Rebild2

Wellness i Winter Wonderland

Rebild Winter Trail

Søndag d 17/1-2016 stod der winter trail på programmet og man må godt nok sige at det levede op til navnet!!! Der blev målt ned til minus 14 grader i området.

 

Havde skrevet lidt med arrangøren af løbet idet jeg gerne ville løbe længere end løbets egentlige distance på 22 km og vi havde aftalt at jeg kunne løbe videre på ruten efter løbet. Planen var at løbe to ekstra runder for at ende på 44 km i alt. ( Omgange á 10,9 km).

Trailadventure

 

Da startnummeret var hentet blev der rigget klar til løbet. Det store spørgsmål var omkring tøjvalg. Hvor meget/lidt skulle der til på sådan en dag.

Jeg valgte at tro på at solskin samt stille vejr ville gøre at det nok skulle blive lunt nok. Så tøjet blevet det almindelig termoløbetøj plus en vest udenover. Det var fungerede super. På fødderne havde jeg for en gang skyld hoppet i noget andet end de sædvanlige Brooks Pure Grit. Havde brug for lidt mere greb, da vi havde fået at vide at ruten var særdeles glat på nogle af nedløbene. Valget faldt på Inov8 terraclaw 250.

 

Klokken 11.00 blev løbet sat i gang hvor omkring 70 deltog på den lange (22 km). 11.15 blev 11km gruppen sendt afsted og 11.30 5 km.

Starten forløb relativ stille og roligt. Det havde kørt lidt rundt i hovedet om jeg skulle give den gas og forsøge at lave en god tid på de 22 km.  De første 3 km var jeg særdeles fristet og følte mig rigtig godt løbende. Jeg havde dog luret nogle hurtige folk på startlisten, såeh…..top 3 kunne jeg da i hvert fald godt vinke farvel til.

Tanken om at skulle løbe igennem forsvandt som dug for solen da vi rammer den første rigtige stigning efter 4 km. Bang….en lang trappe lige op i himlen. Selv på friske ben var den hård!

 

Rebild5

Første bakke veloverstået og videre af de fedeste små singletrack stier. Efter et kort og vildt glat nedløb kommer vi ud på første flade stykke. Her kunne kulden for alvor mærkes. Luften bed i lungerne og buffen røg helt op under øjnene. 1 km længere henne skulle vi i bakkerne igen. Herefter og helt hen til depot ved godt 8.5 km var ruten helt igennem fantastisk. Singletrack op og ned, ind og ud gennem krat og ud på store “sletter” med solen lige i hovedet. Lige præcis på sådanne stykker mærkes det helt ind i sjælen hvor fedt trailløb er 🙂

Rebild3

Rebild2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter depotet er der omkring 2.2 km til mål. Det første stykke steg stille og roligt og på toppen igen et hidsigt nedløb. Nå, nu måtte mål snart være i syne….meeeeeen. Lige en sidste knold skulle forceres. Og hold nu fast den var stejl. Puha. Hmm. 4 gange den bakke skulle nok blive en hyggelig fætter. En lille km senere passerer jeg mål. Smider en zero tab i den ene flaske (som er ved at være små frossen) og napper en gel.

 

Videre ud på anden omgang.

Ikke det store at berette herfra. På nær lige at styrt midtvejs hvor jeg viser ballet trin og stuntman faldteknik i en skøn forening. Hold nu fast det må have været smukt. Fik endda en lille velment trøsteklapsalve med på vejen fra de mange familier der havde fundet vej med kælkene til Rebild bakker den dag. Flot Dannie!!! Men slog mig heldigvis ikke.

Kommer i mål i tiden 2.16 uden at have presset mig selv. Tænker at nu starter løbet for alvor for mig. En af de andre deltagere som er kommet i mål ser på mig, da jeg tager stavene i hånden og ryster på hovedet. Jeg tænker….det her, makker, det er sgu ren wellness.

 

De her løb bruger jeg til to formål. Det ene er, at vænne kroppen til at løbe jævnt i længere tid. Finde en rytme med bare nogenlunde tempo uden at gå voldsomt ned på eksempelvis den sidste time. Samtidig bruger jeg det også til at få prøvet forskelligt udstyr og setup af. De sidste to længere ture jeg har løbet har været med en ny rygsæk fra Compressport. Ultrarunpack 140g.

Denne rygsæk er rimelig minimalistisk og har 3 liters volumen. Der er to store brystlommer til dunke og derudover 8 andre større eller mindre rum til diverse udstyr, barer, gels m.v. Pasformen er rigtig god. Der er en elastik med kliklås rundt om livet og ved brystet en form for elastisk snørrebånd der nemt kan justeres. Den sidder godt og højt på ryggen, har lidt silikone langs bunden hvilket gør at den sidder godt fast på kroppen uden at hoppe for meget rundt. Der er ingen lynlåse hvilket gør at tilgang til diverse lommer er let. Samtidig er de placeret, så man kan komme i dem uden at skulle krænge sin skulder af led!

Den er blevet mit førstevalg til løb der ikke kræver stor oppakning, men til eks UTMB vil jeg skulle bruge noget mere plads. Til den slags løb er der krav til bl.a. regnbukser, 2 stk pandelamper, langærmet trøje, hue og vanter. Her tænker jeg at en model på 6-8 liter vil passe perfekt. Derfor ser jeg meget frem til en evt storebror ;-). Til Transgrancanaria bliver det ultrarunpack med to dunke i brystlommen og en ekstra i et af rummene på ryggen.

 

rebild6

Billedet ovenfor er taget fra en artikel i Nordjyske

rebild7

 

Tilbage til selve løbet… Med stavene i hænderne gik jeg frisk i gang med de sidste to runder. Kroppen og benene har det stadig super og ruten er stadig helt fantastisk. Imidlertid, grundet den hårde frost, begynder det at knibe med at få vand ud af dunkene. Det er mere eller mindre blevet til slush ice. Så jeg beslutter mig at drikke godt i depotet som forbipasseres to gang pr runde. Her er det dog også efterhånden svært at holde vandet flydende men ned, det skal det…. Jeg var jo godt klar over at når jeg skulle løbes sidste runde, at så ville depotet være pakket ned.

Er lige nede og ligge en enkelt gang mere på 3. runde, et knap så smukt styrt, som på første, men dog alligevel et helt-ned-og-få-sne-i-hovedet-styrt.

4. og sidste omgang. Er ved at mærke træthed i benene, men glæder mig stadig over at det generelt kører så godt. Er rigtig glad for mine stave og føler det spreder belastningen lidt væk fra benene og op til overkrop. Så selvom der kommer mange kække bemærkning omkring det at løbe med stave, så kommer de med 🙂 Har ingen muligheder for væske på sidste omgang, men har ikke mærket nogle kramper eller andet spændende komme snigende, så ingen panik. Har fast taget saltpiller (2 i timen) som plejer at modvirke kramper for mig. Slæber mig over den sidste skarpe stigning og tøffer op til mål. Her er arrangøren, Allan Jensen, ved at pakke det sidste ned. Får lige en kort snak med ham inden den går hjemad igen. I hans løbsserie på nu 7 løb hen over året forventer jeg at deltage i 2 eller 3 mere. Spor 24 i maj, highland trail i august og muligvis det nye Mols Bjerge ultra i oktober.

Alt i alt en rigtig god dag i bakkerne. Uret viste 4 timer og 35 minutter.  43,4 km og 1480 højdemeter.  Målet at om løbe jævnt blev overholdt. Løb ca 2 minutter langsommere på sidste halvdel og egentlig ikke på noget tidspunkt haft krise. Tog 2 stk saltpiller for hver omgang. Spiste en bar samt to gels plus diverse i depoterne.

De næste par weekender står den på back to back ture inden jeg går i gang med at trappe ned frem mod Transgrancanaria.

Skynd Jer at komme ud i sneen. Stierne er ovenud smukke pt.

/ Dannie

Rebild1