The “Blowjob” fun run

IMG_1562

Finere dykkerdragt skal man længe lede efter

Da jeg trækker i de stramme tætsiddende neopren inderbukser, er min første tanke der falder mig ind ikke, at jeg nu skal ud og prøve noget helt nyt og spændende, der har med et løbebånd at gøre.

Tankerne svømmer istedet henad, dykkerflasker, dykkermaske, fridyk og vand.

 

Det jeg har begivet mig ud i er, at jeg om få minutter skal træde op i, hvad der er helt nyt, revolutionerende og fascinerende indenfor løbebånd.

AlterG anti gravity Treadmill – eller på dansk, anti tyngdekraft løbebånd.

Et løbebånd der for det meste, hvis ikke altid, bliver brugt ved genoptræning efter skader eller lignende.

 

Men hvad skal jeg så her hos Funktionel Fysioterapi (http://funktionelfysioterapi.dk) denne flotte søndag med perfekt vejr til at løbe udenfor.

Jeg er jo hverken skadet eller på anden måde hæmmet i mit løb, så hvorfor vælger jeg så at løbe indenfor på et løbebånd som jeg hader som en i helvede at tilbagelægge mine K på.?

Jo, jeg elsker at prøve nye ting af, jeg er jo en ægte Geek.

Jeg vil se hvad denne maskine kan bruges til, udover at komme tilbage efter evt skader.

 

Det første møde

Det første jeg møder da jeg træder ind i, hvad der ligner en lagerhal, er en dyb bas, og et træningscenter med alt hvad hjertet begærer for den gæve pumper.

Her bliver jeg taget imod af Michael Møller Rønaa, manden der har inviteret mig til at prøve maskinen.

Også han har er stor interesse i at se og høre hvad denne maskine ellers kan bruges til, end til genoptræning.

Derfor vil han høre hvad jeg som ultraløber kan komme med af ideer, som han måske evt. selv har tænkt.

Efter en kort snak om vind og vejr, viser han mig monstrummet.

 

Da jeg ser AlterG maskinen for første gang, kan jeg da godt se at det er et løbebånd. Men det ligner nu mest af alt, et løbebånd med et fortelt monteret, af den slags der normalt sidder på tusindvis af de campingvogne som nogle folk bare forguder i sommermånederne, der delvis dækker over maskinen, med nogle jernrør stikkende ud under kontrolpanelet.

IMG_1559IMG_1560

Hvilket også straks får mig til at tænke på en form for sygehusapperat.

Sporty ser det i hvert fald ikke ud.

IMG_1550

Fuldt monteret i pressingen. Maskinen kalibreres til min kropsvægt

Efter at have påført mig “dykkerdragten”, og herefter stillet mig i hullet af pressingen, skal jeg lynes fast i den kraftige lynlås, som lukker min underkrop inde i teltet.

Det er her der kommer til at ske tryllekunster.

Hele rummet der omfatter fra navlen og ned, og hele løbebåndets bund, er et nu et stort lufttæt rum.

Det er her trykket vil varieres, så det på den måde kan reducere min kropsvægt med op på næsten 60%.

Det første der sker, er at maskinen kalibreres til min kropsvægt, hvilket foregår ved at jeg står helt stille og der pumpes luft ind.

Stille og roligt kan jeg mærke trykket omkring underkroppen, og pludselig bliver jeg “let” på fødderne.
Men kun for et kort øjeblik.

Her bliver jeg lettere på fødderne

For så igen at kunne mærke min egen vægt på fødder igen.

Nu er maskinen klar.

 

Al start foregår stille, hvilket også er tilfældet her.
Tempoet sættes til hurtig gang, og der leges med vægtreduceringen, så jeg på den måde kan vænne mig til det der nu skal ske.

 

Here we go

IMG_1552

Er stille og roligt kommet igang

Jeg lægger ud i 5:4o min/km, og reducere min kropsvægt med 20%, hvilket svarer til, at jeg med et par tryk på knapperne bliver 14,8 kg lettere.

Det kan straks mærkes i knæ og hofter.

En underlig fornemmelse at jogge derud af, men ikke rigtigt føler at det “hårdt”.

Det har dog ingen betydning på at man ikke bliver forpustet.

For idet at man trods alt stadig bevæger sig, så kommer pulsen også i vejret.

Det er dette jeg er ude efter.

At kunne løbe over sine evner så at sige. – Men mere om det lidt senere.

 

 

 

Som en kenayner

IMG_1554

Nu har jeg vænnet mig til maskinen, og jeg reducere nu min vægt med yderligere 10%.

Og der er kontant afregning med det samme.

En svag susen indikere at der nu er mere tryk i “teltet”, og 22,2 kg er nu fjernet.

Lad os bare sige, at jeg vejer nok lige så meget som en kenyaner, men er bleg som en albino.

At kunne blive så meget lettere giver også andre udfordringer.

Jeg lægger mærke til at jeg ligesom bliver nød til at “sætte min fod ned”.

Samlign det evt med at gå i vand til brystet.

Her kender vi alle det med at man lige skal “trykke” lidt mere nedad med sit ben for at ramme bunden. Men uden at have vandets modstand.

Det bliver derved en hel ny måde at løbe på.

Men ikke på den ubehagelige måde.

Bare lige lidt mere, og lidt mere

5% her og 5% der.

10% lettere igen. 40% er nu skåret væk svarende til 29,6 kg lettere.

Nu mærker jeg pludselig, hvordan jeg løber på ydersiden af fødderne. Har jeg aldrig lagt mærke til før. Jeg kan nu virkelig mærke, hvordan mine fødder meget gerne vil lande på ydersiden og rulle hele vejen hen til lilletåen for så til sidst at sætte af med storetåen.

Jeg skal nu koncentrere mig for at sætte foden rigtigt.

Underligt, da det jo normalt bliver gjort per automatik.

Men igen noget jeg bruge maskinen til.

 

Nu skal modsatte effekt afprøves.

Har nu løbet i mit normale tempo, men vil løbe hurtigere.

Jeg sætter derfor tempoet til 3:38 – hvilket er væsentligt hurtigere end jeg vil komme til at løbe ude i det fri.

Til samligning vil dette tempo bringe en løber i mål på marathondistancen på 2:33:00.

Altså sagt med andre ord.

HURTIGT.!

 

Samtidig bliver maskinen indstillet til at “løfte” mig mest muligt.

58% af min kropsvægt er nu forsvundet – hvilket svare til at jeg vejer lige et par gram eller otte over

de 31 kg.

Det føles på ingen måde anstrengende at løbe, godt nok bevæger jeg benene hurtigt, men ikke på samme måde hårdt som når jeg løber almindeligt.

Nu begynder jeg så stille og roligt, at lægge et par procenter til lidt af gangen, derved bliver jeg stille og roligt tungere.

Og der er afregning med det samme.

Bare 2% kan mærkes i fødderne, knæene, og ikke mindst, så bliver jeg straks mere forpustet.

Det fortsætter med at blive hårdere og hårdere, og allerede efter 7% må jeg sætte tempoet ned, da det er utroligt hårdt med dette tempo, nu hvor tyngdekraften igen træder ind og klistre mine fødder fast til løbebåndets overflade.

Da vægtreduktionen er nede på, hvad der svare til 38% af min vægt, må jeg helt opgive at løbe hurtigt.
Det er simpelthen for hårdt.

På vej tilbage til almindelig vægt

Så ned i tempo, til hvad jeg kender til og endda helt ned til 5:00 min/km.

Jeg har virkelig fået et indtryk af hvor stor en påvirkning løb har på kroppen.

 

Men ikke alt er negativt

Hvad dælen får jeg ud af at løbe i denne maskine, hvad er der i det for mig, og hvad kan jeg bruge det til.?

Jeg er ultraløber, jeg ved hvor hårdt man presser kroppen i lange løb, jeg har nemlig selv erfaret det, first handed.

Jeg ved hvor mange kilometer man skal have i benene, og hvordan disse føles efter flere timer på asfalten eller i skovene.

Og ikke mindst, så ved jeg hvor stor betydning det har at restituere korrekt, men også at holde gang i kroppen og komme af med affaldsstofferne der har hobet sig op i musklerne efter de lange løb.

 

Det er her AlterG anti gravity “båndet” kommer ind i billedet.

Der skal somsagt kilometer efter kilometer i benene op til de lange races.

Men man skal også skære ned på dem op til løbene for at kunne præstere optimalt på race day.

Men tænk nu, hvis du kan holde kroppen i gang længere tid op til race day og samtidig få lige lidt flere kilometer på kontoen inden dagen, men uden af presse kroppen, uden at tømme den for energi.

Jeg er sikker på – og jeg vil en dag lade det komme på prøve – at skære ned på på det antal dage hvor jeg normalt drosler ned inden race day, og få flere km i kroppen.

Er ret sikker på at jeg – læs jeg – kan få et bedre løb, ved at have de ekstra kilometer med i regnskabet, men at de er hentet ind, under mindre “stress” for kroppen.

Samtidig er jeg også af den overbevisning, at den kan give mig en meget bedre kondi, da den trods alt får gang i pulsen, forbrænding af fedt, samt udholdenheden, igen, uden at det udsætter kroppen for hård belastning.

Med det in mente, at det ikke bare lige er 30 min på båndet.

Men længere såkaldte træningspas.

 

Samarbejdspartner

Samtidig ser jeg denne maskine som være en god “samarbejdspartner” hvis man gerne vil tilegne sig en ny løbestil.

Pludselig er det meget nemmere at komme op på mellemfoden, eller endda forfoden.

Men det vil kræve timer og flere timer på båndet. Men uden belastningen ved kroppen, og derved kan man – efter min mening – hurtigere få lært teknikken ved ny løbestil.

Den skal selvfølgelig også prøves og trænes under almindelige forhold.

Jeg er game for at prøve det, og vil følge op på det løbende.

Dog bliver det ikke i sammenhæng med ultraløb, men i min stræben på at komme under de sub 3:00:00 timer på marathondistancen.

Men det bliver hårdt.

 

TheGeekRunnerwhite