år der bliver taget ud af kalenderen, for at blive klar. Klar til verdens hårdeste løb, eller det siger de i hvertfald, Marathon Des Sables 2017. 250 km gennem den hede ørken i Marokko.

“mor jeg har altså besluttet ikke at støtte dig! det kan jeg simpelthen ikke, da du kan risikere at komme til skade” datteren på 9 år.

“fedt! bare du er klar over at jeg skal med og ligge ved poolen i mens du løber” datteren på 18 år

“jeg skal fandme ikke træne med dig!” sønnen på 15 år

” jeg løber med dig skat” manden!!

Jeg er klar! ikke fysisk klar og heller ikke mentalt klar, men klar på at gøre den indsats der skal til. Jeg er klar til at måtte undvære min cola, mine hygge stunder med benene op og samværet med skønne mennesker, når jeg har lyst. Jeg lever en hverdag hvor spontanitet vægtes højt. Er jeg klar til at måtte undvære den, i det omfang jeg plejer at have den? det ved jeg ikke! men jeg vil forsøge.

På nuværende tidspunkt er tankerne mange. Der er kost der skal sættes i system, familien der skal forberedes på mine mange timer i løbesko, træningsprogrammer, styrkeprogrammer der ikke finder sted i et fitnesscenter og ikke mindst troen på at jeg kan. Jeg tror man kalder det struktur! absolut noget jeg skal lære. Jeg er nemlig den type, der tror jeg kan det hele i sidste øjeblik og at det nok skal gå.

Normalt løber jeg for at få følelsen af frihed gennem sporet i skoven, der befinder sig i min baghave. Jeg løber for at opnå ro og for at blive glad i låget. Jeg løber for det det gør ved mig. Jeg løber når jeg har lyst og lader vær når jeg ikke har. Den går ikke længer. Jeg skal lære at løbe fordi jeg skal og ikke kun når jeg har lyst. Denne omvæltning vil uden tvivl give mig et andet syn, på det at løbe trail og et andet syn på mig selv ikke mindst.

Jeg vil over det næste år skrive indlæg om vejen mod og min træning op til MDS 2017 og jeg glæder mig til at dele det med dig. – og får du lyst, skal du være velkommen til at løbe med en tur i skoven!

 

 

Flere af mine bedste løbetips (del 2)

Om at komme afsted – selvom jeg virkelig ikke gider!

Imorgen løber mange af jer sikkert Copenhagen Marathon. Her kommer lidt løbetips til os, der nogle gange kæmper lidt med bare at komme ud af døren 🙂

Her kommer en ny række af mine bedste tips til at komme afsted, selvom jeg ikke gider. Første del finder du her.
DSC_4417

5) Med musik/radio

Det lyder som noget fra 80’erne, men et miks at den bedste musik (med lidt beat i…), kan altså gøre løbeturen lidt hyggeligere. Mads & Monopolet er sommetider også lige det, der skal til – eller en fantastisk podcast fra P6. Tankerne flyver, og jeg lytter istedet til det, der bliver sagt. Bonustip: jeg tager rent faktisk fiduserne ud af ørene, når jeg skal over vejen, så fokus er på trafikken. Og (dette kommer som en overraskelse for alle, der kender mig) så elsker jeg altså også at løbe til Tour de France. Det er mega underligt, for jeg hader egentlig principielt det meste sport – men det der med at løbe til en god spurt eller et massestyrt – det holder sært nok altid! Jeg kan glæde mig hele dagen til at skulle afsted og l lytte til noget godt!

 

6) Løb uden musik

Nogle gange er det bedst uden musik. Det er bedst, at man kan høre sine skridt. Er der flow? Løber man ujævnt? Slæber fødderne for meget? Hiver man for meget efter vejret? Man er til stede i sit løb på en anden måde, hvis man lytter til, hvordan kroppen arbejder. Dette har også gjort en stor forskel for mig i perioder, hvor jeg egentlig var kørt lidt død i at løbe generelt. På sådan en “jeg-mærker-efter-i-min-krop-tur” handler der nemlig hverken og tempo eller distance. Kun om at lytte og mærke.

DSC_4240

7) Løb en ny vej

Prøv noget nyt – løb en ny vej! Måske har du hørt, at der er åbnet en ny fed butik et sted – så løb hen og vinduesshoppe der. Eller løb til biblioteket med den bog, du alligevel skal have afleveret. Eller løb gennem et kvarter eller en park, du ikke kender så godt. Det er skønt med lidt nyt at kigge på!

 

8) Løb efter puls

Hechmann-metoder, fedtforbrændings-metoder og jeg-skal-komme-efter-dig er altsammen vældigt populært. Selv har jeg stadig svært ved at fatte, hvordan man skulle kunne blive hurtigere af at løbe langsommere – men det er en anden snak. En ting, der kan inspirere mig til at lege lidt med mit løb, er indimellem at løbe efter min puls. Jeg ved ikke en dyt om det med at løbe efter puls eller at træne fedtforbrænding, men en veninde fortalte mig engang, at hun havde prøvet at løbe efter en eller anden amerikansk udgave af Hechmann. Her går formlen på at løbe efter puls 180 minus ens alder. Selvom jeg på ingen måder er hurtigt, er det et absolut snegletempo for mig! Og det er ret sjovt at koncentrere sig om at holde sin puls nede – nogle gange endda så sjovt, at man helt glemmer at man rigtig ikke gad afsted.

DSC_4243 (2)

9) Løb runder

En gang imellem har jeg også held med at løbe runder i min lokale park. Den er virkelig ikke ret stor, men faktisk har jeg løbet op til 15 km der! Nogle gange bliver det mere overskueligt, hvis man ikke skal ret langt væk hjemmefra. Over på den anden side af vejen – det kan jeg altid lige klare. Så jeg løber runder. Typisk 4 runder af forskellig længde. 4 runder fordi den første er nem nok. Den anden er også ok. Den tredie er virkelig skod. Men så er man jo snart færdig, og det ville være virkelig dumt ikke at løbe den sidste runde også…. Runderne er af forskellig længde, men aldrig over 1 km. Så bliver det for uoverskueligt. Og jeg veksler mellem helt korte runder af 200-250 meter og runder af ca. 800 meter. Altid 4 af slagsen inden jeg finder en ny runde. Og pludselig har jeg alligevel løbet en god tur.

DSC_4245

10) Bliv hjemme

Let’s face it. Nogle gange skal man bare blive hjemme! Jeg er af den faste overbevisning, at det skal være sjovt at løbe. Hvorfor i alverden skulle man ellers gøre det. Så hvis jeg har været alle ovenstående “tricks” igennem, og jeg stadig kun tænker på at pjække – så er der nok en grund til det. Indrømmet; i alle mine år som løber er jeg vist kun nået hertil 2 gange. Den ene gang var jeg lige blevet fyret og den anden gang var en smuk sommeraften, hvor vi istedet tog ned og badede. Og det skal der også være plads til – livet er jo meget andet end løb!

 

11) Hold en løbepause

Sommetider har jeg – modsat hvad mange vist tror – bare slet ikke lyst til at løbe i en længere periode. Det sker ikke tit, men i perioder er det bare ikke det bedste, jeg ved. Jeg tror, det også er min krop, der fortæller mig, at nu er den træt. Så holder jeg en pause. Ikke en lang pause, men måske beslutter jeg, at jeg løber mine faste ture i 3 uger, og så holder jeg helt fri en uge. I de tre uger jeg løber, glæder jeg mig som en vanvittig til min friuge!!! En uge helt uden løb er dog meget for mig, så ved ugens udgang er jeg i den grad klar til at komme igang igen!

, , ,

Jeg vil bare derud af! – Men med hvilke sko?

Samler, udstyrsfanatiker eller blot en med sund fornuft? Kært barn har mange navne afhængigt af hvis øjne der ser – men én ting kan de fleste løbere blive enig om: man kommer rigtig langt med gode løbesko.

skoo

“Du har HVOR mange par løbesko?”

Jeg husker tydeligt mit første møde med løbeverdenen; det var i 2007 og stedet var Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole. Aldrig havde jeg set(og lugtet) så mange løbesko før, men det som undrede mig mest var, at antallet af løbesko langt oversteg antallet af løbere. Hvordan kunne det være når nu løbesko ‘bare’ var løbesko?

Men jeg skulle blive klogere viste det sig. Ligeså langsomt opslugte løbeverdenen mig og begrebet ‘løbesko’ udfoldede sig til flere tusinde udgaver med forskellige drop, mønster og snørrbåndstyper – alle dog stadig med samme formål: at være en god løbesko.

Jeg har siden da selv fået opbygget mig en pæn samling af løbesko, alle med forskellige specialiseringer, udformninger og indeholdende en masse gode historier. Så mød her mine allierede på vejen til det gode løberliv:

De gode gamle

imageMærke: Gummistøvle

Underlag: Regn og mudder

Løbestil:

Min bedste oplevelse: Så tænker I nok “Det er ikke den smarteste løbesko jeg har set”men der er en mening bag. Det var nemlig med disse sko i tankerne at jeg første gang blev konfronteret med de mange holdninger, der findes omkring løbesko: Det var en grå dag under introugerne på min efterskole, og der stod orienteringsløb på programmet – noget som jeg aldrig havde hørt om. Jeg rakte derfor, med vejret i tankerne, hånden op til samling og spurgte: “Kan man godt løbe o-løb i gummistøvler?” Et spørgsmål som, til min store forundring, vakte en vældig latter i salen og som har fulgt mig lige siden.

Samlet rating: ♥♥

De o-løbene

skoMærke: Inov-8 (min udgave er for gammel til at være på siden, men X-Talon 190 kan anbefales)

Underlag: Primært terræn, da sålen er meget mønstret og med stålpigge under, som ødelægges ved asfaltløb.

Løbestil: Primært midtfod- og forfodsløb, da den tynde sål og terrænet gør at man lander længere fremme på foden.

Min bedste oplevelse: Jeg har løbet utrolig mange orienteringsløb i denne sko og det bedste ved skoen må derfor være hvor slidstærk og robust den er. Der er ingen specifik oplevelse, men den har været på tur i Danmark, Sverige, Slovenien, Tjekkiet, Italien og Polen, så det må siges at den har tjent sin pligt.

Samlet rating: ♥♥♥♥♥

De trailløbselskende


DSCF3878
Mærke: Salomon Fellraiser

Terræntype: Trails og terræn. Kan godt klare lidt asfalt også, men det slider på sålen.

Løbestil: Da skoen har 6 mm drop fungere den godt for mig til forfod- og midtfodslanding.

Min bedste oplevelse: Dette var skoene som jeg løb mit første marathon, Samsø Marathon, i. Det var en brutal tur, men i mål kom jeg. Det kan altså ikke anbefales at løbe et marathon der er hovedsageligt asfalt i disse sko – medmindre du er på udkig efter en god mental udfordring selvfølgelig. Til trail og terræn er de dog fantastiske. De går an til orienteringsløb også, under den forudsætning at skovbunden er nogenlunde jævn og at du ikke har for svage ankler. Dette skyldes at  de på trods af lille drop har en solid sål, der kan øge risikoen for vrid i anklen.

Samlet rating: ♥♥♥♥♥♥

De lynhurtige

Mærke: Adidas Climachill Rocket skoII

Terræntype: Asfalt og skovstier.

Løbestil: Dette er en meget let sko(236 g), som hjælper godt til en naturlig løbestil.

Min bedste oplevelse: Denne sko har jeg kun ejet i 3 uger, så det er ikke de store oplevelser i dem endnu. Men en tur i skoven i det danske forår rangere ret højt på listen over løb som øger livskvaliteten, og det har de været med til. Er man til den naturlige løbestil uden for meget påvirkning fra skoen, kan jeg klart anbefale disse.

Samlet rating: ♥♥♥♥♥♥

De specialiserede

DCIM100GOPROMærke: Born2Run

Terræntype: Grusstier og evt. asfalt

Løbestil: Igen en meget let sko, denne dog med zero drop.

Min bedste oplevelse: Dette er en sko for nørderne. Skoene er lavet med udgangspunkt i den meget populære bog om løb: Born to Run, og er derfor en sko med fokus på forfodsløbestilen. Jeg anvender den til at træne netop at lande længere fremme på foden, hvilket giver en solid træning af læggen. Desuden er den utrolig behagelig og let, hvilket gjorde den perfekt til en vandretur i bjergene på Fillipinerne.

 Samlet rating: ♥♥♥♥

At vælge sine sko: Ultra Trail Barcelona

Der findes altså utroligt mange typer løbesko, alle med hver sin specialisering og historie. Det handler bare om at prøve sig frem og finde dem som passer en selv. Så kan man løbe mere, blive mere nysgerrig og spare op til næste par som skal afprøves. MEN hvad gør man så når man skal vælge skoene til sit løb?

Jeg står foran at skulle løbe halvmaratonet til Ultra Trail Barcelona her d. 30 April og skal derfor udvælge mine sko. At se på løbet er ofte den bedste vej til at finde sine sko og det jeg ved om dette løb er:UTBNC højdeprofil

Distance: 21 km

Højdemeter: +- 1000 & højdeprofil:

Terræn: Et par kilometers asfalt til en start og efterfølgende tekniske bjergstier “where the skills of those more used to natural environments will be shown.” som løbsarrangøren skriver.

Min analyse af disse oplysninger er altså:

  1. Det er en lang distance –> de mest minimalistiske af mine sko kan ikke bruges, da jeg ikke er trænet nok til at løbe langt i dem.
  2. Der er mange højdemeter fordelt på flere toppe og det er på små stier –> et godt mønster under skoen kan hjælpe mig meget både op ad hvis der er mudret, og i nedløbende så jeg ikke glider.

Valget falder derfor på mine Salomon Fellraiser, da jeg før har løbet 42km i dem og de har et groft mønster under, som giver et godt greb i det formentlig noget ustabile underlag. Om dette er det rigtige valg vender jeg tilbage med i løbsberetningen i starten af Maj 🙂

O-løb er altså bare pissesjovt!

Det er ingen hemmelighed, at jeg synes O-løb er sjovt. Og det er åbenbart heller ingen hemmelighed, at jeg burde bliver noget bedre til det. I hvert fald blev jeg kontaktet af manden bag Find Vej Dagen 2016 med en opfordring om at deltage i et par O-løb og så dele mine oplevelser herinde. Jeg gætter på at han har læst mit blogindlæg “Team Wild Women sluppet løs til VUMB 70+”, og tænkt: hende dér bør dele flere af hendes bommerter med andre nybegyndere. Og så burde hun nok også se at komme ud blive lidt skarpere på det dér orientering! Jeg blev super glad for en undskyldning til at få prioriteret lidt O-løb, og har både været et smut i Viborg Orienteringsklub og Randers Orienteringsklub.

Trailløber verdenen er fyldt med virkelig søde mennesker – og det er O-løber verdenen også!

OK – det kan gøres på denne måde: Find ud af hvor der er O-løbs træning i nærheden, meld dig til over nettet og duk op på dagen, hvor der betales en rund 20’er. Og for en 20’er får man:

  • Et ”nemt-at-finde” mødested. Det er ikke nødvendigvis en selvfølge. Mødestedet i Viborg OK var angivet i koordinater i stedet for ”den der P-plads vi plejer at starte fra, når vi løber i den dér skov”. Super service!
  • En imødekommende og super venlig velkomst, og hjælp til registrering. Og ingen brok, hvis man ikke havde besluttet sig for en bane på forhånd, eller ville lave det om på dagen.
  • Lån af brik og udlevering af kort, inkl. plastlomme. Og tilbud om lån af kompas.
  • Og ikke mindst alt den hjælp man vil have til at læse kort signaturen og gennemgå roadbooken (den dér roadbook kommer jeg tilbage til). Men når jeg tænker på det, er det jo også en hjælp for arrangørerne – det mindsker risikoen for, at de skal ud og finde én efterfølgende!

Men altså – alt det får man for en rund 20’er. Helt uden et krav om at man skal være medlem af en O-klub. Det er dæleme god service!

Bagagerumsindskrivning i øs plaskende regnvejr i en skov nær Viborg.

Bagagerumsindskrivning i øs plaskende regnvejr i en skov nær Viborg.

En sjov måde at træne højintensitet på

Jeg tror det, der er fedest ved O-løb er, at jeg får højintensitet træning, helt uden at opdage det. Nej – ok – næsten uden at opdag det. Normalt har jeg det lidt anstrengt med højintensitet træning. Faktisk er jeg ret ringe til at få mig taget sammen til at løbe intervaller, hvis ikke lige jeg har lagt en plan, eller hvis ikke det er noget jeg har aftalt at løbe med andre (eks. bakkeleg med ungerne). Men hey – når man løber O-løb har man jo pauser en gang i mellem når man kigger på kortet. Og så gælder det jo bare om at give den gas når man kan = interval / bakke træning 🙂 Det er da en win-win der vil noget!

Men altså – jeg har set de dér seje O-løbere der kan løbe og læse kort samtidigt. De får måske ikke så meget interval træning ud af det, men til gengæld er de jo pishurtige. Der er jeg så ikke endnu! Jeg har forsøgt mig kortlæsning mens jeg tog den tværs igennem skoven og med resultatet af at ryge på snottet. Så jeg holder mig til ”interval-O-løb” indtil videre.

Jeps - der er bakker i skovene omkring Fussingø!

Jeps – der er bakker i skovene omkring Fussingø!

En anden lidt sjov ting ved O-løb er, at ens ”fancy pancy” løbeur lidt mister sin mening. Når jeg løber, løber jeg normalt efter puls, for ikke at løbe med for høj puls på mine langsomme ture, og for at ligge det rigtige sted med pulsen på mine tempo/interval ture. Alle de andre data kigger jeg ikke på mens jeg løber, men synes da det er lidt sjovt at kigge på når jeg kommer hjem bag PC’en.

Når jeg løber O-løb, er der ikke rigtig noget data der giver mening:

  • Gennemsnitshastighed? Hvorfor overhoved spørge!
  • Puls? Nej, den pisker jo op og nej uden nogen som helt system/mønster.
  • Skridtlængde? Hmmmm.
  • Kadence? Ligner vist mest noget der er smidt afsted med et haglgevær.
Screenshot af O-løbetur til venstre og lige-ud-af-skovsiten tur til højre.

Screenshot af O-løbetur til venstre og lige-ud-af-skovsiten tur til højre.

O-løb tvinger mig helt simpelt til bare at løbe. Ikke andet – bare løbe. Og det er altså sjovt!

Kom væk fra stierne!

Som gammel asfaltløber, har jeg det med lidt at hænge fast i stierne. Hvis jeg løber ad en stor sti, og kommer forbi en mindre sti, skal jeg aktivt vælge at tage den mindre sti. Det er ikke noget min krop/hjerne bare gør af sig selv. Jeg skal overveje det og tage et aktivt valg, før jeg tager den lille sti. Det er som om min hjerne har de største stier som ”default”. Mega irriterende og det er noget jeg arbejder på at ændre.

Og her er O-løb simpelthen genialt. Her bliver jeg fristet til at tage den lige vej, og være ligeglad med stier. Jeg tror kortet gør en super stort forskel, nok fordi det giver mig en sikkerhed i at jeg ikke bliver væk, og derfor ”tør” give slip i den tryghed der ligger i stier. Og hvor er det bare skøn at give slip og løbe derude i terrænet.

Lækkert lyngklædt landskab et sted nær Viborg (taget med en meget våd tlf, så undskyld at det er noget sløret).

Lækkert lyngklædt landskab et sted nær Viborg (taget med en meget våd tlf, så undskyld at det er noget sløret).

Og ja – jeg fik også en dyrtkøbt lessons learned

Jeg havde min telefon med mig på mine O-løbeture, så jeg kunne tage nogle fotos her til bloggen. Jeg løber ofte med min telefon, og tænker ikke nærmere over det. Hvis jeg er på langtur, ligger den i en lomme i min løbevest, og på kortere ture, har jeg den bare i hånden. Nogle gange i den ene hånd, og nogle gange i den anden hånd. Jeg løber lidt og skifter hånd, uden rigtig at tænke over det. Meeeeeen: Lad nu være med at have mobil telefon og kompas i samme hånd! For så kan kompasset give en forkert kurs, og man kan ende midt ude i en super dejlig, helt fredelig, helt menneske- og post-tom del at skoven!

Det kostede mig vist lige et par km i alt, da jeg blev nød til at løbe hele vejen tilbage til den forrige post, og tage den forfra!

Lær at bruge kortinformationerne

O-løbskort har super mange detaljer, og det er noget af en balance der skal finde mellem ”læse alle detaljer, også dem der måske ikke er nødvendige” og ”læse for lidt, og løbe forkert”. Men helt overordnet skal jeg vænne mig til at hvid = skov der kan løbes igennem og gul = der hvor solen kan ramme jorden. Det kan jeg stadig blive forvirret over. Især at skov er hvid – det er altså bare lidt sært.

Og så er der det med stier og veje. Jeg kan mærke at jeg ikke helt stoler på kortene, nok fordi man ikke kan regne med veje og stier på 4 cm kort som vi løb efter til Vinter Ultra Mols Bjerge (VUMB). Men måske er det klogt nok at være forbeholdende overfor kortene – det er jo ikke alle O-kort der er helt opdaterede.

Og så er der roadbooken. Roadbooken, giver information om de enkelt poster. Det kan være ”hvor 2 stier mødes”, ”hjørne af bygning”, ”lysning”, ”skrænt” og mange andre information. De angives som symboler, og de er nok også nyttige at lære. Så ved man hvad man leder efter derude.

Men det vigtigste budskab må være: Man kan faktisk klare sig igennem med utrolig lidt. Det koster bare tid og måske lidt ekstra km, men man skal nok få fundet posterne.

Post, chip og kort med roadbook.

Post, chip og kort med roadbook.

Tror på dig selv

Ja, det lyder klicheagtigt, men det er nyttig at gøre. Altså tro på sig selv. De første par gange jeg var på O-løb, kunne jeg få helt ”noia”, når folk løb i en anden retning end mig. Hvad ved de som jeg ikke ved? Er det mig der er helt galt på den? Eller endnu værre, hvis folk klippede en post og løb videre i en anden retning end jeg havde planlagt. Pis osse! – har jeg slet ikke styr på det? Burde jeg også løbe den vej?

Men det er jo fordi der ofte er flere baner, der bruger de samme poster. Både i Viborg og i Randers, var der en 4-5 forskellige baner, af forskellig længe (ca. 3 – 9 km) og forskellig sværhedsgrad (begynder, mellemsvær, svær). Og mange af poster blev brugt på flere af banerne. Så ro på, og tro på dig selv!

Og nu er jeg faktisk nået så langt, at jeg synes det er ret sjovt, at se / møde folk på kryds og tværs i skoven, og bare løbe efter mit eget hoved.

07_O-løb er også at andre bare løber forbi

Så kom afsted!

Så hvis du er blevet nysgerrig på O-løb, så kom afsted. Find et træningsløb, eller mød op til en klubtræning i en klub nær dig. Eller duk op til Find Vej Dagen 2016 og hør nærmere.

”Reset” din hjerne og kom afsted med kortet i hånden. Vi ses derude mellem stierne!

Slyngetræning i det fri
,

Løb og slyngetræning

Foodfix personlig træner kostvejleder

Jeg har fået lov at være gæsteblogger herinde og vil gerne lægge ud med at fortælle lidt om mig selv. Jeg hedder Heidi Kronvold og er uddannet personlig træner og kostvejleder. Jeg driver til daglig mit eget firma, Foodfix, hvor jeg primært hjælper kvinder med at komme i bedre form, blive stærkere og eventuelt smide nogle kilo. Træning med mig foregår primært ude i det fri, så vi slipper for at stå i et kedeligt træningscenter og betale for et dyrt abonnement. Jeg elsker mit arbejde og være en del af mine klienters rejse mod et sundere og stærkere liv.

Privat er jeg tosset med at løfte meget tunge ting, løb og min familie, der består af far Stig, min søn Elliot på 8 og min datter Anne Petra på 6 år.

Du er velkommen til at tage et kig forbi min hjemmeside, www.foodfix.dk , hvor du finder masser af opskrifter, succeshistorier fra mine klienter og en lang række indlæg om sund kost og træning. Følg gerne med på Facebook og Instragram også.

Mit indlæg her giver dig lidt baggrundsinformation om, hvorfor slyngetræning giver mening for selv den allermest inkarnerede løber, historien bag slyngetræning og til sidst et træningsprogram, der kan hjælpe dig med at blive en endnu bedre løber. God fornøjelse J

Slyngetræning for løbere

De fleste mennesker har ubalance i styrken og mobiliteten mellem højre og venstre side af kroppen. Det kan have afgørende betydning for udvikling af skader ved langvarig træningsbelastning for især løbere. Det giver et ujævnt løb, og stødbelastningen ved hvert skridt forplanter sig ud i hele kroppen, så der med tiden kan opstå overbelastningsskader.

Slyngetræning i det fri

Selvom du måske ikke har et stativ som det her, så kan du sagtens anvende en slyngetræner. Du skal bare finde et træ, en lygtepæl eller en solid dør – no excuses 🙂

Hvis du gennem træning for oparbejdet en stærkere core, en bedre holdning og større fleksibilitet i ankler og hofte, så vil din løbestil blive mere ensartet, og du vil efterhånden udjævne den ubalance, der er mellem højre og venstre side.

Mange løbere bruger ikke tid i træningscentret i diverse fitnessmaskiner, men det er heller ikke nødvendigt for at oparbejde den fornødne styrke og mobilitet til at kunne blive en endnu bedre løber. Du kan faktisk træne sort set overalt, hvis du har en slyngetræner med dig. En slyngetræner vejer ikke ret meget, så du kan fx binde den om livet og tage den med på din løbetur. Her kan du efter fx 20 minutters løb gøre holdt og finde et træ, en lygtepæl, et gyngestativ eller en dør, som du kan hænge din slyngetræner op i. Så har du med det samme dit eget træningscenter lige ved hånden og kan snuppe en halv times styrketræning, inden du løber hjem igen.

Historien bag den første slyngetræner

Slyngetræneren, som originalt sælges under navnet TRX, men siden er dukket op i utallige andre varianter med stort set samme funktion, blev oprindelig opfundet af den amerikanske Nave Seal, Randy Hetrick. Når Randy var ude på missioner, manglede han og de andre Navy Seals en måde, hvor de kunne holde deres form og styrke ved lige. Det giver sig selv, at man ikke kan have et squatstativ, en vægtstang og håndvægte med ud på missioner, så Randy brugte fantasien og lavede den allerførste slyngetræner ud af nogle remme fra en faldskærm og et reparationskit til gummibåde. Hen over de næste måneder fandt Randy og hans team frem til en lang række kropsvægtsøvelser, der kan laves i en slyngetræner.

En af fordelene ved slyngetræning frem for almindelige kropsvægtsøvelser på gulv er, at man kan variere sværhedsgraden alt efter, hvordan man placerer sig i forhold til slyngetræneren. Der er rig mulighed for at udfordre alt fra top trænede atleter til seniorer ved blot at lave nogle få justeringer.

Træningsprogram, der forbedrer dit løb

I mit arbejde som personlig træner bruger jeg ofte slyngetræning til at udbedre styrkeforskelle mellem højre og venstre side og til at rette op på en lidt dårlig holdning, som ofte ses hos mange, der sidder i 8 timer foran computeren hver dag.

Jeg har sammensat et træningsprogram, der hjælper løbere med at få en god holdning, mindske ubalancer og styrker kroppen generelt. Samtidig kan ankel- og hoftemobilitet øges, så din løbestil bliver så optimal som muligt. Som løber er det vigtigt at huske at træne resten af kroppen – især din core. Stort set alle øvelser i slyngetræneren stiller krav til, at du aktiverer din core, holder balancen og spænder godt op i kroppen.

Du får de bedste resultater, hvis du gennemfører træningsprogammet tre gange ugentlig.

Kør alle øvelserne i gennem 3 gange i alt og hold 60 sekunders pause, inden du starter forfra med øvelserne.

Lav 10-15 gentagelser af hver øvelse. Du kan evt. starte med 10 og arbejde dig op imod 15, når du er blevet stærkere og har bedre styr på teknikken.

Øvelse Instruktion
Single Arm Row https://www.trxtraining.com/train/trx-weekly-exercise-trx-single-arm-row

Begyndere kan lave rows med begge arme

Single Leg Squat https://www.trxtraining.com/train/trx-single-leg-squat

Begyndere kan lave øvelsen som en almindelig benbøjning med begge ben på jorden

Crossing Balance Lunge https://www.trxtraining.com/train/the-trx-crossing-balance-lunge

 

Single Leg Chest Press https://www.trxtraining.com/train/trx-chest-press-single-leg

Begyndere kan lave øvelsen med begge ben på jorden

Suspended Lunge https://www.trxtraining.com/train/trx-lower-body-challenge-workout

 

Hip Press Samme video som ovenstående øvelse (ca. 2:55 minutter inde i videoen)
Plank https://www.trxtraining.com/train/trx-weekly-exercise-trx-plank

 

Atomic Push-up https://www.trxtraining.com/train/trx-atomic-push-up

Begyndere kan lave den version af øvelsen, hvor push-up udføres på knæ

Denne øvelse er ret avanceret, så fortvivl ikke, hvis du ikke kommer i nærheden af 10 gentagelser.

 

Hvis du mangler yderligere instruktion og inspiration til øvelser i slyngetræner, så afholder jeg to introduktionstimer til april. Du finder mere information her:

Introduktion til slyngetræning, 2. april kl. 10-11

Introduktion til slyngetræning, 9. april kl. 10-11

Held og lykke med dit løb fremover – måske ses vi til et af forårets mange løb. Jeg glæder mig!

 

, ,

Fra 100 meter til 65…km i flade sko

“Shit mand, hvad er det for nogle sko, jeg har købt,” tænkte jeg, da jeg stod med de blå Bikila Evo fivefingers i hånden. En minimal sål, ingen snørebånd og en følelse af bare tæer når man endelig havde fået skoen på. Det var ikke noget jeg havde kendt i forvejen.

Første gang jeg havde haft den type sko i hånden, var hos fysioterapeuten, som skulle hjælpe mig med at skifte løbestil.

Blå Bikila Evo fra Fivefingers lige pakket ud af æsken.

Blå Bikila Evo fra Fivefingers lige pakket ud af æsken. Foto: AGR.

Nu havde jeg taget mine egne på, og skulle ud på min første tur. Det var 16. marts 2015. Jeg kunne ikke fatte, at jeg kun måtte løbe 100 meter, og jeg snød også lidt, jeg kunne ikke nære mig, og da turen var slut, var jeg oppe på 300 meter! En tredobling!

“Det går jo nok,” tænkte jeg, og heldigvis havde min Fysioterapeut, Camilla Nymand, også sagt, at jeg måtte løbe to gange om dagen, både morgen og aften – “Men kun de korte ture,” formanede hun.

Det gik også den første uge, der kom jeg op på max. 500 meter. Uge to startede med 1,25 km og endte med 2,2 km. Uge tre endte jeg på 7 km, og her råbte mine lægmusker af mig hele vejen, som de faktisk også indimellem havde gjort de første par uger.

Ny form for belastning
For med en ny løbestil, så er det også andre steder i organismen der bliver belastet. Nu var det lægmusklerne og akillessenen der stod for tur. Heldigvis oplevede jeg kun smerter i lægmusklerne, men hold kæft hvor råbte de også meget af mig den første måned, men derefter havde kroppen vænnet sig til det og så var ømheden væk.

Den næste uge gik med små ture mellem 2 og 4 km, hvorefter jeg en måned efter jeg havde lagt løbestilen om, løb min første 12 km tur. Min fysioterapeut mente, at jeg var bindegal, men det gik jo godt, og med små ture indlagt på alle de andre dage, så var der ingen problemer.

Sådan gik det, slag i slag, og jeg der aldrig havde troet, at man kunne løbe hver eller hver anden dag, løb afsted hver eneste dag (næsten) uden nogen form for smerter eller ubehageligheder.

Den første rigtigt lange tur i fivefingers sko blev løbet den 6. juni, det var Skaldyrsløbet på Mors. 31 km blev det til i næsten bare tæer, jeg kunne godt mærke underlaget i fødderne bagefter, men det var fantastisk at løbe så langt i de sko og med den nye stil.

Fødderne var lidt trætte efter 31 km. Foto: AGR.

Fødderne var lidt trætte efter 31 km. Foto: AGR.

Nu havde jeg fået blod på tanden, 2 1/2 uge efter løb jeg 38 km, og havde stadig heller ikke nogen problemer. Midt i juli løb jeg hjem fra Silkeborg, med lidt omveje blev den på 50 km, og selv om kroppen var træt bagefter, så var der ingen smerter i fødderne, og de var klar igen næste morgen (til en lille tur).

Hvad skal man så prøve?
Jeg havde ingen ambitioner om tid længere, da jeg ændrede min løbestil. Så jeg gjorde også mig selv langsommere, men det betød intet, for jeg var bare glad for at komme afsted på løbebenene.

Jeg havde det også sådan, at jo længere turene var, desto mere skulle jeg også passe på mig selv, så der både var energi og glæde på de lange ture.

Jeg havde talt med Rasmus fra Keep Running i Aarhus, og han og en kammerat arrangerede Marselis Marathon i september 2015. Det måtte jeg prøve, selvom højdemeterne så lidt vilde ud.

“Men,  jeg kunne også gøre det lidt mere besværligt for mig selv,” tænkte jeg…

Hvad med at løbe ind til starten, og så bagefter løbe et maraton. Konen mente jeg var gal, men bakkede mig op.

Derfor startede jeg hjemmefra lørdag den 26. september, og løb, med lidt omveje, de 23 km til startområdet i Marselis skoven. Jeg nåede det lige, inden løbet blev skudt i gang. Så på med chip, noget tørt tøj, og så afsted igen.

Så er jeg klar, først 23 km venter forude, og derefter et "bjergmaraton". Foto: AGR.

Så er jeg klar, først 23 km venter forude, og derefter et “bjergmaraton”. Foto: AGR.

Jeg var ikke hurtigt, slet ikke, og hvis man kigger på resultatlisten så lå jeg langt tilbage i feltet, da jeg endelig kom ind (og kone og fire børn stod og heppede i solskinnet), men jeg havde løbet 65 km. og over 728 højdemeter havde jeg “besteget”.

Det havde taget lang tid, men det var sgu en fed fornemmelse, at have overgået sig selv, på en distance man ikke havde prøvet før.

Næste morgen, benene var trætte, men jeg var afsted på seks km. Med løbeklubben til den årlige bananstafet. Jeg kunne lige så godt få kadaveret rystet igennem igen.

Mit næste mål, det ved jeg ikke, jeg har endnu ikke meldt mig til noget løb i 2016, men jeg overvejer at lave min egen træningstur på 100 km i oktober, for at se om jeg kan, og inden prøve mig selv af på en 75 km rute. Det er lange ture, men det er nogle fede oplevelser, det er jeg ret sikker på.

Man skal også have sko til vintertræning, det er godt, at de er vandtætte. Foto: AGR.

Man skal også have sko til vintertræning, det er godt, at de er vandtætte. Foto: AGR.

Lige til slut, vil jeg tilføje, at ovenstående IKKE er et eksempel man skal følge. Det at skifte løbestil, det er ikke bare noget man gør, slet ikke til forfod/fladfod. Det kræver teknik og løbetræning, og fordi jeg kunne skifte så smertefrit og så hurtigt, er ikke ensbetydende med, at andre kan. Jeg søgte råd og vejledning, og havde efter den første konsultation med fysioterapeuten 5 x tekniktræning efterfølgende. Man skal tage det meget seriøst, så man ikke oplever skader i overgangsfasen, men når de 1 – 2 måneder er overstået, så forstår man ret hurtigt, hvorfor man skiftede.

,

Februar…

Februar – når årets korteste måned føles så laaang…!

I skrivende stund er der 12dage og ca 10timer til starten går på Barcelona Maraton 2016. Jeg er blevet tildelt BiB/start nr 431 og en plads i den aller-forreste del af feltet.

Status efter Januar blev 201km og mentalt gjorde jeg mig klar til 10km ræs den første weekend i februar. Tirsdag har jeg fast fridag og det bliver fejret med intervaller på atletikanlægget i Slagelse. For at optimere min træning op til Barcelona, har jeg valgt også at holde fri om torsdagen og dér tage på de lange ture – i uge5 blev det til 32km på LSD-turen.
4. Afdeling af Herlufsholmløbet faldt i år sammen med Fastelavn og som far til 2 småbørn, valgte jeg mit ‘egotrip’ fra og slog katten af tønden istedet – havde til gengæld håbet at jeg havde kunne lave dobbel op på distancen på landevejen omkring hjemmet, men sådan gik det nu engang ikke.
Uge 6 og 7 gik med de sædvanlige fede intervaller omkring AT og LSD-ture på 36km om torsdagen. Medio februar landede min nye træningsko fra Tyskland og langturen d. 18/2 bar præg af at der blev løbet i en sko der ikke var ‘jogget til’ endnu – vabler og stigende irritation  over dét og den efterfølgende manglende rytme satte sit præg i kroppen og ikke mindst i hovedet.
Jeg træner minimum og i snit 3 gange pr. uge. Som det er nu, optil Barcelona, hedder det: intervaller tirsdag, LSD-tur torsdag og tempotur om søndagen. – Søndag d.21/2 knækkede jeg koden og fik snørret skoen korrekt, men havde da nået et nyt sæt vabler…
Uge 8 røg mit intervalpas i karambolage med svigerforældrenes kobberbryllup – havde som sådan tænk mig, bare at klare træningen om eftermiddagen, men blev overrumplet af træthed, snot og sygdom. Aflyst! Torsdag skulle der så kompenseres for den manglende træning fra tirsdag og jeg nuppede 35km – målsætningen lød på 15km i MP/Sub3-pace, men ovenpå 2dages sygdom blev det kun til 10, der var simpelthen ikke energi til mere. Søndag uge8 gik med at hente børn og hvile ovenpå fest…og træningspasset gled ud af kalenderen…
Alt i alt kom tælleren for februar op på 253km – det er det længste jeg har løbet siden april’15, hvor jeg rundede 281, og havde det ikke været for sygdom mm. havde jeg rundet 300km. Men når det er sagt, har jeg det ét eller andet sted godt med at havde mærket den modgang, både mht. helbredet og udstyret samt den spirende tvivl, der begyndte at opstå ovenpå nogle LSD-pas, hvor jeg ikke fandt den rytme og pace jeg havde satset på. Jeg begyndte at tvivle på om jeg når sub3 i Barcelona; “Skal jeg nøjedes med kun at angribe PR? Kan jeg overhovedet nå PR?…og hvorfor fanden løber du egentlig maraton Henrik?, det er jo pissekedeligt!” Negative tanker…jeg stod i en dal og skulle op igen, det nyttede ikke noget – og jeg rejser ikke til Barcelona for at trave igennem gaderne i en middelmådig tid, så længe kroppen er fit og klar til narrestreger.
– Jeg huskede på dé ord jeg har gjort til mit mantra; “Quitters never win – Winners never quit“, oprindeligt et citat af den legendariske Vince Lombardi – ham NFL-trofæet er opkaldt efter. For mig betyder de ord alt – jeg var begyndt at “quitte” i mit sind og jeg havde behov for nogle mentale spark. Gik heeelt tilbage til 2011-12 hvor jeg var helt ny i løb og på maraton distancen. Dengang løb jeg med iPod’en i ørerne og jeg mindes især én motivationstale som jeg lige har måtte lytte til et par gange her de seneste uger; “Pain is temporary“. Jeg mindedes de mange “grønne” løbere der på Facebook-forums spørger om hvorvidt de er klar eller ej, 2-3uger før deres store løb – og ikke mindst husker jeg de mange svar, om at de selfølgelig er klar og det bare er præstationsnerver..
Præstationsnerver eller ej; idag kom jeg afsted igen- dén skulle have éen over nakken. 16km @ 4″12/km i snit. Ikke kigge på uret, bare løbe og lade kroppen arbejde i højeste gear. Fedt!

Som jeg startede med at skrive er der nu 12dage og ca 9timer til starten går i Barcelona og den kommende uge står på intervaller omkring AT og MP, sidste LSD tur, en restitutionstur og en tempotur søndag – samlet bliver det nok små 100km inden der skal slappes 100% af, indhentes søvn og de forskellige depoter skal fyldes op i uge 10.

Februar har været lang mange km og en spirende tvivl der har spillet kispus med min hjerne. Jeg er en fighter – og véd at den der sveder til træning, bløder ikke i kamp (eller noget i den dur)….jeg er i al fald ved at være klar!

#QuittersNeverWinWinnersNeverQuit
/Henrik

Vejen til: [indsæt dit mål her]

Nyt år: 2016             Nyt mål: Forbedring

Skotland

Dette er et klassiske oplæg når et nyt år står for døren, om så forbedring indebærer at sætte en PR på yndlingsdistancen, nå nye milepæle på kilometertælleren eller et mere abstrakt mål som at være mere sund og fremme ens velvære.

Mit mål for 2016 at løbe flere kilometer på mange flere fede trails, og dele hele processen med både op – og nedture her på bloggen. Så hvis du står og har sat dig et stort mål forude, så følg endelig og del dine erfaringer også – jo flere bidrag jo bedre.

 

Erfaring, dette år med hjælp fra Getting Things Done(Mere info), viser at et mål bliver nemmere at opnå hvis man stiller sig delmål og underopgaver. Disse underopgaver i sportens verden variere fra person til person og kan både baseres på hvad man motiveres af, samt ting man ser som en nødvendighed at forbedre for at nå sine mål. For mit vedkommende ligger fokus for 2016 følgende 3 steder – fundet med hjælp fra kæreste, veninde og familie i gaverne under juletræet i år.


1: Kost

2014-10-26 21.49.57Dette punkt er egentlig ikke nyt på listen over ønskede forbedringer og 2015 bød da også på et 3 ugers forløb som vegetar for at se effekten på min præstationsevne som løber – dette dog med manglende konklusion for nu. Egentlig er målet meget simpelt, og jeg er sikker på at jeg ikke står alene med dette: At finde det bedst mulige brændstof til min krop og efterfølgende fastholde denne kost. Egentlig et simpelt mål, men åbenbart utrolig svært at nå. Heldigvis kom fornyet motivation da bogen
Eating on the wild side af Jo Robinson(info) lå under juletræet og det bliver en fornøjelse at flytte fokus fra ”Jeg må ikke spise … og …” til ”Hvis jeg spiser…. Og tilbereder …. så kan jeg præstere bedre”. Netop det at flytte fokus som nævnt ovenfor er derfor første delmål for at nå flere kilometer i 2016.

.

.

2: Mentalitet

Nok ikke det hyppigste fokuspunkt på de mange lister over nytårsforsæt, men dog et væsentligt alligevel efter min mening. Det handler om at have den rette mentalitet under de lange distancer og ikke falde i de mange sorte huller som pludselig dukker op når uret Samsø Marathonviser +2 timer. Det er et velkendt fænomen at møde muren både fysisk og psykisk, og svingninger i humøret er svært at undgå når kroppen begynder at sige fra. Her vil det at være forberedt og kunne takle dette på den mest optimale måde bestemt være værd at forbedre sig på.      Der findes flere måder at øve sig på at takle disse sorte huller, et af dem værende at hoppe over, som man lærer ved bitter erfaring efter at være faldt i nok gange til mange lange løb. En anden måde er at lære at kravle hurtigt op igen hvis man ender nede i hullet. Sidstnævnte håber jeg at blive bedre til med tips fra bogen Running with the mind of meditation skrevet af Sakyong Mipham(info). Med min erfaring kombineret med konkrete teknikker håber jeg at kunne styrke mit sind for dermed at kunne presse endnu flere grænser i 2016.


3: Teknik

20150607_071316De seneste  år har tankerne om teknik ofte fulgt ideen om forfodsløb og denne udvikling har jeg fulgt tæt. Det er dog med tiden gået op for mig at der er mere til tekniktræning end blot hvorledes foden placeres i jorden. Netop det at koordinere, finde balancen og have styrken i kroppen til at kunne forbedre løbeøkonomien og dermed evnen til at udholde udmattelse under længere distancer er et punkt med god plads til forbedring i min verden. Det kan dog være svært at praktisere god løbeteknik og derfor er det vigtigt både at have forståelsen for bevægelsen samt konkrete øvelser med i processen, hvilket jeg håber at finde i bogen Den Perfekte Løbeteknik af Thomas Reckmann(anmeldelse fra løberen), som også lå under træet i år. At forbedre teknikken vil ligeledes kunne øge kilometertallet ved at nedsætte mængden af brændstof kroppen har brug for og, hvis jeg er heldig, spare mig for skader i 2016.

 

Godt nytår!      20150822_201122

Dette er altså mine 3 fokuspunkter i jagten på flere kilometer i 2016, inspireret af 3 bøger.
Andre fokuspunkter kunne også være at løbe flere intervaller, komme mere ud i naturen, finde det rigtige løbsoplæg, styrketræne mere eller hvad dit hjerte begærer. En grundlæggende opskrift på succe er dog at målene er opnåelige og inden for rækkevidde, hvilket kan gøres ved research af dit fokuspunkt, enten via bøger, ved at snakke med venner og bekendte eller på nettet. Så find hovedmålet og derefter 3 konkrete områder som der kan arbejdes på for at nå netop dette mål, samt de præcise handlinger du kan foretage dig inden for de 3 områder – og så kan 2016 ellers bare komme an!

Godt nytår og så ses vi på de små trails i 2016